Løsning af Mysteriet
Af William Kilpatrick
Oversættelse af: Breaking the Code
Kilde: The Catholic World Report, 24. marts 2016
Udgivet på myIslam.dk: 8. maj 2016

Da Vinci Mysteriets version af den kristne historie er en næsten total fabrikation. Omvendt er mange af dens falske beskyldninger mod Den Katolske Kirke faktisk sande for islam.

To år efter det islamiske jihad-angreb på World Trade Center, udkom en bog, der foregav at afsløre en sammensværgelse om at skjule sandheden om en stor verdensreligion. Ifølge bogen, havde magtfulde mennesker, både indenfor og udenfor denne mandsdominerede, kvinde-hadende religion, sammensvoret sig om usandt at udgive den for at være en religion af fromhed og fred.

På det tidspunkt blev bogen og dens forfatter bredt hyldet for langt om længe at have brudt igennem den mur af tavshed, som længe havde beskyttet denne gamle institution mod kritik.

Islam? Intet med den at gøre. Den undertrykkende, kvindefjendske religion i centrum for Da Vinci Mysteriet er Den Katolske Kirke. Du tror da vel ikke, at noget større forlag ville vove at udgive et værk om, at islam er et svindelnummer? Dette blev forsøgt i 1988 med udgivelsen af Salman Rushdies De sataniske vers. De resulterende angreb på to oversættere, en forlægger og et helt hotel-fuld mennesker (se "Sivas Massacre") overbeviste forlæggere om ikke at begå den fejl igen. Men Rushdies kritik af Muhammed var ikke meget andet end en detalje i hans histories primære plot, og var forholdsvis mild i forhold til Dan Browns totalangreb på katolicismen. Dan Brown har været en berømthed lige siden, og Salman Rushdie, med en fatwa hængende over hovedet, har været under politibeskyttelse.

Set i perspektiv, stiller den enorme popularitet af Da Vinci Mysteriet (både bogen og filmen) os overfor en massiv ironi. Netop på det tidspunkt, da en virkelig kvindefjendsk religion spredte sig hurtigt over hele kloden, besluttede meningsdannerne at rette deres vrede mod den religion, som markant havde hævet kvinders status. Og netop da islams historiske forkærlighed for at lukke munden på afvigere igen blev stillet til skue, besluttede trendsætterne at udløse deres galde over en institution, som i årtier havde lyttet respektfuldt til afvigerne i sin midte.

Da Vinci Mysteriet er væsentlig, ikke for hvad den siger om Den Katolske Kirke, men for hvad den uforvarende siger om den vestlige kulturs tilstand i begyndelsen af det 21. århundrede. Den positive modtagelse af Da Vinci Mysteriet afslører et samfund i dyb fornægtelse af virkeligheden. Bogen udkom til sin varme modtagelse efter 9/11. Filmversionen udkom efter Beslan skole-massakren, efter Madrid tog-bombningerne, efter London metro-bombningerne og efter tre ugers muslimske optøjer i 275 franske byer. Filmen ramte biograferne næsten samtidig med nyheden om Mumbai tog-bombningerne (som dræbte 200 og sårede 700).

Men sådan var den offentlige stemning, at millioner af godtroende læsere og biografgængere var villige til at acceptere den tese, at den største trussel mod menneskelig lykke lå i de formodede rænkespil af magtfulde skikkelser i Den Katolske Kirke. Fremtidige historikere vil uden tvivl blive overraskede over denne demonstration af vores evne til selvbedrag. Hvilket selvfølgelig forudsætter, at de fremtidige historikere ikke lever under ayatollahers og muftiers tyranni – en forudsætning, som ikke længere kan tages for givet.

Hvis islamiseringen af alle aspekter af livet – historie, uddannelse, kultur – er Vestens skæbne, så må Da Vinci Mysteriet, sammen med andre lignende fantasier, bære en del af ansvaret. Ved at gøre sit bedste for at dekonstruere den religion, der gennem historien har stået som det vigtigste bolværk mod islamisk fanatisme, har forfatteren været en katalysator for islams udbredelse i Vesten. Svækkelsen af kristendommen har kun gjort lidt for at styrke gudinde-dyrkelsen, men har gjort meget for at fremme islams sag.

Uanset hvad fremtidige historikere måtte sige om Da Vinci Mysteriet, så siger nutidige kronikører allerede, at islams opgang i Vesten er direkte forbundet med kristendommens nedgang. Som jeg skrev for fire år siden:

I takt med at europæere mistede deres tro, holdt de op med at få børn. De holdt op med at få børn, fordi de ikke havde noget meningsfuldt at give videre til den næste generation – og også fordi børn kom i vejen for deres selvrealisering. Kristendommens nedgang i Europa skabte både et befolkningsmæssigt og et åndeligt vakuum, som islam i begge tilfælde hurtigt begyndte at udfylde. Hvis den kristne tro havde været mere robust i Europa, er det usandsynligt, at radikal islam ville være nået så langt, så hurtigt.

En række nylige undersøgelser viser, at kristendommen også er på retur i Amerika. Et stigende antal amerikanere identificerer sig nu som "uden religion" eller "agnostiker" snarere end som kristen. Som i Europa, vil dette i sidste ende skabe et befolkningsskifte. Fyldt med tro, vil den muslimske befolkning vokse, og uden den, vil den oprindelige befolkning blive ældre.

Som i Europa vil det åndelige skifte også have en effekt på viljen til at modstå islamisering. Traditionelt har kristendommen været den vigtigste kilde til mening i de fleste amerikaneres liv. Når de først er frataget denne mening, vil de begynde at miste viljen til at stå imod. Hvorfor stå imod, hvis alt er relativt? Hvis den ene religion er lige så god som den anden? Hvis du ikke selv har noget meningsfuldt at stå inde for? I det tilfælde er det bedre at samtykke og underkaste sig den nye tingenes orden, usmagelig som den kan være.

Selvfølgelig kan ansvaret for kristendommens tilbagegang i Vesten ikke lægges på Dan Brown alene. Tilbagegangen var undervejs længe før han satte pen på papir. Den seksuelle revolution, sekularismens tillokkelser og indflydelsen af celebre ateister havde allerede gjort betydelig skade på den kristne tro. Brown forsynede os med endnu en undskyldning for ikke at tro, og fordi hans tese var iklædt videnskabens sprog, viste den sig at være en stærk undskyldning.

Brown havde helt klart til formål at underminere traditionel kristendom og i processen at bane vejen for en ikke-patriarkalsk, feminin form for spiritualitet. Ironisk nok var en af konsekvenserne af hans og andres lignende dekonstruktionsforsøg at styrke den mest mandsdominerede, anti-feminine religion på planeten. Til dels takket være Browns fæller i nedrivningsbranchen har den institutionaliserede kvindeundertrykkelse, der tidligere stort set var begrænset til islamiske lande, nu slået sig ned i Europa.

Der er en anden ironi omkring fænomenet Da Vinci Mysteriet, der synes at være gået tabt for dens fans. Plottet i bogen handler om en massiv tilsløring af sandheden om kristendommen udført af Den Katolske Kirke. Men som et vilkårligt antal eksperter har påpeget, var der aldrig noget at tilsløre: Da Vinci Mysteriets version af den kristne historie er en næsten total fabrikation. Omvendt er mange af dens falske beskyldninger mod Den Katolske Kirke faktisk sande for islam: Kvindehadet, fabrikationen af dokumenter, undertrykkelsen af anderledes tænkende og undertrykkelsen af sandheden om Jesu liv. Og hvad mere er: Der er virkelig en samordnet, veldokumenteret og stort set vellykket indsats for at dække over alle de skadelige kendsgerninger om islam.

I dette tilfælde afhænger tilsløringen ikke af forfalskede dokumenter, hemmelige konklaver eller albino-mordere. Sociale og mediemæssige eliter har været mere end glade for at deltage i bedraget - ikke fordi de tror dybt på islam, men fordi de tror dybt på politisk korrekthed. På nuværende tidspunkt kender alle den politisk korrekte remse udenad: "Vold har intet at gøre med islam", "en håndfuld terrorister har kapret en stor religion", "jihadisterne har perverteret deres tro" og så videre. Det forbløffende er, at denne falske fortælling om islam indtil videre har sejret. Og i modsætning til bedraget, beskrevet i Da Vinci Mysteriet, har det hele været gjort ved højlys dag. Tilsyneladende er det sådan, at hvis tilstrækkeligt magtfulde mennesker insisterer på, at sort er hvidt, eller at vold ikke har noget at gøre med islam, så vil en betydelig del af befolkningen ignorere, hvad deres øjne ser og støtte løgnen. Her er, hvordan jeg beskrev situationen for fire år siden:

Tilsløringen sker på samfundets højeste niveauer: Medierne nægter stort set at bringe historier, der er skadelige for islam; præsidenter og premierministre lovpriser den som en fredens religion; og i mange dele af den vestlige verden er nye love foreslået, der vil gøre det kriminelt at kritisere islam. I mellemtiden bliver skolebøger omskrevet, så de taler dårligt om kristendommen og idealiserer islam; embedsmænd i USA er forbudt at nævne ordet jihad; og deres kolleger i Storbritannien er nu forpligtet til at omtale islamisk terrorisme som "anti-islamisk aktivitet".

Så mens millioner lykønskede Dan Brown med hans fiktive historie om tilsløringen af kristendommens sande mening, var de helt uvidende om det virkelige livs tilsløring af islams aggressive natur.

Hvad mere er, så håndhæves det islamiske bedrag lige så strengt som det, der er beskrevet i romanen. Da Vinci Mysteriet gør meget af det forhold, at dens to helte, Robert Langdon og Sophie Neveu, er i konstant fare på grund af deres forsøg på at afdække den sande kristne historie; men i den ikke-fiktive verden er det dem, der er villige til at afsløre den voldelige side af islam, der løber de virkelige risici.

Tag tilfældet med Geert Wilders, det hollandske parlamentsmedlem, der har været meget kritisk over for islam. Han har været under politibeskyttelse siden 2004, og han og hans familie er tvunget til regelmæssigt at flytte fra det ene sikre hus til det andet. Ud over livvagter, har Wilders også brug for advokater. Det er fordi, han siden 2008 regelmæssigt er blevet slæbt for retten på anklager om bagvaskelse af islam. I øjeblikket er han for retten igen – denne gang anklaget for hadtale.

Wilders' synd er at advare om truslen mod Vesten fra islam. Det er en trussel, som alle med sund fornuft nu kan se. Selv hans anklagere erkender faren. På grund af de mange trusler mod hans liv, bliver hans retssag gennemført i en bunker under Shiphol Lufthavn.

Wilders er ikke alene. For at have brudt den mur af tavshed, der beskytter islam, er mange andre blevet konfronteret med dødstrusler eller retssager, eller en kombination af dem begge. I modsætning til Da Vinci Mysteriet, kan du sige hvad du vil om kristendommen uden frygt for repressalier, men sig sandheden om islam, og du vil ryge ind i bjerge af problemer.

Tilsløringen bringer os alle i fare, fordi den efterlader os uforberedte på den aggression, der næsten altid følger, når antallet af muslimer når op på en vis procentdel af befolkningen.

Europæerne, for eksempel, var uforberedte på de bølger af kriminalitet og epidemier af seksuelle overgreb, der fulgte med optagelsen af millioner af indvandrere i Europa i 2015.

For enhver med viden om islamisk kultur, religion og historie var det, der skete, forudsigeligt.

Men politisk korrekte normer dikterede, at kun hvidvaskede versioner af islamisk historie og tro kunne blive lært i europæiske skoler. Selv nu, hvor det tåbelige i deres åben-dørs indvandringspolitik står lysende klart, insisterer de europæiske eliter på at opretholde tilsløringen. Urolighederne, hævder de, skyldes helt og holdent de oprindelige europæeres ”uindbydende” og "fremmedfjendske" holdninger.

Hvad hvis en massiv tilsløring som den, der er beskrevet i Da Vinci Mysteriet, foregik lige nu? Vi ville være hurtige til at spotte den, ville vi ikke? Eller ville vi? Her er, hvad jeg havde at sige om sagen i 2012:

I de indledende kapitler af Da Vinci Mysteriet finder Robert Langdon og Sophie Neveu en række forvirrende spor nær liget af Jacques Sauniere, museumsdirektør på Louvre-museet. Et af disse er en mystisk besked: “So dark the con of Man” (Så dunkelt er menneskets bedrag). Sporet er et anagram for ”Madonna of the Rocks”, et Leonardo da Vinci-maleri, som så igen giver andre spor. Men "Så dunkelt er menneskets bedrag" har en dobbelt betydning. Udtrykket skal også pege på det uhyggelige bedrageri som kristne kirkeledere gennem århundreder angiveligt har begået mod menneskeheden. Nå, ja, det begynder at se ud, som om vi alle er ofre for et massivt svindelnummer – selvom det ikke lige er det, Dan Brown havde i tankerne. Så dunkelt er menneskets bedrag? Helt rigtigt. Men hvem bedrager hvem?



Dr. William Kilpatrick tog sin kandidatgrad i Uddannelse fra Harvard University og sin doktorgrad i Rådgivende Psykologi fra Purdue University. Han var professor ved uddannelsesafdelingen på Boston College i mere end 30 år.

Kilpatrick er forfatter til flere bøger, bl.a. The Family New Media Guide; Why Johnny Can’t Tell Right from Wrong; Psychological Seduction: The Failure of Modern Seduction; og Identity and Intimacy.

Hans islam-relaterede bøger er:
Christianity, Islam, and Atheism: The Struggle for the Soul of the West,
Insecurity, og
The Politically Incorrect Guide to Jihad.

Han har også skrevet artikler til Investors Business Daily, Front Page Magazine, Jihad Watch, Catholic World Report og National Catholic Register.




Oversættelse: Bombadillo