"Brændt levende"
Muslimsk forfølgelse af kristne: Juni 2020
Af Raymond Ibrahim
Oversættelse af: "Burned Alive"
Kilde: RaymondIbrahim.com, Juli 27, 2020
Udgivet på myIslam.dk: 15. august 2020

Oprindeligt udgivet af Gatestone Institute


Cutfitri Handayani, indonesisk kvinde, hvis børn blev taget fra hende, fordi hun konverterede til kristendommen.

Følgende er blandt de overgreb, som muslimer udsatte kristne for gennem juni måned 2020:


Nedslagtningen af kristne

Nigeria: Jihad-krigen mod kristne fortsatte med uformindsket styrke i det vestafrikanske land. I det, som politiet beskrev som et "brutalt overfald", voldtog og dræbte mistænkte muslimer Uwaila Vera Omozuwa, en 22-årig kristen pige, der studerede inde i kirken Redeemed Christian Church of God i Benin By. "Vi er alle knuste over hendes død," sagde en talsmand for kirken og forklarede: "Hun [havde] besluttet at foretage nogle private studier under nedlukningen, fordi der var fred i kirken. Hun havde taget nøglen fra sognepræsten og returnerede den efter sine studier." Den dræbte pigens mor beskrev hvad der skete, efter hun hørte om angrebet på kirken:

"Jeg løb [hen til kirken], men inden jeg nåede dertil, havde de ført hende til et privat hospital, og da jeg så min datter, skreg jeg. De voldtog hende; kjolen, hun havde på den morgen, var hvid. Det hvide var blevet til rødt; hele hendes krop var fuld af blod (...). Min datter var meget venlig og meget intelligent og disciplineret. Vi havde lige fejret hendes optagelse på universitetet."

I en separat hændelse gik muslimske Fulani-hyrder ind i en kristen-ejet mini-butik, hvor de skød og dræbte dens ejer og fire andre kristne. De stjal ikke noget fra butikken eller fra ofrenes lig. På trods af tilstedeværelsen af bevæbnede sikkerhedsfolk var terroristerne i stand til at skyde i hele ti minutter, før de stak af uden at efterlade sig spor. Som reaktion samlede Ibrahim Agu Iliya, en kristen mand, et hold ubevæbnede civile og anførte dem for at fange morderne. Han sagde:

"Disse muslimske Fulani-hyrder har angrebet vore samfund, fordi vi er kristne. Deres ønske er at overtage vore landområder, tvinge os til at blive muslimer, og hvis vi nægter, dræber de os (...). Regeringens manglende evne til at stoppe disse muslimske Fulani-hyrder skyldes, at regeringen kontrolleres af politiske ledere fra Fulani under ledelse af Muhammadu Buhari, Nigerias præsident, der også er Fulani-mand."

Sunday Samuel - der var vidne til og overlevede angrebet, og hvis 42-årige dræbte søster Asabe Samuel var ejer af butikken - var enig:

"Jeg er stærkt overbevist om, at nogle af sikkerhedsfolkene, som er muslimer, står i hemmelig forbindelse med disse bevæbnede mænd for at angribe vort folk. Disse drab på kristne her er bare for meget af et pres på os, og den triste realitet er, at vort folk har sendt repræsentanter til regeringen på både statsligt og føderalt niveau, og intet er blevet gjort."

I en anden massakre den 3. juni - lige i hælene på et terrorangreb i maj i den samme region, hvor "mere end 30 lig af dræbte kristne stadig ligger i nærliggende landsbyer" - blev ni kristne skudt eller hakket til døde med macheter af muslimske Fulani-hyrder. De fleste af dem var kirke-gående kvinder og børn; en 3-årig blev alvorligt såret. Syv andre kristne blev kidnappet med våbenmagt.

Burkina Faso: "Kristne var blandt dem, der blev ramt og dræbt," fandt en 5. juni-rapport, efter at "væbnede jihadister indledte tre separate angreb (...) der efterlod mindst 58 døde", herunder børn; snesevis blev også såret. En "kontaktperson fortalte, at det var klart fra en overlevendes vidnesbyrd, at de militante gik efter kristne og nødhjælpsfolk, der bragte mad til en lejr for internt fordrevne, hvor mange, hovedsageligt kristne landsbyboere, havde søgt tilflugt efter at være flygtet forud for jihadisternes vold." Ethvert af deres planlagte ofre, som terroristerne senere opdagede var muslimer, blev skånet. En overlevende huskede, hvordan chaufføren af hans lastbil havde råbt: "Tilgiv, tilgiv, vi er også tilhængere af profeten Muhammed!" Dette fik en af terroristerne til at henvende sig til de andre og sige: "De har den samme religion som os," hvilket standsede angrebet på det køretøj. "Jihad-angrebene på kristne i det afrikanske land har været stigende," tilføjede rapporten: "Sidste december blev mindst 14 mennesker dræbt, da bevæbnede mænd stormede en protestantisk gudstjeneste (...). Sidste april dræbte pistolmænd en protestantisk præst og fem andre kristne, mens de forlod en gudstjeneste."

Mali: Under næsten samtidige angreb på tre overvejende kristne landsbyer dræbte "mistænkte islamiske radikale mindst 27 mennesker, hvoraf nogle blev brændt levende", siger en 4. juni-rapport:

"Mali har befundet sig i kaos siden 2012, da al-Qaeda-forbundne jihadister beslaglagde de nordlige to tredjedele af landet. Det følgende år greb franske styrker ind for at drive dem tilbage, men de militante har siden omgrupperet sig og udvidet deres operationer til nabolande som fx som Burkina Faso og Niger."

En separat rapport uddyber:

"Mali havde i 2019 sit værste år med ekstremistisk vold i syv år. Jihad-militante udførte morderiske angreb i det nordlige og centrale område, hvor de lagde kristne landsbyer øde og fik hundreder til at flygte med kun tøjet på kroppen. I et af de de værste angreb, i juni 2019, blev mindst 100 mænd, kvinder og børn slagtet i Sobame Da, som er en overvejende kristen landsby i Mopti-regionen i det centrale Mali."

Pakistan: Den 4. juni angreb muslimske naboer en kristen familie, fordi den havde købt et hjem i det, de hævdede, var et "muslimsk kvarter". På trods af at han blev opereret fem gange, bukkede faderen, Nadeem Joseph - der ligesom sin svigermor blev skudt - under for sine kvæstelser og døde på et hospital den 29. juni. Før angrebet havde den kristne families muslimske naboer jævnligt chikaneret dem - herunder ved at beskadige deres hjem, køre på larmende motorcykler foran det og kalde dem "chooras", en nedsættende betegnelse, der betyder "urene kristne". Inden han døde, havde Joseph lavet en video fra sin hospitalsseng, der forklarede, hvad der skete: "Jeg er bange selv på hospitalet," sagde han. "Jeg frygter [for] mit og min families liv (...). For en måned siden købte jeg et hus i TV Colony. Jeg mangler stadig at betale de sidste beløb til sælgeren, men Salman Khan, en muslim i nabolaget, er begyndt at chikanere min familie." Efter at have bedt ham om at forlade kvarteret, fordi det "kun var beregnet for muslimske beboere", udbrød Khan: "Hvor vover en kristen familie at leve midt blandt muslimer? (...) Kristne og jøder er muslimernes modstandere. Derfor kan I ikke blive i dette hus." Da var det, at Khan åbnede ild mod Joseph og hans familie; han blev skudt to gange i maven og hans svigermor i skulderen.

I en separat hændelse dræbte politiet en mand, efter at han havde henvist til sin kristne tro som grunden til, at han ikke ville forfalske sit vidneudsagn, hvilket de opfordrede ham til at gøre. Den 22. juni brød politiet ind i Waqar Masihs hjem. Ifølge den kristne:

"Arif Jutt, en politibetjent, brasede ulovligt ind i mit hus sammen med nogle andre. De søgte efter min far [Younis] og kastede ham ned fra hans seng. De slog min far med deres pistoler og sparkede ham hele tiden i maven. Min far kunne ikke klare torturen og udåndede på stedet."

Politiet forsøgte at få Younas til at tilbagekalde sit øjenvidnesbyrd mod en muslimsk familie, der var anklaget for mord. Da deres vold imod ham ikke gav resultat, forsøgte de at bestikke ham. "Jeg er en kristen, og jeg vil aldrig snyde og lade mig bestikke," havde Younis svaret. "Min fars dybe tro gjorde politimændene aggressive," fortsatte Waqar. "Under overfaldet råbte en af betjentene: 'Vi vil give ham en lektion for at fornærme os!'"

Sudan: Den 6. juni i Omdurman opfordrede et antal moské-ledere de troende til at befri deres "muslimske område" for sydsudanesiske kristne, hvilket fik muslimer til at lave optøjer og slå - og i ét tilfælde dræbe - kristne. Ifølge rapporten: "Moské-lederne fortalte dem, der var til stede ved aftenbønnen, at sydsudaneserne var vantro, kriminelle og alkoholbryggere, hvilket er forbudt i islam." I et af de efterfølgende overfald "slog tre unge muslimske mænd derefter to kristne med stænger, stokke og rifler." Ifølge en kilde: "Overfaldet efterlod den ene af de to kristne [en 18-årig] i en kritisk tilstand efter at have fået skader i sit hoved. Muslimerne, der opfatter området som muslimsk territorium, råbte: 'De [sydsudanesiske kristne] må tvinges til at forlade dette sted.'" Senere satte "flokke af unge muslimske mænd" ild til 16 midlertidige læskure af plastikplader, der havde givet ly til sydsudanesiske kristne, hvilket fik dem til at flygte; 10 blev såret ved overfaldet, inklusive en kvinde. Bagefter sagde hun: "Muslimske mænd har længe chikaneret kristne kvinder (...). Dette foruroliger os og det er ikke acceptabelt - men hvad kan vi gøre, åh Gud?"

Derefter, den 20. juni, nær hovedstaden Khartoum, "dolkede unge muslimske mænd, der råbte det jihadistiske slogan 'Allah Akbar [Gud er større]', en [35-årig] kristen til døde i et gade-overfold på ham (...). Mariel Bang efterlader sig kone og fire børn i alderen 1 til 4 år." Fire andre kristne, der rejste sammen med Bang - hvoraf tre var kvinder - blev også slået, hvoraf én blev efterladt i en kritisk tilstand. "Vi vil brænde dette sted," blev en af overfaldsmændene hørt sige.

Mozambique: "Det var vildt, grusomt og varede i tre dage," sagde en nonne om et jihad-angreb på byen Macomia, der begyndte den 28. maj og fortsatte i tre dage. Hun og de andre theresiske Karmelitsøstre af Sankt Joseph, som har virket i Macomia i 16 år, var midlertidigt flygtet fra deres skole og internat. De vendte tilbage den 4. juni, "selvom faren på ingen måde var aftaget," sagde søster Blanca Nubia Castaño, fordi de håbede, "i det mindste at kunne besøge (vores) ansatte og deres familier og hjælpe dem og give dem nyt mod":

"Som et resultat af dette barbari blev byens centrum fuldstændig ødelagt, størstedelen af den administrative infrastruktur beskadiget og handels- og indkøbscentret reduceret til aske (...). Vi kender stadig ikke antallet af ofre blandt de civile eller sikkerhedsstyrkerne. Den 3. juni begyndte folk langsomt at vende tilbage til deres hjem, hvoraf nogle var blevet brændt, mens andre var blevet plyndret (...). Vores mission blev reddet, fordi den ligger i bakkerne tæt på en militærbase."

Ifølge rapporten: "Siden slutningen af 2017 har vold i regionen krævet mere end 1100 liv" og "fordrevet omkring 200.000 mennesker."


Angreb på apostater

Indonesien: Den 17. juni uploadede Cutfitri (eller Zulfitri) Handayani - en kvinde, der konverterede fra islam til kristendommen - en lidenskabelig videooptagelse (med engelske undertekster), der beskrev hendes prøvelser i hænderne på hendes familie, mens hun med mellemrum spurgte: "Er det forkert at have en anden religion? Er kristendommen forkert?" Blandt andre overgreb havde hendes muslimske familie og hendes eksmand taget forældremyndigheden over hendes to unge sønner og usandt påstået, at hun var blevet kidnappet. Under hendes bønfaldelse, der blev afbrudt af ubehersket gråd, tiggede hun sin søster om at "efterlade [mindst] ét af mine børn, tag ikke dem begge (...). Hvordan kan du, min egen familie, tage mine egne børn - er du glad over min tilstand, hvor jeg lider uden mine børn?" Hun sagde, at hendes søster til sidst overgav de små børn til deres far, der, som Handayani antydede, er engageret i ulovlige aktiviteter. "Jeg beder dig søster, fortæl sandheden, bagtal ikke [uskyldige] mennesker." Hun afslørede, at hun fik at vide, at for at få sine børn skulle tilbage, skulle hun først "vende tilbage til islam," til hvilket hun svarede, at "selvom det betyder, at jeg bliver myrdet, vil jeg aldrig vende tilbage dertil, fordi min tro hører til her, i kristendommen!"

Uganda: Muslimer slog en muslimsk konvertit til kristendommen og hans kone for at nægte at afsværge deres nye tro og satte ild til deres hjem. Marijan Olupot, en tidligere islamisk sheik, havde hemmeligt antaget kristendommen 1. juledag 2019. Senere i maj tilstod han sin konvertering til sine to hustruer. Den ene sluttede sig til ham, den anden afviste det - og meddelte sagen til en lokal muslimsk leder, der offentliggjorde frafaldet for den lokale muslimske befolkning. Som følge heraf - den 8. juni, omkring kl. 23.30 - omringede og afbrændte muslimske landsbyboere konvertittens hjem. I sidste øjeblik lykkedes det ham, hans kone og tre børn - 10, 12 og 14 - at flygte ud ad bagdøren. "Under vores natlige flugt, formåede angribere desværre at få fat i min kone og slå hende med stokke, så hendes venstre hånd og ryg og det højre ben blev såret, men takket være Gud, reddede mine kristne naboer hende," forklarede den flygtede apostat:

"Da vi flygtede, hørte jeg en af muslimerne, ved navn Hamuza, råbe, at huset skulle ødelægges fuldstændigt [på hvilket tidspunkt huset blev stukket i brand] (...). Vi har brug for bønner i dette prøvelsens øjeblik, fordi muslimerne er ud efter at dræbe mig. Min anden kone smeder rænker for min død."

I en separat men lignende hændelse, pryglede muslimer "en konvertit til kristendommen med stokke og brændte hans hjem, fordi han nægtede at afsværge Kristus," sagde en 22. juni-rapport. Ifølge den 27-årige apostat fra islam, nægtede han at åbne sin dør, da muslimer fra området kom og bankende på om natten. Så "[d]e ødelagde døren og trængte ind, men jeg slap ud gennem bagdøren. De fulgte efter mig og greb mig og begyndte at gennembanke mig. Naboer kom til, da jeg råbte om hjælp." Efter at en nabo havde taget ham med til et hospital og han blev behandlet dér, vendte de samme muslimer "tilbage til mit hus og brændte det af," sagde han.


Generel mishandling af kristne

Pakistan: En kristen mand og hans familie blev i det væsentlige gjort til slaver og mishandlet "for deres kristne tro", sagde en menneskerettighedsaktivist i en 24. juni-rapport. Tidligere i 2015 havde Bashir Masih, en kristen mand, indvilliget i at blive Ali Babar Waraichs tjener mod et forskud svarende til ca. 15.000 kr. Efter fem års arbejde, ikke alene nægtede hans muslimske "herre" at frigive Bashir og hans familie fra deres kontraktmæssige trældom, men det blev også afsløret, at han havde mishandlet dem. Ifølge dr. Riaz Aasi, der er nøje inde i denne sag:

"Under Waraichs varetægt blev Bashir og hans kone slået og mishandlet pga. deres kristne tro. Men Bashir tøvede aldrig med at forkynde og udøve sin tro (...). Som et resultat af år med stadig mishandling er Bashirs ben blevet krogede, og han kan ikke gå uden støtte. Bashir har aldrig fået lægelig behandling af sine ben (...). Kristne ofre for tvangsarbejde er stemmeløse. De er ekstremt pressede og truede i landsbyerne af godsejerne, med det resultat, at de mister modet til at tale imod uretfærdighed. De foretrækker at lide frem for at hæve deres stemmer for retfærdighed. Derfor er ofrene i de fleste tilfælde tavse for at beskytte deres familier. Bashir gennemlevede det samme."

I en separat men lignende hændelse i begyndelsen af juni, blev en kristen teenager overfaldet seksuelt af sin muslimske arbejdsgiver; drengens far og bror blev også slået, fordi de prøvede at opnå retfærdighed for ham. Saim Masih, 13, begyndte at arbejde for Muhammad Tauseef for at betale af på et lån, som hans far havde fået af muslimen (svarende til 13.451 kr.). Efter et års arbejde hævdede Saims far, at gælden var blevet betalt, og at hans søns løn skulle forhøjes, hvis Muhammad ville have den unge til fortsat at arbejde for ham. Muslimen "blev irriteret og afviste kravet," forklarede en menneskerettighedsaktivist. Han slog faren, mens han kaldte ham "en 'choora', et nedsættende udtryk, der bruges til at betegne pakistanske kristne som urørlige." Derefter "begyndte han at slå og seksuelt overfalde" den 13-årige dreng for at citere hans ældre bror, Saqar. Men da Saqar gik til politiet for at indgive en klage mod Muhammad, "afviste politiet anmeldelsen og mishandlede Saqar," som "derefter blev presset til at trække anmeldelsen tilbage, hvilket han nægtede." Som et resultat, forsvandt den ældre bror den 5. juni og var "savnet i omkring 30 timer. Da han blev fundet, var hans krop overdækket med skader." Maskerede mænd truede også faren og andre familiemedlemmer for at få dem til at henlægge sagen. "Til dato", slutter 19. juni-rapporten, "har det lokale politi gjort meget lidt for at beskytte Saim eller hans familie. Dette skyldes sandsynligvis den religiøse fordomsfuldhed, som kristne lever med i Pakistan."

Endelig, i en 14. juni-rapport, bragte Hannah Chowdhry, en pakistansk menneskerettighedsaktivist, flere detaljer om et kirkeangreb, der fandt sted den 9. maj, hvor en muslimsk menneskehob, i et forsøg på at "udnytte corona-virus nedlukningen, (...) [forsøgte] at bryde ind i kirke for ulovligt at tage ejendommen fra dens retmæssige ejere." Hun uddybede:

"Der var to medlemmer af forbryder-banden, der bragte fem eller seks andre mænd med sig med skydevåben (...). De rev kirkens ydre mur ned. Der var også et cementeret kors, som de brød ned og kastede på gulvet, og de prøvede at bryde ind i kirken (...). Selvom folk er rædselsslagne over, hvad der er sket, er de atter begyndt at holde gudstjenester i kirken (...). Dette sker regelmæssigt, og vi er bare nødt til at gøre folk rundt omkring i verden opmærksomme på, hvad der sker (...). Det er ødelæggende, at dette stadig sker, selv under pandemien."

En anden rettighedsaktivist tilføjede, at myndighederne kun sjældent griber ind over for sådanne jordtyve; dette "skaber frygt i lokale menigheder og fjerner deres frihed til at praktisere deres tro."

Irak: Den 2. juni fortærede "mistænkelige brande" over 240 hektar af overvejende kristen land i Nineve-distriktet; de gjorde alvorlig skade på "levebrødet for dem, der forsøger at genopbygge deres liv efter at være blevet fordrevet af Islamisk Stat (IS)." Ifølge rapporten:

"Dette er ikke de første tilfælde af afgrøde-brande, der er antændt i Nineve. Mange indbyggere er hurtige til at rette beskyldning mod enten IS eller PMF (Popular Mobilization Forces), en iransk-støttet milits, der kontrollerer området. PMF er også en stærk støtte af Shabak, et etnisk [men muslimsk] mindretal, der også led forfølgelse under ISIS, men dukkede op efter folkemordet i en styrkeposition. Der er ofte spændinger mellem Shabak og kristne, især fordi Shabak er trængt ind i kristne områder, på en nogle gange magtfuld måde."

I en anden sag - ifølge en rapport - ramte tyrkiske luftangreb, der angiveligt var rettet mod medlemmer af det kurdiske arbejderparti (PKK), "flere landsbyer", som er "hjemsted for kristne samfund": "Hundreder af kristne familier, der flygtede fra Mosul og Nineve-sletten under IS-angrebene i 2014, lever nu i Zakho, et af de områder, der er mål for Tyrkiets angreb. Mange af disse kristne er blevet fordrevet endnu en gang."

Syrien: Ifølge en 17. juni-rapport "blev en aramæisk kristen kvinde "rædselsslagen", da hun opdagede, at to kurdiske militsmænd havde gravet en tunnel, der endte i baghaven til hendes hus. "Aramæiske kristne over hele det nordøstlige Syrien har mere end én gang klaget over denne militære strategi, der anvendes af kurdere fra PYD/YPG [Folkets Kurdiske Beskyttelsesenhed]." Brødrene til kvinden, som er "en respekteret diakon i en af de lokale kirker i Qamishli," mødtes med lokale kurdiske ledere i et forsøg på at "få dem til at lukke hullet og finde en anden tunneludgang":

"Efter at anmodningen var blevet tilstået, blev familien skræmt af en af de kurdiske repræsentanter i Qamishli, som sagde til dem: 'Disse er vore huse. Om ti år vil ingen af jer være tilbage her, og så vil jeres hjem alligevel blive vore.' Denne seneste sag har chokeret den sårbare aramæiske kvinde, der er bange for at være hjemme alene og ikke kan sove fredeligt. Aramæerne, der i de seneste år har levet under kurdisk åg i det besatte nordøstlige Syrien, har hyppigt været ofre for YPG's skræmmetaktik, intimidering, trusler, undertrykkelse og (dødbringende) vold."

I en kommentar til disse kurdiske tunneler, der ofte varsler konfiskation af kristne ejendomme, sagde en repræsentant for Aramæernes Verdensråd:

"Alle kender til det, men ingen ved, om der er gravet en tunnel under deres eget hus (...). YPG-kurdere forsøger at ramme de indfødte aramæere og deres fædrene lande, så sidstnævnte vil blive omdannet til krigszoner, hvorfra de forsvarsløse kristne uundgåeligt vil forsøge at flygte."




Om denne serie

Selv om ikke alle, og slet ikke de fleste, muslimer er involveret, er forfølgelsen af kristne i den islamiske verden på vej til at nå pandemiske proportioner. Derfor blev "Muslimsk forfølgelse af kristne" til for at opsamle nogle - på ingen måde alle - af de tilfælde af forfølgelse, der kommer op til overfladen hver måned. Den tjener to formål:

  1. At dokumentere det, som mainstream-medierne ikke fortæller om: Den vanemæssige, hvis ikke kroniske, muslimske forfølgelse af kristne.

  2. At vise, at denne forfølgelse ikke er "tilfældig", men systematisk og sammenhængende - at den er rodfæstet i et verdenssyn, der er inspireret af sharia.

Derfor - uanset hvad forfølgelsen handler om, kan den typisk indpasses et bestemt tema, herunder:
- had til kirker og andre kristne symboler;
- seksuelt misbrug af kristne kvinder;
- tvangskonvertering til islam;
- apostasi- og blasfemilove, der kriminaliserer og dødsdømmer dem, der "fornærmer" islam;
- tyveri og plyndring som erstatning for jizya (skat, der forventes betalt af ikke-muslimer);
- den almindelige forventning om, at kristne opfører sig som underkuede dhimmier eller andenklasses "tålte" borgere; og
- simpel vold og mord.
Undertiden er det en kombination.

Fordi disse beretninger om forfølgelse spænder over forskellige etniske grupper, sprog og lokaliteter - fra Marokko i vest til Indien i øst - må det være klart, at én ting alene binder dem sammen: Islam - hvad enten der er tale om streng håndhævelse af den islamiske sharialov eller den herrefolkskultur [supremacist culture], der er affødt af den.




Raymond Ibrahim, specialist i Mellemøsten og islam, er en Shillman Fellow ved David Horowitz Freedom Center og en Associate Fellow ved Middle East Forum.
Hans skrifter publiceres over hele verden og han er bedst kendt for The Al Qaeda Reader (Doubleday, 2007).
Han gæsteforelæser på universiteter, herunder National Defense Intelligence College; giver briefinger til statslige organer, såsom U.S. Strategic Command og Defense Intelligence Agency; og giver ekspertudsagn i islam-relaterede retssager.
Han har også vidnet for Kongressen om de begrebsmæssige fejl, der dominerer den amerikanske debat om islam og om den forværrede situation for Egyptens kristne koptere.
Blandt andre medier, har han optrådt på MSNBC, Fox News, C-SPAN, PBS, Reuters, Al-Jazeera, CBN og NPR.

Han er desuden forfatter til: Crucified Again: Exposing Islam's New War on Christians
og den nyeste bog: Sword and Scimitar, Fourteen Centuries of War between Islam and the West.

(Denne korte biografi er hovedsagelig taget fra Ibrahims egen hjemmeside: RaymondIbrahim.com)






Alle rapporter:

August, 2020
Juli, 2020
Juni, 2020
Maj, 2020
April, 2020
Marts, 2020
Februar, 2020
Januar, 2020
December, 2019
November, 2019
Oktober, 2019
September, 2019
August, 2019
Juli, 2019
Juni, 2019
Maj, 2019
April, 2019
Marts, 2019
Februar, 2019
Januar, 2019
December, 2018
November, 2018
Oktober, 2018
September, 2018
August, 2018
Juli, 2018
Juni, 2018
Maj, 2018
April, 2018
Marts, 2018
Februar, 2018
Januar, 2018
December, 2017
November, 2017
Oktober, 2017
September, 2017
August, 2017
Juli, 2017
Juni, 2017
Maj, 2017
April, 2017
Marts, 2017
Februar, 2017
Januar, 2017
December, 2016
November, 2016
Oktober, 2016
September, 2016
August, 2016
Juli, 2016
Juni, 2016
Maj, 2016
April, 2016
Marts, 2016
Februar, 2016
Januar, 2016
December, 2015
November, 2015
Oktober, 2015
September, 2015
August, 2015
Juli, 2015
Juni, 2015
Maj, 2015
April, 2015
Marts, 2015
Februar, 2015
Januar, 2015
December, 2014
November, 2014
Oktober, 2014
September, 2014
August, 2014
Juli, 2014
Juni, 2014
Maj, 2014
April, 2014
Marts, 2014
Februar, 2014
Januar, 2014
December, 2013
November, 2013
Oktober, 2013
September, 2013
August, 2013
Juli, 2013
Juni, 2013
Maj, 2013
April, 2013
Marts, 2013
Februar, 2013
Januar, 2013
December, 2012
November, 2012
Oktober, 2012
September, 2012
August, 2012
Juli, 2012
Juni, 2012
Maj, 2012
April, 2012
Marts, 2012
Februar, 2012
Januar, 2012
December, 2011
November, 2011
Oktober, 2011
September, 2011
August, 2011
Juli, 2011




Oversættelse: Bombadillo