Død over forrædere (også kendt som "apostater")

Når en mafioso har aflagt troskabsed til mafiaen - herunder omerta-kodekset om tavshed og hemmeligholdelse - vil forsøg på at forlade "familien" øjeblikkeligt blive set som et forræderi og straffes derfor med døden. Ethvert familiemedlem, stort eller lille, har ret til at dræbe forræderen, "vendekåben".

Sammenlign dette med islam. At blive født til en muslimsk far, gør umiddelbart den nyfødte til muslim - ingen eder skal aflægges for slet ikke at tale om valgmulighed i sagen. Og ifølge islamisk lov vil fødte muslimer, der på noget tidspunkt i deres liv vælger at forlade islam, blive betragtet som "apostater" - forrædere - og blive straffet, herunder med døden. Enhver nidkær muslim, ikke kun myndighederne, er berettiget til at dræbe den frafaldne (hvilket forklarer, hvorfor muslimske familier, der dræber deres frafaldne børn, sjældent om nogensinde retsforfølges).

Med ordene af Muhammed - Allahs (godfathers) udsending (underboss): "Enhver, der forlader sin islamiske tro, dræb ham."

Beskyldningen om at være en "forræder" er især anvendelig, når muslimen konverterer til en anden religion - oftest islams historiske konkurrent, kristendommen - i stedet for blot at miste troen i sit hjerte. Sagt på en anden måde, er den nylige situation for Meriam Ibrahim - en sudanesisk kristen hustru og mor, som, mens gravid, blev fængslet og dømt til døden for "apostasi" - kun toppen af isbjerget af frafaldnes situationen under islam.

Loyalitet og fjendskab

Loyalitet er en absolut forudsætning for mafiaen. Efter at have gennemgået udviklede ritualer med blodseder, forventes mafia-medlemmer at udvise absolut loyalitet over for familien, under trussel om døden.

Sammenlign dette med islams lære om "loyalitet og fjendskab", som opfordrer muslimer til at være loyale over for hinanden og deres udnævnte emirer, også selvom de ikke kan lide dem.

For eksempel erklærer Koranen 9:71, at "De troende [muslimske] mænd og [muslimske] kvinder er venner indbyrdes" (se også 8:72-75). Og ifølge Muhammed: "En muslim er en muslims bror. Han hverken undertrykker ham eller ydmyger ham eller ser ned på ham (...). Alle ting ved en muslim er ukrænkelige for hans bror i troen: Hans blod, hans rigdom og hans ære" - netop tre ting ved en mafioso, der er ukrænkelige for hans mafia-"broder". (Dette er grunden til, at muslimer som US Army-major Nidal Hassan, hvis "værste mareridt" var at blive brugt til at bekæmpe andre muslimer, ofte langer ud.)

Bortset fra loyalitet over for familien, forventes det også af mafia-medlemmer, at de ikke er venner eller associeret med for mange "outsidere" - som af natur ikke er til at stole på, da de ikke er i "familien" - med mindre et sådant "venskab" hjælper til at fremme familiens position.

Ligeledes med den anden halvdel af læren om loyalitet og fjendskab - fjendskabet - som opfordrer muslimer til at holde afstand og nære had til alle ikke-muslimske "vantro".

Koranen 5:51 advarer således muslimer mod at tage "jøder eller kristne til venner! (...). Den af jer, der slutter venskab med dem, bliver én af dem". Ifølge den almindeligt anerkendte islamiske eksegese af al-Tabari betyder Koranen 5:51, at en muslim, som "allierer sig med dem [ikke-muslimer] og styrker dem mod de troende, er medlem af deres tro og samfund", dvs. en outsider og fjende.

Lignende skriftsteder omfatter Koranen 4:89, 4:144, 5:54, 6:40, 9:23 og 58:22; sidstnævnte erklærer ganske enkelt, at sande muslimer ikke viser velvilje mod ikke-muslimer - "ikke engang, hvis det skulle være deres fædre eller sønner eller brødre eller stammefolk". Koranen 60:1 erklærer: "I, der tror, tag ikke mine fjender og jeres fjender til venner ved at vise dem venlighed, efter at de har fornægtet den Sandhed, der er blevet jer til del. ..." [Denne oversættelse er fra Kåre Bluitken: Koranen kommenteret. Bluitkens oversættelse er valgt frem for Ellen Wulffs i Koranen (der som standard bruges på myIslam.dk), fordi den bedre svarer til de forskellige engelske oversættelser (se en liste aaher) heriblandt også den, Raymond Ibrahim bruger (Shakir)]

To ansigter

Som nævnt er tætte relationer med ikke-mafia-individer, der viser sig fordelagtige for mafiaen (for eksempel samarbejde med en "korrupt betjent"), tilladt, så længe mafiaen holder en sikker afstand, dvs. holder outsideren ude i armslængde.

Sammenlign dette med Koranen 3:28, som befaler: "De troende skal ikke tage sig de vantro til venner i stedet for de troende (...) med mindre I tager jer meget i agt for dem. Allah advarer jer mod sig selv." Ifølge standard Koran-kommentaren af Tabari betyder "tager jer meget i agt":

Hvis I [muslimer] er under deres [ikke-muslimers] myndighed og frygter for jer selv, så opfør jer loyalt over for dem med jeres tunge, mens I huser indre fjendskab mod dem (...) [men ved, at] Allah har forbudt de troende at være venlige mod eller stå i nært forhold til de vantro frem for andre troende, undtagen når de vantro er over dem [i myndighed]. Skulle dette være tilfældet, så lad dem handle venligt over for dem og samtidig bevare deres religion.

Efter at have fortolket Koranen 3:28 derhen, at muslimer kan "beskytte" sig selv "gennem ydre stillen til skue", når de er under ikke-muslimsk myndighed, citerer Ibn Kathir, måske islams mest berømte ekseget, Muhammed for at sige: "Sandelig, vi smiler nogle mennesker op i ansigtet, mens vore hjerter forbander dem."

Og for blot et par år siden, hævdede sheik Muhammad Hassan - en førende salafi-gejstlig i Egypten - på live tv, at skønt muslimer aldrig skal smile til ikke-muslimer, bør de dog smile uoprigtigt, hvis de derved hjælper til at styrke islam, især i forbindelse med dawa [mission].

Ideen om at hade "outsidere" er så indgroet i islam, at en anden førende salafi-gejstlig insisterer på, at selv om muslimske mænd kan gifte sig med kristne og jødiske kvinder, skal de hade dem i deres hjerte - og vise dem at de hader dem i håbet om, at de konverterer til islams "familie".

(For mere om læren om "loyalitet og fjendskab", se al-Qaeda-leder dr. Ayman Zawahiri omfattende afhandling med denne titel i The Al Qaeda Reader på siderne 63-115).

---

Raymond Ibrahim, specialist i Mellemøsten og islam, er en Shillman Fellow ved David Horowitz Freedom Center og en Associate Fellow ved Middle East Forum.
Hans skrifter publiceres over hele verden og han er bedst kendt for The Al Qaeda Reader (Doubleday, 2007).
Han gæsteforelæser på universiteter, herunder National Defense Intelligence College; giver briefinger til statslige organer, såsom U.S. Strategic Command og Defense Intelligence Agency; og giver ekspertudsagn i islam-relaterede retssager.
Han har også vidnet for Kongressen om de begrebsmæssige fejl, der dominerer den amerikanske debat om islam og om den forværrede situation for Egyptens kristne koptere.
Blandt andre medier, har han optrådt på MSNBC, Fox News, C-SPAN, PBS, Reuters, Al-Jazeera, CBN og NPR.

Han er desuden forfatter til: Crucified Again: Exposing Islam's New War on Christians
og den nyeste bog: Sword and Scimitar, Fourteen Centuries of War between Islam and the West.

(Denne korte biografi er hovedsagelig taget fra Ibrahims egen hjemmeside: RaymondIbrahim.com)

---

Oversættelse: Bombadillo