Skændede fresker (h) inde i det gamle kloster Sumela i Tyrkiet (v).

Følgende er blandt de overgreb, som muslimer påførte kristne i løbet af august måned 2020:

Nedslagtningen af kristne

Filippinerne: Den 24. august blev 15 mennesker dræbt under to selvmordsbombninger, udført af enkerne efter to terrorister og rettet mod en katedral i den overvejende muslimske by Jolo; omkring 80 andre blev såret ved eksplosionerne. Abu Sayyaf, en jihad-terrorgruppe, påtog sig ansvaret. "Der var to bombere. Én selvmordsbomber var involveret i den første eksplosion," bekræftede en militær talsmand. "Den anden selvmordsbomber sprængte sig selv i luften, efter at hun var blevet arresteret efter den første eksplosion." Om ofrene sagde den lokale biskop Charlie Inzon: "De er døde som martyrer, der vidnede om deres kristne tro, da de viste mod til at blive i Jolo på trods af konstante intimideringer og risici (...). [D]et var forræderisk, umenneskeligt og en ond voldshandling." "Denne forbrydelse," tilføjede Church in Need, en menneskerettighedsgruppe, "bliver gjort endnu mere ubegribelig på grund af de vanskeligheder, vort folk kæmper med under Covid-19 pandemien."

Etiopien: Mindst 500 kristne - "inklusive gravide kvinder, børn og hele familier" - blev slagtet mellem slutningen af juni og 27. august i det, der blev omtalt som "ubarmhjertige dør-til-dør"-angreb. Kort efter at en populær sanger fra en dominerende muslimsk stamme angiveligt blev myrdet den 29. juni, "ankom ekstremister i biler og - bevæbnet med skydevåben, macheter, sværd og spyd - opsøgte og slagtede kristne." Rapporten fortsætter:

"Børn blev tvunget til at se på, mens deres forældre blev brutalt myrdet med macheter (...). En Oromo-kristen blev halshugget for at nægte at forsværge sin tro ved at fjerne snoren om sin hals (båret af mange etiopiske kristne som et tegn på deres dåb) (...). Kristnes forretningslokaler og huse blev brændt ned, vandaliseret eller ødelagt af ekstremisterne. Der blev gjort skade for milliarder dollars på ejendom (...). Grusomhedernes voldsomhed chokerede lokale vidner, der fortalte om oprivende scener. I Dera beskrev et vidne, hvordan morderne skændede lig ved at 'danse og synge, mens de bar de afhuggede eller hakkede kropsdele af dem, de havde dræbt.' Et andet vidne fortalte, hvordan de hakkede lig af et ældre kristent par, der blev banket til døde i deres hjem, blev slæbt gennem gaderne (...). Tusinder af traumatiserede overlevende er flygtet for deres liv, heriblandt forældreløse børn, og mange bliver givet ly i kirker og samfundscentre."

Cameroun: Sent om natten den 1. august sendte den islamiske terrorgruppe Boko Haram to selvmordsbombere, hvoraf den ene var en pige, ind i en landsby, mens dens beboere sov fredeligt efter en hård dags arbejde. Deres mål var landsbyens katolske mission. Mindst 28 - inklusive syv børn i alderen 3-18 - blev dræbt ved de efterfølgende eksplosioner. "Scenen var forfærdelig," som lederen af den ramte katolske mission forklarede: "Jeg var hjemme, da de kom. Vi hørte skud og derefter råb fra vagtværnet, som advarede os. Så vi flygtede (...). Da de kom ind, affyrede de først skud (tilfældigt), og så begyndte folk at løbe." En af terroristerne, en ung pige, skjulte sin identitet og hensigt for en gruppe kvinder og børn, der skjulte sig, ved at hævde, at hun var såret og bad om deres hjælp. "De blev narret," sagde kirkelederen. "Hun detonerede bomben og dræbte mange mennesker." Ifølge rapporten:

"Yderligere detaljer om selvmordsbomberne, herunder deres oprindelse, er ukendte, selvom rapporter fra de senere år tyder på, at Boko Haram har kidnappet tusinder af børn. Sidste år erklærede FN, at anslået 8.000 børn er blevet bortført af Boko Haram siden 2009. Og ifølge en UNICEF-rapport er mindst 117 af disse børn blevet brugt som selvmordsbombere siden 2017 - og mere end 80 procent af dem er piger."

Nigeria: Gennem hele august måned fortsatte det "ignorerede folkemord på kristne" i hænderne på muslimske hyrder og Fulani stammefolk. Ifølge en 4. august-rapport blev mindst 171 kristne slagtet i Kaduna-staten, hvoraf mange var kvinder og børn. Den 10. august stormede væbnede jihadister Judas Løve Kirke i Azikoro og åbnede ild mod kirkegængerne; fire kristne blev dræbt. En 24. august-rapport fortæller, at "Fulani-hyrder angreb en overvejende kristen landsby i det nord-centrale Nigeria og dræbte en indbygger, brændte en kirkebygning og kidnappede blandt andre fire børn.

Uganda: En muslimsk familie gennembankede to fætre for at have antaget den kristne tro; én døde af sine sår. Sidst rapporteret holder den overlevende fætter, Ahmad Waisana, 23, lige akkurat fast ved livet og har alvorlige kvæstelser i hovedet og en nyre. Fra en sygeseng på et ukendt tilflugtssted, sagde han: "Jeg har tilbragt søvnløse nætter med at tænke på min [fætter og] bedste ven, Jalilu [Kamutono, 20 år gammel]. Hele min krop gør ondt. Jeg ved ikke med sikkerhed om jeg vil blive rask eller dø og være sammen med Kristus." Tidligere afgav begge fætre, efter at have lyttet til og været til stede under forskellige prædikener i slutningen af 2019, "en offentlig bekendelse af deres tro på Kristus." Oplysning om dette nåede straks deres fædre, som er brødre, allerede før fætrene vendte tilbage fra begivenheden til det hus, de alle boede i. Fædrene "jagede vredt" de frafaldne ud af landsbyen. Efter i flere måneder at have bevæget sig rundt i forsøget på at tjene penge, hvilket blev stadig sværere på grund af COVID-19-nedlukningen, "besluttede vi at vende hjem i håbet om, at vi ville blive budt velkommen." Ahmad fortsætter:

"Hjemme blev vi spurgt, om vi var kristne, og vi bekræftede over for dem, at vi stadig var kristne, men bad om at blive taget tilbage. Til vores overraskelse blev vi modtaget med fjendtlighed, og slægtningene ankom og begyndte at slå os med stokke og stumpe genstande, inden de begravede os i bananblade."

Ifølge rapporten: "Deres slægtninge var i færd med at sætte ild til dem, da nogle kvæghyrder og kristne kom forbi," hvilket fik deres voldelige familie til at flygte. "På hospitalet blev vi diagnosticeret, og konklusionen var, at Jalilu havde indre blødninger, og efter to uger [den 5. august] bukkede han under for skaderne" og døde. "Jeg kunne ikke blive på hospitalet, og så tog jeg til en nærliggende kirke." Efter at hospitalet havde ringet til Jalilus familie for at de skulle komme og hente deres søns lig til begravelse, "var de først tilbageholdende, men pres fra regeringen og problemet med COVID-19 fik dem til at give efter, og de hentede liget for at begrave det; det var den 7. august."

Tyskland: Hamzar D., en 25-årig muslimsk indvandrer fra Tunesien, kvalte den 28-årige tyske mor til hans barn til døde, til dels fordi hun havde døbt barnet ind i kristendommen. De mødtes oprindeligt på et diskotek; i juli 2019 fødte hun hans søn. "Men efter fødslen ændrede hun sig," forklarede den forurettede morder. Ifølge rapporten "holdt hun hans søn tilbage fra ham i lang tid, og derefter gjorde hun også hans dreng til en kristen." Denne og andre uenigheder førte til, at han kvalte hende under et af deres møder.

Angreb på kirker

Kreta: En 38-årig muslimsk migrant fra Algeriet angreb en kristen katedral to gange på mindre end en uge. Først søndag den 2. august kastede han sten mod og beskadigede glasmosaikvinduerne i Agios Minas' Metropolitan-kirke i Heraklion, den største by på den græske ø. To dage senere, den 4. august, vendte han tilbage med en hammer og begyndte at ødelægge katedralens dør. Kameraoptagelser hjalp politiet med at identificere og arrestere den algeriske mand.

Tyrkiet: Ukendte vandaler skændede "uvurderlige" kristne fresker inde i det gamle byzantinske Sumela-kloster i Trabzon. Mange af Jesu og helgenernes ansigter blev kradset ud af ikonerne. Klosteret, der blev bygget i 386, er viet til Jomfru Maria og bliver besøgt af mange pilgrimme på hendes festdag den 15. august - mindre end en uge før vanhelligelsen fandt sted. Klosteret var først for nylig blevet genåbnet efter at have været lukket i årevis for at reparere skader fra tidligere brandstiftelse og hærværk. På trods af alle de synlige skader (billeder her) "benægter de tyrkiske myndigheder katastrofen, med vicegeneraldirektør for Kulturarv og Museer i landets Ministerium for Kultur og Turisme som sagde, at der ikke var nylige skader på freskerne i klosteret." Nogle brugere af sociale medier tog ansvaret for vanhelligelsen af klosteret, hvilken de betragtede som en "hellig" pligt.

Og i hælene på en begivenhed, der chokerede mange kristne rundt om i verden og gjorde dem vrede: forvandlingen af Hagia Sophia katedralen/museet til en moské, annoncerede præsident Erdogan fredag den 21. august, at en anden gammel kirke/museum, kendt for sine udsøgte byzantinske/kristne mosaikker, var blevet omdannet til en moské. Hellig Frelser i Chora er en kirke fra det 4. århundrede, der, ligesom de fleste andre kirker i Konstantinopel/Istanbul, blev omdannet til en moské efter den muslimske erobring i 1453. Senere udgravninger viste, at mange af de kristne billeder og mosaikker, der var blevet malet over, kunne restaureres. Under sit eksperiment med sekularisme i midten af det 20. århundrede foretog Tyrkiet de nødvendige restaureringer og gjorde den til et museum i 1958, som det tidligere blev gjort med Hagia Sophia i 1935. Ligesom sidstnævnte er Chora også et UNESCO verdensarvsted. Dens "smukke mosaikker og fresker dækker næsten alle kirkens vægge og kupler," bemærkede en historiker og tilføjede: "Det er svært at forestille sig, at den igen kan gøres til en moské uden helt at dække [eller ødelægge] dem." Ifølge en rapport: "Andre kirker/museer i Tyrkiet, herunder mindre bemærkelsesværdige Hagia Sophia-kirker i byerne Iznik og Trabzon, er også blevet omdannet til moskeer i de senere år."

Italien: Den 12. august brød en egyptisk indvandrer gennem Milanos domkirkes sikkerhedsværn og farede op til højalteret, hvor han med en kniv tvang en vagt til at knæle i over otte minutter. Manden slentrede angiveligt rundt foran katedralen og brød ind, efter at en patrulje havde bedt om at se hans ID (senere kom det frem, at han havde en kriminel fortid). Politifolk skyndte sig til stedet i et forsøg på at forhandle med gidseltageren, som til sidst blev anholdt. Selvom politiet ikke afslørede hans identitet, blev han af de italienske biskoppers nyhedsmedie Avvenire ukritisk citeret for at sige under opgøret, at han havde et "rum" i katedralen, og at hans navn var "Christian". Ifølge en senere rapport er den 26-årige mands navn imidlertid Mahmoud Mohamed Zin Elaabdin Elhosary.

Sverige: Under udbredte indvandreroptøjer, der menes at være forbundet med afbrændingen af en koran i Malmø, forsøgte muslimer at sætte ild til en kirke i den lille by Ronneby [i Blekinge]. En lokal, Naem Sufan, sagde, at han greb ind og forhindrede dens afbrænding, og også blev slået, fordi han "forsvarede kirken" ved at slukke ilden med sin jakke. Hans skader omfatter en brækket skulder og forstrukket hals. "Man bliver så skuffet, når du ser indvandrere gøre sådan noget," sagde han. "Jeg er selv indvandrer. Og jeg forstår det ikke. Sverige har givet dem alt, hvad de vil have. Vi er flygtet fra krig, så vi kan ikke starte nye krige her."

Vanhelligelse af kristne kirkegårde

Tyrkiet: En kristen kirkegård tilhørende Hellig Frelser Kirke og en anden armensk kirke blev vanhelliget. Ifølge en rapport "blev resterne taget ud af gravene og de afdødes knogler blev spredt overalt" (billeder her).

Pakistan: Den 17. august besatte dusinvis af væbnede muslimske mænd en 70 år gammel kristen kirkegård. Mens de var der, og "ifølge øjenvidner", "skændede de gravene, kristne kors og bibelske vers skrevet på mure og gravsten. Mændene byggede derefter en mur, der delte kirkegården midt over." En lokal kristen forklarede deres motivation:

"Over 100 kristne familier bor i landsbyen. Vi har rester af vore forfædre på denne kirkegård. Men indflydelsesrige muslimer har tilranet sig en stor del af kirkegården. De har taget jorden til brug for deres kvæg (...). De kristne havde ikke modet til at stoppe de væbnede mænd, da de var klar til at åbne ild, hvis de kristne gjorde modstand (...). Meget snart vil jordtyvene besætte den resterende del af kirkegården. Vi kan ikke kæmpe, da vi er den fattige del af samfundet."

Senest rapporteret havde de lokale myndigheder ikke reageret på de kristnes klager,
og jorden er stadig besat af gravskænderne.

Egypten: Lokale embedsmænd tvang kristne til at opgrave og fjerne liget af en ung kristen dreng fra dets hvilested bag hans kirke og flytte det til et andet sted "langt væk fra muslimer". Ifølge 21. august-rapporten:

"Barnet, Samer Mark Maher, blev begravet på et stykke jord bag Maria Mina Kirke i overensstemmelse med sædvanlig praksis. Men guvernøren hævdede, at der ikke var nogen tilladelse og beordrede, at de kristne skulle flytte liget til et sted langt væk fra muslimer."

Desuden taler lokale myndigheder og rådsmedlemmer nu om, at opgrave alle kristne lig ved kirken og flytte dem andre steder hen. Men som en kristen advokat forklarede: "Kopterne (de kristne) på stedet har ikke et officielt sted [bortset fra deres kirke], hvor de kan begrave deres døde. Normalt begravede de dem i jord bag deres kirke. Den nærmeste landsby, der har koptiske gravsteder, ligger langt væk, omkring 100 kilometer, fra det døde barns landsby," hvor kun få af dens kristne beboere har adgang til køretøjer.

I et andet tilfælde af diskrimination i Egypten, under et af de såkaldte "forsoningsmøder", bestemte en regeringsudnævnt landsbyborgmester, at en kristen familie skulle sælge deres hjem og forlade deres landsby. (I Egypten mødes lokale myndigheder og de involverede parter i en tvist ofte uden for retssalen i et forsøg på at løse problemerne og genoprette freden, før de involverer loven.) Sagen drejede sig om en ung kristen mand, der ved et uheld havde ramt og dræbt en muslimsk pige med sin motorcykel. På trods af at sådanne ulykker er meget almindelige på Egyptens kaotiske og næsten lovløse veje; på trods af at selv pigens far erkendte, at det var en ulykke; og på trods af at disse møder er uformelle og har til formål at finde den mest rimelige løsning, før domstolene bliver involveret, så befalede den muslimske embedsmand - Hanni Snofar fra Fayum-guvernementet, der var inviteret med til mødet - at ikke kun den unge mand skulle forvises, men at hele hans familie skulle sælge deres hjem så hurtigt som muligt og i det væsentlige gå i "eksil". 15. august-rapporten spørger:

"Det var bare endnu et forsoningsmøde, men det endte som en retssal, hvor den animerede borgmester beordrede salget af den kristne families hjem og deres forvisning. Med hvilken ret fælder borgmesteren dom og udsteder bindende dekreter om at udvise en familie, som tvinger dem til at sælge deres hjem og skaber andre problemer? Har vi ikke længere juridiske dommere til at træffe afgørelse i sådanne sager?"

Angreb på apostater og bespottere

Syrien: En islamistisk gruppe tilknyttet Tyrkiet som opererer i det nordvestlige Syrien pågreb en 40-årig kurdisk mand for apostasi i byen Arfin. Tidligere havde krigere fra Failaq Al-Sham beordret Radwan Muhammad til at give afkald på sin skole, så de kunne omdanne den til en madrassa, en islamisk skole. Radwan, dens rektor og engelsklærer, nægtede og tilføjede: "Jeg giver jer kun bygningen i ét tilfælde: hvis Jesus Kristus kommer ned på jorden igen." Han blev straks pågrebet. Ifølge pastor Nihad Hassan, som også er fra Afrin: "Vi er yderst bekymrede for Radwans liv og velbefindende; han holdes fanget i [Failaq Al-Shams] hovedkvarter i Afrin, og de henretter ham måske. Disse islamistiske grupper og deres tyrkiske herrer går i IS's fodspor. Faktisk er mange af deres krigere tidligere IS- og al-Qaeda-medlemmer." Desuden "døde hr. Muhammeds kone for nylig, men gruppen forhindrede familien i at vaske og indhylle hendes krop i overensstemmelse med denne regions skikke. Hun konverterede fra islam til kristendommen for et stykke tid siden."

Ifølge en separat rapport fra den 19. august: "I forlængelse af sin politik med religiøs undertrykkelse og demografisk forandring, kidnappede fraktioner fra den tyrkisk-støttede Syriske Nationale Hær (SNA) - en koalition af militser, flere af dem med ekstremistiske ideologier, som er dannet og finansieret af Tyrkiet - 14 kurdiske unge fra det besatte Afrin, efter at de var konverteret til kristendommen."

Pakistan: Den 5. august, efter at moské-lederen Muhammad Abdul havde indbragt en klage, arresterede politiet Sohail Masih, en kristen mand, på beskyldningen om blasfemi. Tidligere under en Facebook-diskussion skrev Masih: "Det er ikke muligt, at geders og tyres blod kan bortvaske synder. Miraj-hændelsen er baseret på en løgn." (Miraj er en henvisning til den islamiske tradition om, at Muhammed fløj fra Mekka til al-Aqsa-moskeen i Jerusalem ridende på et overnaturlig bevinget væsen ved navn Buraq, og derefter midlertidigt steg op til himlen, alt sammen på én nat.) Da lokale muslimer fik kendskab til Masihs blasfemiske indlæg, omringede en "rasende" hob politistationen, som han blev tilbageholdt i; nogle "trængte med magt ind på politistationen og udvekslede vrede ord med politiet." Kort tid efter oprettede politiet en sag mod Masih, der anklagede ham i henhold til sektion 295-C i den pakistanske straffelov, hvis maksimale straf er døden.

Indonesien: En muslimsk konvertit til kristendommen blev arresteret for "blasfemi". Apollinaris Darmawan, 70, skrev på Twitter: "Islam er ikke en religion, men en kættersk lære, der gør sit folk tavst og uciviliseret." Den 8. august, før politiet kunne nå frem til ham, stormede en vred muslimsk folkemængde hans hjem, trak ham ud og tog al tøjet af ham. Den ældre Apollinaris har en historie med kritik af islam og blev kun fem måneder forinden løsladt fra fængslet, hvor han havde siddet i fire år for endnu en blasfemi-beskyldning. I en diskussion af denne hændelse sagde næstformanden for menneskerettighedsgruppen Setara Institute for Democracy and Peace: "I et demokrati er synspunkter, der blev udtrykt af Darmawan, naturlige. I det religiøse liv, hvis folk kritiserer vores religion, [bør] vi se det som en udfordring, ikke en fornærmelse." Den 70-årige står nu over for den maksimale straf for blasfemi i Indonesien: 6 års fængsel og en bøde på en milliard rupiah (ca. 430.000 kr.).

Frankrig: Som en afspejling af anti-kristen holdning og frygt for apostasi, bankede en muslimsk familie en 17-årig pige og barberede håret af hende, fordi hun var gået ud med en kristen dreng. Tidligere var hendes hår omkring en halv meter langt. Ifølge den stedfortrædende anklager for sagen vil familien blive retsforfulgt senere på året for "vold mod mindreårige":

"De to familier kendte hinanden, og (deres forhold) var ikke noget problem, men da de begyndte at tale om ægteskab, sagde pigens forældre til hende: 'Vi er muslimer, du kan ikke gifte dig med en kristen.' (...) Det første slag kom fra moderen, dernæst var der et udbrud af vold. Hun blev ført til et værelse og slået. Hun blev, ifølge hendes eget vidnesbyrd, barberet af hendes onkel - hendes fars bror - mens hun blev slået."

21. august-rapporten slutter med at sige: "Barbering af hovedet i denne sammenhæng har en særlig chokerende virkning i Frankrig. Denne var straffen efter 2. Verdenskrig for tusinder af kvinder, der havde haft forhold til nazistiske besættere i såkaldt 'horisontal kollaboration'."

Voldtægt og tvangsomvendelser af kristne i Pakistan

I slutningen af august flygtede Maira Shahbaz, en 14-årig kristen pige, fra hjemmet tilhørende Mohamad Nakash, hendes kidnapper, som Lahore Højesteret for nylig havde bestemt var hendes legitime ægtemand på trods af hendes protester. Hun flygtede til en politistation, hvor hun aflagde vidnesbyrd, herunder om hvordan hun blev "tvunget til prostitution" og "filmet, mens hun blev voldtaget" med trusler om, at optagelsen ville blive offentliggjort, medmindre hun gik ind på kravene fra sin voldtægtsmand/ægtemand og hans venner: "De truede med at myrde hele min familie," sagde den unge pige. "Mit liv var på spil i hænderne på den anklagede, og Nakash voldtog mig gentagne gange kraftigt." I et interview beskrev en ven af Mairas familie, hvordan familien er gået i skjul og konstant er på flugt, og tilføjer: "Maira er traumatiseret. Hun kan ikke tale. Vi vil gerne tage hende til lægen, men vi er bange for, at vi bliver opdaget. Vi er alle meget bange, men vi sætter vores lid til Gud."

I et separat, men lignende tilfælde, kidnappede en gift muslimsk mand (og far til fire) Saneha Kinza, den 15-årige datter af en præst, mens hun var på vej til kirken for at bede sine morgenbønner. Ifølge rapporten:

"Sanehas familie frygter, at deres datter vil blive føjet til det voksende antal kristne piger, der efter en kidnapning og tvangskonvertering til islam bliver gift med muslimer (...). Den 28. juli modtog pastor Morris Masihs familie et opkald fra kidnapperen, der truede dem, hvis de dristede sig til at gøre noget for at få Saneha hjem."

I et andet tilfælde af mishandling i Pakistan udskældte og slog muslimske arbejdsgivere Anika Shehzad, en 18-årig kristen stuepige, efter at hun havde nægtet at konvertere til islam. En menneskerettighedsaktivist forklarede, hvordan sådanne hændelser er meget almindelige i Pakistan:

"Kristne i Pakistan er analfabeter og fattige, og mange fattige familier er tvunget til at tage risici, som at sende deres unge døtre til rige muslimske familier for at arbejde som residerende hustjenere for en ringe løn. Disse unge piger bliver ofte seksuelt chikaneret, tortureret og bliver undertiden bedt om at konvertere til islam. Mange gange rapporteres sådanne sager i de almindelige medier, som fx den grufulde tortur af den 10-årig stuepige Tayyaba begået af en dommer og hans kone i hovedstaden Islamabad, der skabte overskrifter i 2016. Flere piger er endda blevet dræbt, som fx Shazia Masih, 12. Og flere sager føres til domstolene, men næsten ingen familie har opnået retfærdighed, og denne praksis fortsætter stadig, fordi gerningsmændene altid er indflydelsesrige og velhavende, og fordi ofrene nogle gange presses for at trække deres sager tilbage, og fordi nogle ofre kompenseres med penge. "

Endelig dukkede en video op på TikTok, hvori en kristen mand liggende på gulvet forsøges presset til at afsværge sin tro og antage islam. En 25. august-rapport beskriver det:

"I den pågældende video ses den kristne mand blive presset til at recitere shahadaen, den islamiske trosbekendelse, omgivet af mennesker, der ikke ses. På trods af alt nægter han og siger, at han for intet i verden vil recitere den muslimske trosbekendelse og afsværge den kristne tro. Hans plageånder [som inkluderer kvinder - deres stemmer høres] begynder så at true ham og siger, at det vil få alvorlige konsekvenser for ham. Selv da, siger offeret nej og erklærer, at det er hans ret at beholde sin tro, at han er klar til at udholde alle konsekvenserne og at han ikke vil opgive sin religion."

I en kommentar til dette sagde pastor Irfan James fra Peshawar:

"Pakistanske kristne lider under mange udfordringer og forfølgelse. De står overfor vanskelige situationer hver dag. Det er sørgeligt, at unge muslimer, majoritetssamfundet, konstant truer kristne og vores tro. Gang på gang gør de nar af vores tro, men hverken regeringen eller retshåndhæverne gør noget ved det. Hvis vi anmelder disse sager, slipper gerningsmændene fra det ved at undskylde og sige, at de gjorde det på en ubevidst måde. Skulle en kristen gøre noget lignende, beskyldes han straks for blasfemi i forening med det lokale kristne samfund, som også anses for at være skyldigt. De voldtager vore kvinder, dræber vort folk, ødelægger eller brænder vore ejendomme (...). [Alt] vi ønsker er, at vores forfatning og loven behandler os som ligestillede, med retfærdighed, og at de skyldige stilles for retten."

---

Om denne serie

Selv om ikke alle, og slet ikke de fleste, muslimer er involveret, er forfølgelsen af kristne i den islamiske verden på vej til at nå pandemiske proportioner. Derfor blev "Muslimsk forfølgelse af kristne" til for at opsamle nogle - på ingen måde alle - af de tilfælde af forfølgelse, der kommer op til overfladen hver måned. Den tjener to formål:

1. At dokumentere det, som mainstream-medierne ikke fortæller om: Den vanemæssige, hvis ikke kroniske, muslimske forfølgelse af kristne.

2. At vise, at denne forfølgelse ikke er "tilfældig", men systematisk og sammenhængende - at den er rodfæstet i et verdenssyn, der er inspireret af sharia.

Derfor - uanset hvad forfølgelsen handler om, kan den typisk indpasses et bestemt tema, herunder:
- had til kirker og andre kristne symboler;
- seksuelt misbrug af kristne kvinder;
- tvangskonvertering til islam;
- apostasi- og blasfemilove, der kriminaliserer og dødsdømmer dem, der "fornærmer" islam;
- tyveri og plyndring som erstatning for jizya (skat, der forventes betalt af ikke-muslimer);
- den almindelige forventning om, at kristne opfører sig som underkuede dhimmier eller andenklasses "tålte" borgere; og
- simpel vold og mord.
Undertiden er det en kombination.

Fordi disse beretninger om forfølgelse spænder over forskellige etniske grupper, sprog og lokaliteter - fra Marokko i vest til Indien i øst - må det være klart, at én ting alene binder dem sammen: Islam - hvad enten der er tale om streng håndhævelse af den islamiske sharialov eller den herrefolkskultur [supremacist culture], der er affødt af den.

---

Raymond Ibrahim, specialist i Mellemøsten og islam, er en Shillman Fellow ved David Horowitz Freedom Center og en Associate Fellow ved Middle East Forum.
Hans skrifter publiceres over hele verden og han er bedst kendt for The Al Qaeda Reader (Doubleday, 2007).
Han gæsteforelæser på universiteter, herunder National Defense Intelligence College; giver briefinger til statslige organer, såsom U.S. Strategic Command og Defense Intelligence Agency; og giver ekspertudsagn i islam-relaterede retssager.
Han har også vidnet for Kongressen om de begrebsmæssige fejl, der dominerer den amerikanske debat om islam og om den forværrede situation for Egyptens kristne koptere.
Blandt andre medier, har han optrådt på MSNBC, Fox News, C-SPAN, PBS, Reuters, Al-Jazeera, CBN og NPR.

Han er desuden forfatter til: Crucified Again: Exposing Islam's New War on Christians
og den nyeste bog: Sword and Scimitar, Fourteen Centuries of War between Islam and the West.

(Denne korte biografi er hovedsagelig taget fra Ibrahims egen hjemmeside: RaymondIbrahim.com)

---

Alle rapporter:

December, 2020
November, 2020
Oktober, 2020
September, 2020
August, 2020
Juli, 2020
Juni, 2020
Maj, 2020
April, 2020
Marts, 2020
Februar, 2020
Januar, 2020
December, 2019
November, 2019
Oktober, 2019
September, 2019
August, 2019
Juli, 2019
Juni, 2019
Maj, 2019
April, 2019
Marts, 2019
Februar, 2019
Januar, 2019
December, 2018
November, 2018
Oktober, 2018
September, 2018
August, 2018
Juli, 2018
Juni, 2018
Maj, 2018
April, 2018
Marts, 2018
Februar, 2018
Januar, 2018
December, 2017
November, 2017
Oktober, 2017
September, 2017
August, 2017
Juli, 2017
Juni, 2017
Maj, 2017
April, 2017
Marts, 2017
Februar, 2017
Januar, 2017
December, 2016
November, 2016
Oktober, 2016
September, 2016
August, 2016
Juli, 2016
Juni, 2016
Maj, 2016
April, 2016
Marts, 2016
Februar, 2016
Januar, 2016
December, 2015
November, 2015
Oktober, 2015
September, 2015
August, 2015
Juli, 2015
Juni, 2015
Maj, 2015
April, 2015
Marts, 2015
Februar, 2015
Januar, 2015
December, 2014
November, 2014
Oktober, 2014
September, 2014
August, 2014
Juli, 2014
Juni, 2014
Maj, 2014
April, 2014
Marts, 2014
Februar, 2014
Januar, 2014
December, 2013
November, 2013
Oktober, 2013
September, 2013
August, 2013
Juli, 2013
Juni, 2013
Maj, 2013
April, 2013
Marts, 2013
Februar, 2013
Januar, 2013
December, 2012
November, 2012
Oktober, 2012
September, 2012
August, 2012
Juli, 2012
Juni, 2012
Maj, 2012
April, 2012
Marts, 2012
Februar, 2012
Januar, 2012
December, 2011
November, 2011
Oktober, 2011
September, 2011
August, 2011
Juli, 2011

---

Oversættelse: Bombadillo