I 1979 væltede en koalition af iranske liberale, venstreorienterede og islamister den tyranniske Shah Reza Pahlavi - og et nyt regime, mere farligt og brutalt end det foregående, tog dets plads.

En alliance af liberale, venstreorienterede og islamister gav god mening i første omgang. Shahen undertrykte dem alle mere eller mindre ligeligt. Men den iranske revolution, som så mange andre før den, åd sine børn. Ayatollah Ruhollah Khomeini og hans islamister fremstod som den stærke part i den post-revolutionære kamp om magten, og de likviderede de liberale og venstreorienterede.

En ung iransk mand, der nu går under navnet Reza Kahlili, sluttede sig til Khomeinis Revolutionsgarde helt fra begyndelsen. Han blev dog hurtigt desillusioneret, da han så unge mennesker blive tortureret og myrdet i Teherans berygtede Evin-fængsel. At undertrykke sine landsmænd var ikke, hvad han havde i tankerne, da han indskrev sig. I stedet for at fratræde og bringe sig selv og sin familie under mistanke, kontaktede han CIA og gik med til at arbejde som amerikansk agent under kodenavnet "Wally".

"Min opgave var at holde øje og spille rollen som en hengiven muslim, der håndhævede alle mullahernes nye regler," skriver han i sin skræmmende bog, A Time to Betray: The Astonishing Double Life of a CIA Agent Inside the Revolutionary Guards of Iran, som blev udgivet i dag [2010] af Simon og Schuster. "Et sort fuldskæg var et obligatorisk tilbehør til Gardens uniform, og jeg dyrkede ét tillige med alle andre medlemmer af Garden. Billedet af en skulende sortskægget gardist i uniform skabte frygt og vandt respekt. At spille rollen som fanatiker faldt mig ikke naturlig og der var tidspunkter, hvor jeg var nødt til at gøre ting, jeg veg tilbage for: Formane unge piger om at tildække sig, skælde børn ud for ikke at vise korrekt islamisk adfærd, antage en fanatikers personlighed. Jeg vidste, jeg var nødt til at forsøge at overbevise mig selv om, at jeg ved at gøre disse ting kunne bevare min rolle - og bevarelsen af min rolle tillod mig at bidrage til undergangen af den organisation, som jeg så inderligt foregav troskab."

Reza lever nu sikkert i Los Angeles, selvom han ikke er holdt op med at gøre hvad han kan for at bidrage til undergangen af sit hjemlands undertrykkende regime - et regime, han forstår bedre end de fleste, efter at have tilbragt så mange svære år med at foregive at tjene det.

Han og jeg talte en time sammen i telefonen henover weekenden.

---

MJT: Så hvorfor blev du medlem af Revolutionsgarden i første omgang?

Reza Kahlili: Tiden efter revolutionen mod shahen i 1979 var en helt særlig tid. Alle var jublende og tænkte, at demokratiet endelig var kommet. Vi blev lovet, at præsteskabet ikke ville blande sig i den nye regering, at folk kunne vælge den regering, de ønskede, at vi ville få ytringsfrihed og kunne kritisere topembedsmænd. Der var en fantastisk atmosfære på den tid. Vi kunne stå på gadehjørnet og snakke politik. Alle var virkelig glade for den retning vi mente tingene ville tage.

Det var i denne periode, at min ven Kazem fortalte mig om muligheden med Revolutionsgarden. De hyrede mig straks efter interviewet. Jeg troede, den blev dannet for at tjene folket, for at beskytte landet, for at hjælpe med til at sikre, at de fattige var med som deltagere i den nye infrastruktur. Jeg var villig til at undervise, jeg var villig til at arbejde, og det var derfor, jeg blev medlem.

MJT: Du havde ingen idé om, at Khomeini ville tage kontrollen med landet på den måde, han gjorde?

Ayatollah Ruhollah Khomeini

Reza Kahlili: Jeg tror ikke, at nogen havde nogen idé. Alle var så overvældede. Vi havde troet, at shahen aldrig ville forlade landet. Det var utænkeligt, at nogen skulle kunne tvinge hans regime til kollaps. Noget magisk var sket.

MJT: Khomeini portrætterede dengang sig selv som demokrat?

Reza Kahlili: Helt sikkert. Jeg håber, det kommer frem i bogen. Han bedrog iranere. Han præsenterede sig som demokrat. Alt hvad han sagde handlede om, at forskellige politiske partier ville blive inddraget, at de gejstlige ikke ville gribe ind, at folk ville få ret til at vælge, hvad de ville. Men det var løgn i hans mund. Alt, hvad han sagde, var løgn. Ingen forventede det af ham, fordi han var en skikkelse fra 1960'erne. Han kritiserede shahen, da ingen andre turde. Alle tænkte på ham som en ærlig, retskaffen mand.

MJT: Når vi ser på Iran nu, er det indlysende, at en stor procentdel af iranerne ikke kan lide regeringen. Men vi kunne ikke se disse store demonstrationer eller høre megen kritik af Khomeini i 1980'erne. Efter at han tog kontrol, efter at han afsatte præsident Banisadr og så videre, så det her fra USA ud til, at de fleste iranere støttede ham.

Ayatollah Ruhollah Khomeini (copyright Getty Images)

Reza Kahlili: Dette skyldes de vestlige medier. Bare et år inde i revolutionen ønskede et flertal af befolkningen Khomeini og de gejstlige væk. De begyndte at slå hårdt ned på alle dele af samfundet efter blot fire eller fem måneder. Så var der gidseltagningen, politiske partier blev forbudt og kvinderne blev tvunget til at bære hijab. Hizbollah-bander var i gaderne. Det hele skete meget hurtigt. Folk indså, at et langt værre diktatur var på vej, og da var det, at vreden mod Khomeini begyndte.

Før revolutionen havde almindelige iranere ingen særlig vrede rettet mod USA. Mange amerikanere boede dér. Og fra 1981 eller deromkring, og gennem 1980'erne og 1990'erne, bad folk hver dag og nat om, at der måtte komme et kup eller at USA ville gøre noget. De ønskede at blive befriet fra disse gejstlige. Der var demonstrationer, der var oprør, men de blev aldrig dækket af de udenlandske massemedier. De var ikke så store som dem, vi har set på det seneste, så de blev hurtigt slået ned. Demonstranter blev sat i fængsel, tortureret og dræbt.

Iransk post-revolutionær henrettelsespeloton

MJT: Hvad er denne regerings endelige mål?

Reza Kahlili: Alle udtalelser, fremsat af de vestlige analytikere gennem årene, har været forkerte. Bare sidste år kom Newsweek ud og sagde, at alt hvad vi ved om Iran, er forkert, men de fandt ud af en måned senere, at alt hvad de sagde, var forkert. Det samme med New York Times-journalisten, jeg har glemt hans navn.

Tanken om, at denne regering er et diktatur, der ønsker at bevare magten og derfor ikke vil gøre sådan noget som at bruge atomvåben, er forkert, mener jeg. De har vist gennem deres adfærd over de seneste tre årtier, at de har ét mål, og det er at konfrontere Vesten.

Hvis du kigger dybere ind tankeprocesserne hos de mennesker, der kontrollerer regeringen, så er der tale om mennesker, der er overbevist om, at islam vil erobre verden. Enhver af deres handlinger, går i den retning. De ønsker ikke blot en atombombe for at gøre dem urørlige. De tror, den vil være den udløsende faktor for islams erobring af verden.

Hvis alt hvad de ønskede var at beskytte deres styre, som mange siger, så har de den bedste mulighed lige nu. De kan forhandle med Vesten, træde ind i den globale økonomi, opnå respekt og alt dette, men de nægter at gøre det.

MJT: Så tror du, hvis de får atomvåben, at de rent faktisk vil bruge dem?

Reza Kahlili: Det vil de.

MJT: Imod Israel?

Reza Kahlili: Du er nødt til at se på de parallelle projekter, de arbejder på - missilsystemet og det nukleare projekt. I øjeblikket dækker de en del af Europa. Deres mål er at dække hele Europa. De vil ikke annoncere, at de har en bombe, medmindre de har overvundet problemerne med at sammensætte en atombombe og et nukleart sprænghoved. Men når de har det, vil de producere tilstrækkeligt mange bomber, så de har hele Europa dækket ind.

Iransk missil-test

Reza Kahlili: Så vil de begynde på deres mest aggressive adfærd i forsøget på at kontrollere Mellemøsten, at bevæge sig mod målet om at tilintetgøre Israel, at få det imperialistiske økonomiske system til at gå i stå, at skabe kaos og vente på, at Mahdien skal dukke op. Det kommer alt sammen helt åbent til udtryk. Se bare på deres Mahdi-filosofi.

MJT: Ja, de siger alle disse ting helt åbent. Det er bare lidt svært for nogle af os at tro, at de faktisk mener det. Jeg tager Iran mere alvorligt end de fleste amerikanere og det er alligevel noget svært for mig at tro på det.

Reza Kahlili: Hør her. Det er svært for vesterlændinge at tage denne form for filosofi alvorligt. Problemet er, at alle her er vokset op med frihed og demokrati. Du er velkommen til at lave dine egne undersøgelser og have dine egne meninger. Så denne filosofi lyder umiddelbart for jer som nonsens. Jeg mener, hvorfor skulle de ønske at gøre sådan noget?

Jeg kan argumentere for begge sider af medaljen. Hvis du ikke tror, de vil gøre det - og det gør en masse mennesker ikke - så vil det mindste, der kommer til at ske, hvis de bliver en atommagt, være, at de bliver mere aggressive og holder verden som gidsel. Bare se på deres adfærd de sidste tredive år. De bevæbner Hizbollah, Hamas. Forsvarsministeren er på Interpols liste over mest eftersøgte. De forsyner Taliban med våben. De har slået sig ned i Venezuela, Mexico - de spreder deres styrker. Det mindste der vil ske er, at de vil blive stormagten i Mellemøsten og at de vil kontrollere verdens energiressourcer. Dette er en logisk konsekvens, alene baseret på tidligere adfærd, hvis de bliver en atommagt.

De tolv imamer, begyndende forrest med Ali, som var fætter og svigersøn til profeten Muhammed. Den skjulte eller "okkulterede" tolvte imam, eller Mahdi, er længst til venstre

Tolver shiamuslimer tror, at den tolvte imam, eller Mahdi, vil vende tilbage for at bringe fred og retfærdighed til verden i en tid med massiv omvæltning og kaos. Khomeini og hans disciple afviger fra traditionel shia-doktrin ved at hævde, at den bevidste skabelse af omvæltning og kaos kan fremskynde mahdiens tilbagekomst

Reza Kahlili: Den anden side af medaljen er den skøre snak. De mener, hvad de siger. Jeg ved, de gør. Jeg ved, at Khamenei har private bønner med mahdien. Det hele er vanvittig snak, men de tager det alvorligt. For tredive år siden de fik at vide, at mahdien vil have dem til at gå videre med det nukleare projekt, og det er derfor, de er ubøjelige. De tror, de er urørlige, og at mahdien ønsker det.

Det ville være en katastrofe for hele verden. De må ikke få lov til at blive en atombevæbnet magt. Det ville være helt uacceptabelt.

MJT: Hvad mener Revolutionsgarden om Irans regulære hær? Det er shahens gamle hær, ikke?

Reza Kahlili: Jo, det er shahens gamle hær, men de kontrollerer den nu.

MJT: Ret mig hvis jeg tager fejl her, men hvis den regulære hær er en værnepligtshær, så må de politiske opfattelser af de regulære soldater vel mere eller mindre afspejle dem i samfundet. Og hvis det meste af landet er imod regeringen, følger det så ikke, at hovedparten af hæren også er det?

Reza Kahlili: Efter revolutionen var den regulære hær shahens hær, ja. Det var grunden til, at Revolutionsgarden blev dannet. Ligesom de andre styrker, blev den dannet for at konfrontere shahens styrker. Men nu kommer hærens officerer fra Revolutionsgarden. Regimet har fuld kontrol over den regulære hær. De er separate militære organisationer, men som tilfældet har været i de sidste ti eller femten år, er den deres.

MJT: Saddam Hussein havde kun tillid til sin elitestyrke, Den Republikanske Garde. Han stolede ikke så meget på den regulære hær. Så du siger, at der ikke er en tilsvarende dynamik i Iran, hvor alle de betroede officerer er i Revolutionsgarden?

Reza Kahlili: Revolutionsgarden er hovedstyrken, men den regulære hær har ikke længere den indre kommandostruktur, der ville gøre det muligt at forsøge et kup eller konfrontere Garden.

De bruger ikke engang Revolutionsgarden mod folket. De har særlige grupper til dette, som Hizbollah og Basij-militsen. De har trænet disse grupper til at være barske og vilde og hensynsløse. Disse er hundene, de slipper løs mod folk.

MJT: Jeg er en smule overrasket over, at der ikke gennem det seneste år, siden oprøret efter det falske valg, er blevet dræbt flere mennesker under gadedemonstrationer. Jeg forventede, at tusindvis ville blive dræbt ligesom i Kina i 1989. Hvis Khamenei skulle beordre noget lignende, ville Revolutionsgarden så udføre det?

Reza Kahlili: Det er et meget godt spørgsmål.

Hvad der skete i Iran ødelagde helt den legitimitet, de hævdede at have - at de repræsenterer Gud og beskytter de undertrykte. Så hvis Khamenei ønskede at gøre dét, han har set andre diktatorer gøre, ved at dræbe tusinder, er jeg sikker på, at det ville påvirke Revolutionsgardens mentalitet og ånd. Måske ville de ikke deltage. Det er et meget godt spørgsmål.

De bruger ikke Revolutionsgarden til at banke mennesker eller stikke dem ned eller udspionere dem. De har Basij og specialstyrkerne og civilklædte politifolk til de beskidte opgaver. De regulære styrker ville ikke kunne bære sådanne handlinger. Det ville påvirke dem dybt.

MJT: Så hvad tror du gardisterne ville gøre, hvis de fik disse ordrer? Ville de bare nægte at efterkomme dem, eller ville de vende sig mod regeringen?

Reza Kahlili: De ville ikke vende sig mod regeringen. De ville bare lade være med at udføre dem. De ville ikke møde op. Eller hvis de mødte op, ville de ikke gøre, hvad der forventedes af dem. Det ville skabe tvivl i hjertet hos de loyale tropper, som ellers ville kæmpe mod en fremmed styrke til sidste blodsdråbe.

MJT: Hvis du har ret i dette, vil regeringen i sidste ende komme til at tabe.

Reza Kahlili: Regeringen vil med tiden tabe, men vi er stadig nødt til at hjælpe det iranske folk. Det er et kapløb. Det er et kapløb om at vælte regeringen, før de bygger atomvåben, for når de først har atomvåben, vil de være urørlige.

MJT: USA ville ikke være i stand til at stoppe dem, men de kunne stadig blive væltet indefra, kunne de ikke?

Reza Kahlili: Folk kan ikke vælte denne regering blot ved demonstrationer. Det kommer ikke til at ske.

MJT: Så hvordan kunne de gøre det?

Reza Kahlili: Ét scenario kunne være en militær konfrontation med de vestlige magter, hvor Vesten kontrollerede luftrummet over Teheran. Befolkningen kunne tage sig af regeringen. Vesten behøver ikke at invadere eller bombardere landet. Bare sæt Garden og Basij-militsen ud af spillet. Vi kender placeringen af hver eneste base. Bare tag dem ud. Hver gang de bevæger sig, tag dem ud. De kunne ødelægges i løbet af nogle uger. Men at tro, at befolkningen kan komme ud på gaderne og vælte regeringen selv - det kommer ikke til at ske.

MJT: Der er en masse mennesker i USA, og i Obama-administrationen, der mener, at hvis vi skulle gøre sådan noget, ville de fleste mennesker i Iran støtte regeringen mod den ydre fjende.

Reza Kahlili: Lad mig fortælle dig dette: Der har været visse mennesker, der bag facaden har solgt forskellige idéer til forskellige tider med det samme mål: At få Vesten gjort inaktiv. Vi har set dette gennem tre årtier. Dermed mener jeg, at de har fremsat den idé, at hvis du siger noget dårligt eller endda prøver at gøre noget, så svækker du de moderate.

Da Mohammad Khatami var præsident, sagde de, at Vesten måtte holde sig på sidelinjen. Senere sagde de, at hvis Vesten brugte skrappe sanktioner, ville det ramme befolkningen. Denne ville så blive utilfreds med os, fordi det ville være vores skyld, og ville ikke sympatisere med vores sag.

Så var der den udgave, at hvis du angriber, vil de slutte sig til regeringen. Og nu er der den påstand, at det nukleare spørgsmål er en sag om national stolthed, og at folk vil støtte regeringen.

Alt dette er totalt b.s. [bull shit, o.a.]. Det bliver solgt af mullahernes lobbyer i Washington, og det har stået på i årevis. De har indflydelse på udenrigsministeriet og Det Hvide Hus.

Irans præsident Mahmoud Ahmadinejad

MJT: Når du siger, at mullaherne har lobbyer i Washington - hvem præcist taler du om?

Reza Kahlili: Det er grupper, der repræsenterer de iransk-amerikanske samfund i USA. Alt du skal gøre, er at kigge og se, hvem der gør hvad.

MJT: Jeg tror jeg ved hvem du mener.

Reza Kahlili: Der er ret mange af dem. Hver eneste af dem har forsøgt at overtale Kongressen og Det Hvide Hus til ikke at indføre sanktioner. De havde succes i præsident Clintons tid. Madeleine Albright undskyldte offentligt, da dette var et af kravene for normalisering.

Disse er de åbenlyse handlinger, de har udført. Der er flere bag facaden. Disse mennesker har adgang til udenrigsministeriet, og de rejser til Iran. De fører de amerikanske administrationer til passivitet.

Lige nu er præsident Obama et andet offer for disse mennesker. Han fik signaler fra Ahmadinejad og andre, de samme personer, som sagde, at han skulle prøve at bøje af og sende et brev direkte til Khamenei. Og her står vi så, et år senere. Ikke alene har dette ikke fungeret, at lægge pres på Kina og Rusland har ikke fungeret. Kina og Rusland er ikke enig i lammende sanktioner. De ønsker blot en udvandet resolution, der ikke vil have megen effekt.

Lad mig spørge dig om dette: Tror du at mennesker, der bliver voldtaget, dræbt og tortureret - folk, der ikke kan trække vejret eller tale i telefon om, hvad der foregår - tror du, at de vil blive gale, hvis USA fjerner regeringen? Nej.

MJT: Tja, jeg ved, at i hvert fald nogle af dem ikke vil blive vrede, fordi de har fortalt mig, at de ikke vil blive vrede.

Reza Kahlili: Selvfølgelig. Jeg mener, jeg ved ikke, hvor mange af de 69 millioner mennesker, der føler på denne måde, men jeg kan fortælle dig, at på gaderne i Teheran og andre byer, vil folk under ingen omstændigheder støtte denne regering, medmindre der er en invasion. Hvis der er en invasion af en udenlandsk magt som Irak, så kan folk selvfølgelig ikke lide det.

Iransk skyttegrav under den irakiske invasion i 1980'erne

Reza Kahlili: Det ville forfærde dem. Hvem ønsker udenlandske styrker i sit land, og alt den ødelæggelse? Men jeg ved, at mange af dem ønsker, at USA skal tage affære og fjerne disse mennesker. Men de ønsker ikke deres land ødelagt.

MJT: Og de vil ikke have det besat.

Reza Kahlili: Selvfølgelig ikke. Ingen ønsker landet besat.

MJT: Et langt mere sandsynligt scenario er det dog, at israelerne bomber de nukleare anlæg. Jeg kan ikke forestille mig Obama-administrationen gøre noget som helst, men israelerne gør det måske. Hvad forudser du der sker, hvis de gør? Jeg er klar over, at ingen virkelig kan forudsige fremtiden, men hvordan kan sådan noget påvirke den iranske offentlige mening og interne politik?

Reza Kahlili: Israel er et særligt emne. Folk i Iran sympatiserer ikke med Israel på samme måde, de sympatiserer med USA. De leder efter hjælp, ikke? Men de leder ikke efter den samme form for hjælp fra Israel.

Så hvis Israel bomber faciliteterne i Iran, så forvent ikke, at folk strømmer ud i gaderne for at fejre det eller konfronterer regeringsstyrkerne. Det kommer ikke til at ske. De vil bare sidde derhjemme og bede til, at dette ikke kommer ud af kontrol.

Teheran, Iran

Teheran, Iran

Reza Kahlili: Israel vil blive straffet hårdt for at gøre dette, men Obama-administrationen kan slæbe på fødderne så længe, at israelerne kan nå til den opfattelse, de ikke har andet valg. Der vil komme en stor krig, hvis de gør det, mest sandsynligt. Jeg mener, ingen ved det, som du sagde. Men det er sandsynligt, og Israel kan komme til at betale en meget høj pris.

Hvis israelerne gør dette, gør Vesten klogt i at støtte dem og sørge for, at det betyder enden på den iranske regering. Bare at slå til og forsvinde vil ikke løse noget som helst.

MJT: Hvad hvis israelerne ødelagde Revolutionsgarden? Hvordan kan det iranske folk tænkes at ville reagere på det?

Reza Kahlili: Det ville være meget anderledes end bare at ødelægge de nukleare anlæg. Jeg vil sige, at hvis en hvilken som helst magt går i lag med Revolutionsgarden, vil den få sympati fra det iranske folk. Selv Israel.

MJT: Iranere hader ikke Israel på den måde, arabere gør?

Reza Kahlili: Nej. Det er meget anderledes. Vi har familiemedlemmer, der er jødiske. Dette var ikke et problem i shahens tid. Iranere hader ikke Israel, som de gør i de arabiske lande. Vi er ikke arabere. Persere er meget forskellige fra arabere. Jeg er sikker på, du ved det.

MJT: Åh, ja.

Iranske kvinder slår igen mod Basij-militsen

Reza Kahlili: Der er fjendskab mellem persere og arabere. Jeg mener, jeg tror ikke, der er noget galt med arabere, jeg ønsker ikke at lyde som en racist, vi er alle mennesker, men iranerne føler fjendskab mod arabere, endnu mere nu, efter revolutionen.

MJT: Hvorfor mere nu? På grund af Iran-Irak-krigen eller på grund af Khomeinis arabiseringspolitik?

Reza Kahlili: På grund af religionen. Iranerne mener, at hvad mullaherne har bragt til Iran, er arabernes religion. En masse iranske embedsmænd - mange af dem - levede i Irak og Syrien i så mange år, at de taler arabisk bedre end de taler persisk.

Og oven i det har de gejstlige løbende angrebet vores persiske arv. Hver skik, iranere har, bliver erstattet med en arabisk én. Det er noget iranerne virkelig harmes over.

Persepolis

MJT: Lad os sige, at præsident Barack Obama inviterer dig til Det Hvide Hus og siger: "Reza, jeg har brug for dit råd. Hvad skal jeg gøre?" Hvad ville du sige til ham?

Reza Kahlili: Jeg ville fortælle ham, at han var nødt til at gøre følgende - og det er bare min mening, selvfølgelig.

De vestlige lande skal straks afbryde al skibs- og flytrafik og deportere alle iranere, der arbejder på kontorer, forbundet med den iranske regering. De er medlemmer af al-Quds-styrken. De er intelligente fyre. Deportér dem. Og stop med at sende raffineret olie til Iran. De er afhængige af det.

Træng landet op i en krog og giv dem en deadline. Og hvis den iranske regering ikke opgiver sit program, tag den ud. Lad ikke dette land blive atombevæbnet. Sanktioner vil ikke virke.

I det værst tænkelige scenario, i tilfælde af en militær konfrontation, så invadér ikke landet. Ødelæg ikke landet. Tag Revolutionsgarden ud. Hvis du tager Revolutionsgarden ud, kan denne regering ikke holde i 24 timer.

En opstand mod den iranske regering

Reza Kahlili: Vi kender alle deres baser. Vi kender alle deres officerer. Vi kender alle deres bygninger. Hvis de bevæger sig i konvojer, tag dem ud. Og det vil være slut med denne regering.

MJT: [Lang tavshed.]

Reza Kahlili: Det kræver en masse mod og forståelse af, hvad vi står over for lige nu. Al den snak om sanktioner og ultimatummer vil ikke ændre noget som helst.

MJT: Administrationen ønsker ikke at høre dette. Ingen ønsker at høre dette. Og jeg har svært ved at forestille mig, at noget i den retning vil ske.

Reza Kahlili: Ja.

Men fordelen ved, at denne regering er væk fra Mellemøsten, vil være enorm. Det vil svække Hizbollah, Hamas, Syrien, Venezuela [griner], og gavne mange dele af verden.

Det vil svække Kina og Rusland og deres udenrigspolitikker. Det ville være enormt. Hvis vi er i stand til at opnå dette, ville det ikke blot være fantastisk for den iranske befolkning, det ville gavne hele verden.

Du har læst min bog. Du ved, hvor mit hjerte er.

MJT: Ja.

Reza Kahlili: Jeg lever i smerte på grund af mit folk. Det smerter mig, hvad jeg har set. Jeg er i smerte, fordi Vesten ikke fatter det. Jeg behøvede ikke at træde frem, Michael. Jeg levede under radaren. Ingen vidste, jeg eksisterede. Jeg sætter mig selv i en udsat position for at få dette budskab igennem, for at slå alarm, i håbet om, at nogen vil lytte.

---

Reza Kahlili underviser på det amerikanske Department of Defense's Joint Counterintelligence Training Academy (JCITA), er seniorforsker med EMPact America og medlem af Task Force on National and Homeland Security. Han er forfatter til "A Time to Betray", en bog om sit dobbeltliv som CIA-agent i Irans Revolutionsgarde. "A Time to Betray" var vinder af 2010 National Best Book Award og af 2011 International Best Book Award. Bogen er indstillet til at blive indspillet som film..

---

Oversættelse: Bombadillo