Han bare "hader kristne"
Muslimsk forfølgelse af kristne: Januar 2020
Af Raymond Ibrahim
Oversættelse af: He Simply “Hates Christians”
Kilde: RaymondIbrahim.com, 30. marts 2020
Udgivet på myIslam.dk: 8. april 2020

Oprindeligt udgivet af Gatestone Institute


Før sin henrettelse sagde pastor Lawan Andimi: "Græd ikke, vær ikke bekymrede, men tak Gud for alt."

I det følgende omtales nogle af de overgreb, som muslimer udsatte kristne for i januar måned 2020; de er ordnet efter tema.


Nedslagtningen af kristne i Nigeria

Under flere separate hændelser fortsatte militante muslimer - hvad enten de var Fulani-hyrder, Boko Haram eller andre terrorister - med at angribe og massakrere kristne.

Som ét eksempel angreb muslimske Fulani-stammefolk på motorcykler fredag den 17. januar en kristen landsby på et tidspunkt, de vidste, at folk samledes på landsbypladsen, stedet, hvor kristne møder ofte foregår. De åbnede ild. "Da folk flygtede ud i den nærliggende busk for at søge dækning, trak angriberne sig tilbage og forlod stedet," forklarede en beboer fra området. "Vi er nedtrykte over disse angreb på vort folk, der ser ud til at være uden ende." To unge kristne piger - Briget Philip, 18 og Priscilla David, 19 - blev dræbt, og mindst tre andre teenagere blev alvorligt såret.

I en anden hændelse i samme uge blev "[m]indst 32 mennesker [inklusive en gravid kvinde] (...) dræbt, og en præsts hus og kirkebygning brændt ned under to natlige angreb [på overvejende kristne regioner] af muslimske Fulani-hyrder i Plateau-staten," bemærker en 30. januar-rapport.

I de tidlige timer af den 20. januar trængte pistolmænd ind i den lutherske Kristi Kirke, hvor dens præst, pastor Dennis Bagauri, boede; de åbnede ild "og dræbte ham om natten, mens alle folk i området lå og sov," bekræftede en lokal.

Henrettelsen af Ropvil Daciya Dalep

Boko Haram (hvis navn nogenlunde betyder "vestlig uddannelse er en synd") frigav en anden henrettelsesvideo. I den ses et maskeret muslimsk barn med en pistol i hånden stående bag et bundet og knælende gidsel, der senere blev identificeret som Ropvil Daciya Dalep, en 22-årig kristen og medlem af Church of Christ in Nations, der blev kidnappet den 9. januar, mens han var på vej til sit universitet, hvor han havde hovedfag i biologi. Efter at have sunget på arabisk og givet ham en anti-kristen svada, fortsætter det muslimske barn med at skyde Ropvil flere gange i baghovedet.

Den 2. januar bortførte islamiske bevæbnede mænd pastor Lawan Andimi, præst i og distriktsformand for Brødrenes Kirke i Nigeria. Efter at terroristerne havde krævet en helt ublu løsesum for hans frigivelse - to millioner euro, som hans kirke og hans familie simpelthen ikke kunne skaffe - halshuggede de denne gifte far-til-ni den 20. januar. Tidligere - i en video fra den 5. januar, som hans bortførere frigav - havde pastor Lawan sagt, at han håbede, at blive genforenet med sin kone og sine børn; men "[h]vis muligheden ikke bliver givet, er det måske Guds vilje. Jeg ønsker, at alle mennesker nær og fjern, kolleger, skal være tålmodige. Græd ikke, vær ikke bekymrede, men tak Gud for alt."

I en erklæring, fremkaldt af alle disse uhindrede drab på kristne, beskyldte Kwamkur Vondip, direktør for de juridiske og offentlige anliggender i Nigerias Kristne Forbund, den muslimsk ledede regering i Nigeria for at være i "hemmelig forståelse" med de islamiske terrorister:

"I lyset af den aktuelle udvikling og de nøjere omstændigheder omkring den igangværende bølge af angreb mod kirken, er det vanskeligt for os at tro, at den føderale regering under præsident Muhammadu Buhari ikke er i hemmelig forståelse med oprørerne for at udrydde de kristne i Nigeria. Dette i betragtning af den meget tvivlsomme ledelse af sikkerhedssektoren, der begunstiger en bestemt religion og region. Er denne skævhed ikke en tilsløring af oprøret? (...) Hvis drabene ikke har religiøse undertoner, hvilket regeringen og dens apologeter hævder, hvorfor retter terroristerne og hyrderne så deres angreb mod de overvejende kristne samfund og kristne ledere?"

Nonstop-massakrerne på kristne, der mødes med straffrihed fra den nigerianske regerings side, fik også biskop Matthew Hassan Kukah fra Sokoto til at udtrykke sin afsky for regeringen i en 3. januar-rapport: "Den eneste forskel mellem regeringen og Boko Haram," sagde han, "er, at Boko Haram har en bombe i hånden." Den nigerianske regering "bruger magtens løftestænger til at sikre islams overherredømme, som derefter styrker ideen om, at det kan opnås ved vold."


Nedslagtningen af kristne andre steder i Afrika

Kenya: Bevæbnede muslimer forbundet med nabolandet Somalias terroristgruppe, Al Shabaab ("ungdommen"), dræbte tre kristne lærere under et angreb på en grundskole i de tidlige timer af den 13. januar; et fjerde offer formåede at overleve.

En anden lokal lærer sagde: "Vi er kede af det og på samme tid bange, fordi vi gøres til mål for at være ikke-lokale regeringsarbejdere, der tilhører den kristne tro." I en diskussion af denne hændelse, tilføjer en separat rapport:

"Dagens angreb kommer på baggrund af en række angreb fra terrorgruppen i de sidste fem uger, som har ført til tabet af i alt 25 menneskeliv (...). Den 6. december 2019 var fire lærere blandt de 11 ikke-lokale kristne passagerer, der blev dræbt (...), da al-Shabaab standsede bussen, de kørte i. De militante adskilte passagererne og dræbte på stedet dem, der ikke kunne recitere den islamiske Shahada."

Den Centralafrikanske Republik: Militante muslimer skød og dræbte to kristne præster, da de rejste sammen i bil efter at have fejret en gudstjeneste juledag. Ifølge 6. januar-rapporten fortsatte "jihadisterne" med at skyde, efter at have myrdet de kristne og således "forhindrede forsøg for at fjerne ligene. Mændene måtte senere begraves på angrebsstedet". Rapporten tilføjer, at den "overvejende kristne Centralafrikanske Republik er blevet hærget af vold siden 2013, da den væbnede islamistiske Seleka-gruppe kortvarigt havde væltet regeringen (...). Kristne samfund er fortsat mål for angreb (...)." I november 2018 blev mere end 40 mennesker dræbt og mange tvunget til at flygte, da medlemmer af en islamistisk milits angreb en kristen mission i Alindao.

Cameroun: "Der går ikke en dag uden angreb på landsbyerne ved Camerouns grænse med Nigeria," klagede biskop Bruno Ateba i en 24. januar-rapport med henvisning til den islamiske terrorgruppe, Boko Harams øgede angreb på kristne landsbyer: "Boko Haram er som dyret i Åbenbaringen, eller en mange-hovedet Hydra - når du afskærer et af dens hoveder, vokser der tilsyneladende bare et andet ud (...). I mit eget bispedømme har der været 13 angreb i de sidste uger." I et af disse angreb, på Helligtrekongersdag, blev en kirke stukket i brand. "Vi undersøger stadig, hvem der stod bag hændelsen, men alt peger på, at det var et terrorangreb." Biskop Barthélemy fortalte også om sine egne oplevelser: "Mit fødested, landsbyen Blablim, eksisterer ikke længere. Terroristerne har myrdet en ung mand i min familie og totalt ødelagt hele landsbyen, inklusive det hus, jeg blev født i. Alle, undtagen syge og ældre, blev tvunget til at flygte til Mora, 16 kilometer væk. Det vil være umuligt nu at køre bomuldshøsten ind."

Egypten: Den 12. januar sneg en muslimsk mand sig op bag en kristen kvinde, der var på vej hjem med dagligvarer, trak hendes hoved tilbage med en hånd fuld af hår og skar hendes hals med en kniv i den anden hånd. Folk i nærheden tilbageholdt manden i al-Wariq, Giza, hvor hændelsen fandt sted. Catherine Ramzi blev i al hast bragt til et nærliggende medicinsk center, hvor hendes hals blev syet med 63 sting; på trods af indledende kraftig blødning formåede hun at overleve. Lægen fortalte hende, at hvis kniven var trængt en millimeter længere ind - hendes nu ødelagte sweatshirt havde givet en vis beskyttelse mod kniven - ville den have nået hendes halsvener og dræbt hende. Under et interview forklarede hun, at hun aldrig havde set manden før. Alt, hvad hun hørte ham sige under overfaldet, var, at hun "fortjente det", fordi hendes "hår var blottet." Han har måske også identificeret hende som kristen, fordi Catherine, som mange koptere, bærer en synlig tatovering af korset på hånden.

I en anden sag den 14. januar, i regionen al-Maraj, forsøgte en anden muslimsk mand at dræbe en kristen mand med en hobbykniv på et offentligt sted. Det lykkedes ham kun at skære en del af kopterens øre af. Efter at Muhammad Awad, 32, var blevet arresteret og spurgt om, hvorfor han forsøgte at myrde Rafiq Karam, 56, indrømmede han, at han ikke kendte ham, men at han bare "hader kristne".


Angreb på kristne kirker

Sudan: Tre kirker - en Sudan Intern kirke, en katolsk kirke og en ortodoks kirke - blev brændt ned samtidigt to gange i løbet af tre uger i staten Blå Nil. Der er mistanke om, at brandstifterne er muslimer fra området. Ifølge en erklæring fra en menneskerettighedsgruppe offentliggjort i Sudan Tribune den 20. januar:

"Om aftenen den 28. december 2019 blev tre kirker i tre forskellige kvarterer stukket i brand (brændt) på samme tid af brandstiftere. Kirkegængerne genopbyggede hurtigt de tre kirker ved hjælp af lokale materialer, som de var før. Men så om aftenen den 16. januar nedbrændte brandstifterne de tre kirker endnu en gang," sagde gruppen (...). [D]e lokale myndigheder gjorde ikke noget for at beskytte kirkerne eller for at efterforske angrebene."

"Denne hændelse er sand. De tre kirker blev stukket i brand to gange på mindre end en måned," bekræftede en lokal præst og tilføjede, at "muslimer i området var oprørte over tilstedeværelsen af ​kirkerne dér, og de er mistænkte i forbindelse med brandene."

Filippinerne: Den 19. januar arresterede politiet to muslimske mænd fra den islamiske terrorgruppe Abu Sayyaf ("sværdsmeden"), før de kunne gennemføre et planlagt bombeangreb mod en katolsk katedral i Basilan, hvilket begge mænd tilstod. Eksplosive materialer - inklusive mere end 3 kilo forskellige slags søm, sprængkapsler, 1,5-volt batterier og ledninger - blev fundet i deres skjulested. Abu Sayyaf var tidligere hjernen bag "en tvillingebombe mod en kirke på den sydlige Jolo-ø i januar 2019, der efterlod mere end 20 mennesker døde."

Egypten: "Sikkerhedsapparatet forhindrede koptere i Faw Bahri (...) i at holde bøn nytårsaften, tirsdag den 31. december, i en lokal kopters hjem. Flere koptere mødtes i bygningen og klagede over at være blevet forbudt at afslutte bønnen," sagde Det Egyptiske Initiativ for Personlige Rettigheder, en tænketank baseret i Cairo med vægt på menneskerettigheder, i en pressemeddelelse 6. januar:

"Bygningen, som sikkerhedstjenesten lukkede og forhindrede bøn inde i, ejes af en kopter i landsbyen og er blevet brugt til gudstjenester i fire måneder [og tilsyneladende tidligere stukket i brand af denne grund]. Sikkerhedstjenesten lovede hurtigt at sikre en byggetilladelse til en ny kirke på et 460 meter stykke jord, der blev købt af kirken for nogen tid tilbage. Alle de nødvendige undersøgelser er blevet foretaget af officielle myndigheder, og en mur blev bygget rundt om grunden. Alt, hvad der mangler for at starte byggeriet, er tilladelserne. Landsbyens nærmeste kirke ligger 10 km væk (...). 3.000 kristne bor i landsbyen og plejede at bede i huset, der blev tilskoddet af sikkerhedstjenesten. Nu venter de alle på, at sikkerhedstjenesten holder sit løfte om at udstede tilladelser til opførelse af en ny kirke."

Det Egyptiske Initiativ for Personlige Rettigheder (EIPR) kritiserede yderligere "gletsjer-tempoet" af Sisi-regeringens hidtil meget anerkendte lov om kirkebygning, der blev vedtaget i september 2016. Mere end "tre år efter dens vedtagelse har loven om kirkebygning ikke kunnet stoppe krænkelserne af de kristne ret til at holde gudstjeneste og håndtere de relaterede sekteriske spændinger (...). [P]rocessen med at bringe kirkernes retslige stilling i overensstemmelse med reglerne bevæger sig i gletsjer-tempo og mangler gennemsigtighed," tilføjede pressemeddelelsen:

"EIPR har dokumenteret mindst 36 tilfælde af sekterisk spænding og vold siden loven om kirkebygning trådte i kraft, og i slutningen af 2019 havde drejede de sig alle om gudstjenester. I samme periode førte indgreb af forskellige statsinstitutioner til lukning af 25 kirker og forbud mod fælles gudstjenester i de omhandlede områder. I mange af disse tilfælde blev der indkaldt til almindelige forsoningsmøder, som førte til aftaler om at lukke kirken mod løfter om at give de nødvendige tilladelser, når papirerne blev officielt indgivet. Men når kirkerne ansøgte om officielle tilladelser, nægtede de statslige organer at give dem eller at tillade dem at holde religiøse gudstjenester eller messe."

Indonesien: Bygningen af Indonesiens Bethelkirkes (GBI, Gereja Bethel Indonesia) Mit Hjem kirke, som der har været lagt planer for siden 2016, blev "brat standset", efter at dens byggetilladelse blev tilbagekaldt. Kirken skulle have betjent 1.200 registrerede kirkegængere. Som reaktion, den 16. januar, opfordrede Indonesiens Amnesty International i en erklæring myndighederne til at annullere deres beslutning om at tilbagekalde tilladelsen:

"Dette er et klart tilfælde af forfølgelse og diskrimination af et religiøst mindretal. Myndighederne i Tanjungpinang har undladt at give nogen juridisk begrundelse for at nægte denne tilladelse og har klart ignoreret forfatningen og deres forpligtelser til at respektere retten til religionsfrihed og sikre lighed i forhold til menneskerettighederne."

I et andet tilfælde i den samme region stoppede muslimer opførelsen af en anden kirke. Ifølge en rapport den 24. januar:

"Den katolske St Josefs Kirke, som blev bygget i 1928, har behov for at blive renoveret og udvidet. Oprindeligt kunne den rumme 100 mennesker, men nu tæller menigheden mere end 700 mennesker. På trods af at den har alle tilladelser, bliver projektet modarbejdet af en lille gruppe unge muslimer, der truer med handling mod den offentlige orden (...). Lokale katolikker er kritiske overfor Karimuns distriktschef, der har bøjet sig for ekstremisterne og vendt sig mod projektet, selvom det har alle de krævede tilladelser."

Selvom områdets kristne havde "forklaret Karimun-embedsmændene, [at] der ikke ville komme noget symbol eller ornament udenfor kirken; at intet kors, ingen statue, intet billede af Maria ville blive synlig udenfor kirken"; og selvom denne beslutning af de kristne blev truffet modvilligt, da det ville få bygningen til at ligne "et motionscenter eller et konferencesal" - så afviste muslimerne stadig kirken.

Frankrig: En mistænkt muslimsk mand blev arresteret for at have skændet en kirke, herunder ved at skrive koranvers på dens vægge. Ifølge en 16. januar-rapport:

"Arrestationen kommer knap et år efter, at en anden kirke i Toulouse, Notre-Dame du Taur, blev vandaliseret af en person, der skrev 'Allah u Akbar' på bygningens døre (...). Kirkeangreb i Frankrig er blevet et stort samtaleemne gennem de seneste år med en rapport fra marts sidste år, hvori det hævdes, at der i gennemsnit er så mange som tre angreb på kirker eller kirkegårde om dagen, med i alt 1.063 tilfælde i 2018."

Under et nyligt angreb "blev menneskelig afføring smurt ind i bønnebøger i en kirke i Tarbes kommune."

Sverige: Efter en række brandangreb på St. Maria syrisk-ortodokse kirke - hvoraf ét blev startet af nogen, der hældte benzin på dens ydre og antændte den - er kirkemedlemmer begyndt at patruljere dens lokaler om natten i håb om at forhindre yderligere angreb. Rapporten fra 10. januar tilføjer, at "angreb på kirker i Sverige i generelt er ret ualmindelige, men at angreb på samfund, der er mål for radikale islamiske sunni-ekstremister, såsom syriske kristne og shia-muslimer, er en sag i landet."


Angreb på apostater og bespottere

Iran: En domstol idømte Ismaeil Maghrebinejad (65), en muslimsk konvertit til kristendommen, tre års fængsel på anklagen om at "fornærme islamisk hellig tro", sagde menneskerettighedsgruppen Middle East Concern i en rapport fra 22. januar. Den kristne blev oprindeligt tiltalt for "propaganda mod staten og fornærmelse af det hellige iranske etablissement", men under "en høring den 22. oktober beskyldte dommeren yderligere Ismaeil for apostasi [dvs. at vende sig bort fra islam, hvilket straffes med døden ifølge visse fortolkninger af islamisk lov] og hævede kautionen fra 10 millioner til 100 millioner toman (ca. 60.000 kr.). Venner leverede pant til dækning af kautionen. Der var yderligere høringer i november (hvor apostasi-sigtelsen blev droppet), december og januar." Den 8. januar blev han fundet skyldig i at "fornærme islamisk hellig tro i cyberspace" - en henvisning til påstanden om, at "Ismaeil havde videresendt en besked sendt til hans telefon, der blev betragtet som en fornærmelse mod den herskende iranske gejstlighed" - og idømt tre års fængsel. Ifølge en menneskerettighedsaktivist, der følger sagen, er dommen "en uforholdsmæssig reaktion på noget så almindeligt. De andre anklager, som Ismaeil står overfor, samt den bortfaldne anklage om frafald, (er) relateret til hans konvertering til kristendommen. Dette viser muligvis den reelle årsag til, at han er tiltalt for noget, som de fleste almindelige iranere gør dagligt."

Pakistan: Muslimer bankede og beskyldte usandt en kristen mand, Shahbaz Masih, 40, for blasfemi, hvilket førte til hans og hans vens arrestation. Ifølge en 14. januar-rapport:

"Hans [muslimske] anklagere, Shahzaib og Ahmad, har uvilje mod ham, fordi han er kristen. Den 27. december omringede de to ham på markedet, trak ham til en nærliggende losseplads, hvor børn samler papir, og bankede [ham dér]. Hans skrig blev hørt af hans ven Ishaq [en moderat muslim], der kom ham til hjælp. På det tidspunkt anklagede angriberne dem begge for blasfemi, for at have brændt sider fra Koranen. Optøjer fulgte, hvorunder en nærliggende moské opfordrede muslimer for at dræbe begge mænd. Da politiet ankom, bragte det de to venner til en politistation, forhørte dem og flyttede dem til et fængsel, hvor de stadig sidder. Menneskerettighedsgrupper bebrejder politiet for at have givet efter ekstremistisk pres og registreret sagen formelt. For deres del truede de radikale med at nedbrænde de kristnes hjem såvel som hjemmet tilhørende den muslimske mand, der var 'skyldig' i at være ven med den kristne. Af denne grund gik de tiltaltes familier i skjul på et ukendt sted."


Udbredt had og vold mod kristne

Egypten: Muslimske elever på en Minya-skole "afviste" Mervat Seifein, en skolelærer, "af den udtrykkelige grund, at hun er kopter," det vil sige kristen, konstaterede en rapport. Efter "en rutinemæssig forfremmelse, hvor hun erstattede den tidligere skoledirektør, der er muslim," protesterede både drenge- og pige- "elever og holdt en sit-in i skolegården, hvor de krævede, at hun blev fjernet." "Vi vil ikke have en kopter!" råbte de. Nogle muslimske lærere sluttede sig til protesterne. Politiet kunne ikke sprede drengenes demonstration i skolegården. "De piger, der demonstrerede mod mig, kender mig ikke," svarede Mervat, "så hvorfor modviljen? Bare fordi jeg er kopter? Den eneste forklaring, jeg kan finde, er, at der har været en fanatisk tilskyndelse mod min forfremmelse, muligvis fra personer, der er rene ekstremister, eller som har interesse i at holde mig ude af denne stilling." Ezzat Ibrahim, en menneskerettighedsaktivist, tilføjede, at en hurtig officiel efterforskning af sagen bør gennemføres:

"Dette er åbenlys religiøs diskrimination. Det vækker minder om hændelsen i den sydlige provins Qena, da islamisterne rejste sig imod udnævnelsen af en koptisk guvernør under det tidligere arabiske forår i 2011, og staten trak udnævnelsen tilbage. Det er katastrofalt, at omkring 50 eller 100 teenagepiger eller -drenge kan pålægge staten deres vilje, og det er lige så katastrofalt, at disse elever blev presset til at gøre det af en gruppe fanatiske islamister. Den positive officielle reaktion på deres urimelige krav er en invitation til yderligere religiøs diskrimination. Den viceminister, der gjorde det, må afskediges."

Bangladesh: Tolv kristne Rohingya-flygtninge fra Myanmar blev angrebet og såret af muslimske Rohingya "på grund af deres tro." (Rohingya er altovervejende muslimer). "[T]idligt mandag [den 27. januar,] angreb [de] os, de kristne. De plyndrede vore huse og bankede mange medlemmer af det kristne samfund. Mindst 12 kristne har fået behandling på forskellige hospitaler og klinikker," fortalte en kristen ved navn Saiful. "Vi blev angrebet på grund af vores tro," insisterede han. "Den 10., 11. og 13. maj sidste år angreb denne samme gruppe terrorister os. De vil have os til at forlade denne lejr. De har angrebet os systematisk." Selvom officielle bangladeshiske rapporter nægtede eller underspillede den religiøse dimension af angrebene, var der andre kilder, som f.eks. Rohingya Kristne Forsamling fra Indien: der bekræftede det. Muslimske Rohingya "angreb hele det kristne samfund i Kutupalong-lejren," sagde gruppen. "Omkring 25 kristne familier blev fordrevet. Det er vinter og meget koldt; ofrene har mange mindreårige børn med sig." Gruppen tilføjede, at menneskeflokke bevæbnet med macheter - "hundreder i mange grupper" - overfaldt og ødelagde hvert eneste kristne hjem om natten.

Irak: Fire kristne humanitære hjælpearbejdere - tre franske, én irakisk - blev kidnappet i Bagdad den 20. januar. Der blev ikke stillet krav om løsepenge. Ifølge rapporten: "De fire forsvandt i en tid med øgede spændinger i Irak efter det amerikanske drone-angreb i Bagdad Lufthavn, der dræbte den iranske general Qassem Soleimani og den højtstående irakiske kommandant, Abu Mahdi al-Muhandis. Angrebet har skabt vrede hos irakiske embedsmænd på tværs af det politiske skel (...). Iransk støttede militsgrupper har også svoret at hævne drabene."

Iran: Myndighederne sløjfede graven af den eneste kristne, der officielt er blevet henrettet for apostasi i den islamiske republik. Som født muslim, konverterede pastor Soodmand til kristendommen før revolutionen i 1979. Han blev arresteret, tortureret og til sidst henrettet for at konvertere fra islam til kristendommen i december 1990. Nu, tredive år senere, er "alt, hvad der er tilbage af præstens umarkerede grav, den jord, under hvilken han engang blev begravet." Hans datter, Rashin Soodmand, der nu lever i Europa, gav udtryk for sin reaktion:

"Som medlem af familien til denne præst og martyr kan jeg sige, at den nylige respektløshed, der blev vist vores fars grav, sårede vore hjerter endnu engang. Vores far blev dræbt grusomt og i strid med loven. De begravede ham på et sted, de kaldte la'anatabad [det forbandede sted], uden vores viden, og gav ikke engang vores familie mulighed for at sige farvel til ham eller se hans livløse krop. I årevis måtte vi rejse til dette fjerne sted for at besøge hans umarkerede grav, og vi fik ikke engang lov til at fremstille en gravsten med hans navn (...). Vi vil appellere til enhver relevant national eller international institution angående denne respektløshed og grusomhed."

Rapporten tilføjer:

"Pastor Soodmand er stadig den eneste iranske kristne, der er blevet henrettet for apostasi efter en officiel retsafgørelse, selvom andre er blevet dømt til døden, heriblandt pastor Mehdi Dibaj og Yousef Nadarkhani. Pastor Dibaj blev til sidst frikendt efter ni års fængsel, men derefter dræbt under mistænkelige omstændigheder fem måneder senere. Hans lig blev fundet dage efter hans forsvinden i en park i en forstad til Teheran, med flere stiksår i brystet. Yousef Nadarkhani blev også til sidst frikendt for sigtelsen, men senere anholdt igen på den nu meget mere almindelige anklage om 'handlinger mod den nationale sikkerhed.' I øjeblikket afsoner han en fængselsdom på 10 år i Teherans Evin-fængsel."




Om denne serie

Selv om ikke alle, og slet ikke de fleste, muslimer er involveret, er forfølgelsen af kristne i den islamiske verden på vej til at nå pandemiske proportioner. Derfor blev "Muslimsk forfølgelse af kristne" til for at opsamle nogle - på ingen måde alle - af de tilfælde af forfølgelse, der kommer op til overfladen hver måned. Den tjener to formål:

  1. At dokumentere det, som mainstream-medierne ikke fortæller om: Den vanemæssige, hvis ikke kroniske, muslimske forfølgelse af kristne.

  2. At vise, at denne forfølgelse ikke er "tilfældig", men systematisk og sammenhængende - at den er rodfæstet i et verdenssyn, der er inspireret af sharia.

Derfor - uanset hvad forfølgelsen handler om, kan den typisk indpasses et bestemt tema, herunder:
- had til kirker og andre kristne symboler;
- seksuelt misbrug af kristne kvinder;
- tvangskonvertering til islam;
- apostasi- og blasfemilove, der kriminaliserer og dødsdømmer dem, der "fornærmer" islam;
- tyveri og plyndring som erstatning for jizya (skat, der forventes betalt af ikke-muslimer);
- den almindelige forventning om, at kristne opfører sig som underkuede dhimmier eller andenklasses "tålte" borgere; og
- simpel vold og mord.
Undertiden er det en kombination.

Fordi disse beretninger om forfølgelse spænder over forskellige etniske grupper, sprog og lokaliteter - fra Marokko i vest til Indien i øst - må det være klart, at én ting alene binder dem sammen: Islam - hvad enten der er tale om streng håndhævelse af den islamiske sharialov eller den herrefolkskultur [supremacist culture], der er affødt af den.




Raymond Ibrahim, specialist i Mellemøsten og islam, er en Shillman Fellow ved David Horowitz Freedom Center og en Associate Fellow ved Middle East Forum.
Hans skrifter publiceres over hele verden og han er bedst kendt for The Al Qaeda Reader (Doubleday, 2007).
Han gæsteforelæser på universiteter, herunder National Defense Intelligence College; giver briefinger til statslige organer, såsom U.S. Strategic Command og Defense Intelligence Agency; og giver ekspertudsagn i islam-relaterede retssager.
Han har også vidnet for Kongressen om de begrebsmæssige fejl, der dominerer den amerikanske debat om islam og om den forværrede situation for Egyptens kristne koptere.
Blandt andre medier, har han optrådt på MSNBC, Fox News, C-SPAN, PBS, Reuters, Al-Jazeera, CBN og NPR.

Han er desuden forfatter til: Crucified Again: Exposing Islam's New War on Christians
og den nyeste bog: Sword and Scimitar, Fourteen Centuries of War between Islam and the West.

(Denne korte biografi er hovedsagelig taget fra Ibrahims egen hjemmeside: RaymondIbrahim.com)






Alle rapporter:

Maj, 2020
April, 2020
Marts, 2020
Februar, 2020
Januar, 2020
December, 2019
November, 2019
Oktober, 2019
September, 2019
August, 2019
Juli, 2019
Juni, 2019
Maj, 2019
April, 2019
Marts, 2019
Februar, 2019
Januar, 2019
December, 2018
November, 2018
Oktober, 2018
September, 2018
August, 2018
Juli, 2018
Juni, 2018
Maj, 2018
April, 2018
Marts, 2018
Februar, 2018
Januar, 2018
December, 2017
November, 2017
Oktober, 2017
September, 2017
August, 2017
Juli, 2017
Juni, 2017
Maj, 2017
April, 2017
Marts, 2017
Februar, 2017
Januar, 2017
December, 2016
November, 2016
Oktober, 2016
September, 2016
August, 2016
Juli, 2016
Juni, 2016
Maj, 2016
April, 2016
Marts, 2016
Februar, 2016
Januar, 2016
December, 2015
November, 2015
Oktober, 2015
September, 2015
August, 2015
Juli, 2015
Juni, 2015
Maj, 2015
April, 2015
Marts, 2015
Februar, 2015
Januar, 2015
December, 2014
November, 2014
Oktober, 2014
September, 2014
August, 2014
Juli, 2014
Juni, 2014
Maj, 2014
April, 2014
Marts, 2014
Februar, 2014
Januar, 2014
December, 2013
November, 2013
Oktober, 2013
September, 2013
August, 2013
Juli, 2013
Juni, 2013
Maj, 2013
April, 2013
Marts, 2013
Februar, 2013
Januar, 2013
December, 2012
November, 2012
Oktober, 2012
September, 2012
August, 2012
Juli, 2012
Juni, 2012
Maj, 2012
April, 2012
Marts, 2012
Februar, 2012
Januar, 2012
December, 2011
November, 2011
Oktober, 2011
September, 2011
August, 2011
Juli, 2011




Oversættelse: Bombadillo