De nye urmennesker
Af William Kilpatrick
Oversættelse af: The New Primitives
Kilde: Crisis Magazine, 10. marts 2017
Udgivet på myIslam.dk: 28. juni 2019


En scene fra 1963-filmversionen af Fluernes Herre

Når en mand ophører med at tro på Gud, bemærkede Chesterton, bliver han i stand til at tro på hvad som helst. Det ser ud til, at vi nu har nået "hvad som helst"-stadiet af menneskets historie.

I takt med at troen på kristendommen viger i Vesten, sker der noget mærkeligt. Efter at have rystet troen på Gud af sig, bliver folk ikke mere rationelle, de bliver mere godtroende. De tror, at babyer i moderskødet ikke er virkelige mennesker, at samme-køn-"ægteskab" svarer til virkeligt ægteskab, at der er omkring 52 kønsvarianter, at drenge kan blive piger og vice versa. Generelt tror de, at det at ønske noget får det til at blive således.

Forkastelse af Gud fører ikke til en blomstrende civilisationen, men snarere til en primitivisering. Mange af de ideer, der nu er i omløb, er præ-videnskabelige og endog anti-videnskabelige. Videnskaben er solidt på samme side som dem, der siger, at babyer er babyer, og at drenge ikke kan blive piger; men når videnskaben kommer i konflikt med nutidens magiske overbevisninger, afvises den uden videre. For mange mennesker er den ultimative kilde til sandhed ikke fornuft, eller videnskab, eller Gud, men følelser.

Det var troen på en rationel Gud, som var skaber af et rationelt og ordnet univers, der var den primære drivkraft bag den videnskabelige udforskning for århundreder siden. Kristne og jødiske lærde mente det umagen værd at studere tingenes natur, fordi naturen bag tingene blev anset for at være rationel og erkendelig. Den videnskabelige revolution var således et produkt af den jødisk-kristne verden.

Men pludselig står alle muligheder åbne. For mange har troen på det majestætiske selv erstattet troen på Gud og en rationel verden. Det individuelle selvs behov og ønsker står over alt andet. Hvis din 12-årige datter bestemmer, at hun er en dreng, så gør du klogt i at bøje dig for hendes ønsker, for den herskende doktrin hævder, at hendes køn er en sag, der alene skal afgøres af hende og hendes læge.

Selvfølgelig er det majestætiske selv slet ikke majestætisk overhovedet. Nu da Gud bliver betragtet som undværlig, er staten blevet den ultimative autoritet. Som følge heraf bliver individets ønsker kun betragtet som legitime, hvis de falder sammen med statens ønsker.

Så hvad vi virkelig har at gøre med, er ikke blot et tilbagefald til magisk tænkning, men en sammensmeltning mellem den primitive impuls og den moderne totalitære stat. Transseksualismens hokus-pokus-ideologi kan kun overleve, hvis den støttes af statsmagten. Men de nye urmennesker er ikke tilstrækkeligt vidende om historien til at indse, at de lever i et stadig mere ufrit samfund. Og desuden - så længe de får deres daglige dosis sex og "soma" (marijuana, fentanyl, etc.) - er de også ret ligeglade. Der er dog stadig et betragteligt antal kristne, jøder og andre, som tror på eksistensen af naturret, der kan se, at den nye norm faktisk er ret abnorm. Medmindre de snakker over sig, vil løgnene om livets kendsgerninger blive gjort obligatoriske. Alle skal tvinges til at tro. Og de liberale progressive urmennesker og deres allierede i staten vil gå i aktion for at knuse dem, der ikke samtykker.

Derfor:

Staten forbeholder sig ikke alene ret til at bestemme dit barns køn; nu mener den tilsyneladende også, at den har autoritet til at bestemme dets religion. En regional domstol i Schleswig, Tyskland, gav en bøde til forældre, der nægtede at lade deres søn deltage i en skoleudflugt til en moské. I mellemtiden, i nabolandet Danmark, har statslige myndigheder truet med at fjerne den 8-årige plejedatter fra plejeforældre, der havde opfostret hende fra den tidligste barndom. Deres forbrydelse? Moderen havde udtrykt kritik af islamisk terrorisme på sin blog. Myndighederne sagde, at dette viste dårlig dømmekraft, og de stillede spørgsmålstegn ved hendes evne til være forælder.

Islams hurtige opstigning i nyere tid, er i sig selv et tegn på social tilbagegang. Selv om muslimer tror på gud, er det ikke den samme gud, som kristne tror på. Snarere er Allah en egensindig gud, der ikke er bundet af fornuftens lov. Som en absolut og lunefuld tyran, er hans love vilkårlige og udsat for forandring. Den bemærkelsesværdige mangel på videnskabelige fremskridt i den muslimske verden, er simpelthen den logiske konsekvens af tro på denne uberegnelige gud.

Fordi den låner fra kristendom og jødedom, er islam et fremskridt i forhold til de fleste primitive religioner, men i sammenligning med kristendommen er den afgjort en primitiv tro. Den sanktionerer halshugning, amputation for tyveri, stening for utroskab, polygami, underkuelse af kvinder og endog sex-slaveri. Man skulle tro, at de nye urmennesker ville blive forfærdede over islam - især fordi de betragter underkuelse af kvinder som et stort onde. Men nogle tabuer er vigtigere end andre, og en af vor tids mest dominerende tabuer er at fælde dom over andre kulturer. Islams synder kan viskes ud ved simpelthen at gentage det besværgende omkvæd: "De har en anden kultur." Landsbyboeren kan nu være en del af en global landsby, men han tænker stadig som en landsbyboer. Landsbyhøvdinge og ældste har besluttet, at kristendommen hører fortiden til, og at islam er en afgørende del af den kommende multikulturelle fremtid. Landsbyboeren nikker sit samtykke, fordi han ikke har andre holdepunkter. Han er villig til at tro på hvad som helst, myndighederne siger.

Et samfund, der hæver islam op over kristendommen, er et samfund, der tager et skridt tilbage i tiden; men dette er kursen, som store dele af Vesten har sat. Kirkerne i Europa er stort set tomme, mens moskeerne er fulde. Mange kultur-iagttagere forudser, at islam vil være den dominerende religion i Europa før midten af århundredet. Den ultimative ironi ved at afvise den kristne gud er, at du måske ender med Muhammeds gud i hans sted.

Under alle omstændigheder synes vort samfund at følge den gren af skillevejen, der fører til en mørk og overtroisk fortid. I flere årtier nu har lærere hævdet, at de lærte de unge at tænke kritisk. Men i stigende grad ligner de vestlige borgeres tankeprocesser dem, man finder hos deres stamme-forfædre på busksteppen og savannen. Mere og mere opfordres vi til at tænke på os selv som medlemmer af en identitetsgruppe - vores stamme. Vi forventes ikke at tænke for os selv; vi forventes at tænke som vores gruppe tænker.

Denne stamme-tænkning er ikke begrænset til universitetsstuderende og liberale politikere. Den har også inficeret erhvervene. De fleste folk i de liberale erhverv er trods alt kandidater fra gruppetænkende universiteter og højere læreanstalter. Så det burde ikke komme som nogen overraskelse, at de kan have svært ved at tænke selvstændigt, selv når det kommer til noget så grundlæggende som at skelne mellem kønnene.

For eksempel er der næppe noget videnskabeligt bevis, der støtter brugen af hormoner og kirurgi til at hjælpe forvirrede unge med "overgangen" fra ét køn til et andet. Og der er bestemt heller intet biologisk bevis. Fra det biologiske perspektiv - dvs. på basis af faktuel viden - er hele transgender-projektet en umulighed. Desuden viser det meste af den tilgængelige forskning, at de "behandlinger", der anvendes ved overgangen, medfører store risici for børns og teenagers fysiske og psykiske helbred.

Alligevel kører læger og terapeuter på med transgender-projektet på trods af dets alvorlige risici. Transgender-ideologien er den nyeste og mest fashionable ideologi. Den er, hvad de "bedste" folk i stammen bærer vidnesbyrd om, så den må ikke udfordres. Hvis du vover at gå imod deres dagsorden, kan de meget vel komme efter dig eller dit barn - ikke med høtyve og fakler, men med en retsudtaget stævning.

De "fagre" nye læger, der anbefaler at pumpe børn fulde af hormonblokkere eller lemlæser deres kroppe, er som fortidens heksedoktorer. De mumler besværgelser (såsom "social konstruktion" og "kønsdysfori"), de vifter med deres injektionssprøjter for at afværge skeptiske tanker, og, eftersom de betragtes som eksperter i alt fra følelser til etik, føler forældrene, at de ikke har andet valg end at lade dem fortsætte med ritualet.

Ordet "urmenneske" er ikke nødvendigvis et nedsættende udtryk. Når det anvendes om mennesker, der levede for længe siden eller om mennesker, der lever i dag i isolerede stammer i fjerntliggende regioner, er det blot et beskrivende antropologisk udtryk om folk, der aldrig har udviklet en civilisation. Men det er en anden sag, når civiliserede mennesker falder tilbage til primitiv tankegang og moral. I det tilfælde er den nedsættende betydning velfortjent. De er, som Paulus sagde om dem, hvis sind er formørkede af synd, "uden undskyldning".

William Goldings roman, Fluernes herre, giver os et billede af en ret hurtig nedgang fra civilisationen til vildskab. Strandet på en ø varer det ikke længe før alle, undtagen nogle få, medlemmer af en gruppe engelske skoledrenge, maler deres krop, kaster med spyd og bringer ofre til et imaginært dyr.

I slutningen af 1963-filmversionen af denne fortælling forfølges Ralph - den eneste, der holder fast ved civiliseret liv - af koblet af vilde drenge. Udmattet falder han om i sandet og afventer sin skæbne. Men da han løfter hovedet, ser han en britisk flådeofficer klædt i en blændende hvid uniform tårne sig op over sig - personificeringen af civilisation, orden, forstandighed og tryghed. Og fordi Storbritannien på det tidspunkt endnu ikke var trådt ind i sin post-kristne æra, kunne officeren også ses som en repræsentant for Gud - den kristne retfærdighedens og barmhjertighedens Gud.

Ralph begynder at græde - formentlig over det, der var gået tabt og nu fundet igen. Således må vi alle græde over alt det, der allerede er gået tabt af vores kristne arv. Når vi har tørret tårerne, må vi gå i gang med at genvinde den. Alternativet er en hurtig nedstigning i mørket.




Dr. William Kilpatrick tog sin kandidatgrad i Uddannelse fra Harvard University og sin doktorgrad i Rådgivende Psykologi fra Purdue University. Han var professor ved uddannelsesafdelingen på Boston College i mere end 30 år.

Kilpatrick er forfatter til flere bøger, bl.a. The Family New Media Guide; Why Johnny Can’t Tell Right from Wrong; Psychological Seduction: The Failure of Modern Seduction; og Identity and Intimacy.

Hans islam-relaterede bøger er:
Christianity, Islam, and Atheism: The Struggle for the Soul of the West,
Insecurity, og
The Politically Incorrect Guide to Jihad.

Han har også skrevet artikler til Investors Business Daily, Front Page Magazine, Jihad Watch, Catholic World Report og National Catholic Register.




Oversættelse: Bombadillo