Inde i kirken i Dombås, den ene af to kirker, som blev stukket i brand af en muslimsk immigrant i Norge

Følgende er nogle af de overgreb, muslimer påførte kristne i løbet af marts 2020, tematisk arrangeret:

Kidnapning, voldtægt og tvangskonvertering af kristne

Pakistan: En gruppe muslimske mænd på motorcykler kidnappede og gruppevoldtog to 12-årige kristne drenge. Børnene spillede videospil i en lokal butiksgade, da en gruppe muslimer nærmede sig og lokkede dem til at tjekke ud og til sidst sætte sig op på deres motorcykler. Da drengene var oppe på køretøjerne, kørte mændene ud til et fjernt sted, hvor "de unge drenge blev slået, indtil de underkastede sig de muslimske mænds krav, hvorunder de 12-årige blev voldtaget," bemærker 23. marts-rapport:

"Efter prøvelsen blev Suneel og Harry [de to drenge] truet af banden til ikke at sige noget, og da de kørte væk (...), efterlod de drengene nøgne. Under tårer og smerter klædte Suneel og Harry sig derefter på og måtte gå i 3 timer for at komme hjem. Suneel formåede at komme vaklende hjem klokken tre den følgende morgen og blev modtaget af sin far Naeem (40 år), der ikke havde sovet hele natten. Naeem og andre familiemedlemmer bad for Suneel og blev chokerede, da de fandt ham grædende og rystende af frygt."

Seneste oplysninger ifølge hans mor:

"Suneel spiser ikke ordentligt. Han græder hele tiden og har sagt, at han ikke ønsker at gå på en lokal skole. Andre drenge har drillet ham, og det har skabt en mørk sorg inden i ham. Vi kan ikke tage ham i kirke, da de alle er lukkede [på grund af COVID-19], og han er langsomt på vej ind i en dyb depression."

I en anden sag, den 1. marts, bortførte to muslimske mænd en 13-årig kristen pige, tvangskonverterede hende til islam og giftede hende med en muslim. Saima Javid blev kidnappet, mens hun hentede vand fra en pumpe nær sit hjem. "Jeg blev dybt deprimeret og tænkte på at begå selvmord, da jeg mistede min datter," sagde hendes mor, da hun fortalte om denne hændelse. "Unge kristne piger er ikke sikre i dette land. Muslimer betragter dem som deres ejendom eller slaver og ydmyger dem derfor, som de lyster." Efter at have bekræftet, at "vore døtre ofte bliver chikaneret af indflydelsesrige muslimer," tilføjede pigens far, at "Politiet hørte ikke på os i fem dage. Men da nyheden om bortførelsen gik viral på de sociale medier, registrerede politiet en Første Informationsrapport (FIR #137/20) mod bortførerne den 5. marts." Som et resultat, den 26. marts, dukkede den 13-årige kristne pige op i retten, hvor hun "vidnede om, at hun var blevet bortført og tvunget til at konvertere til islam, samt tvunget til at gifte sig med [en muslimsk mand]." Dommeren beordrede hende tilbage til sin familie. "Denne ordre markerer en sjælden sejr for pakistanske kristne, der udsættes for bortførelse, tvangskonvertering og tvangsægteskab," bemærker rapporten korrekt.

Nigeria: Den 12. marts meddelte Hausa Christian Foundation i Nigeria, at det var lykkedes en ung pige ved navn Sadiya Amos at flygte fra sine muslimske kidnappere. Pigen blev oprindeligt bortført i begyndelsen af januar; senere blev hun tvunget til at konvertere til islam og blev gift med en af sine kidnappere. Sadiya blev derefter anbragt i et lille rum under bevogtning. En dag faldt vagterne i søvn uden at have aflåst hendes værelse. Hun formåede at snige sig ud og flygte tilbage til sin families hjem - kun for at finde sin far midt i egne store problemer i forsøget på at redde hende: En sharia-domstol beskyldte ham for at forsøge at forhindre sin datter i at antage islam - og havde endda produceret et forfalsket certifikat til det formål - i et forsøg på at hjælpe hendes bortførere. Meddelelsen tilføjer:

"Sagen om bortførelse af kristne piger og deres tvangskonvertering til islam såvel som at man tvinger dem ind i ægteskab, er blevet en skelsættende sag i det nordlige Nigeria (...). Fra det øjeblik disse piger bliver bortført, udsættes de for alle former for ondt bare for at få kontrol over deres sind. Når de først har fået greb om deres sind, vil disse piger gøre alt, hvad de bliver bedt om. Mens forældrene kæmper for løsladelsen af deres døtre, fortsætter bortførerne med at misbruge disse piger seksuelt, hypnotiserer [subliminalt påvirker?] deres mad, drikkevarer, tøj, hvor de sover, bestandigt fremmaner onde ånder over dem, i en grad, så disse piger helt mister deres forstand og aldrig tænker på at vende tilbage til deres hjem. Normalt, når en kristen pige bliver bortført, sørger de for at blive gift med hende indenfor en eller to uger. Hun vil blive seksuelt misbrugt allerede inden ægteskabet for at få forældrene til at opgive hende, når hun bliver gravid."

Egypten: En ukendt kvinde, der poserede som en koptisk nonne, sammen med en ukendt mand, der poserede som hendes munkeassistent, blev afsløret som bedragere, der brugte deres religiøse klæder til målrettet at lokke unge og tillidsfulde kristne piger. Sagen var tilsyneladende alvorlig nok til at få selve den koptiske pave til at afgive en erklæring, der afviser de to charlataner. På de sociale medier havde "nonnen", kun kendt som Theodora, et photoshoppet billede af sig selv sammen med paven. Det er uklart, hvad den nøjagtige svindel gik ud på - om det var for senere afpresning eller for et identificere potentielle kidnapningsofre. Detaljerede planer for at ramme kristne piger i Egypten er ikke ualmindelige.

Nedslagtningen af kristne

Nigeria: Ifølge en 8. marts-rapport med titlen: "Nigeria: En slagtemark af forsvarsløse kristne":

"Tilgængelig statistik har vist, at der blev registreret mellem 11.500 og 12.000 kristne dødsfald i de sidste 57 måneder eller siden juni 2015, hvor den nuværende [Muhammadu Buhari-ledede] central-regering i Nigeria kom til magten. Af dette tal tegnede jihadistiske Fulani-hyrder sig for 7.400 kristne dødsfald, Boko Haram for 4.000 og 'landevejsbanditter' for 150-200."

Ifølge talrige kristne ledere i Nigeria er grunden til, at de tidligere primitive Fulani-hyrder har formået at dræbe næsten dobbelt så mange kristne som de "professionelle" terrorister fra Boku Haram, at en af deres stammefæller, landets præsident, Muhammadu Buhari, muliggør deres jihad.

Kenya: Den 11. marts dræbte muslimer - forbundet med den islamiske terrorgruppe, Al Shabaab ("Ungdommen") - yderligere to kristne og bortførte en tredje under endnu nogle vejside-bagholdsangreb. I første omgang blev en passagerbus standset og stormet af terroristerne, der fortsatte med at beordre alle passagererne ud. "De bortførte den eneste kristne i bussen, mekanikeren, og lod de andre fortsætte deres rejse," rapporterede en politibetjent. Det andet angreb skete en time senere i den samme region. To medicin-transportører - begge kristne - der leverede hårdt tiltrængt medicin til Mandera, som har lidt meget under den igangværende Al Shabaab-vold, blev stoppet i deres lastbil; de blev "skudt og dræbt og deres lig smidt i vejkanten", bekræftede en embedsmand. I de foregående tre måneder er mindst 13 andre kristne blevet dræbt i Kenya under næsten identiske omstændigheder - rykket ud af køretøjer og slagtet efter at være blevet identificeret som kristne.

Pakistan: Flere detaljer om hvad der skete den 28. februar under torturen af og mordet på Saleem Masihden - en kristen landarbejder, der dristede sig til at bruge vand fra den samme brønd, som muslimer brugte - dukkede op i en rapport den 3. marts: Da hans plageånder først samlede sig omkring ham og begyndte at slå og sparke ham, "kaldte de ham chura (beskidt kristen rengøringsmand), mens de fik ham til at slikke deres støvler og fortalte ham, at kaffer (ikke-muslimske) hunde fortjener en sådan behandling." De trak ham derefter afsted ved håret og lænkede ham i en lade, hvor torturen begyndte for alvor: de "rullede en tyk jernstang henover hele Saleems krop, som nu havde mange brud og indre skader. Saleem blev tortureret og spyttet på i mindst 4 timer, indtil han mistede bevidstheden." Rapporten slutter med at citere Juliet Chowdhry, en pakistansk menneskerettighedsaktivist i Storbritannien:

"Et meningsløst voldeligt overfald har afsluttet livet af en ung kristen mand, efterladt en mor og far fortvivlede og et samfund hårdt trængt. De mænd, der begik overfaldet, er så forblindede af had, at de ikke viser noget tegn på anger. At overvinde et sådant had vil kræve et mirakel, da det er rodfæstet i ethvert aspekt af kultur og samfund i Pakistan og er forstærket af et fordomsfuldt nationalt skolepensum. Det vil tage årtier at fjerne en sådan indgroet intolerance, og jeg frygter, at jeg ikke vil se det i min levetid (...). Lande som Storbritannien fortsætter naivt med at sende udenlandsk bistand til Pakistan på trods af de eksisterende sociale onder - denne naive holdning bidrager til den pakistanske regerings apati og foreviger status quo."

Jihad mod kirker

Norge: En muslimsk migrant stak to kirker i brand. I henhold til 21. marts-rapporten satte manden - 28 år gammel, fra et mellemøstligt eller afrikansk land - ild til kirkerne som "hævn" for en uklar, men angiveligt "blasfemisk" behandling af Koranen i hænderne på en nordmand. Han blev fængslet i fire uger, hvilket retten sagde ikke var "uforholdsmæssigt", da "det er en alvorlig forbrydelse".

Storbritannien: En 23-årig mand, der oprindeligt kun blev beskrevet som "nordmand" - men som senere blev afsløret som en muslim født af somaliske flygtninge - blev arresteret for at planlægge at bombe St. Paul's Cathedral i London. "Baseret på det materiale, vi beslaglagde og gennemgik, mener vi, at han kan mistænkes for at være medlem af terrororganisationen Islamisk Stat," tilføjede politiet. Han er også anklaget for at have ødelagt beviser i en igangværende terrorsag i Danmark. Ifølge 23. marts-rapporten indrømmede hans medsammensvorne og ligeledes anholdte, Safiyya Amira Shaikh - en britisk kvinde født som Michelle Ramsden, der konverterede til islam i 2007 - det planlagte terrorangreb: "Målet var at dræbe så mange mennesker som muligt i et selvmordsbombeangreb på St. Paul." Tidligere, i en krypteret samtale med en undercover-politibetjent, havde Safiyya sagt, at hun ville "foretrække at dø ung og komme i Jannah (Paradis) på den hurtigst mulige måde (...). Jeg har altid vidst, at jeg ville gøre noget stort (...), at dræbe én kafir (vantro) er ikke nok for mig." Hun havde yderligere udtrykt ønske om at ramme en kirke på en jule- eller påskedag, når de ville være pakkede, for at dræbe flere mennesker.

Sudan: Ukendte militante nedbrændte to kirker i det overvejende muslimske land. Ifølge en 18. marts-rapport fra Dabanga, et uafhængigt sudanesisk nyhedsmedie:

"[V]olden mod kristne fællesskaber er fortsat på trods af de ændringer, der er sket i Sudan i det sidste år. (...) [D]et første angreb fandt sted (...) i Omdurman lørdag den 29. februar. En kirkebygning tilhørende Den Sudanesiske Kristi Kirke blev stukket i brand. Det vides ikke, hvem gerningsmændene er. Den anden hændelse fandt sted den 9. marts, da militante satte ild til Den Presbyterianske Evangeliske Kirke i Bout, El Tadamon-området i delstaten Blå Nil. Kirken blev ødelagt fuldstændigt, inklusive de møbler og bøger, den indeholdt."

Med disse seneste tilfælde er fem kirker blevet stukket i brand i Sudan siden starten af 2020.

Indonesien: Omkring midten af marts lukkede myndighederne endnu en kirke som reaktion på igangværende protester fra Den Islamiske Forsvarsalliance, en muslimsk kampgruppe, selvom bygningen var blevet brugt som en kirke mellem 2017 og 2020. Oprindeligt havde lokale muslimer klaget over, at den havde et synligt kors, hvilket menigheden hurtigt fjernede. Men det var ikke nok, og Den Islamiske Forsvarsalliance udsendte en erklæring, der lød: "Vi fra Alliancen kræver, at kirken nedrives så hurtigt som muligt." Siden muslimer først begyndte at protestere mod kirkens eksistens, har dens præst forsøgt at finde et nyt sted at bygge en ny kirke, men uden held, da lokale beboere har afvist at have en kirke i deres nærhed. "Mange kristne over hele Indonesien udsættes for religiøs en forfølgelse, der er indlejret i selve kulturen og retssystemet," sagde en anden marts-rapport: "Kristne, både protestanter og katolikker, udgør 10% af befolkningen. Det er tæt på 26 millioner mennesker, der er udsat for denne diskrimination."

Pakistan: En muslimsk mand bankede sin kristne tjener "næsten til døde" for at have truet med at sige op, medmindre han fik lov til at gå i kirke. Shaan Masih, 21, havde aldrig ønsket at følge i sin fars fodspor og blive tjener for den velhavende og indflydelsesrige muslim, men blev presset til det, efter hans far døde. Shaan "arbejdede hver dag fra 7 morgen til 7 aften og blev tyranniseret meget på arbejdet, blev skubbet og slået," forklarer rapporten. "Han blev konstant kaldt en Chura (beskidt kristen rengøringsmand) og snart blev rengøring af toiletter en regelmæssig del af hans arbejde på trods af hans protester om", at hans oprindelige kontrakt bestemte, at han ikke skulle rense toiletter. Kun han, tilføjer rapporten, "var forpligtet til at rengøre toiletterne, ingen af de muslimske tjenere," som "også blev behandlet med mere respekt." Den 13. marts, efter at Shaan havde spurgt sin arbejdsgivers kone, om han kunne gå lidt før, så han kunne deltage i aftenmessen i kirken, udbrød hun: "I Chura går altid i disse beskidte kirker og bringer jeres bakterier ind i vore hjem! Inden du går, rens vores toiletter og tag vores bakterier med til din kirke, så de kan lide i stedet." Shaan nægtede: "At være foran Gud er en hellig ting, og jeg ønsker at have et godt forhold til Gud, og vil ikke have det godt, hvis jeg rengør jeres toiletter, inden jeg går." Da hun truede med at fyre ham, sagde han, at han ville sige op, og gik direkte i kirke. Da han var kommet hjem, ringede hans muslimske chef og bad ham komme og hente sine ting og blive betalt. Shaan "var virkelig glad for dette, da han havde ventet så længe på betalingen og var begyndt at føle et pres fra et stort antal voksende gældsposter." Men, ifølge rapporten, da han ankom:

"Kashif [chefen] og de øvrige ansatte ventede på Shaan med en varm jernstang og et læderbælte. Shaan blev højlydt [sic] slået, spyttet på og tortureret i mindst 20 minutter af Kashifs familiemedlemmer og hans tjenere (...). Mens han blev slået skældte Kashif ham ud for at have forladt sin arbejdsplads uden udtrykkelig tilladelse fra ham: 'Du er en Chura og skal ikke forlade et muslimsk herres ejendom, før du får besked på det. At du drister dig til at rejse dig mod muslimer er en blasfemi, og jeg vil dræbe dig for det!' Kashif løb ind i sit hjem for at hente en pistol og skyde Shaan, som nu var rædselsslagen og frygtede for sit liv."

Under tumulten hjalp en tjener Shaan med at flygte; han "farede afsted mod sit hjem blødende langs vejen". Da en pårørende åbnede døren, "faldt han sammen på gulvet", og hans mor "begyndte at skrige i panik (...). Shaan var bevidstløs i flere timer pga. smerten fra sine skader." "Holdningen hos både politiet og det lægelige personale var virkelig skuffende," sagde Shaan senere i et interview, i betragtning af hvordan begge havde ignoreret hans bønner om retfærdighed og hjælp. "På trods af alvorlige forbrændinger på min krop og enorme smerter, behandlede de mig som et dyr." Ifølge hans mor: "Han brugte min søn som et æsel, betalte ham aldrig og derefter begik sådan en vold uden grund. Jeg frygter, at han kan dræbe min søn når som helst, han vil, på grund af hans indflydelse og magt."

Tyrkiet: Vanhelligelsen af kristne kirkegårde, hvoraf mange er tilknyttet kirker, er stigende. Ifølge en rapport fra den 14. marts blev 20 af 72 gravsten på Ortaköy kristne kirkegård i Ankara fundet ødelagt. "Disse angreb på kirkegårde gør, at det kristne samfund over hele Tyrkiet føler sig utroligt trist og desperat til mode," bemærkede en præst fra Ankara: "Ingen kan våge over deres kæres grave som vagter." I ét tilfælde brækkede vandalerne et kors af fra en nyligt afdøde kvindes grav; dage tidligere blev hendes begravelsesceremoni afbrudt af råb om "Allahu Akbar!" "Min søn ligger her," forklarede en anden kristen kvinde: "Han døde sidste år. Han var 17 år gammel. Børn på hans alder kom her og ødelagde hans grav. Hvilken type samvittighed kan acceptere dette? (...) Hvis min søn var i live, ville han ikke gøre sådan noget. De har gennemført lignende angreb før, og ingen blev fanget." Et "miljø af had" mod kristne ligger bag dette opsving, sagde en lokal journalist:

"Men dette hadefulde miljø opstod ikke ud af intet. Frøene til dette had bliver spredt, begyndende i folkeskolerne, gennem bøger, der er trykt af Undervisningsministeriet, og som fremstiller kristne som fjender og forrædere. Indoktrineringen fortsætter gennem aviser og tv-kanaler i tråd med statens politikker. Og selvfølgelig giver prædikenerne i moskeer og snakken i kaffehuse yderligere næring til dette had."

Pakistan: En rapport den 1. marts bragte flere detaljer om skud- og økseangrebet den 2. februar mod kristne, fordi de vovede at bygge en kirke på deres egen jord. Ifølge konen til Azeem Masih (32), der blev skudt i hovedet og mistede evnen til at tale og andre funktioner:

"Vi lå alle og sov kl. 23, fordi Azeem er skrædder og er nødt til at arbejde fra den tidlige morgen. Pludselig hørte vi en ondt lydende kakofoni af råb. Nogle fra lokalsamfundet, heriblandt Azeem, gik ud af huset for at se, hvad der foregik - andre blev trukket ud af en lokal muslimsk bande, der havde samlet sig omkring de kristne ejendomme. Mændene syntes at have til hensigt at skade alle de kristne, de truede med at voldtage alle de kristne kvinder og slå og dræbe alle andre kristne. Jeg græd af frygt. Jeg faldt på knæ og bad og hørte derefter skud. Efter dette kunne man høre folk løbe og skrige. En person fortalte mig, at Azeem var blevet skudt; jeg løb ud til ham og troede først, at han var død. Jeg sad der og græd, indtil politiet ankom og kørte os til hospitalet. Jeg er helt knust. Azeem og jeg har først for nylig fået et barn, og han har knap nok lært Tabeel at kende. Nu ved jeg ikke, om han nogensinde vil blive i stand til at tale med Tabeel igen. Jeg er ikke vant til at se Azeem sådan, han er blevet så afhængig af andre, mens han altid var den første til at hjælpe dem. Azeem var en stærk og ansvarlig ægtemand og far - en Guds mand, der ønskede at styrke kirken med en ny bygning. Jeg kan ikke forstå, hvorfor disse mænd handlede så voldeligt, eftersom de ikke blev provokeret af os - vi har forsøgt at leve fredelige liv."

COVID-19 diskrimination i Pakistan

Kristne og andre "vantro" blev diskrimineret og nægtet den samme hjælp, der blev givet til muslimer som svar på COVID-19 pandemien. Ifølge en 30. marts-rapport:

"En Karachi-NGO har nægtet fødevarehjælp til fattige hinduer og kristne, der ligesom muslimer lider under coronavirus (...). Saylani Welfare International Trust har virket i Korangi-området siden 1999 og uddelt hjælp og måltider til hjemløse og sæsonarbejdere. For to dage siden nægtede velfærdsorganisationen at give rationeringskort til ikke-muslimer og sagde, at kun muslimer havde ret til dem. Årsagen til dette er, at zakat, den islamiske almisse (en af islams fem søjler), er forbeholdt muslimer. Den kristne mand sagde, at han tiggede om fødevarer, forgæves. Farooq Masih, en 54-årig kristen i Korangi, sagde, at Abid Qadri, et medlem af Saylani Welfare, uddelte madkort i hans område sidste lørdag sammen med andre NGO-medlemmer. Men når de kom til kristne hjem, gik de bare videre."

"Et par dage tidligere blev der udsendt en meddelelse via en moskés højttaler i Sher-Shah-kvarteret i Lahore, som opfordrede borgerne til at hente regeringens annoncerede fødevarer," forklarede en præst i forbindelse med en anden lignende hændelse. "Da de kristne nåede uddelingsstedet og viste deres nationale identitetskort, blev de af personalet bedt om at forlade køen, idet de hævdede, at fødevarerne kun var for muslimske borgere." Denne samme præst modtog adskillige telefonopkald fra medlemmer af sin menighed, som alle havde oplevet den samme afvisning. "Kristne udsættes ofte for religiøst had og diskrimination," sagde en kristen kvinde i 50-års alderen om hendes oplevelse. "Vi havde dog aldrig troet, at majoritetsbefolkningen ville optræde så partisk, på dette kritiske tidspunkt af COVID-19."

---

Om denne serie

Selv om ikke alle, og slet ikke de fleste, muslimer er involveret, er forfølgelsen af kristne i den islamiske verden på vej til at nå pandemiske proportioner. Derfor blev "Muslimsk forfølgelse af kristne" til for at opsamle nogle - på ingen måde alle - af de tilfælde af forfølgelse, der kommer op til overfladen hver måned. Den tjener to formål:

1. At dokumentere det, som mainstream-medierne ikke fortæller om: Den vanemæssige, hvis ikke kroniske, muslimske forfølgelse af kristne.

2. At vise, at denne forfølgelse ikke er "tilfældig", men systematisk og sammenhængende - at den er rodfæstet i et verdenssyn, der er inspireret af sharia.

Derfor - uanset hvad forfølgelsen handler om, kan den typisk indpasses et bestemt tema, herunder:
- had til kirker og andre kristne symboler;
- seksuelt misbrug af kristne kvinder;
- tvangskonvertering til islam;
- apostasi- og blasfemilove, der kriminaliserer og dødsdømmer dem, der "fornærmer" islam;
- tyveri og plyndring som erstatning for jizya (skat, der forventes betalt af ikke-muslimer);
- den almindelige forventning om, at kristne opfører sig som underkuede dhimmier eller andenklasses "tålte" borgere; og
- simpel vold og mord.
Undertiden er det en kombination.

Fordi disse beretninger om forfølgelse spænder over forskellige etniske grupper, sprog og lokaliteter - fra Marokko i vest til Indien i øst - må det være klart, at én ting alene binder dem sammen: Islam - hvad enten der er tale om streng håndhævelse af den islamiske sharialov eller den herrefolkskultur [supremacist culture], der er affødt af den.

---

Raymond Ibrahim, specialist i Mellemøsten og islam, er en Shillman Fellow ved David Horowitz Freedom Center og en Associate Fellow ved Middle East Forum.
Hans skrifter publiceres over hele verden og han er bedst kendt for The Al Qaeda Reader (Doubleday, 2007).
Han gæsteforelæser på universiteter, herunder National Defense Intelligence College; giver briefinger til statslige organer, såsom U.S. Strategic Command og Defense Intelligence Agency; og giver ekspertudsagn i islam-relaterede retssager.
Han har også vidnet for Kongressen om de begrebsmæssige fejl, der dominerer den amerikanske debat om islam og om den forværrede situation for Egyptens kristne koptere.
Blandt andre medier, har han optrådt på MSNBC, Fox News, C-SPAN, PBS, Reuters, Al-Jazeera, CBN og NPR.

Han er desuden forfatter til: Crucified Again: Exposing Islam's New War on Christians
og den nyeste bog: Sword and Scimitar, Fourteen Centuries of War between Islam and the West.

(Denne korte biografi er hovedsagelig taget fra Ibrahims egen hjemmeside: RaymondIbrahim.com)

---

Alle rapporter:

December, 2020
November, 2020
Oktober, 2020
September, 2020
August, 2020
Juli, 2020
Juni, 2020
Maj, 2020
April, 2020
Marts, 2020
Februar, 2020
Januar, 2020
December, 2019
November, 2019
Oktober, 2019
September, 2019
August, 2019
Juli, 2019
Juni, 2019
Maj, 2019
April, 2019
Marts, 2019
Februar, 2019
Januar, 2019
December, 2018
November, 2018
Oktober, 2018
September, 2018
August, 2018
Juli, 2018
Juni, 2018
Maj, 2018
April, 2018
Marts, 2018
Februar, 2018
Januar, 2018
December, 2017
November, 2017
Oktober, 2017
September, 2017
August, 2017
Juli, 2017
Juni, 2017
Maj, 2017
April, 2017
Marts, 2017
Februar, 2017
Januar, 2017
December, 2016
November, 2016
Oktober, 2016
September, 2016
August, 2016
Juli, 2016
Juni, 2016
Maj, 2016
April, 2016
Marts, 2016
Februar, 2016
Januar, 2016
December, 2015
November, 2015
Oktober, 2015
September, 2015
August, 2015
Juli, 2015
Juni, 2015
Maj, 2015
April, 2015
Marts, 2015
Februar, 2015
Januar, 2015
December, 2014
November, 2014
Oktober, 2014
September, 2014
August, 2014
Juli, 2014
Juni, 2014
Maj, 2014
April, 2014
Marts, 2014
Februar, 2014
Januar, 2014
December, 2013
November, 2013
Oktober, 2013
September, 2013
August, 2013
Juli, 2013
Juni, 2013
Maj, 2013
April, 2013
Marts, 2013
Februar, 2013
Januar, 2013
December, 2012
November, 2012
Oktober, 2012
September, 2012
August, 2012
Juli, 2012
Juni, 2012
Maj, 2012
April, 2012
Marts, 2012
Februar, 2012
Januar, 2012
December, 2011
November, 2011
Oktober, 2011
September, 2011
August, 2011
Juli, 2011

---

Oversættelse: Bombadillo