Mød tawriya, en doktrin, der tillader at lyve under næsten alle omstændigheder.

Måske har du hørt om taqiyya, den muslimske doktrin, der tillader at lyve under visse omstændigheder - primært når muslimske minoriteter lever under vantro styre. Mød nu tawriya, en doktrin, der tillader at lyve under næsten alle omstændigheder - også overfor muslimske trosfæller og ved at sværge til Allah - forudsat at løgneren er kreativ nok til at formulere sit bedrag på en måde, så det "teknisk set" er sandt.

Bedrag og løgn kan være langt mere indarbejdet i kulturen end hidtil antaget.

Den autoritative Hans Wehr Arabic-English Dictionary definerer tawriya som: "Hiding, concealment; dissemblance, dissimulation, hypocrisy; equivocation, ambiguity, double-entendre, allusion" ("Skjul, hemmeligholdelse; forstillelse, foregivelse, hykleri; omgåelse af sandheden, flertydighed, tvetydighed, hentydning"). Verbalbøjninger af den tresidede rod, w-r-y optræder i Koranen i forbindelse med at skjule eller dække over noget (f.eks. 5:31, 7:26).

Som doktrin, beskriver "tvetydighed" (double-entendre) bedst tawriyas funktion. Ifølge tidligere og nuværende muslimske lærde, hvoraf flere er nævnt nedenfor, er der tale om tawriya, når en talende siger noget, der betyder én ting for lytteren, men for taleren betyder noget andet, og hans ord teknisk set støtter denne alternative betydning.

Hvis en person for eksempel siger: "Jeg har ikke en øre i lommen," vil de fleste antage, at den talende ikke har nogen penge på sig - men teknisk set kunne han godt have kronestykker eller sedler i lommen, blot bogstaveligt talt ingen ører.

Dette kneb anses for legitimt i henhold til sharia-lov; det udgør ikke "løgn", hvilket i islam ellers er forbudt undtagen i tre tilfælde: løgn i krig, løgn over for ens ægtefælle og løgn for at forsone folk. I disse undtagelsestilfælde tillader sharia-loven muslimer at lyve frit uden de begrænsninger, der ligger i tawriya, dvs. uden behovet for kreativitet.

I alle andre tilfælde gælder - sagt med ordene af sheik Muhammad Salih al-Munajid (baseret på de lærdes konsensus): "Tawriya er tilladt under to betingelser: 1) at de anvendte ord dækker den skjulte betydning, 2) at det ikke fører til en uretfærdighed" ("retfærdighed" som defineret i islamisk lov, hvilken befaler eller tillader en række ting - f.eks. henrettelse af frafaldne, undertvingelse af ikke-muslimer, pædofili, amputation af lemmer for tyveri, stening for påstået utroskab, døden for homoseksualitet og så videre - ting, der efter vestlig målestok er fuldstændige uretfærdigheder). Ellers er det tilladt for en muslim selv at sværge, når han lyver ved hjælp af tawriya. Munajid nævner for eksempel en mand, der sværger ved Allah, at han kun kan sove under et tag (saqf); da manden så bliver taget i at sove oven på et tag, undskylder han sig ved at sige: "Med tag mente jeg den åbne himmel." Dette er legitimt. "Når det kommer til stykket," tilføjer Munajid, "så omtaler Koranen 21:32 himlen som et tag [saqf]."

Et nyligt eksempel på tawriya i aktion er - fordi det er en "stor synd" for muslimer at anerkende jul - hvor denne sheik råder muslimer til at sige til kristne: "Jeg ønsker dig det bedste", hvor de kristne kunne "opfatte det således, at du ønsker dem det bedste i forbindelse med deres [jule-] fest." Men - her fniser sheiken mens han forklarer - "ved at sige, jeg ønsker dig det bedste, mener du i dit hjerte, jeg ønsker du bliver muslim."

Som med de fleste muslimske praksisser, kan tawriya spores tilbage til islams profet. Efter at have insisteret på, at muslimer "behøver" tawriya, fordi det "redder dem fra at lyve," og dermed synde, tilføjer sheik Uthman al-Khamis, at Muhammed ofte brugte det. Faktisk er Muhammed noteret for at sige: "Allah har befalet mig at tale tvetydigt blandt folk, for så vidt som han har befalet mig at etablere [religiøse] forpligtelser"; og "jeg er blevet sendt med forvirring"; og "enhver, der lever sit liv i forstillelse, dør som en martyr" (Sami Mukaram, Al Taqiyya Fi Al Islam, London: Mu'assisat al-Turath al-Druzi, 2004, p. 30).

Mere specifikt - i en kanonisk hadith [de påståede handlinger og udtalelser af profeten Muhammed], siger Muhammed: "Hvis nogen af jer kommer til at lette en vind eller tilsøle sig selv under bønnen [bryde wudu'en, renselsen før bønnen], så hold jer for næsen og gå." (Sunan Abu Dawud) At holde sig for næsen og gå indebærer, at man har lugtet noget modbydeligt - hvilket er sandt nok - men folk vil derved tro, at det var en anden, der begik forseelsen.

Efter deres profets eksempel har mange ledende muslimske personligheder praktiseret tawriya, som f.eks. Imam Ahmed bin Hanbal, grundlægger af en af islams fire retsskoler, hvilken praktiseres i Saudi-Arabien. Engang mens han underviste, kom nogen og bankede på og spurgte efter én af de studerende. Imam Ahmed svarede: "Han er ikke her, hvad skulle han ville her?" - mens han hele tiden pegede på sin hånd, som om han ville sige: "Han er ikke i min hånd." Den spørgende, som ikke kunne se Ahmed, antog naturligvis, at den studerende simpelthen ikke var der.

Et lignende nummer lavede Sufyan al-Thawri, en anden vigtig muslimsk tænker, der engang blev bragt til kalif Mahdi, som nægtede at lade ham gå, før Thawri havde svoret at vende tilbage. Da han gik ud, efterlod Thawri sine sandaler ved døren. Efter et stykke tid vendte han tilbage, tog sine sandaler og forlod stedet endeligt. Da kaliffen spurgte efter ham, fik han at vide, at jo, Thawri havde svoret at komme tilbage, og jo, han var også kommet tilbage, men kun for at hente sine sandaler og gå.

For at det ikke skal se ud som om, tawriya er begrænset til nogle få farverige anekdoter, der passer bedre til 1001 Nat end til den religiøse lov (sharia, eller "vejen") for over en milliard mennesker, er der også moderne muslimske autoriteter, der retfærdiggør det, som f.eks. sheik Muhammed Hassan, den berømte gejstlige, der siger, at islam forbyder muslimer at smile til de vantro, undtagen når det er fordelagtigt, og dr. Abdullah Shakir. De giver begge eksemplet med en eller anden, der banker på din dør; men du ønsker ikke at se vedkommende, så du skjuler dig i et andet rum, mens en slægtning svarer ved døren og siger: "Han er her ikke" - hvor "her" betyder i det umiddelbare rum.

På samme måde i det populære Islam Web, hvor muslimer stiller spørgsmål og islamiske autoriteter svarer med fatwaer [religiøse forordninger]. En pige fremstiller sit moralske dilemma: Hendes far har udtrykkeligt fortalt hende, at når telefonen ringer, skal hun altid besvare den ved at sige: "Han er her ikke." Fatwaen løser hendes problem: Hun er fri til at lyve, men når hun siger: "Han er her ikke," skal hun mene, at han ikke er i samme rum eller direkte foran hende.

Selvfølgelig - mens alle sheikerne giver eksempler, der er uskadelige og beløber sig til "hvide" løgne, kan tawriya klart bruges til også at begå "sorte" løgne, især når det drejer sig om ikke-muslimske vantro. Som sheik al-Munajid udtrykker det: "Tawriya er tilladt, hvis det er nødvendigt eller tjener en sharia-interesse." Overvej de utallige "sharia-interesser", som kan være i direkte strid med vestlig lov og civilisation - fra at styrke islams magt til at undertvinge vantro. For at virkeliggøre disse sharia-interesser, har muslimer, gennem tawriya, fået en blankocheck til at lyve, hvilket utvivlsomt i mange tilfælde vil komme belejligt - hvad enten det er ved diplomatiske møder på højt niveau eller ved underskrivelsen af fredstraktater.

NB!: Formålet med dette essay er at dokumentere og beskrive læren om tawriya. Fremtidige artikler vil analysere dets fulde betydning - fra hvad det betyder for en muslim at tro, at det Højeste Væsen støtter løgn, til hvordan tawriya undertrykker ens samvittighed i en grad, så man bliver i stand til at passere en løgnedetektortest - samt at sammenligne og kontrastere det med andre religioners praksis.

---

Raymond Ibrahim, specialist i Mellemøsten og islam, er en Shillman Fellow ved David Horowitz Freedom Center og en Associate Fellow ved Middle East Forum.
Hans skrifter publiceres over hele verden og han er bedst kendt for The Al Qaeda Reader (Doubleday, 2007).
Han gæsteforelæser på universiteter, herunder National Defense Intelligence College; giver briefinger til statslige organer, såsom U.S. Strategic Command og Defense Intelligence Agency; og giver ekspertudsagn i islam-relaterede retssager.
Han har også vidnet for Kongressen om de begrebsmæssige fejl, der dominerer den amerikanske debat om islam og om den forværrede situation for Egyptens kristne koptere.
Blandt andre medier, har han optrådt på MSNBC, Fox News, C-SPAN, PBS, Reuters, Al-Jazeera, CBN og NPR.

Han er desuden forfatter til: Crucified Again: Exposing Islam's New War on Christians
og den nyeste bog: Sword and Scimitar, Fourteen Centuries of War between Islam and the West.

(Denne korte biografi er hovedsagelig taget fra Ibrahims egen hjemmeside: RaymondIbrahim.com)

---

Oversættelse: Bombadillo