"Jihad er ikke en indre åndelig kamp, men en seriøs forpligtelse til at underkue ikke-muslimer"

WASHINGTON - Den katolske psykolog dr. William Kilpatrick advarer om, at kristne amerikanere er naive i forhold til islam og arbejder hen imod deres egen udslettelse.

"Vi hører ofte, at den sande islam er en fredens religion, der er blevet kapret af et mindretal af voldelige ekstremister," siger Kilpatrick til WND. "Hvis det er sandt, hvorfor så ikke åbne bøgerne om islam? Islam fortjener den slags undersøgelse og gransken, som kristendommen har modtaget i årtier."

Kilpatrick, forfatter til “Christianity, Islam and Atheism: The Struggle for The Soul of The West”, siger, at alarmklokkerne burde ringe.

"Muhammed sagde, at han kom som en 'advarer'", skrev Kilpatrick i sin bog, der udkom i november. "Blandt de bannere, der kan ses ved forskellige muslimske demonstrationer i Europa, er der ét, der lyder: 'Islam - Vores religion i dag, din religion i morgen'. For enhver, der følger udtalelserne fra islamiske religiøse autoriteter over hele verden, kan der ikke være megen tvivl om, at dette er deres mål."

Kilpatrick beskriver islams krig mod kristen civilisation som en krig mod universelle menneskerettigheder. Han nævner tre faktorer, der virker imod alle mennesker af god vilje: Verdslige regeringers fejhed eller ondskab, naive kristne ledere og irreligiøse eller ateistiske nyhedsmedier, der prædiker ligegladhed.

De ligeglade foregiver, at alle religioner er lige og gyldige, undtagen kristendommen. Blandt dem finder vi de verdslige medier, som hvidvasker islams historie og dagsorden og i stedet anklager kristendommen for intolerance og ekstremisme.

Islam på fremmarch

Islam er helt sikkert på vej frem, men det er svært at afgøre hvis demografiske statistikker, der er korrekte, hvis nogen. Den seneste undersøgelse fra Vatikanet giver 1,2 mia. katolikker i hele verden, mens Pew Research Center hævder, at muslimer svagt overgår kristne med 2,2 mia. i forhold til 2,18 mia.

I Amerika, er tallene fra USA's Statistik [US Census Bureau], udgivet af Samlede Religionsdata Arkiver [Association of Religion Data Archives], ufuldstændige, fordi omkring 158 millioner mennesker nægtede at angive deres religion. Alligevel - 2,6 millioner amerikanske indbyggere erklærede sig muslimske; ca. 137,2 millioner hævdede at tilhøre en gren af kristendommen; og 58,9 millioner af de kristne erklærede sig katolske. Et højere tal på 77,7 millioner katolikker, venligst oplyst af Center for Anvendt Forskning i Apostolatet [Center for Applied Research in the Apostolate], er nok mere korrekt, fordi det er baseret på sogneregistrering.

Hvordan skal man så forklare, at Obama-regeringen synes at favorisere muslimer og vedtager politikker, der krænker de kristnes rettigheder?

Kilpatrick fortalte WND, at han er "alarmeret" over, at kritikere af islam som ham selv, i sidste ende kunne blive anklaget for "hadforbrydelser". Som det fremgår af WND-afsløringer, nægter Obamas ministerier for justits, forsvar og indre sikkerhed at klassificere religiøst motiverede angreb fra muslimer som terrorisme. Som WND rapporterede - efter at Obama tiltrådte i 2009, sendte DHS [Department of Homeland Security] et memorandum til politimyndighederne i de forskellige stater, der stemplede åbenmundede kristne og andre som "højreorienterede ekstremister", og yderligere opfordrede dem til at overvåge sådanne amerikanere som sandsynlige terrorister.

Robert R. Reilly, forfatter til “The Closing of the Muslim Mind: How Intellectual Suicide Created the Modern Islamist,” kritiserede Obama-administrationen for at begunstige politisk islam, men sagde, at islamisterne ikke vil vinde, hvis amerikanerne vender tilbage til deres jødisk-kristne rødder.

Kilpatrick kritiserer ligeledes Obamas politik over for den islamiske verden.

"I vores manglende forståelse af islam, har vi været med til at bringe nogle af de mest ekstreme islamister til magten, som f.eks. Det Muslimske Broderskab," siger han.

Men problemerne begynder ikke med regeringen. Mange bekendende kristne, flertallet af vælgerne, der vælger lovgiverne og præsidenten, ignorerer religiøse forskelle, til fare for alle.

"Overdreven fokus på tolerance og finfølelse har resulteret i en farlig mangel på viden for kristne," siger Kilpatrick. "De første ofre for islam er muslimer. Skal kristne bekymre sig om ikke at fornærme visse muslimers følelser eller skal de bekymre sig om de mænd, kvinder og børn, der er undertrykt af islamiske love?"

Adskillige flygtninge fra muslimske lande, hvis identitet bliver holdt hemmelig, talte med WND og bekræftede Kilpatricks påstande.

Én muslimsk dame klæder sig med glæde som en amerikaner, når hun er i USA. Angående de islamistiske krav til kvinder om, at de skal undertrykkes under en burka eller hijab, sagde hun, "Dette er mænds regler."

En ung kvinde, som flygtede med sin enke-mor og søster fra ét muslimsk styret land til et andet, sagde, at næsten ingen af deres menneskerettigheder blev anerkendt, før de fik asyl i USA

Atter andre sagde, at de før det arabiske forår var blevet venner med katolikker eller andre kristne og hemmeligt var konverteret til kristendommen.

Kristne flygtninge fra islamiske nationer er dybt bekymrede over Obamas nationale og internationale dagsordener.

Mens nogle muslimer kommer til USA for at føre jihad, siger andre, at dette at komme til Amerika betød "alt" for dem, fordi de tror på frihed, som udtrykt i uafhængighedserklæringen og den amerikanske forfatning.

Hvor skal kristne begynde?

"Tolerance skal afbalanceres med retfærdighed, og retfærdighed synes at kræve, at kristne må sørge for at få et større kendskab til islam, fordi deres overlevelse kan afhænge af denne viden," siger Kilpatrick.

"Jihad er ikke en indre åndelig kamp", siger han, "men en seriøs forpligtelse til at underkue ikke-muslimer"

Det betyder, siger han, at mange vestlige kristne "vil være sørgeligt uforberedte til den slags ting, der allerede sker med kristne i Egypten, Irak, Iran, Pakistan, Malaysia, Indonesien, Nigeria og Sudan."

"Den islamiske tro er baseret på en lodret afvisning af grundlæggende kristne trosopfattelser, men det vil du næppe finde ud af ved at læse officielle kirkeudtalelser eller ved at lytte til højtstående gejstlige," understreger Kilpatrick. "I stedet for at informere deres flokke om, at islam afviser Kristus og forlanger af dens troende, at de skal arbejde hen imod en endelig undertvingelse af kristne, har mange kristne ledere været mere opsat på at fremhæve den fælles grund, som kristne og muslimer deler."

Kilpatrick peger på Det andet Vatikankoncils erklæring "Nostra Aetate", som fokuserer næsten udelukkende på lighederne mellem muslimer og kristne.

"Denne tilgang var i overensstemmelse med den ånd af forandring og åbenhed, der kendetegnede koncilet [i 1960'erne], fordi det syntes at passe med de gældende forhold i den muslimske verden på det tidspunkt," sagde han. "Denne søgen efter fælles overbevisninger og værdier opstod, da den militante side af islam blev holdt i skak af verdslige herskere."

I modsætning til Kilpatricks kritik, er de sidste to paver dog ikke veget tilbage fra at kritisere politisk islam.

I sin bog fra 1994 "Over Håbets Tærskel", roste Pave Johannes Paul II muslimerne for deres "troskab mod bønnen", men kritiserede den upersonlige skildring af Gud i Koranen.

Han skrev blandt andet: "Når man kender Det Gamle og Det Nye Testamente og så læser Koranen, kan man tydeligt se den proces, som fuldstændigt reducerer den guddommelige åbenbaring. Man kan ikke undgå at bemærke bevægelsen bort fra, hvad Gud sagde om sig selv, først i Det Gamle Testamente ved profeterne og dernæst i Det Nye Testamente ved sin Søn. I Islam er hele denne rigdom af Guds selvåbenbaring (...) fuldstændigt sat til side."

Pave Johannes Paul skrev om sin indsats for at standse krænkelser af menneskerettighederne, begået af fundamentalistiske muslimer, der forsøger at tvinge deres religion ned over andre, især kristne, men endte kapitlet [med titlen "Muhammed?", o.a.] med diplomatisk at sige, at Kirken altid er åben for dialog.

Pave Benedikt XVI accepterer ikke islamisk vold mod kristne, når for eksempel en eller anden udgiver en respektløs tegning af Muhammed.

"Intolerance og vold kan aldrig retfærdiggøres som reaktion på krænkelser, da de ikke er forenelige med religionens hellige principper," sagde han.

Reaktionen på Benedikts 2006-tale om tro og fornuft på Regensburgs Universitet gav grund til eftertanke, fordi islamisterne udløste internationale optøjer; de bombede katolske kirker i Israel og skød en katolsk nonne til døde i Somalia. Trods dødstrusler og talrige islamiske regeringers krav om tilbagetrækning, fortsatte Benedikt med at forkynde evangeliet og menneskerettighederne med delikat diplomati, selv i lande med muslimsk flertal.

Kort efter volden udsendte pave Benedikt to undskyldninger, men ingen tilbagetrækning. Han sagde: "På dette tidspunkt vil jeg også tilføje, at jeg er dybt ked af reaktionerne i nogle lande på et par passager i min tale på Regensburgs Universitet, som blev anset for stødende for muslimers følelser. (...) I går offentliggjorde kardinal-udenrigsministeren en udtalelse herom, hvori han forklarede den sande betydning af mine ord. Jeg håber, at dette tjener til at berolige hjerterne og præcisere den sande hensigt med min tale, som i sin helhed var og er en invitation til ærlig og oprigtig dialog, med stor gensidig respekt."

Selv i Regensburg var Benedikt XVI diplomatisk i omtalen af den udbredte muslimske afvisning af fornuft.

"Uden at gå i detaljer", sagde Benedikt, "som f.eks. forskellen i behandlingen af 'Bogens folk' og de ’vantro’, vender han [den byzantinske kejser Manuel II Palaeologos] sig til sin [muslimske] samtalepartner og stiller med en overraskende grovhed – en grovhed, vi finder uantagelig – det centrale spørgsmål om, hvordan religion og vold generelt forholder sig til hinanden. Han siger: 'Vis mig bare, hvad Muhammed har bragt af nyt, og du vil kun finde ting, der er onde og umenneskelige, som f.eks. hans befaling om at sprede den tro, han prædikede, med sværdet.' Efter at have udtrykt sig så stærkt går kejseren videre til at forklare indgående, hvorfor udbredelse af troen ved vold er i strid med fornuften."

Raseriet blev til dels antændt af medier, som blot fremhævede pave Benedikts citat af kejseren uden pavens kritik af dennes "uantagelige" "grovhed".

I Amerika er Kilpatrick bekymret over USA's Katolske Bispekonference [USCCB], som siden 1996 har afholdt "dialoger" og konferencer med muslimske organisationer og ledere. USCCB er kommet med generelle erklæringer, der fordømmer islamkritikere, men uden at nævne eksempler. Sidste år samarbejdede de med Islamisk Samfund i Nordamerika [ISNA] og Kilpatrick opfordrer indtrængende biskopperne til at undersøge ISNA, før de foretager sig yderligere.

Kilpatrick siger: "Enhver passende reaktion på truslen fra islam vil kræve af os, at vi presser muslimerne til at genoverveje deres tro ned til det mest fundamentale niveau. Kritikere af islam har tendens til at undgå det centrale spørgsmål til fordel for sekundære spørgsmål. De sekundære spørgsmål er: Er islam en fredens religion? Er islam forenelig med moderne værdier? Bliver kvinder behandlet retfærdigt under sharia-loven?

"Det centrale spørgsmål er: Modtog Muhammed en åbenbaring fra Gud? Dette er sagens kerne. Så længe muslimer tror, at Muhammed fik sine marchordrer fra Gud, vil den islamiske jihad fortsætte."

Koranen siger, at Allah først gav sine læresætninger og regler til jøderne, men de ændrede hans hellige ord. Så åbenbarede Han sine læresætninger til de kristne, men de løj ved at sige, at Jesus var Hans søn. Så ifølge islam, er jøder og kristne vantro. Koranen fordømmer også begrebet om Den hellige Treenighed og hævder ukorrekt, at kristne tror, at Treenigheden består af Gud Fader, Jesus og Hans mor, Maria. Derfor var Muhammed, ifølge Koranen, den sidste profet.

"Først og fremmest er Koranens Gud en slags diktator," siger Kilpatrick. "Muslimer betegner sig selv som ’slaver af Allah’, og Han er en meget lunefuld diktator. Muslimer beskriver ham som 'ren vilje'. Derfor er han ikke rigtig bundet af fornuftens regler: Han kan sige én ting i ét vers og derefter modsige det lidt senere i et andet."

Muslimer har udviklet en doktrin om "abrogation," som går ud på, at en lære, der kommer tidligst i Koranen, kan ophæves af andre lærer, der kommer senere, siger han.

"Hvis to passager i Koranen modsiger hinanden, bliver den ældre passage ophævet af den yngre," forklarer Kilpatrick. "Næsten alle de fredelige passager befinder sig i den tidlige del af Koranen, og er således annulleret af de senere mere krigeriske passager."

Man kunne argumentere for, at kristne også betragter sig selv som Guds slaver. Men kristent slaveri - kristen trældom - er frivillig. Paulus beskriver det i Romerbrevet 6:20-23 på denne måde: "Dengang I var syndens trælle, var I frie over for retfærdigheden. Hvad fik I da? Frugter, som I nu skammer jer over; de ender jo med død. Men nu, da I er blevet befriet fra synden og er blevet trælle for Gud, får I den frugt, at I helliges, og til sidst evigt liv. For syndens løn er død, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre."

Kilpatrick diskuterer de muslimske doktriner om Himmel og Helvede.

"Vantro kommer i Helvede, hvilket er beskrevet i detaljer mange, mange steder. Selvfølgelig tror de på Paradis, der beskrives som en have af jordiske nydelser, med mad, forfriskninger, sofaer, pavilloner og juveler - for mænd", siger han.

"Ifølge haditherne, skal Muhammed have sagt, at da han kiggede ned i Helvede, så han mange flere kvinder end mænd. Så der er en skævhed mod kvinder."

"Jeg vil gerne påpege, at ideer har konsekvenser," fortsætter Kilpatrick. "Beskrivelsen af Himlen i Koranen kan få mænd til at ønske at skyde genvej for at komme der, og den eneste sikre måde at gøre det på, i henhold til islamisk tradition, er ved at dræbe og selv blive dræbt på Allahs vej. Og så ser vi alle martyroperationerne og bombningerne.”

"Det er ret interessant, at flyselskabet tilsyneladende lavede en fejl den 11. september og efterlod Mohamed Attas bagage i Boston. Da [myndighederne] åbnede hans bagage, opdagede de et bryllupsjakkesæt, en flaske cologne og et langt brev, der udtrykte hans længsel efter at møde sine 72 koner i Himlen."

"Den bedste måde at sikre freden og vise vores kærlighed til muslimer på, er at tilbyde dem noget bedre", tilråder Kilpatrick.

Han mener, at dette "noget bedre" er sandheden om Gud som den rationelle skaber og forløser, hvis kærlighed, retfærdighed og barmhjertighed er nøglen til evig glæde.

---

Dr. William Kilpatrick tog sin kandidatgrad i Uddannelse fra Harvard University og sin doktorgrad i Rådgivende Psykologi fra Purdue University. Han var professor ved uddannelsesafdelingen på Boston College i mere end 30 år.

Kilpatrick er forfatter til flere bøger, bl.a. The Family New Media Guide; Why Johnny Can’t Tell Right from Wrong; Psychological Seduction: The Failure of Modern Seduction; og Identity and Intimacy.

Hans islam-relaterede bøger er:
Christianity, Islam, and Atheism: The Struggle for the Soul of the West,
Insecurity,
The Politically Incorrect Guide to Jihad og
What Catholics Need to Know about Islam.

Han har også skrevet artikler til Investors Business Daily, Front Page Magazine, Jihad Watch, Catholic World Report og National Catholic Register.

---

Oversættelse: Bombadillo