Helt fra begyndelsen fungerede voldelig jihad som islams motor under befaling og overvågning af Muhammed selv. For at se, hvor hurtigt islam spredtes rundt omkring i verden, må vi se på islams tidslinje.

Efter Muhammeds død i 632 e.Kr. blev hans ven Abu Bakr udnævnt til kalif og hersker over det islamiske samfund, eller ummaen. Muhammeds tilhængere erobrede på kort tid et stort geografisk område; konvertering til islam blev forstærket af islamiske missionærer, der blandede sig med de lokale befolkninger for at forkynde den islamiske lære. Det resulterede i islams spredning udad fra Mekka mod både Atlanterhavet og Stillehavet og skabelsen af den muslimske verden.

På ingen tid spredtes islam som en pandemi. Når først den havde angrebet sine ofres sind, var denne invaliderende sygdom i stand til at omforme dem til hjælpeløse brikker, der ikke havde andet valg end at gøre, hvad de fik ordre til.

Her er sandheden, hvor bitter den end måtte være. Islam er synderen. Islam er alt andet end en fredens religion. Volden ligger i selve kernen af islam. Vold er institutionaliseret i mange vers i den muslimske hellige bog, Koranen:

"Når de fredhellige måneder er omme, skal I dræbe dem, der sætter andre ved Allahs side, hvor som helst I finder dem! I skal pågribe dem, belejre dem, og ligge på lur efter dem i hvert et baghold!" (Koranen 9:5)

"Allah har købt de troendes liv og ejendom af dem mod, at de vil få Haven: De skal kæmpe for Allahs sag, dræbe og selv blive dræbt ..." (Koranen 9:111)

"Bekæmp dem, indtil der ikke længere er nogen fristelse til frafald (fitna; vantro og polyteisme: dvs. at tilbede andre foruden Allah), og indtil al religion tilhører Allah (i hele verden)!" (Koranen 8:39)

"Profet! Anspor de troende til at kæmpe! Hvis der er tyve udholdende mænd af jer, vil de besejre to hundrede, og hvis der er hundrede af jer, vil de besejre tusind af dem, der er vantro, for de er folk, der intet forstår." (Koranen 8:65)

"I, der tror! Hvad er der i vejen med jer? Når man siger til jer: 'Ryk ud for Allahs sag!', er I som tynget mod jorden. Foretrækker I det jordiske liv for det hinsidige? (...) Hvis I ikke rykker ud, vil Han tildele jer en pinefuld straf og erstatte jer med et andet folk." (Koranen 9:38-39)

Dette er, hvad Koranen igen og igen befaler den troende - at føre jihad mod selv Bogens Folk, jøderne og de kristne. Islam opfandt i det væsentlige ideen om, at kristne, jøder og hedninge er en vederstyggelighed og fornærmelse for Allah, og at deres eksistens udgør et angreb på den selvdefinerede islamiske ret til at herske over hele verden. Allah hverver således muslimske troende til at udrydde dem, der fornærmer ham og - ved ikke at tro - forhindrer hans herredømme. Sande muslimske troende bliver derfor håndhævere, lejemordere og lejetropper for deres gud med det formål at etablere et globalt kalifat for deres parasitiske gejstlighed. Målene for deres angreb er kunstigt skabte modstandere.

Muslimske troende instrueres således til at frygte den "store Satan" og får at vide, at hvis de ikke lever op til Allahs kald til jihad, er de selv fornærmende for Allah og for deres familier.

Det eneste spørgsmål, der nu er tilbage, er graden af en muslims lydighed mod Koranen og efterfølgelse af sunnaen, eksemplerne fra Muhammeds liv. Det er klart, at mange muslimer ikke følger Koranens diktater ordret, som de burde, eftersom de betragter den som Allahs bogstavelige, uforanderlige og fuldkomne ord.

Jeg siger ikke, at alle muslimer tror på udgydelse af andres blod. Men Koranens befalinger til de troende er klare og eftertrykkelige. Det er af denne grund, at talrige muslimer faktisk engagerer sig i jihad og at selvmordsfrivillige kappes med hinanden om at tilbyde deres tjenester til deres ledere.

En sand muslim tror ikke, og kan ikke tro, på valgfrihed. I islams religion - underkastelsens religion - er alt op til Allah, hvilket tydeligt og gentagne gange bliver fastslået i Koranen. Muslimens eksistensberettigelse er at være ubetinget lydig mod Allahs vilje og diktat. Han er indoktrineret til at tro, at alt, hvad en "god" muslim gør, er betinget af Allahs vilje og dekret.

For at tage kampen op, er vi nødt til fjerne noget misinformation og nogle myter om "krigen mod terror". Vi kæmper ikke mod terrorisme. Vi er engageret i en ideologisk kamp mellem på den ene side frihed, konservatisme, demokrati, individuelle rettigheder, kapitalisme og "kristen" etik, og på den anden side islamofascisme, kommunisme-socialisme, teokrati og tyranni.

Der er også internationalistiske, diktatoriske, globalistiske kræfter, der søger at udnytte konflikten til at skabe en verdensregering og en sammensmeltning af alle religioner ved at ødelægge nationalisme, patriotisme, individuelle rettigheder og sekterisme.

Det er ikke "fanatisk", "radikal" eller "ekstrem" islam, vi kæmper imod, men normal, ortodoks, kanonisk, typisk, accepteret, traditionel islam, som den kom lige ud af munden på Muhammed. Islam er voldelig i samme grad som dens mission og skrift. De såkaldte fanatikere og terrorister hævder kun "sandheden" af deres principper.

Kort sagt: Vi må begynde at erklære islam for ond, ikke ud fra et sekterisk, men ud fra et universelt humanistisk perspektiv. Enhver indtrængen af islam som religion må afvises og modarbejdes af alle mennesker overalt. Enhver venstreorienteret, der prøver at yde hjælp og behag til denne hadets religion, skal fordømmes og bremses i ethvert forsøg. Hvis ikke, må du vænne dig til dit radioaktive tøj og dit beskyttelsesrum mod radioaktivt nedfald; samt en levestandard - og et niveau af frihed - på en tiendedel af det, du har i dag.

---

Oversættelse: Bombadillo