Påskedag: Dansk kirke vandaliseres med ”Vi overtage Dinmark” og ”Der er ingen anden gud end Allah"

Følgende er nogle af de overgreb, som muslimer udsatte kristne for i løbet af april måned 2020:

Nedslagtningen af kristne

Nigeria: De første to dage af april åbnede med machete-svingende muslimske Fulani-hyrder, der dræbte mindst 13 kristne. ”[V]i vågnede op til at begrave syv mennesker, der var brændt til døde (...) efter et natligt angreb,” sagde en kilde. De dræbte "er hovedsageligt ældre kristne, der ikke var i stand til at flygte, da samfundets medlemmer løb ud i den omkringliggende busk under angrebet."

Derefter, den 7. april, slagtede de islamiske hyrder en præst og tre medlemmer af hans menighed, heriblandt en 10-årig dreng. Præsten, Matthew Tagwai, der blev myrdet i sit hjem, efterlader sig en gravid kone og to små børn.

Den 10. april myrdede Fulani-hyrderne præsten Stephen Akpor, 55. "To hyrder kom til en afdeling af vores kirke, Celestial Church (...) hvor de skød ham, mens han bad og rådgav fem medlemmer i kirken," sagde hans kolleger. "Hyrderne skød præsten flere gange og derefter dolkede ham til døde." Han efterlader sig en kone og fem børn.

Den 11. april skød og dræbte de muslimske hyrder en kristen landmand.

Den 13. april halshuggede de yderligere to kristne på en måde, der krævede, at de blev "begravet uden deres hoveder".

Den 14. april slagtede Fulani yderligere ni kristne, hvoraf seks var børn og én var en gravid mor. "De var bevæbnet med macheter og AK47-rifler, da de angreb os," husker en overlevende: "De angreb vores landsby omkring kl. 20, og de råbte: 'Allahu Akbar!' mens de skød ind i vore huse." 32 hjem blev stukket i brand.

Den 16. april dræbte de Sebastine Stephen, en ung kristen studerende. "Fulani-hyrderne talte over 50 mand med avancerede våben, som de affyrede sporadisk. Efter at have dræbt den unge mand," berettede en overlevende, "brød de ind i Mr. Jack Nwekes hus, hvor de bortførte ham og hans kone og efterlod deres tre børn."

Den 19. april dræbte de muslimske terrorister yderligere fire kristne. "38 huse med 86 værelser blev også raseret, mens ca. 87 familier er berørt," sagde en kilde.

Den 20. april blev "en kristen landmand, Titus Nyitar, skudt og dræbt, og hans hoved blev skåret af," sagde en beboer fra området. Titus "arbejdede på sin gård, da han blev dræbt af hyrderne." Derefter "fortsatte de til landsbyen, hvor de nedbrændte huse og kidnappede tre landsbyboere."

Den 22. april dræbte muslimske Fulani-hyrder yderligere 12 kristne; ifølge rapporten kidnappede de tidligere et par, mens de blev gift inde i deres kirke.

Den 23. april "dræbte (Fulani) to mennesker, kidnappede en anden og nedbrændte en kirkebygning, der inkluderede præstens hjem under angreb på overvejende kristne områder i det nordlige centrale Nigeria."

"Hvilken forbrydelse har disse uskyldige mennesker begået mod Fulani-hyrderne?" spurgte en lokal beboer i en af de hærgede landsbyer. "Hvor længe endnu skal vi fortsætte med at opleve dette myrderi? Hvor længe endnu skal vi fortsætte med at tigge og bede regeringen og sikkerhedsstyrkerne om at hjælpe vore folk?"

Congo: Familien til Batsemire Ngulongo Yesse - en kristen pastor og far til otte, der sammen med 35 andre kristne blev dræbt af De Allierede Demokratiske Styrker (ADF), en islamisk oprørsgruppe, der er rettet mod kristne - oplyste om detaljerne i forbindelse hans henrettelse i en 9. april-rapport. Ifølge hans søn:

"[Den islamiske milits bevæbnet med macheter] kom om natten og bankede på døren. Min far åbnede døren. De spurgte ham, hvorfor han havde tilsidesat deres ordre om at forlade kristendommen og blive muslim. Han svarede, at han var vokset op i en kristen familie, blev kristen og døbt i en anglikansk kirke, og han ikke kunne konvertere til en anden religion. Islamisterne truede med at dræbe ham. Han sagde, at det kun var Gud, der kendte tidspunktet for hans død, og hvis det var tid for ham at dø, så var han klar til at dø som en kristen. Så slagtede de ham. Jeg var i et andet hus og jeg hørte alt, hvad de gjorde. Da de havde dræbt min far, forlod de stedet."

Martyrens enke, som gemte sig i huset den aften, gav andre detaljer: Da de kom ind i huset, "præsenterede de sig som muslimer (...). De sagde, at han skulle konvertere til islam, hvis han ville leve. Han afviste. Lige dér huggede de ham over halsen og forsvandt. Han døde på stedet." Mandens søn mener, at den samme islamiske oprørsgruppe tidligere kidnappede hans to brødre, hvis skæbne stadig er uvis; han tilføjer: "Fra det øjeblik plejede vores far at opmuntre os til at fortsætte med at tjene den lokale kirke i stedet for at forlade regionen, da mange præster gjorde det." Pastor Wilson Kasereka, der kendte den dræbte præst, uddybede den generelle situation:

"Krigen mod de kristne eskalerer og mennesker dør dagligt (...). Vi har mistet adskillige præster, der har tjent kristne i Congo, og vi lever i frygt, fordi vi ikke ved, hvornår ADF vil komme efter os. Vi har mange flygtninge (...), [der] har brug for megen bøn og støtte."

Mozambique: Den 7. april slagtede islamiske terrorister - kendt lokalt som "al-Shabaab" ("Ungdommen") og som menes at være forbundet med Islamisk Stat - "grusomt og djævelsk" 52 landsbyboere i dette overvejende kristne land. Selvom rapporter ikke angiver de dræbtes religiøse tilhørsforhold, er Mozambique 60 procent kristent og 19 procent muslimsk. Rapporten tilføjer:

"De militante har optrappet deres angreb i de seneste uger som led i en kampagne for at etablere et islamistisk kalifat i den gasrige region, hvor de har beslaglagt regeringsbygninger, blokeret veje og kortvarigt hejst et sort-hvidt flag med religiøse symboler over byer og landsbyer i hele Cabo Delgado-provinsen. Flaget bruges også af IS og andre islamiske ekstremister (...). Oprørerne har hidtil hovedsageligt ramt isolerede landsbyer og dræbt mere end 900 mennesker (...). Uroen har tvunget hundredtusinder på flugt og vakt bekymring blandt de store energiselskaber, der opererer i regionen. Mere end 200.000 mennesker er flygtet fra dette område, der er hårdest ramt af volden, ifølge en lokal katolsk ærkebiskop, Dom Luiz Fernando."

Angreb på kirker og påskedag

USA: Den 14. april forsøgte en muslimsk mand, med en fortid om anti-kristne hadforbrydelser, at sætte ild til en kirke. Osama El Hannouny, 25, forsøgte at nedbrænde Sacred Heart Church i Palos Hills, Illinois. Optagelser fra overvågningskameraer viser, at han vidste, at der var folk inde i kirken. Brandmænd formåede hurtigt at slukke ilden. Ifølge rapporten: "El Hannouny angiveligt kradsede, bed og spyttede på politiet, da de forsøgte at stoppe ham," og senere "skrev en uklar religiøs svada på væggen i sin celle." Tidligere, i november 2019, flængede den muslimske mand dækkene af 19 køretøjer på parkeringspladserne til to andre kirker (First Baptist og Sts. Helen og Constantine). På tidspunktet, hvor han blev arresteret, fortalte han politiet, at han havde beskadiget bilerne, fordi "jeg kan ikke lide kristne." Han blev derefter frigivet mod 10.000 dollars I-obligationer og elektronisk overvågning, hvilket gjorde lidt for at afværge hans seneste kirkeangreb.

Danmark: Omkring kl. 3:30 om morgenen påskedag, den helligste dag for kristne overalt i verden, blev Vejleå Kirke i Ishøj vandaliseret med graffiti, der lød: "Vi overtage Dinmark" og på arabisk, "Der er ingen anden gud end Allah". Mange danskere blev angiveligt "rystede" over graffitien. Politiet sagde, at de havde overvågningsbilleder, men at de ikke var tydelige nok til offentliggørelse. Denne samme kirke i Ishøj var blevet vandaliseret tidligere, i 2015, da otte af dens store vinduer blev knust med kastede sten. Sådanne angreb på kirker i europæiske områder med store muslimske indvandrerbefolkninger er blevet mere og mere almindelige.

Algeriet: For første gang i dens historie tilføjede De Forenede Staters Kommission for International Religiøs Frihed (USCIRF) Algeriet til sin årsrapport fra 2020 om de største krænkere af religionsfriheden i hele verden. En del af rapporten lyder:

"I 2019 optrappede Algeriet sin igangværende undertrykkelse af religiøse minoriteter. Regeringen har systematisk slået ned på det evangeliske protestantiske samfund, især gennem en række kirkelukninger og razziaer, bl.a. mod to af de største protestantiske kirker i landet. Den nuværende stramning afspejler omfanget af tidligere bølger af kirkelukninger i 2008 og 2011 og har været i gang siden november 2017 med en forværring i 2019. Embedsmænd har stillet vilkårlige krav om, at kirker skal indstille alle religiøse aktiviteter på beskyldninger om, at de overtræder sikkerhedsbestemmelser, opererer ulovligt eller evangeliserer, eller kommer med andre påskud for at afspærre deres tilbedelsessteder. Den algeriske regering lukkede med magt tre af landets største protestantiske kirker i oktober 2019 (...). Algeriets regering begrænser systematisk ikke-muslimers mulighed for at registrere, drive tilbedelsessteder, missionere og praktisere deres tro på andre måder (...). Forordning 06-03 begrænser også missionsvirksomhed ved at forbyde enhver at 'ryste en muslims tro'. (...) Disse love bruges aktivt til at arrestere og anklage enkeltpersoner for missionsvirksomhed eller for at transportere eller besidde religiøse genstande som f.eks. bibler."

Egypten: Den 14. april var egyptiske sikkerhedsstyrker involveret i en skududveksling med en islamisk terrorcelle, forskanset i en lejlighedsbygning i Cairos Amiriyah-distrikt, der er kendt for at have en stor kristen befolkning og flere kirker. Syv potentielle terrorister og én politibetjent blev dræbt i opgøret. Meget ammunition og mange automatiske våben blev fundet i deres lejlighed og beslaglagt. Det egyptiske ministerium bekræftede, at "de mistænkte planlagde angreb på landets koptiske kristne i den hellige uge og påskedag. Egyptens koptiske ortodokse kristne, et af verdens ældste kristne samfund, skulle fejre påske den 19. april." Angreb på kirker omkring påske er ikke ualmindelige i Egypten. Den 9. april 2017 - palmesøndag, der indleder den hellige påskeuge - blev to kristne kirker bombet under messen; mindst 50 kirkegængere blev dræbt og 130 såret og/eller lemlæstet. To dage senere blev et andet terrorangreb rettet mod et kristent kloster afværget. Den 12. april 2015, påskedag, skete to eksplosioner, der var rettet mod to forskellige kirker i Egypten. Tilsvarende søndag den 5. april 2015, hvor endnu en kirke blev angrebet i Alexandria, mens de kristne fejrede palmesøndag; bevæbnede mænd i et køretøj åbnede om natten ild mod kirken og sårede en politibetjent og to civile.

Indonesien: Medlemmer af De Islamiske Forsvareres Front angreb og med vold opløste et huskirkemøde, hvor omkring ti mennesker var til stede. Ifølge rapporten: "Videooptagelser (...) viste to mænd, der brasede ind i et hjem, søndag [19. april] i Cikarang." En af angriberne, Ustad Muliana, blev identificeret som en højtstående leder af De Islamiske Forsvareres Front. Videoen viste muslimer, der truede deltagerne: "En af dem angreb fysisk de kristne med et stykke træ," siger rapporten og tilføjer:

"Søndagens hændelse fulgte en række angreb på eller trusler mod kirker, hvor islamiske partier eller deres tilhængere var involveret. (...) [S]kønt Indonesien officielt er sekulært, har der været stadigt flere politikere, der kræver en mere markant rolle for islam. Nogle grupper, såsom FPI, ønsker at omdanne Indonesien til en fuldt udviklet islamisk stat."

Grækenland: Ifølge en rapport antændte muslimske migranter på øen Chios brande og angreb politiet, hvilket begyndte påskelørdag og fortsatte ind i de tidlige morgentimer påskedag, den 19. april for ortodokse. Selvom urolighederne var begyndt tidligere, blev de forværret af et falsk rygte om, at en irakisk kvinde var død af COVID-19 i Chios, hvilket fik migranterne til at kaste sten mod politiet; to biler, telte, en kantine inde i migrant-lejren og huse blev brændt under optøjerne. Det blev senere afsløret, at den pågældende kvinde ikke engang var blevet smittet. Chios-politiet arresterede tre migranter, som mentes at være ansvarlige for tilskyndelsen til volden.

Almindelig mishandling af kristne

Syrien: Som det skete under højden af Islamisk Stats magt i Irak og Syrien, fortsætter "jihadistiske oprørere" med at konfiskere kristne ejendomme i navnet af "sharia". Ifølge rapporten:

"Kristne i Idlib-provinsen udsættes for jihadistiske organisationers uretfærdighed samt krænkelser fra islamiske fraktioner, når disse påfører medlemmer af forskellige religiøse samfund 'islamisk sharialov'. Islamiske fraktioner slår hårdt ned på dem og forlanger 'jizya' for at tvinge dem til at forlade deres hjem og tage til regime-kontrollerede områder."

Pakistan: I to separate hændelser overfaldt muslimske mænd seksuelt meget unge kristne piger. Først forsøgte en gruppe muslimer at kidnappe Ishrat, 9 år. Ifølge rapporten:

"Overfaldet den 9. april fandt sted, mens Ishrat kom gående på gaden i Qutiba. En gruppe muslimske mænd nærmede sig hende og bad hende omvende sig til islam og gifte sig med Asim, en af mændene i gruppen. Da Ishrat nægtede, slog mændene hende, kom med nedsættende bemærkninger om Ishrat og kristendommen og forsøgte at kidnappe hende. Kidnapningen blev dog afværget, da lokale landsbyboere greb ind. Ifølge Ishrat havde en anden mand i gruppen ved navn Ijaz chikaneret hende før overfaldet. Ishrat hævder, at Ijaz fulgte efter hende i lang tid i et forsøg på at udvikle et fysisk forhold. Ishrat og hendes familie meldte overfaldet til det lokale politi, men efter at have anmeldt hændelsen, angreb en gruppe væbnede muslimer Ishrats families hjem. Ifølge Ishrats familie, truede gruppen familien med alvorlige konsekvenser for "at skabe hindringer for deres mission."

To dage senere, den 11. april, kidnappede og seksuelt misbrugte en muslimsk mand Nadia, en anden kristen pige på 7 år. Ifølge rapporten:

"Det blev opdaget, at Nadia var forsvundet kl. 19, da hendes far Boota Masih vendte hjem, og han og andre naboer begyndte straks at lede efter hende. Ghulam Sabir, en muslim bosiddende i Talwandi, hørte et skrig komme fra et nærliggende hvedemark. Dér fandt han Nadia, der var blevet slået og overfaldet seksuelt, og hendes overfaldsmand Muhammad Shoaib. Han forsøgte at flygte, men han blev fanget og bragt i politiets varetægt."

Iran: Den 21. april blev den kristne konvertit og menneskerettighedsaktivist Mary Mohammadi idømt tre måneders fængsel og piskning - udover det, hun allerede havde gennemgået - på grund af hendes kritik af regimets krænkelser af menneskerettighederne. Den 21-årige fremlagde sin sag på de sociale medier: "Efter at have været udsat for mange slags tortur og 46 dage i fængsel under de forfærdelige forhold i Vozara og Qarchak-fængslet [som har et "ry for forskellige typer seksuelt misbrug"], er jeg blevet idømt 3 måneder og 1 dags fængsel og 10 piskeslag." Mary tilføjede, at hun blev dømt for at protestere "mod nedslagtningen af mennesker" og for at vise "sympati for familierne til dem, der omkom i det ukrainske flystyrt." Under høringen plagede dommeren hende angående hendes konvertering til kristendommen, selvom anklagerne mod hende ikke havde noget at gøre med religion. I 2017 tilbragte Mary mere end seks måneder i fængsel for at have deltaget i et undergrunds-kirkemøde.

Uganda: I to separate tilfælde bankede muslimer brutalt to kvinder - en gravid kvinde i 6. måned for at konvertere til kristendommen og en kristen pige for at evangelisere.

Efter at være konverteret til kristendommen og gået i kirke i seks uger, blev Sylvia Shamimu Nabafa, 27, genkendt af en muslimsk nabo, mens hun forlod kirken. Han fortalte det til hendes far, Haji Juma Suleiman, som derefter forhørte sin datter, der på det tidspunkt var gravid i 6. måned: "Jeg svarede ikke," husker hun. "Han begyndte at ramme mig med spark og slag. Derefter tog han en stump genstand og ramte mit højre ben. Jeg begyndte at bløde, og det næste jeg vidste af, var, at jeg befandt mig i en hospitalsseng på Palissa Helse Center." Hun blev udskrevet seks uger senere. Ifølge den lokale kirke-ældste: "I øjeblikket har hun brug for støtte og opmuntringer, når hun husker den prøvelse, hun har gennemgået, efter at hun gav sit liv til Jesus Kristus. Til tider finder jeg hende grædende. Hun har brug for mad, tøj, medicin og kontrol på hospitalet."

Hvad angår Lydia Nabirye, den 23-årige datter af en evangelist fra Church of God, så begyndte problemerne for hende, efter at hun havde delt sin tro med en muslimsk kvinde, der efterfølgende blev kristen. Den frafaldne kvindes muslimske familie begyndte derefter at true hende på livet. Hun søgte tilflugt hos Lydias kristne familie, hvor seks andre apostater fra islam havde fundet ly. Derefter, den 7. april, mens hun var på vej for at sørge sammen med en muslimsk mor, hvis søn døde, blev Lydia overfaldet af muslimer fra baghold. "De fastholdt mig og begyndte at slå mig," forklarede Lydia. "De gav mig lussinger, og andre slog mig med kæppe og sagde, at ville dræbe mig, fordi jeg ændrede muslimer til at blive kristne." Et øjenvidne giver flere detaljer: "[M]uslimerne lå i baghold, tog kvælertag på hende og slog hende hårdt. Da hun råbte og skreg, ringede naboer til politiet, og overfaldsmændene flygtede, da betjentene ankom (..). Da jeg mødte hende i hendes hjem den 14. april, havde hun stadig smerter fra flere skader - skader i hoved, højre øje og på venstre hånd ..."

Egypten: Flere dage efter at være forsvundet den 22. april, optrådte Ranya Abd al-Masih - ("Kristi tjener"), 39, en kristen hustru og mor - i en kort video, klædt i helt sort islamisk klædedragt (niqab), hvori hun sagde, at hun "priset være Allah" frivilligt og hemmeligt var konverteret til islam ni år tidligere og ikke længere ønskede, at nogen - hendes mand, børn, familie - skulle bekymre sig om hende. Hendes familie insisterer på, at sådanne påstande er til offentligt forbrug, og sandsynligvis er fremsat under tvang og/eller endda under påvirkning af narkotika. Den koptiske ortodokse kristne kirke føjede sin stemme til en appel til præsident Sisi om at gribe ind og "få vores datter tilbage", hvis egne "tre unge døtre er knuste over hendes fravær, ligesom hendes mand og hendes familie." Ifølge Remon, Ranyas bror: "Hun blev helt afgjort kidnappet og tvunget til at lave den video på grund af trusler mod hende selv eller mod hendes mand og børn, hvis hun nægtede at gøre det." Han sagde, at ideen om, at hun "hemmeligt" havde antaget islam, var latterlig, og nævnte, at hun indtil sin forsvinden regelmæssigt var gået i kirke, havde besøgt og bedt i klostre - endda fastet i 55 dage frem til påsken. "Vi er sikre på, at Ranya, vores elskede søster, som vi kender så godt, ikke er den, vi så på videoen; denne er en kvinde, der bliver truet og tvunget." Efter at have klaget over, at statens sikkerhedstjeneste - som i lignende sager er blevet beskyldt for medvirken - nægter at hjælpe, spekulerede hendes bror: "Hvad skal vi gøre i forhold vore koptiske mødre, søstre, hustruer og døtre? Vi lever i en tid, hvor sådanne ting ikke burde ske."

---

Om denne serie

Selv om ikke alle, og slet ikke de fleste, muslimer er involveret, er forfølgelsen af kristne i den islamiske verden på vej til at nå pandemiske proportioner. Derfor blev "Muslimsk forfølgelse af kristne" til for at opsamle nogle - på ingen måde alle - af de tilfælde af forfølgelse, der kommer op til overfladen hver måned. Den tjener to formål:

1. At dokumentere det, som mainstream-medierne ikke fortæller om: Den vanemæssige, hvis ikke kroniske, muslimske forfølgelse af kristne.

2. At vise, at denne forfølgelse ikke er "tilfældig", men systematisk og sammenhængende - at den er rodfæstet i et verdenssyn, der er inspireret af sharia.

Derfor - uanset hvad forfølgelsen handler om, kan den typisk indpasses et bestemt tema, herunder:
- had til kirker og andre kristne symboler;
- seksuelt misbrug af kristne kvinder;
- tvangskonvertering til islam;
- apostasi- og blasfemilove, der kriminaliserer og dødsdømmer dem, der "fornærmer" islam;
- tyveri og plyndring som erstatning for jizya (skat, der forventes betalt af ikke-muslimer);
- den almindelige forventning om, at kristne opfører sig som underkuede dhimmier eller andenklasses "tålte" borgere; og
- simpel vold og mord.
Undertiden er det en kombination.

Fordi disse beretninger om forfølgelse spænder over forskellige etniske grupper, sprog og lokaliteter - fra Marokko i vest til Indien i øst - må det være klart, at én ting alene binder dem sammen: Islam - hvad enten der er tale om streng håndhævelse af den islamiske sharialov eller den herrefolkskultur [supremacist culture], der er affødt af den.

---

Raymond Ibrahim, specialist i Mellemøsten og islam, er en Shillman Fellow ved David Horowitz Freedom Center og en Associate Fellow ved Middle East Forum.
Hans skrifter publiceres over hele verden og han er bedst kendt for The Al Qaeda Reader (Doubleday, 2007).
Han gæsteforelæser på universiteter, herunder National Defense Intelligence College; giver briefinger til statslige organer, såsom U.S. Strategic Command og Defense Intelligence Agency; og giver ekspertudsagn i islam-relaterede retssager.
Han har også vidnet for Kongressen om de begrebsmæssige fejl, der dominerer den amerikanske debat om islam og om den forværrede situation for Egyptens kristne koptere.
Blandt andre medier, har han optrådt på MSNBC, Fox News, C-SPAN, PBS, Reuters, Al-Jazeera, CBN og NPR.

Han er desuden forfatter til: Crucified Again: Exposing Islam's New War on Christians
og den nyeste bog: Sword and Scimitar, Fourteen Centuries of War between Islam and the West.

(Denne korte biografi er hovedsagelig taget fra Ibrahims egen hjemmeside: RaymondIbrahim.com)

---

Alle rapporter:

December, 2020
November, 2020
Oktober, 2020
September, 2020
August, 2020
Juli, 2020
Juni, 2020
Maj, 2020
April, 2020
Marts, 2020
Februar, 2020
Januar, 2020
December, 2019
November, 2019
Oktober, 2019
September, 2019
August, 2019
Juli, 2019
Juni, 2019
Maj, 2019
April, 2019
Marts, 2019
Februar, 2019
Januar, 2019
December, 2018
November, 2018
Oktober, 2018
September, 2018
August, 2018
Juli, 2018
Juni, 2018
Maj, 2018
April, 2018
Marts, 2018
Februar, 2018
Januar, 2018
December, 2017
November, 2017
Oktober, 2017
September, 2017
August, 2017
Juli, 2017
Juni, 2017
Maj, 2017
April, 2017
Marts, 2017
Februar, 2017
Januar, 2017
December, 2016
November, 2016
Oktober, 2016
September, 2016
August, 2016
Juli, 2016
Juni, 2016
Maj, 2016
April, 2016
Marts, 2016
Februar, 2016
Januar, 2016
December, 2015
November, 2015
Oktober, 2015
September, 2015
August, 2015
Juli, 2015
Juni, 2015
Maj, 2015
April, 2015
Marts, 2015
Februar, 2015
Januar, 2015
December, 2014
November, 2014
Oktober, 2014
September, 2014
August, 2014
Juli, 2014
Juni, 2014
Maj, 2014
April, 2014
Marts, 2014
Februar, 2014
Januar, 2014
December, 2013
November, 2013
Oktober, 2013
September, 2013
August, 2013
Juli, 2013
Juni, 2013
Maj, 2013
April, 2013
Marts, 2013
Februar, 2013
Januar, 2013
December, 2012
November, 2012
Oktober, 2012
September, 2012
August, 2012
Juli, 2012
Juni, 2012
Maj, 2012
April, 2012
Marts, 2012
Februar, 2012
Januar, 2012
December, 2011
November, 2011
Oktober, 2011
September, 2011
August, 2011
Juli, 2011

---

Oversættelse: Bombadillo