Kære kolleger,

Tak for jeres nylige brev, ”Hvordan vi kan leve sammen”, som 153 af jer offentliggjorde i Riyadh i maj i år [1] som svar på vores brev, ”Hvad vi kæmper for” og som 60 af os offentliggjorde i Washington, DC i februar i år. Vi glæder os over jeres svar.

Vi ved, at jeres beslutning om i det hele taget at skrive til os, såvel som nogle af kommentarerne i jeres brev, har fået nogle i jeres land til at kritisere jer offentligt. [2] Vi sætter pris på den høflige tone og ønsket om gensidig forståelse, som afspejles i jeres brev. I samme ånd, med samme ønske, vil vi gerne fortsætte samtalen.

Hvor vi er enige

Under henvisning til Koranens ord og Profetens eksempel skriver I, at mennesket ”i sig selv (er) en hellig skabning.” Derfor skriver I, at det at dræbe et menneske uretfærdigt er krænkende for Gud og dermed et forræderi mod religionen. I skriver, at det er forbudt at påtvinge et menneske en religiøs tro. I skriver, at alle menneskelige relationer skal være baseret på høje moralske standarder og god opførsel. I skriver, at retfærdighed er en universel værdi og at retfærdig behandling er en umistelig ret for alle mennesker.

Vi noterer os, og er enige i, jeres stærke understregning af disse grundlæggende menneskelige værdiers almengyldighed. I skriver, at disse værdier "deles af alle mennesker", da de er "i harmoni med menneskets medfødte natur." I skriver også, at disse værdier og ledende principper, som anført i jeres brev, "til en vis grad (stemmer) overens med nogle af de principper, som de amerikanske intellektuelle fremsatte i deres brev," og at disse vigtige områder af underliggende filosofisk overensstemmelse giver "en god platform for diskussion." Senere i jeres brev, skriver I: "En række af de værdier, der nævnes af de amerikanske tænkere, er ikke udelukkende amerikanske værdier. De kommer fra mange kilder og repræsenterer bidrag fra mange civilisationer, blandt dem den islamiske civilisation."

Vi er helt enige. En stor del af vores brev var et forsøg på at præsentere et moralsk argument i universelle udtryk. Jeres svar, der kommer fra landet med de to moskéer og islams vugge, som vi respekterer, føjer vægt til denne universalitet og giver os yderligere grund til at tro, at det, uanset vore forskelligheder, faktisk kan være muligt for os i det store og hele at nå frem til en fælles forståelse af den menneskelige person og det civile samfund.

Idet I understreger betydningen af retfærdighed, siger I, at "magt ikke er den eneste måde at garantere sikkerhed på." Vi er enige. Mere specifikt - i kritikken af vores brev synes I at ville opfordre os til at undgå at ty til "magtens sprog". Vi anerkender vigtigheden af jeres råd. Men samtidig minder vi jer om, at politik, der vedrører indretningen af vore liv sammen, til dels handler om den retfærdige brug af magt, og aldrig kan komme uden om spørgsmålet om magt. Vi håber, I er enige i, at det er bedre at erkende dette faktum åbent end at antage en tilstand, der er ukendt for det faktiske politiske og endog religiøse liv.

I insisterer på, at islam som religion ikke er "en fjende af civilisation" eller "en fjende af menneskerettigheder." Vi er helt enige. I skriver, at politisk vold og radikalisme ikke "i sig selv (er) bundet til religion" eller "begrænset til en bestemt religion." Vi er helt enige.

I denne ånd, husker vi med beklagelse, at nogle amerikanere er kommet med hensynsløse og endda ondsindede udtalelser om islam. Nogle af disse udtalelser er blevet vidt udbredt. Samtidig er der mange beviser på, at disse bemærkninger ikke afspejler opfattelsen hos det store flertal af amerikanske borgere.

I opfordrer os til, som amerikanske intellektuelle, "alvorligt at revidere" vores "holdning til islam" og at "åbne kanaler for dialog mellem fremtrædende islamiske tænkere, der repræsenterer den brede strøm af islamisk tænkning." Dette er netop vores hensigt, som det til dels fremgår af vores ønske om at svare på jeres brev.

Hvor vi misforstår hinanden

Desværre kan vores hyppige brug af udtrykket "amerikanske værdier" i vores brev have forårsaget en vis forvirring, fordi I et sted i jeres brev udtaler, med misbilligelse, at vi i USA opfordrer muslimer til at "antage de amerikanske værdier." Vi havde til hensigt, og burde have gjort denne hensigt mere klar, at basere vores argument på universelle, ikke nationale eller partikulære, værdier. Vi bekræfter hermed, at de centrale værdier, vi støtter os til, på ingen måde er eksklusive.

I diskussionen af de amerikanske værdier i vort brev, skrev vi, at "det bedste af, hvad vi [i USA] for løst kalder ’amerikanske værdier,’ ikke tilhører Amerika alene, men faktisk er menneskehedens fælles arv." Hertil kommer, at en del af det vi kaldte "amerikanske værdier", afspejler de måder, hvorpå vi, gennem hele vores historie, er blevet beriget med traditioner og forståelsesmåder, der er bragt til disse kyster af indvandrere fra forskellige samfund over hele kloden. I disse henseender er vores bekræftelse af grundlæggende menneskelige værdiers almengyldighed meget lig visse argumenter, som I fremfører i jeres brev.

Et andet område med åbenbar misforståelse vedrører vores brug af, og jeres forståelse af, de engelske udtryk "sekulær" og "sekularisme". Jeres brev siger, at vi går ind for "sekularisme". Faktisk skriver vi specifikt i vores brev, at vi afviser "sekularisme", som vi definerer som "en måde at se verden på, baseret på afvisning af religion eller fjendtlighed over for religion." På den anden side, forsvarer vi princippet om en "sekulær" regering, det vil sige en forfatningsmæssig orden, hvor embedsmænd ikke beklæder deres stilling på grund af religiøst tilhørsforhold eller fordi de er udnævnt af religiøse myndigheder. At gå ind for en "sekulær" stat betyder ikke nødvendigvis at gå ind for "sekularisme". Ja, for os er det modsatte snarere tilfældet, hvilket er grunden til, at vi skrev: "USA forsøger bedst muligt at være et samfund, hvor tro og frihed kan eksistere sammen, og hver af dem højner den anden." Og: "Åndeligt set tillader vores adskillelse af kirke og stat religionen at være religion, ved at løsgøre den fra regeringens tvingende magt."

Noget af denne misforståelse kan stamme fra oversættelsesproblemer. For eksempel - det arabiske ord almani, der antyder fjendtlighed over for religion, kan være det ord, man ofte vil bruge, som grundlag for en oversættelse af både "sekulær" og "sekularisme", mens det arabiske ord dunyawi, der blot leder tanken hen på det timelige, uden bibetydninger i retning af fjendtlighed over for religion, kan være en mere præcis oversættelse af det, vi støtter.

Mere generelt vil udbredelsen og konsekvenserne af den ideologiske sekularisme i USA og i andre vestlige samfund, samt forholdet på tværs af samfundene mellem religiøs tro og religiøs frihed, være vigtige emner for de videre drøftelser mellem os.

Hvor vi er uenige

Vores vigtigste uenighed med jer ligger i, at I intetsteds i jeres brev har diskuteret eller bare anerkendt jeres samfunds rolle i skabelsen, beskyttelsen og udbredelsen af den jihadist-vold [3], der i dag truer verden, herunder den muslimske verden.

For eksempel – under omtalen af dem, der myrdede 3000 uskyldige mennesker den 11. september, taler I ikke i jeres brev om gerningsmænd, men i stedet om "påståede gerningsmænd." Disse ord bedrøver og skuffer os. Vil I have os til at tro, at I ikke er klar over, at 15 af de 19 mordere fra 11. september var saudiere? Eller at deres leder, Osama bin Laden, er saudier? Eller at deres organisation, al-Qaeda, i årevis har modtaget betydelig finansiel støtte fra kilder i Saudi-Arabien? Eller at en stor del af de Qaeda- og Taleban-krigere, der er taget til fange af amerikanske og allierede styrker i Afghanistan, er saudierne? Eller at spredningen af vold, begået af islamistiske grupper, over hele verden, fra Afghanistan til Indonesien til De Forenede Stater, klart kan føres tilbage, delvist, til den igangværende finansielle, politiske og religiøse støtte til sådanne aktiviteter i jeres land?

Disse kendsgerninger er velkendte og uden for empirisk diskussion. Men jeres brev antyder fejlagtigt, at disse kendsgerninger slet ikke er kendsgerninger, men i stedet blot "påstande", og at hele dette emne – hvem er disse terrorister og hvem støtter dem? – på en eller anden måde er uden betydning for den nuværende krise.

Vi er opmærksomme på nogle af de mulige årsager til jeres modvilje mod at diskutere dette spørgsmål. Men hvis vi skrev til jer og antydede, at slaveri blot "angiveligt" engang har eksisteret i vores land, eller at amerikanske indianere kun "angiveligt" har været ofre for uretfærdighed, så har vi mistanke om, at I med rette ville have svaret, at sådanne grundlæggende benægtelser af virkeligheden gør ethvert forsøg på ærlig kommunikation forgæves. Hvis vi derfor produktivt skal fortsætte vores dialog ud over dette foreliggende brev, vil vi bede jer om, i god tro, at præsentere os specifikt for jeres opfattelse af de vigtige roller, som medlemmer af jeres samfund spillede i angrebene den 11. september og spiller i den verdensomspændende udbredelse af vold, begået af grupper, der retfærdiggør deres handlinger ved at citere islamiske kilder.

I skriver, at hvis USA ville "trække sig tilbage fra verden uden for dets grænser," så ville muslimer "ikke bekymre sig" om det amerikanske samfunds værdier og praksis. Denne erklæring kan være sand, i hvert fald til dels. Samtidig mener vi ikke, det ville være klogt eller ansvarligt for vort land (eller noget andet land, for den sags skyld) at "trække sig tilbage fra verden uden for dets grænser." Samtidig kan vi se, at mange ledere og grupper i jeres samfund energisk fremmer deres egne fortolkninger af islam, ikke blot i USA, men også i mange lande rundt om i verden, der udviser en ikke ringe hensigt eller evne til at udøve en betydelig indflydelse "uden for deres grænser."

I skriver, at "de fleste islamiske bevægelser over hele den muslimske verden og andre steder i det væsentlige er moderate", og at det derfor er "nødvendigt at opretholde denne situation." Vi påstår ikke at have præcis viden om de ideologiske strømningers nuværende balance og retninger i den muslimske verden. Men vi kan dog klart anerkende de aktuelle spændinger i den muslimske verden mellem islam selv, en stor religion, som vi har respekt for, og disse radikalt intolerante religiøs-politiske grupper, der hævder (fejlagtigt efter vores mening) for at tale på vegne af islam. Med hensyn til berettigelsen af at "opretholde" den nuværende "situation," så er der tale om en situation, hvor et voksende antal uskyldige mennesker rundt om i verden, herunder muslimer, bliver myrdet af radikale muslimske grupper, hvoraf nogle er støttet og opmuntret af stemmer fra jeres land, og hvoraf nogle i øjeblikket søger adgang til kemiske, biologiske og nukleare våben. Vi har derfor intet ønske om at "opretholde denne situation."

I modsætning til dem i USA, som I kalder "konfliktmagere," skriver I, at "stabilitet er grundlaget for rettigheder og friheder over hele verden." Vi mener, at I stort set har vendt om på årsag og virkning - vi mener, at rettigheder og friheder er grundlaget for stabilitet. Af denne grund er nogle af dagens vilkår i mange muslimske samfund – meget lidt ytringsfrihed, et fravær af demokratiske normer og institutioner, og myndighedernes ringe anerkendelse af akademisk frihed og andre grundlæggende menneskerettigheder – tegn, der for os tyder på, at stabilitet i jeres samfund, ikke mindre end andre steder, i sidste ende vil afhænge af, at der sker noget afgørende med viljen og evnen hos ledere, intellektuelle, og almindelige mennesker til at kræve grundlæggende rettigheder og friheder for alle i samfundet. Vi håber også, at vores egen regering vil blive mere imødekommende og konsekvent i støtten til bevægelser for demokrati i den muslimske verden.

Jeres vigtigste tema og yderste konklusion, udtrykt flere gange i jeres brev, er, at angrebene den 11. september i særdeleshed, og den islamistiske vold i almindelighed, primært skyldes i De Forenede Stater og dets allierede. Dette har I påført jer selv, synes at være jeres grundlæggende budskab til os. I skriver, for eksempel, at en stor del af ustabiliteten og uroen i den muslimske verden er kommet "som følge af vestlig politik og meget muligt på grund af direkte vestlige aktioner."

Tilsvarende skriver I, at "mange af de ekstremistiske islamiske grupper – som de kaldes – ikke ønskede at være på denne måde, da de lagde ud, men blev tvunget ind i denne kategori” af politisk, militært og mediemæssigt pres fra USA og dets allierede. I insisterer på, at denne sociale forandringsproces, der skyldes pres udefra, "er hovedårsagen til islamiske bevægelsers og gruppers ekstremisme." Den amerikanske brug af militær magt mod voldelige islamiske grupper, fortæller I os flere steder i jeres brev, intensiverer kun denne tendens. Mest af alt insisterer I gentagne gange på, at Israel, og USA's støtte til Israel, er den egentlige årsag til stort set alle de problemer, der diskuteres i jeres brev.

Vi erkender, at amerikansk politik på godt og ondt er en vigtig indflydelse i verden, og især, at I er stærkt uenige i den amerikanske støtte til Israel. Disse er legitime emner til debat og spørgsmål, som mennesker af god vilje kan være, og ofte er, uenige om. Når vi retter blikket mod fremtiden, så mener mange af os generelt – hvilket nogle af jer måske også mener, og som andre saudiere måske mener – at en to-statsløsning i Mellemøsten, med et levedygtigt Israel og et levedygtigt Palæstina, som lever side om side i fred og sikkerhed, ville være god for Mellemøsten og god for verden.

Samtidig beder vi jer oprigtigt om at genoverveje tendensen, der er tydelig i jeres brev, til at give alle andre end jeres egne ledere og jeres eget samfund skylden for de problemer, som jeres samfund står overfor. Til tider finder nogle politiske ledere det tilsyneladende nyttigt at udnytte og anstifte had til den ydre "anden" eller "fjende", stort set, synes det, for at aflede befolkningens opmærksomhed fra mere umiddelbare problemer. Men vi opfordrer jer som intellektuelle til at overveje, om de mest presserende udfordringer, jeres samfund står over for – arbejdsløsheden, manglen på demokratiske frihedsrettigheder, den fejlslagne opbygning af en moderne, sammensat økonomi, samt plejen og eksporten af islamistisk vold – i tilstrækkelig grad kan løses gennem en strategi, som hovedsagelig består i at gøre andre mennesker og andre nationer til syndebukke.

USA har mange af sine egne problemer, nogle af dem ret vigtige. At kritisere USA er helt legitimt, og, efter vores mening, nogle gange nødvendigt. Mange af os gør det ofte selv. Men den stigende islamistiske vold, som en trussel mod verden, herunder den muslimske verden, er ikke et fænomen, som I i Saudi-Arabien blot kan beskylde andre for. At gøre dette ville være en uansvarlig undladelse af at konfrontere sig med nogle vigtige spørgsmål.

Her er tre sådanne spørgsmål, som efter vores opfattelse bør afklares. For det første - mener I, at islamisk fromhed, som den praktiseres i Saudi-Arabien, er i strid med militant jihadisme? For det andet - hvis I mener, at de to er uforenelige, hvordan forklarer I så saudieres fremtrædende rolle i angrebene den 11. september, og, mere generelt, i den voksende militante jihadisme, som et verdenstruende fænomen? Og til slut – mener I, at saudiske intellektuelle og religiøse ledere, der har den opfattelse, at de to er uforenelige, har en forpligtelse til at forklare offentligt og konkret, hvorfor al-Qaedas og lignende gruppers idéer og aktiviteter er forkerte og farlige set fra en islamisk synsvinkel? Vi afventer jeres svar.

Kan vi argumentere med hinanden?

I en verden truet af vold og uretfærdighed, gjort ængstelig af krig og diskussioner om krig, og stående over for de dystre udsigter til religiøs og endda civilisatorisk polarisering, er der så nogen opgave, for os som intellektuelle fra øst og vest, der er vigtigere end at finde tid og sted til at argumentere med hinanden, i håb om at finde fælles grund i opfattelsen af menneskets værdighed og de grundlæggende betingelser for menneskelig trivsel?

Vi ønsker indtrængende at være en del af en sådan dialog, med jer og med andre intellektuelle fra den muslimske verden. Vi anerkender, at de eneste forudsætninger for at deltage i et sådant initiativ er god vilje, anerkendelse af vores fælles menneskelighed, og vilje og frihed til at engagere sig i kritisk selvransagelse samt omhyggelig kritik af andres synspunkter.

Jeres beslutning om at skrive til os viser, at I kan have et lignende ønske. Vi håber at finde veje til at fortsætte og uddybe denne samtale.

Tak igen for at have skrevet til os.

Underskrevet af:

John Atlas
President, National Housing Institute; Executive Director, Passaic County Legal Aid Society

Jay Belsky
Professor and Director, Institute for the Study of Children, Families and Social Issues, Birkbeck University of London

David Blankenhorn
President, Institute for American Values

David Bosworth
University of Washington

R. Maurice Boyd
Minister, The City Church, New York

Gerard V. Bradley
Professor of Law, University of Notre Dame

Allan Carlson
President, The Howard Center for Family, Religion, and Society

Lawrence A. Cunningham
Professor of Law, Boston College

Paul Ekman
Professor of Psychology, University of California, San Francisco

Jean Bethke Elshtain
Laura Spelman Rockefeller Professor of Social and Political Ethics, University of Chicago Divinity School

Amitai Etzioni
University Professor, The George Washington University

Elizabeth Fox-Genovese
Eleonore Raoul Professor of the Humanities, Emory University

Hillel Fradkin
President, Ethics and Public Policy Center

Samuel G. Freedman
Professor at the Columbia University Graduate School of Journalism

Francis Fukuyama
Bernard Schwartz Professor of International Political Economy, Johns Hopkins University

Maggie Gallagher
Institute for American Values

William A. Galston
Professor at the School of Public Affairs, University of Maryland; Director, Institute for Philosophy and Public Policy

Claire Gaudiani
Senior research scholar, Yale Law School, and former president, Connecticut College

Robert P. George
McCormick Professor of Jurisprudence and Professor of Politics, Princeton University

Carl Gershman
President, National Endowment for Democracy

Neil Gilbert
Professor at the School of Social Welfare, University of California, Berkeley

Mary Ann Glendon
Learned Hand Professor of Law, Harvard University Law School

Norval D. Glenn
Ashbel Smith Professor of Sociology and Stiles Professor of American Studies, University of Texas at Austin

Os Guinness
Senior Fellow, Trinity Forum

David Gutmann
Professor Emeritus of Psychiatry and Education, Northwestern University

Charles Harper
Executive Director, John Templeton Foundation

Kevin J. "Seamus" Hasson
President, Becket Fund for Religious Liberty

Sylvia Ann Hewlett
Chair, National Parenting Association

The Right Reverend John W. Howe
Episcopal Bishop of Central Florida

James Davison Hunter
William R. Kenan, Jr., Professor of Sociology and Religious Studies and Executive Director, Center on Religion and Democracy, University of Virginia

Byron Johnson
Director and Distinguished Senior Fellow, Center for Research on Religion and Urban Civil Society, University of Pennsylvania

James Turner Johnson
Professor, Department of Religion, Rutgers University

John Kelsay
Richard L. Rubenstein Professor of Religion, Florida State University

Diane Knippers
President, Institute on Religion and Democracy

Thomas C. Kohler
Professor of Law, Boston College Law School

Robert C. Koons
Professor of Philosophy, University of Texas at Austin

Glenn C. Loury
Professor of Economics and Director, Institute on Race and Social Division, Boston University

Harvey C. Mansfield
William R. Kenan, Jr., Professor of Government, Harvard University

Will Marshall
President, Progressive Policy Institute

Jerry L. Martin
President, American Council of Trustees and Alumni

Richard J. Mouw
President, Fuller Theological Seminary

Daniel Patrick Moynihan
University Professor, Maxwell School of Citizenship and Public Affairs, Syracuse University

John E. Murray, Jr.
Chancellor and Professor of Law, Duquesne University

Anne D. Neal
Executive Director, American Council of Trustees and Alumni

Virgil Nemoianu
WJ Byron Distinguished Professor of Literature, Catholic University of America

Michael Novak
George Frederick Jewett Chair in Religion and Public Policy, American Enterprise Institute

Rev. Val J. Peter
Executive Director, Boys and Girls Town

David Popenoe
Professor of Sociology and Co-Director of the National Marriage Project, Rutgers University

Gloria G. Rodriguez
Founder and President, AVANCE, Inc.

Robert Royal
President, Faith & Reason Institute

Nina Shea
Director, Freedom House Center for Religious Freedom

Fred Siegel
Professor of History, The Cooper Union

Theda Skocpol
Victor S. Thomas Professor of Government and Sociology, Harvard University

Katherine Shaw Spaht
Jules and Frances Landry Professor of Law, Louisiana State University Law Center

Max L. Stackhouse
Professor of Christian Ethics and Director, Project on Public Theology, Princeton Theological Seminary

William Tell, Jr.
The William and Karen Tell Foundation

Maris A. Vinovskis
Bentley Professor of History and Professor of Public Policy, University of Michigan

Paul C. Vitz
Professor of Psychology, New York University

Michael Walzer
Professor at the School of Social Science, Institute for Advanced Study

George Weigel
Senior Fellow, Ethics and Public Policy Center

Roger E. Williams
Mount Hermon Association, Inc.

Charles Wilson
Director, Center for the Study of Southern Culture, University of Mississippi

James Q. Wilson
Collins Professor of Management and Public Policy Emeritus, UCLA

John Witte, Jr.
Jonas Robitscher Professor of Law and Ethics and Director, Law and Religion Program, Emory University Law School

Christopher Wolfe
Professor of Political Science, Marquette University

George Worgul
Executive Director, Family Institute, Duquesne University

Daniel Yankelovich
President, Public Agenda

Noter

[1] De to skrivelser, ”Hvad vi kæmper for: Et brev fra Amerika” og ”Hvordan vi kan leve sammen,” kan læses på engelsk i deres helhed (sammen med andre reaktioner og analyser) på www.americanvalues.org/html/follow-up.html

[2] Nogle af disse kritikpunkter er rapporteret i en artikel af Neil MacFarquar, ”A Few Saudis Defy a Rigid Islam to Debate Their Own Intolerance” [Nogle få saudier trodser en streng islam for at debattere deres egen intolerance," New York Times, 12. juli 2002.

[3] Vi er klar over de mange historiske betydninger af ordet jihad. Men tragisk nok – muslimske grupper i dag, der mener, at befalingen om at ændre samfundene for at etablere en islamisk orden retfærdiggør brugen af vold, beskriver ofte sig selv som jihadister. Nogle af jer mener måske – og mange af os er enige – at disse grupper uretmæssigt har overtaget og fordrejet betydningen af et vigtigt udtryk. Men denne brug, hvor uheldig den end måtte være, er i øjeblikket en udbredt kendsgerning.

---

---

Oversættelse: Bombadillo