Syriens udpenslede halshugningsvideoer
Af Raymond Ibrahim
Oversættelse af: Syria’s Graphic Beheading Videos
Kilde: FrontPageMag.com, 18. juli 2013
Udgivet på myIslam.dk: 22. juli 2013

fr. Francois Murad

Baseret på en vidt udbredt video og udtalelser fra Vatikanet, troede man, at fr. Francois Murad, en katolsk syrisk præst, for nylig blev halshugget i Syrien. Det varede ikke længe, før andre "på det kraftigste benægtede" historien og sagde, at den kristne præst i virkeligheden blev skudt. Og nu er dette hurtigt blevet den "store" nyhed. For eksempel skriver The Telegraph: "De optagelser, som siges at vise fader Francois Murad, 49, som offer i en brutal henrettelse begået af udenlandske jihadister, er sandsynligvis en ældre video, der ikke har nogen relation til den katolske præsts død. Fader Murad 'døde, da han blev skudt inde i sin kirke' i den nordlige syriske kristne landsby Ghassaniyeh den 23. juni, fik The Telegraph at vide af tre separate lokale kilder, som ikke ønsker at få deres navn frem."

Og det gør tilsyneladende tingene bedre? Det synes at være The Telegraphs opfattelse, for den fortsætter: "Påstande om, at fader Murad var den ene af to mænd, der skulle halshugges af en udenlandsk jihadist-gruppe, spredtes som en løbeild og skabte forargelse i blogs og artikler på verdensplan"

Så nu da han ikke blev halshugget, men kun skudt inde i sin kirke, er der så ikke længere grund til "forargelse"?

Under alle omstændigheder - velkommen til den "distraktionstaktik" der udnyttes af de mange elementer, som forsøger at minimere de grusomheder, der bliver begået af jihadisterne - også kendt som "Den Frie Syriske Hær" (FSH) - i Syrien. Tilhængere af disse jihadister udnytter det faktum, at nyheder ikke altid er pålidelige i tider med krig, som i øjeblikket i Syrien. De hævder også, at alle nyheder, der skildrer den syriske regering som "de gode" - såsom nonstop videoer af FSH i færd med at begå grusomheder - ikke er andet end pro-Assad propaganda, som man ikke kan have tillid til (de synes aldrig at se bagsiden af denne logik, at vestlige medier kan formidle falsk anti-Assad propaganda).

Så lad os ikke fokusere for meget på de præcise detaljer - for præcis information er bestemt ikke altid klar - og i stedet se på det store billede, nemlig, at halshugninger er blevet meget almindelige i Syrien, selv om vi ikke altid kender identiteten af de halshuggede. Men vi ved, hvem der begår halshugningerne: Al-Qaeda-relaterede jihadister, der forsøger at omdanne Syrien til et sharia-styret emirat.

Overvej den video, som nogle nu siger ikke er af fr. Murad - der kun blev skudt (ak!). Uanset hvem de halshuggede mænd er, så er vi vidne til det sande ansigt af det syriske "oprør" - der er tale om jihadister, de fleste af dem tydeligvis udlændinge. Hovedmanden synes at være måske tjetjensk, og kan knap nok tale korrekt arabisk (men en af de få forståelige sætninger, han ytrer, er: "Vi håndhæver Allahs regler"). De bundne mænd bliver derefter halshugget til vilde råb af "Allahu Akbar!"

For at indse hyppigheden af sådanne halshugninger, så lav en hurtig YouTube-søgning med ord som "Syria" og "beheadings" og du vil se en række udpenslede videoer af syrere, der bliver halshugget af USA-støttede jihadister. Disse er de videoer, som endnu ikke er blevet identificeret og fjernet af YouTube, men som sandsynligvis snart vil. Før dem var der mange andre, der nu er væk.

Blandt nogle af dem, der i øjeblikket er oppe, er:

En video af en efter sigende syrisk politimand. Da hans hoved er skåret af til råbene: "Allahu Akbar", bliver det taget op og smidt på jorden.
En video af en efter sigende muslimsk frafalden til kristendommen, enten i Tunesien eller Syrien, får også sit hoved skåret af til råbene: "Allahu Akbar".
En video af et barn, der bruges af Den Frie Syriske Hær under halshugningen af syriske mænd for tilsyneladende at være loyale mod Assad-regeringen.
En video, hvori FSH får et andet barn til at hakke en mands hoved af - igen til råbene: "Allahu Akbar".
En video af FSH, der torturerer og ydmyger en tydeligvist mentalt handicappet mand, torturerer en anden mand og til allersidst halshugger en tredje mand til råbene: "Allahu Akbar".

Selvom det ikke er en egentlig halshugningsvideo, så lad os heller ikke glemme videoen af en FSH-kriger, der udskærer og bider af en død soldats hjerte - den samme video, som den russiske præsident Putin med rette vanærede det pro-FSH Vesten med. Før han bider i sin fjendes organer, erklærer den kannibalistiske jihadist: "Jeg sværger til Allah, Bashars soldater, I hunde - vi vil spise jeres hjerte og lever! Allahu Akbar!"

Så hvad er der at lære af al denne barbariske nedslagtning, halshugning, kannibalisme og hvem ved hvad? De, der ønsker at bortlede vores opmærksomhed, vil insistere på, at vi ikke kan være sikre på alle kendsgerningerne og omstændighederne - identiteten af bødlerne, identiteten af ofrene, den nøjagtige sammenhæng, etc. De vil komme med smålig kritik og glemme det store billede. Derfor debatten om, hvorvidt fr. Murad blev halshugget eller skudt (i øvrigt - her er en video af en mand, der bliver henrettet af jihadister i Syrien ved skydning - igen til råbene: "Allahu Akbar"; det er ikke overvældende meget bedre end halshugningerne).

Alligevel er der én ting, vi kan være helt sikre på - og det er måske det mest betydningsfulde og eksistentielle punkt ved disse barbariske halshugninger: De er alle udført i islams guds navn, og de er alle ledsaget af råb af udprægede islamiske slogans, mest kendt: "Allahu Akbar".

Det siger alt, eller burde i det mindste gøre det. Selv muslimer, der voldtager koptiske kristne piger som i denne video, råber dette mest udprægede islamiske råb, der første gang blev ytret af islams profet selv, når han gik til angreb på ikke-muslimer.

For at forstå betydningen af alt dette, så prøv at forestille dig, at kristne grupper rundt om i verden begyndte at halshugge folk, mens de råbte ting som: "I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn." Hvad ville det sige om kristendommen?

Hvad siger det om islam?

Dette er derfor den sande lære af Syriens halshugningsvideoer.




Raymond Ibrahim, specialist i Mellemøsten og islam, er en Shillman Fellow ved David Horowitz Freedom Center og en Associate Fellow ved Middle East Forum.
Hans skrifter publiceres over hele verden og han er bedst kendt for The Al Qaeda Reader (Doubleday, 2007).
Han gæsteforelæser på universiteter, herunder National Defense Intelligence College; giver briefinger til statslige organer, såsom U.S. Strategic Command og Defense Intelligence Agency; og giver ekspertudsagn i islam-relaterede retssager.
Han har også vidnet for Kongressen om de begrebsmæssige fejl, der dominerer den amerikanske debat om islam og om den forværrede situation for Egyptens kristne koptere.
Blandt andre medier, har han optrådt på MSNBC, Fox News, C-SPAN, PBS, Reuters, Al-Jazeera, CBN og NPR.

Han er desuden forfatter til: Crucified Again: Exposing Islam's New War on Christians
og den nyeste bog: Sword and Scimitar, Fourteen Centuries of War between Islam and the West.

(Denne korte biografi er hovedsagelig taget fra Ibrahims egen hjemmeside: RaymondIbrahim.com)




Oversættelse: Bombadillo