I billeder: Vildt islamisk angreb på St. Markus Katedralen tilladt af egyptiske styrker
Af Raymond Ibrahim
Oversættelse af: In Pictures: Savage Islamic Attack on St. Mark Cathedral Allowed by Egyptian Forces
Kilde: Raymond Ibrahim, 9. april 2013
Udgivet på myIslam.dk: 19. april 2013

Egyptens koptiske kristne beskylder hyppigt statssikkerhedstjenesten og politiet for at se gennem fingre med muslimske angreb på kristne og deres gudshuse, især klostre og kirker. De vestlige mainstream-medier ignorerer ofte disse beskyldninger, eller nævner dem i forbifarten som "udokumenterede forlydender". Sidste weekends angreb på St. Markus Katedralen - uden fortilfælde i betydning - var ikke anderledes bortset fra, at der er mange billeder, som dokumenterer statens meddelagtighed.

For at opsummere: Efter sidste søndags bisættelse i St. Markus Katedralen af Egyptens seneste kristne ofre for jihad - heriblandt en mand, der blev sat ild til - angreb bander af muslimer de kristne sørgende, hvilket resulterede i yderligere to koptiske dødsfald, hvoraf den ene blev skudt gennem hjertet. Hundredvis af kristne trak sig tilbage ind i katedralen - både for selv at komme i sikkerhed og for at beskytte deres helligste sted. De var fanget dér hele natten og måtte udholde angreb med kasteskyts og brandbomber. Statssikkerhedstjenesten åbnede også ild mod katedralen, herunder med tåregas.

Flere egyptiske medier og aviser, især den populære Youm7, har offentliggjort en række billeder, der viser en hob af mennesker, hvis ikke ligefrem terrorister, der angriber katedralen for næsen af nogle ligeglade, muligvis samtykkende, sikkerhedsstyrker. Her følger nogle af disse billeder, tilføjet mine billedtekster:



Muslimske "unge" kravler op på taget af en bygning ved siden af St. Markus Katedralen for at angribe den. Til venstre er en mand ved at kaste en sten mod kirken. Og i den hvide cirkel til højre står højtstående egyptiske embedsmænd og sikkerhedsfolk og ser til (let genkendelige med deres kasketter og hjelme)



Et bedre nærbillede. Dette billede viser en maskeret snigskytte med riffel i hænderne, der gør sig klar til at åbne ild mod katedralen - i tryg forvisning om, at sikkerhedsstyrkerne ikke vil gribe ind



Samme mand åbner ild



En anden mand gør sig klar til at kaste sten mod domkirken, selvom sikkerhedsstyrker står ved siden af og kigger



En maskeret mand med en riffel står inde i et egyptisk pansret køretøj - købt for amerikanske skatteyderes penge - og kan fyre mod katedralen



Flere snigskytter angriber kopterne og deres katedral



Endnu et billede af oprørske muslimer, der kaster sten (øverste venstre hjørne) mod katedralen. En mand med en stang (i gul cirkel) er ved at pille et eller andet ned eller ødelægge noget - et kors, eller noget andet af kristen betydning? - og den egyptiske "sikkerhed" (nederste venstre hjørne, i rød cirkel) står passivt ved siden af



St. Markus Katedralen, det helligste sted for Egyptens oprindelige kristne - og hjem for den koptiske pave - nu forvandlet til en krigszone under Det Muslimske Broderskabs styre



En muslim brænder en Bibel foran katedralen - lige for næsen af sikkerhedsstyrkerne. Hvis en kristen i Egypten bliver så meget som beskyldt for at "vanhellige" en Koran, får han/hun flere års fængsel. Her brænder en muslim en Bibel, med foto-beviser, men han har intet at frygte



En collage af nogle affyringer fra hustage mod katedralen. De fleste af personerne er kendt ved navn - heriblandt nummer 2 med det palæstinensiske tørklæde - og kopterne melder dem jævnligt til politiet og sikkerhedsstyrken, men uden resultat



Mere terror fra hustage mod katedralen



Efterspillet: Indgangen til koptisk kristendoms helligste sted, St. Markus Katedralen, efter at Egyptens muslimske pøbel og statssikkerhedstjeneste var færdig med den


Til slut - for at der ikke skal være tvivl om den islamiske karakter af dette angreb, er her en video af muslimer, der råber "Allahu Akbar!" foran katedralen, mens røg stiger op fra den:




Raymond Ibrahim, specialist i Mellemøsten og islam, er en Shillman Fellow ved David Horowitz Freedom Center og en Associate Fellow ved Middle East Forum.
Hans skrifter publiceres over hele verden og han er bedst kendt for The Al Qaeda Reader (Doubleday, 2007).
Han gæsteforelæser på universiteter, herunder National Defense Intelligence College; giver briefinger til statslige organer, såsom U.S. Strategic Command og Defense Intelligence Agency; og giver ekspertudsagn i islam-relaterede retssager.
Han har også vidnet for Kongressen om de begrebsmæssige fejl, der dominerer den amerikanske debat om islam og om den forværrede situation for Egyptens kristne koptere.
Blandt andre medier, har han optrådt på MSNBC, Fox News, C-SPAN, PBS, Reuters, Al-Jazeera, CBN og NPR.

Han er desuden forfatter til: Crucified Again: Exposing Islam's New War on Christians
og den nyeste bog: Sword and Scimitar, Fourteen Centuries of War between Islam and the West.

(Denne korte biografi er hovedsagelig taget fra Ibrahims egen hjemmeside: RaymondIbrahim.com)




Oversættelse: Bombadillo