"En uretfærdighed, der skriger til himlen"
Muslimsk forfølgelse af kristne: Juli 2020
Af Raymond Ibrahim
Oversættelse af: "An Injustice Crying Out to Heaven"
Kilde: RaymondIbrahim.com, 24. august 2020
Udgivet på myIslam.dk: 8. august 2020

Oprindeligt udgivet af Gatestone Institute


En muslimsk mand brød ind i den historiske Hellig Kors Kirke i Tyrkiet og begyndte at råbe "Allahu Akbar".

Følgende er blandt de overgreb, som muslimer udsatte kristne for gennem juli måned 2020:


Nedslagtningen af kristne

Uganda: En gruppe muslimer pryglede og druknede en præst og en anden kristen for at have delt evangeliet med deres muslimske trosfæller. Peter Kyakulaga, præst i Kristi Kirke, og medlem af kirken, Tuule Mumbya, var begyndt at sejle over Nakuwa-søen, hvor de mødtes med og evangeliserede for muslimer. Flere "håndfaste" muslimer kunne ikke lide dette: "Vi har opdaget, at jeres ærinde ikke er at fiske, men at holde kristne møder og derefter konvertere muslimer til kristendommen," sagde en mand til dem. "Vi tager ikke let på denne jeres mission. Dette er vores sidste advarsel til jer." Den næste dag i slutningen af juni kom kristne landsbyboere og bankede på den lokale leder David Nabyomas dør:

"De bad om hjælp og sagde, at muslimer fra Lugonyola var trængt ind i området omkring søen, og at flere kristne efter sigende var blevet såret, inklusive min søn. Vi skyndte os straks til gerningsstedet med flere kristne. Vi lejede fire både og kørte til søen og fandt ud af, at to af de kristne var blevet pryglet hårdt og druknet i søen og var døde øjeblikkeligt."

Pastor Peter, 25, efterlader sig en kone og to børn på 2 og 4; menighedsmedlem Tuule, 22, efterlader sig en kone og et 2-årigt barn.

Mozambique: Islamiske militante har været ansvarlige for "eskalerende ekstremistisk vold" i Cabo Delgado-provinsen, hvor de har forsøgt at skabe en islamisk stat [den 14. august, erobrede Islamisk Stat havnen], og "hvor flere kirker er blevet brændt, mennesker halshugget, unge piger kidnappet og hundredtusinder af mennesker er fordrevet af volden", ifølge en 23. juli-rapport. Mere end tusind er blevet dræbt siden 2017, da det islamiske oprør begyndte. På én uge i juni blev 15 mennesker halshugget i dette overvejende kristne land. I en diskussion af situationen, sagde biskop Lisboa: "Verden har endnu ingen idé om, hvad der sker, på grund af ligegyldighed. Vi har endnu ikke den solidaritet, der burde være der." En af de værste hændelser skete langfredag, da terroristerne satte ild til en kirke og massakrerede 52 mennesker. Efter at have forklaret, hvordan fem eller seks kapeller var blevet brændt på bare én måned, beskrev biskopen, hvad der skete med den historiske missionsstation, Jesu Hellige Hjerte:

"De angreb kirken og brændte bænkene og en statue af Vor Frue lavet af ibenholt. De ødelagde også et billede af Jesu Hellige Hjerte, som sognet er viet til. Heldigvis kunne de ikke brænde selve bygningen, kun bænkene."

Det, der sker, er "en uretfærdighed, der skriger til himlen", sluttede han af med. Paulo Rangel, et portugisisk medlem af Europa-Parlamentet, drøftede også situationen i Mozabique: "Det internationale samfund er intetsteds at se i forhold til problemet," sagde han:

"Befolkningen levede på forhånd i ekstrem fattigdom og havde alvorlige vanskeligheder. Problemet er, at disse mennesker i øjeblikket står over for truslen om død, om at miste deres hjem, om at blive udryddet (...). På nuværende tidspunkt ved vi, at der er unge piger, der er blevet bortført og slavebundet, tvunget ind i sex-slaveri af nogle af disse guerillaer, disse oprørere, disse terrorister (...). Vi ved, at der også sker en rekruttering af ​​drenge og unge, nogle af dem meget unge, i alderen 14, 15, 16. Det er tydeligt, at disse unge drenge er under tvang. Hvis de nægter at slutte sig til gruppen, kan de blive dræbt."

Nigeria: I en 35-sekunders video, der blev lagt ud den 22. juli, henrettede islamiske terrorister fem mænd, hvoraf tre var kristne. Mens ofrene lå på deres knæ med bind for øjnene og med bødlerne stående bag sig, sagde en af terroristerne:

"Dette er et budskab til alle dem, der bruges af de vantro til at konvertere muslimer til kristendommen. Vi ønsker, at I derude skal forstå, at de af jer, der bliver brugt til at konvertere muslimer til kristendommen, kun bruges af egoistiske årsager. Og det er grunden til, at når som helst vi fanger jer, så gør de ikke noget for at redde jer eller arbejder for at sikre jeres løsladelse fra os, og det er fordi, de ikke har brug for jer eller værdsætter jeres liv. Derfor opfordrer vi jer til at vende tilbage til Allah ved at blive muslimer. Vi vil fortsætte med at blokere al jeres færden. Hvis I ikke lytter til vores advarsel, vil disse fem individers skæbne blive jeres skæbne."

Derefter siger speakeren "bismillah" - hvilket betyder "i Allahs navn" - og bødlerne skyder deres fanger i nakken.

Derudover blev mindst 171 kristne slagtet af muslimske Fulani-hyrder indenfor ca. tre uger: Et sammendrag af nogle følger her:

Den 10. juli massakrerede muslimske hyrder 22 kristne - "mest kvinder og børn" - og satte ild til mange hjem. "De dræbte to af mine børn [og min mand]," huskede Bilkisu James fra sin hospitalsseng. De "hakkede (også) yderligere fem af Bilkisus slægtninge til døde med macheter inklusive en mor og hendes baby-datter og en mor og hendes to sønner".

Den 11. juli blev en nabo-landsby angrebet: "ti kvinder, en baby og en ældre mand blev brændt til døde i et hus, hvor de havde søgt tilflugt. Yderligere syv landsbyboere blev såret og fire huse udbrændt."

Den 19. juli var deltagerne i en bryllupsfest blandt de mindst 32 kristne, der blev massakreret i Fulani-angreb.

Den 23. juli blev et "rædselsvækkende nat-angreb [indledt] under en øsende regnstorm (...). [M]indst syv kristne døde (...) da militante brutalt hakkede ubevæbnede mænd og kvinder og børn til døde med macheter." Rapporten tilføjer, at "dette var det andet angreb på landsbyen indenfor få dage, hvor syv var blevet dræbt i et tidligere angreb."

Den 29. juli dræbte muslimske hyrder yderligere 14 kristne - hvoraf 13 tilhørte den samme storfamilie. Kun ét medlem af familien overlevede; hans kone, alle hans børn, tante, onkel, bror og andre slægtninge blev dræbt.


Angreb på kristne kirker

Tyrkiet: En muslimsk mand brød ind i Hellig Kors Kirke, en historisk armensk katedral i det østlige Tyrkiet, og gik i gang med at recitere al-adhan - det islamiske kald til bøn, der traditionelt udgår fra moskeers minareter - mens andre videofilmede ham. Han sang gentagne gange "Allahu Akbar" og forkyndte den islamiske trosbekendelse eller shahada. Han skrev også graffiti på kirkens vægge: "At lade al-adhan lyde i kirkens kor har bragt liv tilbage til den." 2. juli-rapporten tilføjer:

"De fleste kirker og klostre i Tyrkiet er blevet forladt efter folkemordene på de kristne befolkninger i begyndelsen af det 20. århundrede og masseudvandringen af kristne fra landet på grund af årtiers forfølgelse. Som et resultat blev mange kirker i Tyrkiet overladt til forfald eller blev forvandlet til moskeer eller stalde til dyr."

I en separat hændelse, lige før starten af søndagens gudstjeneste den 12. juli, dukkede en tyrkisk mand op i Antalya Bibel Kirke og bad om lov til at tale med kirkeledelsen. Han blev bedt om at vende tilbage den næste dag, og det gjorde han - kun for at true en præst med død og brand: "Du og Özgür [en anden kirkeleder] er døde. Jeg smadrede vinduet i denne kirke for et par måneder siden, vil angribe igen og vil om nødvendigt brænde den ned." Sikkerhedsfolk greb ind, og han blev bedt om at forlade stedet, inden politiet blev involveret. Senere kom det frem, at politiet havde anholdt ham, da han første gang smadrede kirkens vinduer, men løslod ham, fordi han havde udtrykt "anger".

Pakistan: En kirke blev tvunget til at tage sit kors ned. Barnabas, en kristen beboer i landsbyen, forklarer:

"Vi byggede tre etagers minareter på en kirke og satte korset ovenpå. Men det blev fjernet, efter at vi modtog trusler fra lokale muslimer. Muslimerne krævede, at vi fjernede korset og alle minareternes tre etager, derfor var vi nødt til at adlyde dem. Nu ser bygningen ikke ud som en kirke. Den er bare et rum, og det er vi kede af."

"Med knuste hjerter," tilføjede en lokal præst, indvilligede menigheden i at tage korset ned - også selvom "det var et ulovligt krav i strid med Pakistans forfatning, som garanterer religionsfrihed for alle borgere":

"Vi traf denne beslutning med henblik på de kristnes sikkerhed og beskyttelse i landsbyen (...). Muslimer truede med, at hvis vi ikke fjernede korset, ville de forbyde bønnetjenesterne og beslaglægge kirkens ejendom (...). Myndighederne må undersøge denne sag og sikre religionsfrihed for alle dele af samfundet."

I en separat hændelse afbrød politiet voldeligt en kristen bønnetjeneste. Ifølge en kort 13. juli-rapport:

"En præst ledte en bøn, inden han ville servere et gratis måltid til de fattige, da politibetjente dukkede op og uden yderligere varsel begyndte at ødelægge materialerne til bønnetjenesten (...). Politifolkene afslog måltidet og bankede præsten og de andre tilstedeværende. De beslaglagde det lille lydsystem og slog mænd og kvinder."

En anden rapport giver flere detaljer om skæbnen for Raja Walter, begivenhedens arrangør, som arbejder på at "skaffe midler til hjælp for folk, der er ulykkelige eller er blevet hårdt ramt af coronavirus":

"[B]evæbnede politifolk uden skilte til at identificere dem, kom til fødevarestedet og angreb ham. Han blev slået og tortureret. Betjente smadrede også den højttaler, han bruger til at motivere folk og recitere bønner, før han uddeler mad. Angrebet begyndte, da Raja uddelte mad. Da de slog ham, kastede betjentene hans hjertemedicin og mobiltelefon væk. Da de forsøgte at arrestere ham, begyndte kvinder, der var til stede, at græde og bede for Walter, som på det tidspunkt havde mistet bevidstheden."

"Det er latterligt at behandle Raja Walter på den måde," sagde en modtager af den gratis mad: "Han har aldrig gjort noget forkert mod nogen. Han er som en engel; han hjælper de fattige og de trængende." Angrebet, bemærker rapporten, "var sandsynligvis forårsaget af brugen af højtalere til bøn."

Canada: Den 28. juli erklærede en 16-årig muslimsk flygtning fra Syrien sig skyldig i fire anklagepunker for terrorisme. Hans planer - herunder "en solooperation indenfor de næste par dage" - blev delt med og afsløret af en hemmelig FBI-agent, der online udgav sig for at være med-tilhænger af Islamisk Stat. "Kirker", havde den muslimske unge skrevet, og andre "steder fyldt med krucifiks-troende", var blandt hans primære mål. "Detonatorer, beholdere fyldt med hvidt pulver, der viste sig at være eksplosiver, og diagrammer over hjemmelavede bomber var blandt de 95 genstande, de beslaglagde. Det var et bombelaboratorium," siger rapporten. Han dømmes til september.

Frankrig: Efter at der udbrød brand i Nantes-katedralen - forårsaget af en asylansøger - "udtrykte muslimske brugere [af sociale medier] - for det meste af arabisk oprindelse, samt deres venstreorienterede medløber-fans i Centraleuropa - deres entusiasme og skadefryd online", ifølge en tysk-sproget rapport fra den 19. juli. Sådanne udtryk optrådte overalt de sociale medier, men "især på Facebook", hvor "tilhængerne af islamisering bramfrit udtrykte deres tilfredshed: Ved hjælp af latter- eller smile-humørikoner eller 'like'-klik udtrykte de deres mening om at afbrænde kristne kirker." Rapporten bemærkede videre, at "denne type meningsudtryk (...) ikke førte til sletning og blokering af brugerne - hvorimod masser af [andre typer] kommentarer slettes som 'hadtale'."


Angreb på konvertitter til kristendommen

Kenya: Et kobbel på syv muslimer bankede Fozia, en kristen kvinde på 21 år, indtil hun mistede bevidstheden. De knækkede også tænderne på hendes søster, Asha, 19 år, og slog deres 18-årige bror. Problemer begyndte, da "muslimer begyndte at spørge os, hvorfor vi ikke deltog i fredagsgudstjeneste i moskeen," forklarede Fozia. "Dette forhør fortsatte i flere måneder." Så en dag, da de tre søskende gik udenfor deres hjem for at ordne dets vandforsyning, så de en truende gruppe somaliere nærme sig: "De råbte højt og kaldte os vantro," huskede Fozia:

"De sagde: 'Vi ved, at I ikke hører til os. Vi har fået fat i jer i dag - vi har ingen barmhjertighed med folk som jer. I skal vende tilbage til, hvor I kom fra.' De begyndte at slå mig med stokke og en stump genstand, der skadede min ryg og min højre hånd. Dér besvimede jeg, hvilket varede i fem timer, og genvandt bevidstheden på hospitalet [hvor hun blev i to dage]."

"Angriberne sårede mig ved at banke mit hoved mod væggen," tilføjede hendes søster Asha. "Mine to fortænder knækkede, og angrebet fik den venstre side af min krop til at svulme op ..." Ifølge deres enke-mor har familien "løbet for livet fra muslimer af somalisk afstamning, der har angrebet dem i næsten 10 år:

"[Og nu] modtager vi trusler om, at mine børn skal trække sagen tilbage fra politiet, hvis vi vil forblive i sikkerhed. Men vi kræver erstatning for mine tre syge børn og medicin til dem. Der er nu gået tre uger, og mine børn er konstant på smertestillende midler."

Dette er ikke de første angreb på apostat-familien; ifølge rapporten:

"I 2016 angreb somaliske muslimer en anden af hendes voksne sønner og slog ham bevidstløs. Muslimske somaliere i Nairobi havde såret den samme søn alvorligt den 27. oktober 2011, efter de fik at vide, at familiemedlemmer var blevet kristne. De somaliske naboer slog ham med en metalstang på panden og i ansigtet, og han mistede to tænder og fik knivsår på hånden. De efterlod ham som død. Hendes familie har været udsat for forskellige angreb, siden de valgte at følge Kristus. Efter at hun indgav en klage til politiet over et angreb af somaliske muslimer i Kenya i 2014, fik hun besøg af ikke mindre end 10 islamiske ældste, der advarede hende om, at hun risikerede sit liv ved at gøre det. Somaliere mener generelt, at alle somaliere er født muslimer, og at enhver somalier, der bliver kristen, kan sigtes for apostasi, som straffes med døden."

Marokko: "Konvertitter til kristendommen i Marokko er gentagne gange blevet arresteret af politiet som led i en kampagne, der slår ned på troen," siger en 17. juli-rapport; nogle er blevet arresteret så mange som tre gange på en uge. Jawad Elhamidy, præsident for Den Marokkanske Forening for Rettigheder og Religiøse Friheder, uddybede:

"De fleste løslades efter forhør - men ofte udsættes de for pres om at vende tilbage til islam og for mishandling, når de nægter (...). Straffeloven siger, at alle marokkanere er muslimer, så de, der konverterer til kristendommen, får juridiske problemer ud over trusler mod deres sikkerhed."

Som et eksempel fortalte han historien om Mohamed al-Moghany, der konverterede til kristendommen og "hvis arbejdsgiver havde viftet med en pistol imod ham og truet med at dræbe ham.":

"Da Al Moghany indgav en klage til politiet, fik han at vide, at han ikke skulle tale om sin konvertering, og der blev fremsat trusler mod hans familie. Seks måneder senere, efter et skænderi med sin arbejdsgiver, blev han arresteret og idømt seks måneders fængsel. Hans kone blev også afhørt (...). Hvis en marokkaner går ind i en kirke, kan der ske én af to ting - enten bliver han eller hun arresteret af en politimand, der sidder foran kirken, eller også vil den ansvarlige gejstlige bede personen om at forlade kirken, medmindre formålet er turisme (...). Marokkanske kristne holder gudstjenester i hemmelige huskirker for at undgå statslige sanktioner eller chikane fra samfundets side."

Rapporten uddyber:

"[D]et er endnu farligere for kristne konvertitter, når beskyldninger om blasfemi fremsættes - kristne er blevet tilbageholdt i flere dage, og der har været tilfælde af vold (...). I modsætning til udenlandske kristne har konvertitter ikke tilbedelsesfrihed i henhold til loven (...). Udenlandske præster siges at afskrække marokkanske kristne fra at komme i deres kirker på grund af frygt for at blive anklaget for ulovlig missionsvirksomhed. I henhold til marokkansk lov er det at missionere eller konvertere til en anden religion en strafbar handling, der kan straffes med mellem seks måneders og tre års fængsel. "


Almindelig mishandling af kristne

Pakistan: En gruppe på 12 muslimske mænd, ledet af en vis Muhammad Irfan, brød ind i en kristen mands hus, "og forsøgte at kidnappe hans [13-årige] datter, Noor, som de planlagde at voldtage og tvangskonvertere til islam," lyder en 26. juli-rapport. Da manden og hans familie greb ind, bankede muslimerne dem. "Han drillede og generede ofte min datter på gaderne, men vi ignorerede det altid," forklarede pigens mor:

"Til sidst trængte Irfan med magt ind i mit hus og havde til hensigt at kidnappe min datter. Men vi gjorde modstand. Som svar angreb han og slog hele min familie, der fik mange skader. Min mand og andre fik skader under angrebet. Men politiet har ikke registreret sagen mod Irfan, og det lægelige personale har ikke ydet lægelig hjælp til de sårede."

Rapporten tilføjer, at "lokale støtter af Irfan har fremsat trusler mod familien (...). [De] har truet med at brænde deres hus ned, hvis de lægger sag an mod Irfan og de andre angribere."

Yemen: "Kristne, der bor i Yemen," siger en 28. juli-rapport, "anmoder om bøn, da de oplever forfølgelse midt under igangværende krig, fødevaremangel og COVID-19."

"Disse udfordringer har skabt en betydelig byrde af isolation, både åndeligt og fysisk. Den kristne befolkning, der engang var på ca. 40.000, er reduceret til kun et par tusinde. De fleste lever uvidende om de andres eksistens og i stor frygt for at blive opdaget af deres naboer. (...) [Det nuværende] miljø har ført til en forfølgelse, der holder kirken under jorden."

Tyskland: To kniv-svingende muslimske mænd angreb og sårede en kristen flygtning fra Syrien i Berlins gader. Ifølge 7. juli-rapporten var offeret, Kevork Almassian, som er af armensk afstamning, begyndt at modtage dødstrusler for et år siden, efter at den "syriske islamistiske aktivist" Nahla Osman havde beskyldt den kristne flygtning for at sprede "had" gennem sit arbejde på et tysk tidsskrift, hvilket til sidst kapitulerede for de islamistiske protester og fyrede Kevork.

Libanon/Tyrkiet: Som et tegn på voksende tyrkisk indflydelse, vil Neshan Der Haroutiounian, en libanesisk tv-vært af armensk afstamning, blive retsforfulgt i Libanon for at "fornærme den tyrkiske præsident og det tyrkiske folk", tilsyneladende i forbindelse med Det Osmanniske Imperiums folkemord på armenierne. På et tidspunkt under en direkte udsendelse beskyldte han en eller anden (uklart om det var en seer, der havde ringet ind, eller paneldeltager) - som først havde beskyldt ham for at være en uærlig uromager - for at være "En søn af en million ondskabsfulde mennesker (...) af Erdogan, regimet, osmannerne og tyrkerne." Tyrkiets myndigheder reagerede med at opfordre det libanesiske udenrigsministerium til at skride ind mod tv-værten; den tyrkiske ambassade mobiliserede demonstranter foran tv-stationen. De "viftede med tyrkiske flag, råbte slogans til støtte for Det Osmanniske Imperium og Erdogan, og opfordrede Al Jadeed TV og dem, der var ansvarlig for programmet, til at 'undskylde for, hvad der skete.'" Den offentlige anklager i Beirut reagerede med at meddele, at der ville blive anlagt en sag mod Haroutiounian, der er planlagt til at starte i oktober. Rapporten bemærker:

"En libanesisk journalist, der talte på betingelse af anonymitet, sagde, at der ikke var noget belæg for retslige anklager mod Der Haroutiounian. Dette er et spørgsmål om en historisk tvist, der ikke har nogen løsning, når man ved, at det handler om en stor forbrydelse mod det armenske folk - en forbrydelse, som Tyrkiet nægter at vedkende sig. Dette i sig selv fortsætter med at provokere armeniere, uanset hvor de er,' sagde journalisten til The Arab Weekly (...). Nogle libanesiske armenieres hårde kritik af Tyrkiet ser ud til at sætte de libanesiske myndigheder i forlegenhed, og de har forsøgt at skræmme dem til at holde sig indenfor visse 'røde linjer'. Der er adskillige ydre kræfter, der presser Libanon, begyndende med Irans stedfortræder, Hizbollah. Tyrkiet forsøger nu at tøjle Libanons hårdt tilkæmpede friheder, som dets borgere med rette er stolte af, ved også at lægge pres på de libanesiske myndigheder."

Egypten: En kristen hustru og mor, der var forsvundet i næsten tre måneder - angiveligt fordi hun villigt var konverteret til islam og ikke længere ønskede nogen forbindelse med sin "vantro" mand og tre unge døtre - blev omsider bragt tilbage til sin familie. Ranya Abd al-Masih (39), en gymnasielærer i engelsk, forsvandt den 22. april. Få dage efter at hendes familie kontaktede statssikkerheden, optrådte hun i en minut-lang video klædt i en sort niqab (kvindelig islamisk klædedragt). I videoen, og blandet op med tårer, insisterede Ranya på, at hun endegyldigt og formelt var konverteret til islam, som hun - "priset være Allah" - havde fulgt og skjult for sin familie i ni år. Derfor ønskede hun ikke, at nogen - hendes mand, børn, familie - skulle bekymre sig om hende længere. Fra starten nægtede hendes familie at tro på videoen og gav tvingende grunde til det. "Vi har ikke noget problem med, at hun går over [til islam] af sin egen vilje - baseret på overbevisning - men ikke som en person, der er truet og tvunget til at gøre det," forklarede hendes bror, Remon: "Hun blev bestemt kidnappet og tvunget til at lave den video på grund af trusler mod hende selv eller hendes mand og børn, hvis hun nægtede." I næsten tre måneder bønfaldt Ranias familie og den koptiske kirke de lokale myndigheder - de sendte endda et særligt andragende til præsident Sisi - indtil hun endelig blev sendt tilbage, den 15. juli. En kristen talsmand sagde, at Ranya og hendes genforenede familie i øjeblikket opholder sig på et hemmeligt sted, "indtil roen vender tilbage" til regionen. På grund af situationens delikate natur, gav talsmanden ingen andre oplysninger om hendes forsvinden og tilbagekomst, bortset fra at sige, at "Ranya stadig er en kristen, der aldrig en eneste gang konverterede til islam."

Tunesien: En 21. juli-rapport kaster lys over "mangel på fuldt statsborgerskab" og "sociale stigmatiseringer", der omgiver de kristne i dette verdens måske mest tolerante arabiske land. Ifølge dens sammendrag:

"Selvom Tunesien normalt præsenteres som etno-religiøst homogent sammenlignet med andre lande i regionen, har dens minoriteter længe gennemgået en proces af usynliggørelse og/eller assimilering i den dominerende arabisk-muslimske identitet. Er Tunesiens religiøse minoriteters stræben efter fuldt borgerskab, som begyndte med deres status som dhimmier [andensklasses borgere] i de muslimske imperier (...), stadig i gang? (...) [F]orskningen viser, at religiøse minoriteter, selv om de har opnået et vist sæt rettigheder, stadig har en mangel på fuldt statsborgerskab og møder sociale stigmatiseringer."




Om denne serie

Selv om ikke alle, og slet ikke de fleste, muslimer er involveret, er forfølgelsen af kristne i den islamiske verden på vej til at nå pandemiske proportioner. Derfor blev "Muslimsk forfølgelse af kristne" til for at opsamle nogle - på ingen måde alle - af de tilfælde af forfølgelse, der kommer op til overfladen hver måned. Den tjener to formål:

  1. At dokumentere det, som mainstream-medierne ikke fortæller om: Den vanemæssige, hvis ikke kroniske, muslimske forfølgelse af kristne.

  2. At vise, at denne forfølgelse ikke er "tilfældig", men systematisk og sammenhængende - at den er rodfæstet i et verdenssyn, der er inspireret af sharia.

Derfor - uanset hvad forfølgelsen handler om, kan den typisk indpasses et bestemt tema, herunder:
- had til kirker og andre kristne symboler;
- seksuelt misbrug af kristne kvinder;
- tvangskonvertering til islam;
- apostasi- og blasfemilove, der kriminaliserer og dødsdømmer dem, der "fornærmer" islam;
- tyveri og plyndring som erstatning for jizya (skat, der forventes betalt af ikke-muslimer);
- den almindelige forventning om, at kristne opfører sig som underkuede dhimmier eller andenklasses "tålte" borgere; og
- simpel vold og mord.
Undertiden er det en kombination.

Fordi disse beretninger om forfølgelse spænder over forskellige etniske grupper, sprog og lokaliteter - fra Marokko i vest til Indien i øst - må det være klart, at én ting alene binder dem sammen: Islam - hvad enten der er tale om streng håndhævelse af den islamiske sharialov eller den herrefolkskultur [supremacist culture], der er affødt af den.




Raymond Ibrahim, specialist i Mellemøsten og islam, er en Shillman Fellow ved David Horowitz Freedom Center og en Associate Fellow ved Middle East Forum.
Hans skrifter publiceres over hele verden og han er bedst kendt for The Al Qaeda Reader (Doubleday, 2007).
Han gæsteforelæser på universiteter, herunder National Defense Intelligence College; giver briefinger til statslige organer, såsom U.S. Strategic Command og Defense Intelligence Agency; og giver ekspertudsagn i islam-relaterede retssager.
Han har også vidnet for Kongressen om de begrebsmæssige fejl, der dominerer den amerikanske debat om islam og om den forværrede situation for Egyptens kristne koptere.
Blandt andre medier, har han optrådt på MSNBC, Fox News, C-SPAN, PBS, Reuters, Al-Jazeera, CBN og NPR.

Han er desuden forfatter til: Crucified Again: Exposing Islam's New War on Christians
og den nyeste bog: Sword and Scimitar, Fourteen Centuries of War between Islam and the West.

(Denne korte biografi er hovedsagelig taget fra Ibrahims egen hjemmeside: RaymondIbrahim.com)






Alle rapporter:

August, 2020
Juli, 2020
Juni, 2020
Maj, 2020
April, 2020
Marts, 2020
Februar, 2020
Januar, 2020
December, 2019
November, 2019
Oktober, 2019
September, 2019
August, 2019
Juli, 2019
Juni, 2019
Maj, 2019
April, 2019
Marts, 2019
Februar, 2019
Januar, 2019
December, 2018
November, 2018
Oktober, 2018
September, 2018
August, 2018
Juli, 2018
Juni, 2018
Maj, 2018
April, 2018
Marts, 2018
Februar, 2018
Januar, 2018
December, 2017
November, 2017
Oktober, 2017
September, 2017
August, 2017
Juli, 2017
Juni, 2017
Maj, 2017
April, 2017
Marts, 2017
Februar, 2017
Januar, 2017
December, 2016
November, 2016
Oktober, 2016
September, 2016
August, 2016
Juli, 2016
Juni, 2016
Maj, 2016
April, 2016
Marts, 2016
Februar, 2016
Januar, 2016
December, 2015
November, 2015
Oktober, 2015
September, 2015
August, 2015
Juli, 2015
Juni, 2015
Maj, 2015
April, 2015
Marts, 2015
Februar, 2015
Januar, 2015
December, 2014
November, 2014
Oktober, 2014
September, 2014
August, 2014
Juli, 2014
Juni, 2014
Maj, 2014
April, 2014
Marts, 2014
Februar, 2014
Januar, 2014
December, 2013
November, 2013
Oktober, 2013
September, 2013
August, 2013
Juli, 2013
Juni, 2013
Maj, 2013
April, 2013
Marts, 2013
Februar, 2013
Januar, 2013
December, 2012
November, 2012
Oktober, 2012
September, 2012
August, 2012
Juli, 2012
Juni, 2012
Maj, 2012
April, 2012
Marts, 2012
Februar, 2012
Januar, 2012
December, 2011
November, 2011
Oktober, 2011
September, 2011
August, 2011
Juli, 2011




Oversættelse: Bombadillo