Islam, realisme og Den Katolske Kirke
Af William Kilpatrick
Oversættelse af: Islam, Realism, and the Church
Kilde: The Catholic Thing, 7. januar 2020
Udgivet på myIslam.dk: 15. januar 2020

I kommentarer sidste år kritiserede Marcello Pera, en fremtrædende italiensk intellektuel og ikke-troende, pave Frans for "åbent at gå imod traditionen og læren samt at indføre uforklarlige innovationer, adfærdsformer og gestus."

Som videnskabsfilosof, tidligere præsident for det italienske senat og pave Benedikt XVI's nære ven hævdede Pera, at Frans havde forvandlet katolicismen til "en kirke så åben, at den ikke længere kan findes noget steds."

I et tidligere 2017-interview med Il Mattino var Pera endnu mere åbenhjertig. Som svar på et spørgsmål om den "uforbeholdne" velkomst af migranter til Europa svarede han: "Helt ærligt, jeg forstår ikke denne pave; alt hvad han siger, er hinsides rationel forståelse. Det er indlysende for enhver, at en uforbeholden velkomst ikke er mulig: der er et kritisk punkt, der ikke må overskrides."

Han fortsatte: "Hvis paven (...) insisterer på en massiv og total velkomst, så spørger jeg mig selv: Hvorfor siger han det? (...) Hvorfor mangler han et minimum af realisme - det meget lidt, der kræves af enhver? Jeg kan kun finde ét svar at give mig selv: Paven gør det, fordi han hader Vesten, han ønsker at ødelægge den. (...) På samme måde som han stræber efter at ødelægge den kristne tradition."

For to år siden ville de fleste katolikker have fundet dette svært at sluge. Men nu begynder den tanke, at pave Frans hader Vesten, at virke sandsynlig. Det kunne forklare meget af det, han siger og gør - hans kritik af kapitalisme og kolonialisme, hans Amazon-initiativ og frem for alt hans opmuntring af muslimsk massemigration til Europa.

Stræber han også efter at ødelægge den kristne tradition? Tja - han forpasser sjældent en mulighed for at kritisere traditionelle katolikker. Samtidig synes han indstillet på at indføre eksotiske og klart ikke-traditionelle praksisser i Kirkens liv.

Nøgleordet er selvfølgelig "stræber". Ønsker Frans bevidst at "ødelægge" Vesten og traditionel kristendom (også kaldet kristendom). Eller er han bare en velmenende godgører, der ikke forstår konsekvenserne af sine eksperimenter?

Dette er et alvorligt spørgsmål, men det er unødvendigt at kende svaret for at stille et beslægtet spørgsmål: Har hans politikker og programmer, helt uanset hensigten, tendens til at ødelægge Vesten og kristendommen?

Jeg vil sige: "Ja, det har de." Og jeg vil hævde, som professor Pera gør, at de "mangler et minimum af realisme". Fremtidige historikere kan meget vel se tilbage på vores tid som Uvirkelighedens Tidsalder. Og mange i Kirken har tilsluttet sig denne uvirkelighed, som om den var et nyligt åbenbaret evangelium.

Nogle kirkeledere har flirtet med tanken om samme-køn-ægteskab, og nogle synes villige til at tro, at kvinder kan forvandles til mænd og mænd til kvinder. Andre, inklusive paven selv, synes at tro på fantasien om, at de fattiges lod kan forbedres ved at opgive brugen af fossile brændstoffer - hvilket kan være grunden til, at de også har genoplivet fantasien om Den Ædle Vilde. For uden fordelene ved elektricitet vil store dele af verden hurtigt synke ned på et primitivt niveau, hvor vi alle vil begynde at bede til Pachamama og regnguderne om en god høst.


Korsfarernes indtagelse af Jerusalem den 15. juli 1099, malet af Emile Signol, 1847 [Chateau de Versailles Museum, Frankrig]. Gotfred af Bouillon takker Gud i nærværelse af Peter Eremitten efter erobringen af byen

Men den farligste fantasi er den, som kirkeledere har skabt om islam. Vi får at vide, at den er en fredens religion, at den har meget tilfælles med kristendommen, at muslimer holder Jesus i ære ligesom katolikker gør, at terrorisme ikke har noget med islam at gøre og at muslimers nedslagtning af kristne kan tilskrives et lille mindretal, der "misforstår" deres religion.

På samme tid bliver vi belært om, at "islamofobi" - en irrationel frygt for islam - er en langt større fare end islamisk aggression.

Peras pointe er, at denne angiveligt "irrationelle" frygt faktisk er ganske fornuftig. Han er hovedsageligt bekymret over fantasien om, at Europa med succes kan absorbere millioner af muslimske migranter, der ikke ønsker at assimilere sig. Men som man kan se, er der et helt læs af andre fantasier, som katolske ledere nærer om islam.

Hvor kommer fantasierne fra? Nogle tilskriver dem indflydelsen af Louis Massignon (1883-1962), en fransk katolsk islam-forsker, hvis værk havde en dyb effekt på katolsk tænkning. Men Massignons hovedinteresse lå i den sufi-mystiske tradition indenfor islam, der kun er en lille del af det hele. Kort sagt ser Massignon og hans tilhængere ud til at have forvekslet islam med en relativt lille sekt indenfor islam - en sekt, der ikke er repræsentativ for almindelig tro og praksis. Faktisk betragter mange muslimer sufierne som kættere.

Massignons magnum opus blev udgivet for næsten 100 år siden, men alligevel anser mange katolikker stadig hans særegne opfattelse af islam for at være den "sande" og "autentiske" islam. Lige siden offentliggørelsen af Nostra Aetate i 1965 er denne sørgeligt utilstrækkelige opfattelse af islam blevet overleveret til flere på hinanden følgende generationer af katolikker, og det er på høje tid at udfordre den.

Overfor fantasierne står der en overflod af kendsgerninger om islam, der ikke harmonerer med den aktuelle katolske fortælling. Katolikker er nødt til at gøre sig bekendt med disse kendsgerninger, for ikke at blive lokket ind i en dødbringende selvtilfredshed.

Lad os begynde med en temmelig stor og mangeårig kendsgerning: Hele Nordafrika, Tyrkiet og Mellemøsten var engang katolsk. Faktisk var de i mange århundreder selve de store centre for katolsk kultur. Men nu er disse regioner over 90 procent muslimske.

Springer vi hurtigt frem til vores egen tid, ser det ud til, at det samme sker igen. Libanon var 62 procent kristent i 1970, men i 2010 var den kristne befolkningsandel kun på 36 procent. I Irak er den kristne befolkning faldet med mere end 90 procent bare siden 2003. I mellemtiden bliver kristne slagtet i islams navn over hele verden - i Nigeria, Syrien, Kenya, Burkina Faso, Filippinerne, Sri Lanka og andre steder.

Det er ikke et smukt billede, men det er langt mere præcist end det, der bliver udmalet af Kirkens nuværende hær af hvidvaskere, og et billede, som de af os, der er i besiddelse af "et minimum af realisme", skal tage meget alvorligt.




Dr. William Kilpatrick tog sin kandidatgrad i Uddannelse fra Harvard University og sin doktorgrad i Rådgivende Psykologi fra Purdue University. Han var professor ved uddannelsesafdelingen på Boston College i mere end 30 år.

Kilpatrick er forfatter til flere bøger, bl.a. The Family New Media Guide; Why Johnny Can’t Tell Right from Wrong; Psychological Seduction: The Failure of Modern Seduction; og Identity and Intimacy.

Hans islam-relaterede bøger er:
Christianity, Islam, and Atheism: The Struggle for the Soul of the West,
Insecurity, og
The Politically Incorrect Guide to Jihad.

Han har også skrevet artikler til Investors Business Daily, Front Page Magazine, Jihad Watch, Catholic World Report og National Catholic Register.




Oversættelse: Bombadillo