Slagtet på en "grusom måde"
Muslimsk forfølgelse af kristne: Oktober 2020
Af Raymond Ibrahim
Oversættelse af: Butchered in an “Atrocious Way”
Kilde: RaymondIbrahim.com, 1. december 2020
Udgivet på myIslam.dk: 14. december 2020

Oprindeligt udgivet af Gatestone Institute


Vincent Loques, Simone Barreto Silva og Nadine Devillers — dræbt i Nice-katedralen.

Følgende er blandt de overgreb, som muslimer udsatte kristne for i løbet af oktober måned 2020:


Dræbte kristne og terroriserede kirker

Frankrig: Den 29. oktober trådte en muslimsk mand med en kniv ind i Notre Dame-katedralen i Nice og halshuggede en kristen kvinde og stak to andre ihjel, mens han råbte "Allahu Akbar [Allah er større]". Ifølge en rapport:

"Den gifte kvinde Nadine Devillers, 60, var den første, som blev angrebet af den knivbevæbnede tuneser, Brahim Aoussaoui, 21, der, nær døbefonten, skar halsen over på hende. Efter at han havde forsøgt at halshugge Devillers [andre rapporter angiver, at halshugningen var fuldstændig], hakkede Aoussaoui den 54-årige sakristan Vincent Loques til døde, mens han var ved at forberede dagens første messe. Den brasiliansk-fødte Simone Barreto Silva, 44, blev derefter stukket flere gange, men formåede at flygte ud af kirken og løbe hen til en nærliggende burgerbar, hvor hun bukkede under for sine skader. Hun var mor til tre og hendes sidste ord til førstehjælperne var: 'Fortæl mine børn, at jeg elsker dem'. Ved ankomsten skød det franske politi Aoussaoui 14 gange, da han råbte: 'Allahu Akbar' (...) en sætning, han blev ved med at råbe, selv efter at han havde fået beroligende midler og lagt ind i en ambulance."

Ifølge et interview med hans mor, var den 21-årige morder "begyndt bede og tage sin religion mere alvorligt for et par måneder siden". En koran og flere ekstra knive blev fundet i hans besiddelse efter angrebet.

Nogle timer efter angrebet skød og dræbte politiet en anden mand, der også råbte "Allahu Akbar", mens han truede forbipasserende med en pistol i Montfavet. Og to uger tidligere i Paris halshuggede en 18-årig muslim en lærer, Samuel Paty, for at have vist en tegning af Muhammed som led i en diskussion af ytrings- og udtryksfrihed i klassen.

I en diskussion af det nylige kirkeangreb sagde Nice' borgmester, Christian Estrosi: "Nok er nok. Nu er tiden inde for Frankrig til at fritage sig for fredslovene og definitivt fjerne islamo-fascismen fra vort territorium." Frankrigs indenrigsminister Gerald Darmanin sagde, at Frankrig var "i krig med islamistisk ekstremisme (...) en fjende, der både er indre og ydre."

Den Demokratiske Republik Congo: Den 28. oktober angreb islamiske militante en landsby, hvor de "på en grusom måde" slagtede mindst 18 mennesker og brændte deres kirke ned til grunden. "Det skaber virkelig smerte i vore hjerter, en total panik i landsbyen," sagde en lokal embedsmand. "Vi ved ikke, om ADF kommer tilbage hertil igen i morgen." ADF er et akronym for De Allierede Demokratiske Styrker, "en islamistisk militant gruppe", der har terroriseret det overvejende kristne land og slagtet kristne i mere end to årtier.

Armenien: Armenske kirker, der er er kommet under aserbajdsjansk kontrol, er blevet skændet - på trods af myndighedernes løfter om at beskytte dem.

I ét tilfælde blev en soldat video-filmet - uklart, om det var en aserbajdsjaner eller en jihad-lejesoldat fra Syrien eller Irak - mens han stod på toppen af et kirkekapel, hvor korset tilsyneladende var blevet brækket af, og triumferende råbte: "Allahu Akbar!"

Dage forinden, den 8. oktober, bombede og ødelagde de aserbajdsjanske styrker Hellig Frelser, en ikonisk armensk katedral, der blev "indviet i 1888, men blev beskadiget under aserbajdsjanernes marts-1920-massakre på byens armeniere og oplevede en årtier-lang tilbagegang."

Syrien: En ukendt person kastede en granat mod en armensk kirke i Hasakh; to personer blev såret. Ingen gruppe tog ansvaret for angrebet. En rapport, der hævder, at "armeniere altid har været angrebsmål i regionen", uddyber:

"I november 2019 blev den armenske præst, Hanna Ibrahim, og hans far, Ibrahim Hanna Bido, skudt og dræbt af sovende celler på vej fra Hasakah til Deir al-Zor for at restaurere den armenske mindekirke i Deir al-Zor (...). Dette er et tydeligt eksempel på ekstremistgrupper, der specifikt angriber armenske religiøse personer og steder. Når det er sagt, vil den nylige konflikt mellem Armenien og Aserbajdsjan sandsynligvis føre ekstra brændstof til ilden, når det drejer sig om forfølgelse af armeniere. Især i betragtning af påstandene om, at Tyrkisk-støttede syriske oprørsgrupper bliver sendt til Aserbajdsjan."

Østrig: Den 29. oktober trængte en muslimsk hob bestående af omkring 50 mennesker ind i en kirke i Wien, hvor de lavede optøjer og råbte "Allahu Akbar". Politiet handlede hurtigt og formåede at sprede mængden - hvoraf mange var samlet omkring døbefonten og skriftestolene - og foretage nogle anholdelser. I en diskussion af denne hændelse bemærkede integrationsminister Susanne Raab: "Parallelsamfund er grobund for vold. Vi er nødt til at bekæmpe enhver form for ekstremisme og islamisme lige fra starten for at forhindre, at det bliver værre. Det er godt, at politiet greb ind..."

To dage senere, den 31. oktober, stormede en anden muslimsk mand, en 25-årig afghaner, ind i St. Stephens Katedral, hvor han begyndte at råbe "islamistiske slagord".

Italien: En "halvnøgen", 25-årig muslimsk mand af nordafrikansk oprindelse brød ind i og terroriserede et nonnekloster. Ifølge 3. oktober-rapporten råbte manden flere gange "Allahu Akbar", mens han nedbrød hoveddøren til Jesu Hjerte Kloster i det historiske centrum af Mazara del Vallo. Da han var kommet ind, gennemrodede han nonnernes værelser og kastede noget af deres ejendom ud af vinduet. Heldigvis var nonnerne ikke i deres værelser, men i spisesalen; til sidst flygtede de og gemte sig udenfor bygningen. På grund af al "aktiviteten og skrigeriet" advarede en italiener, som bor nær klosteret, politiet, der arresterede muslimen, da han forsøgte at flygte fra stedet. Den samme rapport fortæller, at en anden nordafrikansk migrant et par uger tidligere havde skabt frygt og panik ved at foregive at være bevæbnet og råbe Allahu Akbar i gaderne i Ferrara, Italien.

Mali: Efter at have tilbragt næsten fem år i fangenskab hos en islamisk gruppe og efter at have afvist opfordringer til at konvertere til islam, blev Beatrice Stöckli - en schweizisk missionær, der havde evangeliseret i Mali og hovedsagelig bistået kvinder og børn - henrettet. Dette blev fortalt af en anden fransk hjælpearbejder, der også blev bortført i 2016. Hun konverterede til islam under sit fangenskab og blev løsladt den 8. oktober. En senere rapport giver flere detaljer:

"[Stöckli] blev dræbt (...) af medlemmer af den islamistiske terrororganisation Jama’at Nasr al-Islam wal Muslim (JNIM). Som tilknyttet al-Qaeda i Mali og Vestafrika, har JNIM været ansvarlig for adskillige angreb på kristne og vesterlændinge siden dens dannelse i marts 2017. Beatrice Stöckli blev af væbnede mænd kidnappet fra sit hjem i Timbuktu i det nordlige Mali i januar 2016. Hun havde tidligere været bortført i april 2012, hvor hun blev udsat for ni dages tortur og trusler i hænderne på jihadist-gruppen Ansar al-Dine, inden hun blev sluppet fri. Ved løsladelsen besluttede hun at vende tilbage til Timbuktu for at fortsætte sit missionsarbejde."

Armenien/Aserbajdsjan/Tyrkiet: Selvom Nagorno-Karabakh-regionen er etnisk armensk, blev den tildelt Aserbajdsjan efter Sovjetunionens opløsning, hvilket lige siden har skabt problemer kulminerende med åben krig i hele oktober. Adskillige rapporter og vidnesbyrd, herunder fra en uafhængig fransk journalist, har bekræftet, at Tyrkiet kanaliserede jihadist-grupper, der havde opereret i Syrien og Libyen - herunder Hamza Divisionen (tilhænger af Det Muslimske Broderskab), der holdt nøgne kvinder i fængsel som sex-slaver - til dette seneste konflikt-område. I en diskussion af, hvorfor Tyrkiet var så stærkt involveret, sagde Nikol Pashinyan, Armeniens premierminister, at Tyrkiet var vendt tilbage "for at fortsætte det armenske folkemord".

Anti-vantro retorik og logik motiverede også de lejesoldater, der blev ledt ind på krigsskuepladsen af Tyrkiet. En fanget lejesoldat tilstod, at han var "lovet en månedlig betaling på 2000 dollar for at kæmpe mod 'kafirerne' i Artsakh, og ekstra 100 dollar for hver halshugget 'kafir'". (Kafir, ofte oversat som "vantro", er arabisk for ikke-muslimer, der nægter at underkaste sig islamisk autoritet, hvilket automatisk gør dem til fjender.)


Angreb på konvertitter til kristendommen

Iran: Den 14. oktober modtog Mohammad Reza Omidi (Youhan), en konvertit til kristendommen, 80 piskeslag for at drikke vin som led i den hellige kommunion [altergangen]. Som rapporten forklarer:

"Det er ulovligt for muslimske iranere at drikke alkohol, men der gøres undtagelser for anerkendte religiøse mindretal, heriblandt kristne. Men Iran anerkender ikke konvertitter som kristne. Denne mangel på anerkendelse er også grunden til, at Youhan tilbragte de to foregående år i fængsel og nu lever i indre eksil - på grund af hans medlemskab af en huskirke, som er det eneste tilgængelige kristne fællesskab for konvertitter i Iran."

Dette er ikke første gang, Youhan er blevet pisket. I 2013 modtog han 80 piskeslag sammen med en anden konvertit og af samme grund: Han havde nippet til vinen under kommunionen.

Somaliland: Under en pressekonference den 5. oktober meddelte en Somaliland politi-oberst, at en ægtemand og hustru var blevet arresteret for at være "apostater og evangelister, der spredte kristendom". Politi trængte angiveligt ind i parrets hus efter at være blevet opmærksom på "mistænkelige aktiviteter". Da de fandt kristent materiale inde i deres hjem, pågreb politiet parret, der har tre børn, og førte dem væk. Under samme konference gentog politi-obersten, at "enhver, der vover at udbrede kristendommen i denne region, skal være fuldt ud klar over, at de ikke undslipper politibetjentenes greb og at spredningen af kristendommen ikke er tilladt og betragtes som blasfemi". Han opfordrede endvidere borgerne til at anmelde dem, de mistænker for at være kristne.

Somalia: Den 9. oktober mishandlede muslimske unge det 7-årige barn af en kristen konvertit, så han måtte indlægges. "Min søn blev angrebet af tre drenge, der slog ham og sårede hans kønsdele," forklarede faderen, hvis navn er tilbageholdt: "Han fik et hævet og såret ansigt såvel som en såret venstre hånd af en kniv. Min søn mistede meget blod og blev af en af de hemmeligt troende i al hast ført til et apotek i nærheden i Dhobley." Efter at have forklaret, hvordan hans søn, som tilbragte tre dage på hospitalet, "stadig lider under følgerne af angrebet og har brug for specialmedicinering", fortalte faderen om, hvordan han og hans familie, der inkluderer fem børn, har været på flugt siden 2012, da "muslimer [først] opdagede min nye tro på Kristus." Tidligt konverterede hans kone også, og da hendes muslimske far hørte om det, "blev han så rasende, at han med magt trængte ind i mit værelse og ødelagde nogle af mine ejendele, noget sengetøj og husgeråd. Så vendte han sig mod min kone og begyndte at slå hende og banke hende med en stok, hvilket førte til en abort af et 6-måneder gammelt foster. Den muslimske far greb sin datter sammen med hendes mands ejendele og forsvandt til et fjernt sted. Flere år senere, efter at konvertitten og hans kone, der var forblevet kristen, blev genforenet i november 2018, "planlagde min svigerfar og andre muslimer at dræbe mig, mens jeg var på vej fra markedet. Tre mænd stoppede mig og begyndte at slå mig med stokke og de bare næver. Jeg mistede bevidstheden." I juli 2019 kom hans svigerfar igen "ind i mit hus og begyndte at skælde ud og true med vold, og gik straks i gang med at slå hende [hans kone] foran mig; så førte han hende væk for anden gang og låste hende inde i sit hus, mens hun var gravid i ottende måned." Ægtemanden anmeldte bortførelsen, og politiet bragte til sidst hans kone tilbage. "Tre dage efter fødte hun. Min svigerfar blev låst inde i fængselscellen [i Kenya]. Muslimerne truede med at dræbe mig, så jeg bad politiet om at løslade ham, hvilket de gjorde." Familien har siden konstant været på flugt:

"Det er ikke muligt at opnå retfærdighed i denne del af Somalia, hvor næsten alle er muslimer. Vi jages som vilde dyr på grund af vores tro på Issa [Jesus]. Altid står vores sikkerhed på spil. Vi har brug for bønner og økonomisk støtte til behandlingen af vores søn."


Generelt had mod og mishandling af kristne mindretal

Pakistan: Den 13. oktober kidnappede Ali Azhar, 45, den 13-årig kristne pige, Arzoo Raja, som han derefter tvangskonverterede til islam og "giftede" sig med. Samme dag registrerede hendes forældre en kidnapningssag hos det lokale politi. To dage senere, den 15. oktober, "blev vi indkaldt til stationen," forklarede hendes far, Raja Lal, "hvor vi fik vist dokumenter, der hævdede, at Arzoo var 18 og villigt var konverteret til islam efter at have giftet sig med Ali Azhar." På trods af at Den Nationale Database og Registermyndighed har registreret Arzo som født den 31. juli 2007 og derfor er 13 år gammel, og på trods af at seksuel omgang med piger under 16 år i Pakistan juridisk betragtes som voldtægt med en minimumsstraf på 10 års fængsel, dømte højesteret i Sindh den 27. oktober til fordel for kidnapperen/ægtemanden ved at henvise til en sharia-bestemmelse, der ophæver alle reglerne for dem, der konverterer til islam. Ifølge retskendelsen:

"Klageren [den 13-årige] tilhørte oprindeligt den kristne religion. Imidlertid forstod og indså klageren med tiden, at islam er en universel religion, og hun bad sine forældre og andre familiemedlemmer om at antage islam, men de nægtede blankt. Derefter tog hun imod islams religion i nærvær af den gudfrygtige person, Madressah Jamia Islamia. Efter at have antaget islam er hendes nye navn Arzoo Faatima; efter lærd rådgivning indgik klageren ægteskab med Azhar af egen fri vilje uden tvang og frygt."

Pigens mor, Rita Masih var tilsyneladende forbudt adgang til retsbygningen, og havde, sammen med sin mand, kastet sig for fødderne af og "endda berørt politiets fødder for at møde deres datter". Da hun hørte denne afgørelse, råbte hun efter sin datter med åbne arme udenfor retsbygningen: "Arzoo, kom til din mor. Han vil dræbe dig." Til sidst besvimede hun på betonen. Tidligere, da pigen så og forsøgte at komme hen til sin mor, fangede hendes muslimske bortfører/ægtemand hende og førte hende ind i retssalen. I en diskussion af denne sag, udtrykte Samson Salamat, den kristne formand for en tværreligiøs organisation, hvordan han var "bedrøvet og skuffet over den holdning, den ærværdige domstol har indtaget":

"Jeg bedrøvet og skuffet over den holdning, den ærværdige domstol har indtaget. En seksuel handling med en mindreårig er forbrydelse, også selvom hun er villig. Domstolen har erklæret en voldtægt retsgyldig på trods af Sindhs lov 2014 om begrænsning af børneægteskab, der straffer skyldige i børneægteskab med op til tre års fængsel. Kan en dommer, en officer i hæren eller en pakistansk politiker acceptere, at deres mindreårige datter bliver overleveret til en midaldrende mand? Hvad er fremtiden for piger fra Pakistans minoriteter? Vore domstole favoriserer de magtfulde. Vi mangler stadig nogle stærke krav fra en fælles mindretalsplatform om tvangskonverteringer."

Dette er den anden sag om tvangskonvertering/-ægteskab af en mindreårig kristen pige i Karachi alene. For at retfærdiggøre ægteskabet med Huma Younus - en 14-årig kristen pige, der også blev bortført, tvangskonverteret til islam og gift med en muslimsk mand - bestemte højesteret i Sindh i Karachi den 3. februar 2020, at mænd kan gifte sig med mindreårige piger, når de har fået deres første menstruation, hvilket er i fuld overensstemmelse med sharia, men er imod Karachis egne love. "Vore døtre er i en usikker position og bliver misbrugt i dette land," bemærkede Humas mor senere. "De er ikke sikre nogetsteds. Vi efterlader dem i skoler eller hjemme, men de bliver kidnappet, voldtaget, ydmyget og tvunget til at konvertere til islam."

På samme måde, i august 2020, flygtede Maira Shahbaz, en 14-årig kristen pige, fra hjemmet tilhørende Mohamad Nakash, hendes kidnapper, som Lahore Højesteret forinden havde bestemt var hendes legitime ægtemand på trods af hendes og hendes families protester. Hun flygtede til en politistation, hvor hun aflagde vidnesbyrd, herunder om hvordan hun blev "tvunget til prostitution" og "filmet, mens hun blev voldtaget" med trusler om, at optagelsen ville blive offentliggjort, medmindre hun gik ind på kravene fra sin voldtægtsmand/ægtemand og hans venner. "De truede med at myrde hele min familie," sagde pigen. "Mit liv stod på spil i hænderne på den anklagede, og Nakash voldtog mig gentagne gange voldsomt." Hun og hendes familie lever i øjeblikket i skjul.

I et separat tilfælde af "religiøst had" i Pakistan slog en muslimsk mand og hans søn offentligt en kristen kvinde for at have diskuteret med ham. Den 12. oktober kaldte Balqees Bibi, den kristne kvinde, offentligt på en slægtning - hvis navn er tydeligt kristent - og derved gjorde Muhammad Abass Butt vred. "Abbas var [altid] fuld af religiøst had mod min mor," forklarede hendes søn. "Han gav ofte udtryk for sin vrede mod kristne på gaden, men alle ignorerede ham for at undgå skænderier." Den dag "begyndte Abbas at overfuse min mor og sagde: 'Åh choori! Hold kæft!' Da hun svarede igen, slog han hende og trak hende ud på gaden." Rapporten tilføjer:

"Abbas var vred over, at Bibi, en person, han betragtede som socialt laverestående på grund af hendes religiøse identitet, havde diskuteret med ham offentligt. Da Abbas slog Bibi, brugte han også et ekstremt nedsættende skældsord for kristne, der betegner dem som urørlige. Efter overfaldet, registrerede Bibi og hendes familie en klage til politiet mod Abbas (FIR #372/20). Men politiet har endnu ikke arresteret Abbas eller hans søn, der efter sigende sluttede sig til sin far i overfaldet på Bibi."

Egypten: Den 3. oktober forsvandt Magda Mansur Ibrahim, en 20-årig kristen, mens hun var på vej til sit college. Tre dage efter at hendes forældre havde kontaktet samt presset politi og lokale embedsmænd til at handle, dukkede en video op med den forsvundne pige den 6. oktober. Heri hævdede hun, at hun hemmeligt var konverteret til islam seks år tidligere og nu var gift med en muslimsk mand og derfor ønskede at blive ladt i fred. Men i et interview sagde hendes far, at han var overbevist om, at videoen var lavet under tvang. Han spurgte også, om det var rimeligt at tro, at en 14-årig pige kunne være tilstrækkeligt teologisk afklaret til i hemmelighed at konvertere til og praktisere islam i seks år midt i en kristen husstand. "Hvordan skal jeg kunne tro denne video", spurgte pigens far videre, "når Rania Abd al-Masih og den alexandrinske pige [Christine Zarif] begge tidligere offentliggjorde lignende videoer, og til sidst vendte tilbage, og vi lærte, at de havde handlet under pres?" (Dette er en henvisning til to andre kristne kvinder i Egypten, der, efter at de var forsvundet, også dukkede op på videoer som ivrige konvertitter til islam, men hvor sandheden - at videoerne var lavet under tvang - kom ud senere.) Faderen kom derefter med en lidenskabelig bøn:

"Som egypter har jeg rettigheder - herunder retten til at se min datter og sidde sammen med hende og sørge for, at hun har det godt. Hvis hun ønsker at følge en anden vej [islam], er det hendes ret, men min ret er at se hende (...). Jeg beder derfor Statssikkerheden, Indenrigsministeren og præsident Sisi om at undersøge min datters [situation], for jeg ved, at hun ikke er sikker og er under pres. Jeg vil aldrig tillade, at min datter tages fra mig (...). Hun er ikke en eller anden 'kylling', som jeg kan glemme; hun er mit kød og blod (...). Jeg er fattig og står ved dødens port [bogstaveligt 'Guds port'], men (...) selvom de skulle udsende en million af sådanne videoer, er det min ret at se hende. Angående videoen er jeg en far og ved alt om, hvordan min datter taler, og hun [virkede] rædselsslagen og hendes ansigt ændrede sig. Som det allermindste udtryk for mine rettigheder som borger, bør Statens Sikkerhed gå i aktion og opspore [opholdsstedet] af min datter. Er det så svært for det egyptiske politi at bringe pigen tilbage?"

Et par dage senere blev det meddelt, at Magda var blevet returneret til sin familie. Men som i Ranya Abd al-Masihs tilfælde, synes den 20-åriges tilbagevenden at være betinget af, at familien ikke stiller spørgsmål, udtaler sig til pressen, anlægger sager eller endda kender de ansvarlige parter.

I en separat hændelse i Egypten den 5. oktober, angreb muslimske folkemængder kristne hjem og bankede deres beboere i landsbyen Dabous i Samalout. "Årsagen til historien," forklarede Mina, en kristen indbygger, fandt sted to dage tidligere, da "to muslimske mænd, der ikke kommer fra vores landsby, bankede et ungt koptisk barn [10 år gammelt]. Det accepterede de koptiske mænd ikke", og et slagsmål brød ud: Muslimer - og deres værdighed - blev såret. To dage senere begyndte "gengældelsesangrebene" med en muslimsk mand, der slog en kristen far og hans søn med en slange, mens de kørte på motorcykel; de væltede og blev såret. Ved udgangen af den dag, den 5. oktober, "samledes alle muslimerne for at banke kopterne," sagde Mina. "De beskadigede vinduer og døre og sårede omkring fem eller seks personer." En anden lokal kristen mand beskrev hændelsen:

"Angrebet startede med, at en muslimsk kvinde skreg. Ekstremisterne angreb kopternes huse, [selvom] der var sikkerhedsstyrker, hvis opgave er at beskytte kirken. De tilkaldte ikke politiet, men kopterne gjorde. Så kom politiet, og ekstremisterne flygtede."

Under diskussionen af hvordan en bil tilhørende en kristen mand blev ødelagt, sagde Mina, at landsbyens muslimer havde lovet at give erstatning, og at "min far er taget til politistationen for at følge situationen, men jeg bliver hjemme. De er lumske og forræderiske."




Om denne serie

Selv om ikke alle, og slet ikke de fleste, muslimer er involveret, er forfølgelsen af kristne i den islamiske verden på vej til at nå pandemiske proportioner. Derfor blev "Muslimsk forfølgelse af kristne" til for at opsamle nogle - på ingen måde alle - af de tilfælde af forfølgelse, der kommer op til overfladen hver måned. Den tjener to formål:

  1. At dokumentere det, som mainstream-medierne ikke fortæller om: Den vanemæssige, hvis ikke kroniske, muslimske forfølgelse af kristne.

  2. At vise, at denne forfølgelse ikke er "tilfældig", men systematisk og sammenhængende - at den er rodfæstet i et verdenssyn, der er inspireret af sharia.

Derfor - uanset hvad forfølgelsen handler om, kan den typisk indpasses et bestemt tema, herunder:
- had til kirker og andre kristne symboler;
- seksuelt misbrug af kristne kvinder;
- tvangskonvertering til islam;
- apostasi- og blasfemilove, der kriminaliserer og dødsdømmer dem, der "fornærmer" islam;
- tyveri og plyndring som erstatning for jizya (skat, der forventes betalt af ikke-muslimer);
- den almindelige forventning om, at kristne opfører sig som underkuede dhimmier eller andenklasses "tålte" borgere; og
- simpel vold og mord.
Undertiden er det en kombination.

Fordi disse beretninger om forfølgelse spænder over forskellige etniske grupper, sprog og lokaliteter - fra Marokko i vest til Indien i øst - må det være klart, at én ting alene binder dem sammen: Islam - hvad enten der er tale om streng håndhævelse af den islamiske sharialov eller den herrefolkskultur [supremacist culture], der er affødt af den.




Raymond Ibrahim, specialist i Mellemøsten og islam, er en Shillman Fellow ved David Horowitz Freedom Center og en Associate Fellow ved Middle East Forum.
Hans skrifter publiceres over hele verden og han er bedst kendt for The Al Qaeda Reader (Doubleday, 2007).
Han gæsteforelæser på universiteter, herunder National Defense Intelligence College; giver briefinger til statslige organer, såsom U.S. Strategic Command og Defense Intelligence Agency; og giver ekspertudsagn i islam-relaterede retssager.
Han har også vidnet for Kongressen om de begrebsmæssige fejl, der dominerer den amerikanske debat om islam og om den forværrede situation for Egyptens kristne koptere.
Blandt andre medier, har han optrådt på MSNBC, Fox News, C-SPAN, PBS, Reuters, Al-Jazeera, CBN og NPR.

Han er desuden forfatter til: Crucified Again: Exposing Islam's New War on Christians
og den nyeste bog: Sword and Scimitar, Fourteen Centuries of War between Islam and the West.

(Denne korte biografi er hovedsagelig taget fra Ibrahims egen hjemmeside: RaymondIbrahim.com)






Alle rapporter:

December, 2020
November, 2020
Oktober, 2020
September, 2020
August, 2020
Juli, 2020
Juni, 2020
Maj, 2020
April, 2020
Marts, 2020
Februar, 2020
Januar, 2020
December, 2019
November, 2019
Oktober, 2019
September, 2019
August, 2019
Juli, 2019
Juni, 2019
Maj, 2019
April, 2019
Marts, 2019
Februar, 2019
Januar, 2019
December, 2018
November, 2018
Oktober, 2018
September, 2018
August, 2018
Juli, 2018
Juni, 2018
Maj, 2018
April, 2018
Marts, 2018
Februar, 2018
Januar, 2018
December, 2017
November, 2017
Oktober, 2017
September, 2017
August, 2017
Juli, 2017
Juni, 2017
Maj, 2017
April, 2017
Marts, 2017
Februar, 2017
Januar, 2017
December, 2016
November, 2016
Oktober, 2016
September, 2016
August, 2016
Juli, 2016
Juni, 2016
Maj, 2016
April, 2016
Marts, 2016
Februar, 2016
Januar, 2016
December, 2015
November, 2015
Oktober, 2015
September, 2015
August, 2015
Juli, 2015
Juni, 2015
Maj, 2015
April, 2015
Marts, 2015
Februar, 2015
Januar, 2015
December, 2014
November, 2014
Oktober, 2014
September, 2014
August, 2014
Juli, 2014
Juni, 2014
Maj, 2014
April, 2014
Marts, 2014
Februar, 2014
Januar, 2014
December, 2013
November, 2013
Oktober, 2013
September, 2013
August, 2013
Juli, 2013
Juni, 2013
Maj, 2013
April, 2013
Marts, 2013
Februar, 2013
Januar, 2013
December, 2012
November, 2012
Oktober, 2012
September, 2012
August, 2012
Juli, 2012
Juni, 2012
Maj, 2012
April, 2012
Marts, 2012
Februar, 2012
Januar, 2012
December, 2011
November, 2011
Oktober, 2011
September, 2011
August, 2011
Juli, 2011




Oversættelse: Bombadillo