Første gang jeg bemærkede noget usædvanligt ved islam var i 1980'erne, da jeg lavede forskning til min bog, Ethics in Context. Jeg afsatte en del af bogen til "Den Gyldne Regel". Den Gyldne Regel, i sine negative eller positive formuleringer, er indarbejdet, ikke kun i kristendommen (Matt 7:12) - hvor Jesus erklærer, at den er en sammenfatning af "loven og profeterne" [Matt 22:40] - men også i andre store religioner. For eksempel i jødedommen: "Gør ikke mod din næste, hvad der er hadefuldt for dig"; i hinduismen: "Lad ingen gøre mod en anden, hvad der ville være frastødende for ham selv"; i buddhismen: "Skad ikke andre på måder, som du selv ville finde skadelig"; i konfucianismen: "Hvad du ikke ønsker gjort mod dig selv, skal du ikke gøre mod andre."

Jeg tog dette som bevis på den relative universalitet af rationelle etiske principper i verden. Men i islam kunne jeg ikke finde noget af den slags, snarere det stik modsatte - en omvendt Gylden Regel, så at sige: "Muhammad er Allahs udsending, og de, der er med ham, er strenge over for de vantro, men barmhjertige mod hinanden" (Koranen 48:29); "De troende skal ikke tage sig de vantro til venner i stedet for de troende" (Koranen 3:28). Desuden fremhæver Koranens befalinger - til at dræbe de vantro, uanset hvor de finder dem (2:191), til ikke at være venner med dem (også 3:118, 5:51), til at bekæmpe dem og være skånselsløse mod dem (9:123), og til at hugge dem over halsen (47:4) - afstanden til Den Gyldne Regel.

Så jeg besluttede dengang bare at udelade enhver henvisning til islam i dette kapitel. Men som jeg opdagede ved yderligere undersøgelser, er de etiske/religiøse problemer i islam endnu mere alvorlige. Ligesom islam lærer det modsatte af Den Gyldne Regel, lærer den også det modsatte af de sidste syv af De Ti Bud, som har at gøre med moral:

• 4. bud: Du skal ære din far og din mor. Al-Azhar Universitetet, den højest respekterede autoritet i sunni-islam, erklærer, at der generelt kræves gengældelse for mord, men undtaget for gengældelse er "en far eller mor (eller deres fædre eller mødre) for at dræbe deres afkom, eller afkoms afkom." Æresdrab kan også gå i den anden retning. Drenge fanget af Islamisk Stat fortæller, at de blev beordret til at dræbe deres forældre, i overensstemmelse med påbud i Koranen - versene 9:23, 58:22 og 60:4 - som befaler totalt had til og afstandtagen fra de vantro, selv om de er beslægtede eller forældre.

• 5. bud: Du må ikke slå ihjel. Muhammed anses af muslimer for at være det "fuldkomne menneske", og han praktiserede talrige eksempler på mord, som fromme muslimer kunne efterligne - begyndende med mordet på digtere, der latterliggjorde ham i Medina og Mekka, og sluttende med halshugningen af hundredvis af "vantro" under hans forskellige plyndringstogter og kampe. I sin “Declaration of War against the Americans Occupying the Land of the Two Holy Places” ["Krigserklæring mod amerikanerne, der har besat landet med de to hellige steder"] fra 1996, retfærdiggjorde Osama bin Laden sin fatwa om at dræbe amerikanere ved at citere Koranens vers 3:145, 47:4-6, 2:154, 9:14, 8:72 og 9:5 ("sværdets vers"). Terrorisme er udtrykkeligt støttet i versene 8:12 og 3:151, samt i en hadith af Bukhari 52:256. Og konvertering fra islam til en anden religion straffes med henrettelse, ifølge Bukhari 9.84.57: "[Muhammed befalede:] 'Enhver, der ændrede sin islamiske religion, dræb ham'."


Persisk maleri af Muhammeds vision (ukendt kunstner), ca. 1320

• 6. bud: Du må ikke bryde ægteskabet. "Utroskab" betyder i almindelig sprogbrug at være sin ægtefælle utro. Men for gifte muslimske mænd, der er tilladt op til fire koner og let adgang til skilsmisse og slavinder (4:3), ville det kræve ekstrem skødesløshed at begå utroskab. Profeten selv giver eksemplet på, hvordan man "undgår utroskab", med tretten hustruer, foruden konkubiner og slavinder, alt sammen tilladt af Allah (Koranen 33:50). Men for kvinder og ugifte mænd er utroskab reelt muligt og straffes strengt.

• 7. bud: Du må ikke stjæle. Ali Dashti viser i sin Muhammed-biografi, Twenty-Three Years, hvordan muslimer - ved at slutte sig sammen til en enkelt massiv styrke - var i stand til at udnytte de allerede eksisterende skikke blandt arabiske stammer til at "tilfredsstille deres grådighed ved at angribe en svagere stamme med to eller tre hundrede kameler" og "tage langt mere bytte" og "erobre rige og frugtbare jorder." Sura 8 i Koranen indeholder omfattende instruktioner om krigsbytte, herunder en særlig åbenbaring (8:41) om, "at når I tager noget som bytte, så tilhører en femtedel deraf Allah og Udsendingen."

• 8. bud: Du må ikke vidne falsk mod din næste. [Normalt opfattet som: Du må ikke lyve, o.a.] I modsætning til kristne martyrer, som er villige til at dø hellere end at fornægte deres religion, har muslimer lov til - i kraft af taqiyya - at lyve om deres religiøse overbevisning, når dette kan fremme islam. Nonie Darwish beskriver i The Devil We Don’t Know, hvordan islamisk sharialov inkorporerer taqiyya: "Sharia selv tillader løgne, ikke kun overfor de vantro, men også til at løse tvister mellem muslimer og i mand/kone-forholdet, og dermed dækker næsten alle sociale relationer (...). Den enkelte muslim bliver lært, at beskyttelsen af islam er en hellig samfundsmæssig pligt, som er vigtigere end familien, livet eller lykken."

• 9. bud: Du må ikke begære din næstes hustru. Muhammed selv, modellen for islamisk dyd, giver det bedste eksempel på ophævelsen af dette bud. Ramt af forelskelse i Zeinab, hustruen til hans adopterede søn Zeid, fik han tilladelse af Allah til at gifte sig med hende (33:37). Lignende hændelser omfatter hans forelskelse i den 6-årige Aisha, som senere blev hans yndlingshustru, og i den jødiske enke, Reihana, som han tog med hjem i seng den samme nat, han henrettede hendes mand.

• 10. bud: Du må ikke begære de ting, der hører din næste til. Wafa Sultan diskuterer i A God Who Hates de kulturelle og historiske forhold, som forstærkede og stadig nærer betydningen af misundelse i islam: "Beduinerne frygtede plyndring på den ene side, og var på den anden side afhængige af det som levebrød. Så kom islam og kanoniserede det. I det 21. århundrede frygter muslimer stadig, at de kan blive plyndret af andre og forbereder sig hvert sekund af deres liv på at plyndre en anden."

Som jeg foreslog i en tidligere klumme, kan islam bedst forstås som en verdensomspændende kult. Den kræver ærlighed og loyalitet og retfærdighed blandt de troende, men indebærer ingen forpligtelse til at respektere de "vantros" etiske normer, hvilke omfatter Den Gyldne Regel og De Ti Bud.

---

Howard Kainz er professor emeritus ved Marquette Universitet. Han er forfatter til flere bøger, bl.a. Natural Law: an Introduction and Reexamination (2004), The Philosophy of Human Nature (2008) og The Existence of God and the Faith-Instinct (2010). Professor Kainz er en regelmæssig bidragyder til Crisis Magazine.

---

Oversættelse: Bombadillo