"Største massakre på ​​kristne i Syrien" ignoreret
Af Raymond Ibrahim
Oversættelse af: ‘Largest Massacre of Christians in Syria’ Ignored
Kilde: RaymondIbrahim.com, 21. november 2013
Udgivet på myIslam.dk : 20. december 2013

Den værste massakre på kristne - komplet med massegrave, kvinder og børn tortureret ihjel og ødelagte kirker - fandt for nylig sted i Syrien i hænderne på de amerikansk-støttede jihad-"oprørere"; og den amerikanske regering samt dens talerør i mainstream medierne, er som sædvanlig tavse (dvs. når de ikke aktivt forsøger at bagatellisere sagerne).

Billeder af tre af de seks familiemedlemmer, der blev tortureret og smidt i en brønd af USA-støttede islamiske terrorister

Massakren fandt sted i Sadad, en ældgammel syrisk-ortodoks kristen beboelse. Stedet er også nævnt i Det Gamle Testamente. De fleste af regionens indbyggere er fattige, da Sadad ligger i den fjerne ørken mellem Homs og Damaskus (ørkenområder har indtil nu tilsyneladende været de eneste steder, hvor Syriens kristne kunne føle sig sikre; 600 kristne familier var tidligere flygtet dertil for at søge tilflugt fra jihad, kun for at blive forfulgt af den).

I slutningen af oktober angreb og besatte den amerikansk-støttede "opposition" Sadad i over en uge, indtil den blev fordrevet af landets militær. Blandt andre grusomheder blev 45 kristne - inklusive kvinder og børn - dræbt, adskillige tortureret ihjel; Sadads 14 kirker, nogle ældgamle, blev plyndret og ødelagt; ligene af seks mennesker fra samme familie, i alderen fra 16 til 90, blev fundet på bunden af en brønd (en stadig mere almindelig skæbne for "undermenneskelige" kristne).

Jihadisterne lavede endda en udpenslet video (med engelske undertekster) af dem de massakrerede, mens de råbte islams sejrsråb "Allahu Akbar" (hvilket John McCain ligestiller med, at en kristen siger "Tak Gud"). En anden video, lavet efter Sadads befrielse, viser endnu mere uhyggelige grusomheder.

Her er ordene af ærkebiskop Selwanos Boutros Alnemeh, syrisk-ortodoks metropolit i Homs og Hama (en anden detaljeret rapport, med billeder, findes her):

Hvad der skete i Sadad er den mest alvorlige og største massakre på kristne i Syrien i de seneste to og en halvt år (...). 45 uskyldige civile blev gjort til martyrer uden grund, og blandt dem flere kvinder og børn, mange smidt ned i massegrave. Andre civile blev truet og terroriseret. 30 blev såret og 10 er stadig savnet. I en uge blev 1.500 familier holdt som gidsler og brugt som menneskeskjolde. Blandt dem børn, ældre, unge, mænd og kvinder (...). Alle husene i Sadad blev røvet og ejendom plyndret. Kirkerne er beskadigede og skændede, frarøvet gamle bøger og kostbare møbler (...). Hvad der skete i Sadad, er den største massakre på kristne i Syrien og den næststørste i Mellemøsten efter den, der skete i Vor Frue af Frelsens Kirke i Irak i 2010.

Ved det irakiske angreb i 2010, stormede al-Qaeda-forbundne jihadister kirken under gudstjenesten og dræbte omkring 60 kristne kirkegængere (se de uhyggelige billeder af konsekvenserne).

Mens ærkebiskoppen har ret i, at dette er den "største massakre på kristne i Syrien", er det kun toppen af isbjerget af den forfølgelse, som landets kristne mindretal har lidt - herunder halshugninger, kirkebombninger, kidnapninger, voldtægter og fordrivelse af hundredtusinder af kristne - siden krigen brød ud (se afsnittene om Syrien i de månedlige forfølgelsesrapporter).

En måned før Sadad, blev en anden gammel kristen region, Maloula - et af verdens meget få områder, hvor der stadig taltes aramæisk, Jesu sprog - belejret af jihadister, dens kirker bombarderet og plyndret, dens indbyggere tvunget til at konvertere til islam eller dø. De sidste ord fra en mand, der nægtede, var: "Jeg er en kristen, og hvis I ønsker at dræbe mig for det, har jeg intet at indvende."

Ærkebiskoppen afsluttede sin erklæring om Sadad ved at spørge: "Vi har råbt om hjælp til verden, men ingen har lyttet til os. Hvor er den kristne samvittighed? Hvor er medmenneskeligheden? Hvor er mine brødre? Jeg tænker med sorg og smerte på alle dem, der lider i dag. Vi beder alle om at bede for os."

Serge Trifkovic - der kommer fra et europæisk område med særlig godt kendskab til islamisk jihad - svarer ærkebiskoppen på følgende måde:

At der ikke findes "medmenneskelighed" i Det Hvide Hus eller i de førende vestlige mediers redaktionslokaler, er nu en veletableret kendsgerning. Bare prøv at søge efter "Sadad" (eller alternativt "Saddad") på udenrigsministeriets eller New York Times' hjemmesider. Det samme gælder de førende europæiske dagblade, CNN/BBC/RTF, menneskerettighedsforsvarende "NGO'er" et al.
Problemet, som ærkebiskop Selwanos Boutros Alnemeh synes uvidende om, består ikke længere i den vestlige elites blotte ligegyldighed overfor kristendommens forestående død i dens fødelande, men i denne elites aktive, løbende og åbne bidrag til denne undergang. Cypern (1974) og Balkan (1991-9) udgjorde testen, Irak (fra 2003 til i dag) det afgørende bevis. I Syrien støtter Obama-administrationen fortsat oprørerne - åh ja, kun de "moderate" som f.eks. den kristen-myrdende "Frie Syriske Hær" (skøn tilrådes igen), ikke "selvom" resultatet vil være det samme, men netop fordi det vil være det.

I en af de arabiske videoer, der dokumenterer eftervirkningerne af Sadad-massakren - mens de lemlæstede lig af en familie hentes op af brønd (omkring 30 sekunder inde) - siger en midaldrende mandlig slægtning i tårer:

En anden af Sadads kirker, skændet af jihadister

Det mest værdifulde i hele universet [hans familie] er nu væk og har efterladt mig alene, men gudskelov er jeg stadig omgivet af disse kærlige mennesker, der er tilbage. Jeg ønsker at sige, lad folk [jihadisterne] komme til fornuft. Problemerne i verden kan kun løses med viden og hjerner. Nok sindssyge, folkets nerver er tyndslidte. Nok, nok - kom til fornuft; I folk, I mennesker - vend tilbage til jeres menneskelighed, nok forbrydelser.

Som et tidens tegn har vi her en syrer, en "østerlænding", der anråber om rationalisme og menneskelighed, produkter af kristen civilisation, på et tidspunkt, hvor det post-kristne Vesten er styret af alt mulig andet - propaganda, føleri, hjernedød indoktrinering - end netop disse to.




Raymond Ibrahim, specialist i Mellemøsten og islam, er en Shillman Fellow ved David Horowitz Freedom Center og en Associate Fellow ved Middle East Forum.
Hans skrifter publiceres over hele verden og han er bedst kendt for The Al Qaeda Reader (Doubleday, 2007).
Han gæsteforelæser på universiteter, herunder National Defense Intelligence College; giver briefinger til statslige organer, såsom U.S. Strategic Command og Defense Intelligence Agency; og giver ekspertudsagn i islam-relaterede retssager.
Han har også vidnet for Kongressen om de begrebsmæssige fejl, der dominerer den amerikanske debat om islam og om den forværrede situation for Egyptens kristne koptere.
Blandt andre medier, har han optrådt på MSNBC, Fox News, C-SPAN, PBS, Reuters, Al-Jazeera, CBN og NPR.

Han er desuden forfatter til: Crucified Again: Exposing Islam's New War on Christians
og den nyeste bog: Sword and Scimitar, Fourteen Centuries of War between Islam and the West.

(Denne korte biografi er hovedsagelig taget fra Ibrahims egen hjemmeside: RaymondIbrahim.com)




Oversættelse: Bombadillo