"Jihadister gjorde ham til martyr, fordi han nægtede at afsværge Jesus Kristus"
Muslimsk forfølgelse af kristne: Februar 2020
Af Raymond Ibrahim
Oversættelse af: "Jihadists Martyred Him for Refusing to Renounce Jesus Christ"
Kilde: RaymondIbrahim.com, 13. april 2020
Udgivet på myIslam.dk: 19. april 2020

Oprindeligt udgivet af Gatestone Institute

Det følgende er nogle af de overgreb, som muslimer påførte kristne gennem februar måned 2020:


Nedslagtning af kristne

Burkina Faso: Søndag den 16. februar angreb islamiske pistolmænd en kirke under gudstjenesten og dræbte 24 kirkegængere, inklusive deres præst; 18 andre medlemmer af menigheden blev såret under jihad-angrebet og flere andre blev kidnappet. Terroristerne satte ild til kirkebygningen, før de trak sig tilbage.

I en separat hændelse den 10. februar bortførte og dræbte militante muslimer en præst, hans søn, to nevøer og en anden kristen gejstlig.

Ifølge en separat 3. februar-rapport vendte "jihadister, der hævdede at dræbe 'i Allahs navn', tilbage til scenen for en tidligere grusomhed (...) og myrdede mindst ti kristne mænd på et landsbymarked; nogle skøn satte dødstallet så højt som 50." Angrebet fandt sted i den samme lille by, "hvor Boko Haram-ekstremister indledte deres morderiske rasen sidste år den 28. april 2019, hvor de skød præsten, hans søn og fire medlemmer af menigheden." Derefter, som i andre tilfælde, truede de islamiske pistolmænd med "at dræbe enhver, der ikke ville konvertere til islam".

"De kristne siger, at de befinder sig i en kamp for overlevelse," erklærede en anden rapport: "Dusinvis af katolske præster er blevet dræbt; protestantiske præster og deres familier er blevet dræbt eller kidnappet af voldelige islamiske militante. Landsbyboere, der bærer kristne symboler, skilles ud og dræbes på stedet. Jihadister erstatter skoler med, hvad de lokale kalder 'arabiske' skoler; kirker, butikker og sundhedscentre brændes ned."

Den Demokratiske Republik Congo: I forbindelse med flere samordnede angreb, dræbte militante muslimer en 60-årig præst "efter at han havde afvist deres krav om at konvertere til islam." Ifølge en rapport fra 6. februar:

"Ngulongo Year Batsemire, ærkediakon i Eringeti, var på vej ud til sine marker sammen med sin kone, da de blev omringet af medlemmer af De Allierede Demokratiske Styrker (ADF), en islamistisk militant gruppe, der har været aktiv i den nordøstlige del af DRC i mere end to årtier og gentagne gange har angrebet kristne. De militante krævede, at pastor Ngulongo skulle fortælle dem, hvor de kunne finde andre præster. Derefter forsøgte de at tvinge ham til at konvertere til islam. Da denne far til ti nægtede at afsværge Jesus Kristus, gjorde jihadisterne ham til martyr. Hans kones liv blev skånet. Hun husker, at de militante havde ytret en lokal sætning, som bliver brugt, når de er ude efter at dræbe kristne, men skåne muslimer."

Ifølge en særskilt rapport slagtede jihadister den samme dag, hvor præsten blev myrdet, og 48 timer frem, "mindst 74 civile, hvoraf mange var kvinder og børn, med knive og skydevåben" i ti forskellige landsbyer i dette overvejende kristne land i begyndelsen af februar.

Kenya: Den 19. februar, angreb muslimer tilknyttet den islamiske terrorgruppe Al Shabaab ("Ungdommen"), endnu en bus på jagt efter kristne og dræbte mindst tre mennesker (én rapport siger fire); to andre blev såret. Mindst to kristne mænd, Kevin Onyango og Peter Kilonzo, blev henrettet, fordi de ikke kunne eller ville recitere den islamiske trosbekendelse, shahadaen, som øjeblikkeligt gør dens fremsiger til muslim. En mand med muslimsk baggrund blev også dræbt, fordi han heroisk forsøgte at forsvare de kristne (og derfor var en frafalden i terroristenes øjne). I en diskussion af denne hændelse, sagde en lokal evangelist:

"Vi oplever en tilbagevenden af planlagte voldelige angreb på kristne (...). Fjendtligheder mod kristne eskalerer i Mandera med en alarmerende hastighed og udføres af al-Shabaab-medlemmer. De angriber offentlige køretøjer, hvor de skiller kristne ud fra muslimer og henretter dem. Hvis ikke køretøjer, angriber de bosteder og dræber ikke-lokale kristne. Vi er dog stolte over de få modige muslimer, der rejser sig og forsvarer kristne. I dette busangreb blev en af dem dræbt for at forsøge at hindre pistolmændene i at skyde de kristne, der ikke var i stand til at fremsige den islamiske bøn."

To måneder før dette angreb blev 11 kristne henrettet på en lignende måde: Jihadister angreb deres bus og beordrede dem til at recitere shahadaen.

Mozambique: I dette overvejende kristne land (hvor muslimer udgør mindre end 20 procent af befolkningen), "har vedvarende islamistiske angreb," dokumenterer en 14. februar-rapport, "allerede krævet 500 menneskeliv og efterladt tusinder fordrevne," siden oktober 2017, "uden at vise tegn på ophør." Alene mellem den 29. og 30. januar var der seks separate angreb, "der forårsagede en generel udvandring af befolkningen og efterlod et bredt spor af ødelæggelse blandt landsbyerne." Den lokale biskop Luiz Fernando Lisboa fordømte angrebene som "en tragedie" og erkendte sin egen sårbarhed. Han tilføjede:

"Jeg er ikke bange. Jeg prøver blot at opfylde min rolle, som er at støtte missionærerne, som befinder sig dér, direkte i skudlinjen. De er ekstremt modige. De er den oase, som folket har brug for, [troværdige folk], som de kan råbe til og bede om hjælp. De har ikke forladt deres poster, så derfor har jeg ingen ret til at være bange."

Pakistan: Saleem Masih, en 22-årig kristen landarbejder, blev tortureret og dræbt for at have brugt sin muslimske arbejdsgivers brønd. Da han så, hvad Masih gjorde, beskyldte arbejdsgiveren ham for at være en "beskidt kristen", der "havde forurenet vandet". Et antal lige så oprørte muslimer samlede sig; "idet de svor at give ham en lektion, trak (de) ham til deres kvægbrug, hvor de bandt hans hænder, lænkede hans fødder og fortsatte med at torturere ham med stokke og jernstænger." Før han døde af sine sår den 28. februar, fortalte Masih sin familie, at han var blevet "tortureret for bare at være kristen". Arbejdsgiveren insisterede senere på, at han ikke havde begået nogen forbrydelse; det var den myrdede kristne, der havde "begået en forbrydelse ved at tilsmudse" deres vand, insisterede hans morder på, og at hans straf - tortur og død - dermed var "retfærdiggjort". Masihs far bekræftede også, at hans søn blev myrdet "bare for at være kristen". Muslimers voldelige og mordiske udbrud, når "beskidte kristne" drikker eller bruger "deres" vand er ikke ualmindelige. I 2004 blev Javed Anjum, blev en anden ung kristen fanget og tortureret i hele fem dage, før han blev dræbt. Han havde udvist den ubesindighed at drikke vand fra en madrassa. Selv det mest berygtede tilfælde af kristen forfølgelse i Pakistan, det af Asia Bibi - som blev slået, falsk beskyldt for blasfemi og følgelig fængslet i næsten et årti - begyndte, efter at hun, som på det tidspunkt var landarbejder, også havde drukket af en brønd, hvilket skabte forargelse blandt hendes muslimske kolleger.


Massakren på Nigerias kristne

Mange flere kristne blev dræbt og kirker stukket i brand af militante muslimer (Fulani-hyrder, Boko Haram, andre terrorister).

Den 21. februar angreb godt over hundrede stærkt bevæbnede jihadister fra Boko Haram den overvejende kristne landsby, Garkida, i Gombi i Adamawa-staten. Ifølge en rapport, "åbnede de ild sporadisk og vilkårligt, og satte kirker og huse i brand og dræbte mange mennesker (...). Mindst fem kirker blev ødelagt, herunder to tilbedelseshuse tilhørende Brødrenes Kirkesamfund, en anglikansk kirke somt en kirke og et separat kontor tilhørende Den Levende Tros Kirke." Der blev rapporteret om mulige bortførelser. Angriberne var pludselig kommet ud af en nærliggende skov efter fredagsbønnen kørende på 60 motorcykler; hvert køretøj medførte to terrorister bevæbnet med AK47'ere og RPG'ere [raketdrevne granater], efterfulgt af ca. 20 vogne med maskingeværer. "Garkida er i øjeblikket i brand," rapporterede en lokal; "mange mennesker er blevet dræbt og deres huse indhyllet i røg."

Ifølge en 18. februar-rapport satte de muslimske Fulani-hyrder, der dræbte 32 kristne under et angreb på tre kristne landsbyer i slutningen af januar (allerede rapporteret her), også fire kristne kirker i brand:

"Disse kirker inkluderer Kauna Baptistkirke og Kristi Kirke i Nationerne (COCIN) i landsbyen Rubio samt COCIN-kirken og Den Anglikanske Kirke i Marish. Selvom andre bygninger også blev ødelagt, demonstrerer ødelæggelsen af disse kirker et særligt had mod kristendommen. På trods af dette insisterer den nigerianske regering på, at der ikke er noget religiøst motiv bag de Fulani-militantes angreb over hele Nigerias region Mellembæltet."

Den 1. februar blev Michael Nnadi, en 18-årig teologistuderende ved Good Shepherd Seminary i Kaduna, fundet dræbt. Sammen med tre andre seminarister, der siden er blevet løsladt, blev han tidligere bortført af ukendte, men mistænkte militante muslimer. "Michael var en ung og begavet seminarist," sagde en af lærerne på seminaret. "Han var en forældreløs, der var blevet opfostret af sin bedstemor. For blot et par uger siden, efter et år med åndelig forberedelse, var han blevet iklædt sin præstekjole. Det ser ud til, at hans eneste forbrydelse var hans ønske om at tjene Gud. Sikkerhedsstyrkerne og regeringen har svigtet ham."

Under en prædiken ved Michaels begravelse sagde Matthew Hassan Kukah, biskop i Sokoto Stift: "Vi har intet bevis for, hvad der skete mellem Michael og hans mordere. Men for os kristne er denne død et billede på skæbnen for alle kristne i Nigeria, især i det nordlige Nigeria," hvor muslimer udgør flertallet, og hvor "det at ødelægge kristendommen ses som en af deres vigtigste opgaver," sagde han om Boko Haram og dens mange sympatisører mod nord. "Skal vi benægte bevisene foran os, om kidnappere, der adskiller muslimer fra vantro eller tvinger kristne til at konvertere eller dø?" Biskoppen fortsatte:

"Forfølgelsen af kristne i det nordlige Nigeria er lige så gammel som den moderne nigerianske stat. Deres erfaringer med og frygt for nordligt, islamisk herredømme er dokumenteret i Willinks-Kommissionens rapport tilbage i 1956. Det var også grunden til, at de dannede en politisk platform kaldet Den Ikke-muslimske Liga. Vi må alle ærligt indrømme, at i årene, der er gået, har den nordlige muslimske elite ikke udviklet et moralsk grundlag for en rimelige magtdeling med deres kristne medborgere. Vi benægter til skade for os selv. Ved at nægte de kristne jord til etablering af kirker over det meste af de nordlige stater, og ignorere den systematiske ødelæggelse af kirker gennem alle disse år; ved at nægte de kristne tilstrækkelig ansættelse, repræsentation og forfremmelse i statslig tjeneste; ved at nægte deres oprindelige børn stipendier, ved at gifte sig med kristne kvinder eller konvertere kristne, mens de truer muslimske kvinder og potentielle konvertitter med døden, gør de opbygningen af et harmonisk samfund umuligt (...). Skal vi benægte beviserne for øjnene af os, om kidnappere, der adskiller muslimer fra vantro eller tvinger kristne til at konvertere eller dø?"

På sin side beskyldte Femi Fani-Kayode, Nigerias tidligere kultur- og turisme-minister, den "onde Barack Obama" og hans administration for at stå bag forfølgelsen af kristne og det generelle kaos, der plager Nigeria. Den 12. februar hævdede den tidligere regeringsembedsmand:

"Hvad Obama, John Kerry og Hillary Clinton gjorde mod Nigeria ved at finansiere og støtte [den nuværende præsident Muhammadu] Buhari under præsidentvalget 2015 og ved at hjælpe Boko Haram i 2014/2015 var ren ondskab, og blodet af alle dem, der er dræbt af Buhari-administrationen, hans Fulani-hyrder og Boko Haram gennem de sidste 5 år er på deres hænder (...). Jeg takker bare Gud for Donald Trump. Havde han været amerikansk præsident i 2015 ville tingene have været meget anderledes, så havde Jonathan [Goodluck, Nigerias oprindelige kristne præsident] vundet, så ville Boko Haram have været historie, og Fulani-hyrderne ville aldrig have set dagens lys."


Hadforbrydelser mod kristne og kirker

Pakistan: Den 2. februar åbnede lokale muslimer, anført af Muhammad Akram og Muhammad Liaqat, ild mod en gruppe kristne, fordi de byggede en lille kirke på deres egen jord i landsbyen, som har næsten 150 kristne med behov for en kirke. De bevæbnede muslimer kom og forsøgte først med magt at beslaglægge den kristent ejede grund, herunder ved at nedrive kirkens grænsemur. Ifølge rapporten:

"Da Gulzar Masih [den kristne ejer] hørte om det, skyndte han og hans sønner sig hen til grunden for at forhindre, at muren blev revet ned. Så åbnede de muslimske angribere ild, og tre mennesker (kristne) blev alvorligt såret. Azeem, søn af Gulzar, blev skudt i hovedet, Sajjad blev skudt i armen, og Razaq blev angrebet med en økse (...). De andre mistænkte affyrede deres våben op i luften og slap væk fra scenen."

Egypten: Den 3. februar faldt en kristen præst, der var på vej til sin kirke i Alexandria, i baghold og blev "næsten myrdet" af en prøveløsladt muslim. Ifølge rapporten blokerede manden "præstens bil og begyndte at angribe ham med sten. Heldigvis blev kun bilen beskadiget. Den prøveløsladte, med tilnavnet Kareem Madi, har en historie med at overfalde kristne - især kvinder og piger." To uger tidligere blev to andre kristne - en kvinde, der fik sin hals skåret og en mand, der fik sit øre skåret af - også tilfældigt angrebet i to separate hændelser af muslimske mænd med et kendt had til kristne. Rapporten tilføjer, at "Disse hændelser er en påmindelse om, at selvom Egypten måske nok oplever færre kristne dødsfald end i tidligere år, så eksisterer den mentalitet, der tilskynder overfald på kristne, stadig. Det er en mentalitet, der opmuntres af regeringen[,] af dens politikker, der betragter kristne som andenrangsborgere, og af islam som landets officielle religion."

Tyrkiet: Efter at lokalbefolkningen havde afbrudt begravelsen af en kristen kvinde - herunder ved at råbe islams krigsråb: "Allahu Akbar!" - på Santa Maria katolske kirkes kirkegård i Tabzon den 18. januar, blev hendes grav senere fundet skændet, med dens trækors knækket og brændt, da hendes mand kom på besøg den 14. februar. Præsten i kirken, som den afdøde kvinde var medlem af, fader Andrea Santoro, blev selv martyr-dræbt i 2006, da en 16-årig, der også råbte "Allahu Akbar," skød præsten i nakken, mens han knælede i bøn inde i kirken.

"De kristne mister alt, hvad de ejer, uden noget faktisk retsgrundlag," sagde fader Slavomir Dadas i en 6. februar-rapport om den forværrede situation for kristne i Tyrkiet. "De mister alt, hvad kristne har arbejdet for gennem historien." Selvom præstens diskussion var fokuseret på det kuperede område i Tur Abdin - et gammelt religiøst og kulturelt center for kristne, hvor chikane og forfølgelse er blevet normen - havde hans diskurs betydning for hele landet:

"De kristne føler sig ikke velkomne i deres eget hjemland og er nødt til at finde sig i hyppig chikane (...). Det største problem, især i Tur Abdin, er, at folk ikke længere kan se nogen fremtid for sig i regionen. Det siges, at der levede næsten 50.000 kristne dér for omkring 50 år siden. Da jeg for nylig besøgte området, talte de om kun 2.500 kristne (...). [D]e ser ud til at blive opfattet som et problem, fordi selve området betragtes som en kristen region. Dette er ikke acceptabelt i et muslimsk land (...). Landsbyerne var engang beboet af 200 til 300 familier, de fleste kristne. I dag lever der to eller tre kristne familier bor i en landsby (...). De er vogtere af kulturarven og troen dér."

Pakistan: For at retfærdiggøre ægteskab med en 14-årig kristen pige - der forinden var blevet bortført, tvunget til at konvertere til islam og gifte sig med en muslimsk mand - afgjorde Sindh Højesteret i Karachi under en høring i Huma Younus' sag den 3. februar, at mænd kan gifte sig med mindreårige piger, når de er begyndt at menstruere, hvilket er i fuld overensstemmelse med sharia eller islamisk lov. "Vore døtre er utrygge og bliver misbrugt i dette land," bemærkede Humas mor tidligere. "De er ikke sikre noget sted. Vi efterlader dem i skoler eller hjemme, men de bliver kidnappet, voldtaget, ydmyget og tvunget til at konvertere til islam." Ægteskab med mindreårige piger er ulovligt i henhold til Sindhs Lov om Begrænsning af Ægteskab med Børn, hvilken højesteret ignorerede for at støtte muslimerne imod de kristne. I en diskussion af denne hændelse, sagde Napoleon Qayyum, administrerende direktør for Det Pakistanske Center for Lov og Retfærdighed: "En anden kristen pige på 14 år blev for nylig bortført og gruppevoldtaget af nogle muslimske unge (...). Offeret er en elev i 9. klasse og hun blev bortført af fire eller fem drenge på sin vej til et lokalt undervisningscenter den 16. januar 2020. Bortførerne ikke alene voldtog hende, men fik også hendes underskrifter og tommelfinger-aftryk på nogle papirer." Selvom politiet reddede hende, frygter rettighedsaktivisten, at "de mistænkte vil bruge hendes underskrevne dokumenter til at fremlægge en falsk ægteskabsattest og et falskt religiøst konverteringsbrev i et forsøg på at undgå anklager om bortførelse og voldtægt," som han sagde, "er en almindelig fremgangsmåde for muslimer for at forvirre retten og undgå at blive retsforfulgt. Derudover bliver pigerne også tvunget til at afgive falske erklæringer i retten om, at de har ændret deres religion af egen fri vilje og har giftet sig efter eget valg," tilføjede Qayyum. "Piger, der tilhører minoritetssamfund, bukker ofte under for pres og overvejelser over deres familiers sikkerhed, hvilket yderligere har styrket dristigheden af mændene fra majoritetstroen."

Uganda: "Den 20. februar modtog jeg nogle truende beskeder om, at min kirke ville blive ødelagt, fordi den gør muslimer til kristne," fortalte en præst. "Nogle af mine medlemmer er holdt op med at komme i kirken af frygt for deres liv i et muligt muslimsk angreb. At sende den hjælpeløse familie væk er ikke en god idé, men at miste kirkemedlemmer er heller ikke godt. Vi som kirke står i et dilemma." Tidligere var hustruen/moderen i familien konverteret til kristendommen og var begyndt at dele evangeliet med et par af sine børn, som igen delte det med deres ældre søskende. Indenfor et år var alle ni børn i alderen mellem 5 og 20 år konverteret til kristendommen. Men så: "Da jeg delte Kristi kærlighed med min mand," forklarede kvinden, "blev han rasende på mig og reagerede ved at slå og sparke, hvilket skadede mit ribben i venstre side. Jeg blev taget til behandling. Men jeg fortsatte med at bede og dele Jesus med ham. Efter to måneder viste Jesus sig for min mand i en vision, hvilket førte til hans omvendelse til den kristne tro. Derefter holdt han op med at deltage i bønnerne i moskeen." Men da et af deres yngste børn uskyldigt fortalte sin farfar, at familien havde været i kirke, indkaldte hendes fars "vrede far ham til et møde, hvor moskeens ældste og klanledere bestemte hans straf for at have forladt islam. Under sharia (islamisk lov) bliver apostasi ofte straffet med døden," tilføjer rapporten. I stedet flygtede familien til og "søgte tilflugt i kirken," forklarede hans kone, "hvor vi har boet siden december 2019."


Jihad på Valentinsdag

Som det sker hvert år, gjorde flere muslimske lande meget ud af at udsende proklamationer og trusler om straf for enhver, der fejrer Valentinsdag, som islamiske ledere i vid udstrækning fordømmer som en vestlig helligdag med kristne rødder. Dette var for eksempel tilfældet i forskellige regioner i Indonesien, verdens folkerigeste muslimske land: I Aceh advarede regenten af Vest-Aceh om, at "De, der [tages i at] fejre Valentinsdag overtræder islamisk sharia-lov som anvendt i Aceh, og kan straffes med stokkeslag." Tilsvarende "forsøgte Det Indonesiske Ulema-råd [råd for islamiske lærde] i Vest-Java og borgmesteren i Bandung at forbyde fejring af Valentinsdag i alle ældre klasser og gymnasier," mens deres kolleger i Tarakan erklærede Valentinsdag "ulovlig".

På samme måde i Iran: "Den 11. februar i år udsendte Center for Reduktion af og Kontrol med Sociale Skader ved Anklagemyndigheden i Qom en trussel til forretninger, der fremmer 'antikulturelle symboler såsom Valentins-symboler', om, at de ville blive lukket ned i fra en til seks måneder, hvis de ikke holdt inde. Erklæringen fra Anklagemyndigheden gav også befolkningen et telefonnummer at ringe til for at anmelde 'overtrædelser'."




Om denne serie

Selv om ikke alle, og slet ikke de fleste, muslimer er involveret, er forfølgelsen af kristne i den islamiske verden på vej til at nå pandemiske proportioner. Derfor blev "Muslimsk forfølgelse af kristne" til for at opsamle nogle - på ingen måde alle - af de tilfælde af forfølgelse, der kommer op til overfladen hver måned. Den tjener to formål:

  1. At dokumentere det, som mainstream-medierne ikke fortæller om: Den vanemæssige, hvis ikke kroniske, muslimske forfølgelse af kristne.

  2. At vise, at denne forfølgelse ikke er "tilfældig", men systematisk og sammenhængende - at den er rodfæstet i et verdenssyn, der er inspireret af sharia.

Derfor - uanset hvad forfølgelsen handler om, kan den typisk indpasses et bestemt tema, herunder:
- had til kirker og andre kristne symboler;
- seksuelt misbrug af kristne kvinder;
- tvangskonvertering til islam;
- apostasi- og blasfemilove, der kriminaliserer og dødsdømmer dem, der "fornærmer" islam;
- tyveri og plyndring som erstatning for jizya (skat, der forventes betalt af ikke-muslimer);
- den almindelige forventning om, at kristne opfører sig som underkuede dhimmier eller andenklasses "tålte" borgere; og
- simpel vold og mord.
Undertiden er det en kombination.

Fordi disse beretninger om forfølgelse spænder over forskellige etniske grupper, sprog og lokaliteter - fra Marokko i vest til Indien i øst - må det være klart, at én ting alene binder dem sammen: Islam - hvad enten der er tale om streng håndhævelse af den islamiske sharialov eller den herrefolkskultur [supremacist culture], der er affødt af den.




Raymond Ibrahim, specialist i Mellemøsten og islam, er en Shillman Fellow ved David Horowitz Freedom Center og en Associate Fellow ved Middle East Forum.
Hans skrifter publiceres over hele verden og han er bedst kendt for The Al Qaeda Reader (Doubleday, 2007).
Han gæsteforelæser på universiteter, herunder National Defense Intelligence College; giver briefinger til statslige organer, såsom U.S. Strategic Command og Defense Intelligence Agency; og giver ekspertudsagn i islam-relaterede retssager.
Han har også vidnet for Kongressen om de begrebsmæssige fejl, der dominerer den amerikanske debat om islam og om den forværrede situation for Egyptens kristne koptere.
Blandt andre medier, har han optrådt på MSNBC, Fox News, C-SPAN, PBS, Reuters, Al-Jazeera, CBN og NPR.

Han er desuden forfatter til: Crucified Again: Exposing Islam's New War on Christians
og den nyeste bog: Sword and Scimitar, Fourteen Centuries of War between Islam and the West.

(Denne korte biografi er hovedsagelig taget fra Ibrahims egen hjemmeside: RaymondIbrahim.com)






Alle rapporter:

August, 2020
Juli, 2020
Juni, 2020
Maj, 2020
April, 2020
Marts, 2020
Februar, 2020
Januar, 2020
December, 2019
November, 2019
Oktober, 2019
September, 2019
August, 2019
Juli, 2019
Juni, 2019
Maj, 2019
April, 2019
Marts, 2019
Februar, 2019
Januar, 2019
December, 2018
November, 2018
Oktober, 2018
September, 2018
August, 2018
Juli, 2018
Juni, 2018
Maj, 2018
April, 2018
Marts, 2018
Februar, 2018
Januar, 2018
December, 2017
November, 2017
Oktober, 2017
September, 2017
August, 2017
Juli, 2017
Juni, 2017
Maj, 2017
April, 2017
Marts, 2017
Februar, 2017
Januar, 2017
December, 2016
November, 2016
Oktober, 2016
September, 2016
August, 2016
Juli, 2016
Juni, 2016
Maj, 2016
April, 2016
Marts, 2016
Februar, 2016
Januar, 2016
December, 2015
November, 2015
Oktober, 2015
September, 2015
August, 2015
Juli, 2015
Juni, 2015
Maj, 2015
April, 2015
Marts, 2015
Februar, 2015
Januar, 2015
December, 2014
November, 2014
Oktober, 2014
September, 2014
August, 2014
Juli, 2014
Juni, 2014
Maj, 2014
April, 2014
Marts, 2014
Februar, 2014
Januar, 2014
December, 2013
November, 2013
Oktober, 2013
September, 2013
August, 2013
Juli, 2013
Juni, 2013
Maj, 2013
April, 2013
Marts, 2013
Februar, 2013
Januar, 2013
December, 2012
November, 2012
Oktober, 2012
September, 2012
August, 2012
Juli, 2012
Juni, 2012
Maj, 2012
April, 2012
Marts, 2012
Februar, 2012
Januar, 2012
December, 2011
November, 2011
Oktober, 2011
September, 2011
August, 2011
Juli, 2011




Oversættelse: Bombadillo