"Kidnappet, voldtaget, ydmyget og tvunget til at konvertere til islam"
Muslimsk forfølgelse af kristne: December 2019
Af Raymond Ibrahim
Oversættelse af: "Kidnapped, Raped, Humiliated, and Forced to Convert to Islam"
Kilde: RaymondIbrahim.com, 16. marts 2020
Udgivet på myIslam.dk: 30. marts 2020

Oprindeligt udgivet af Gatestone Institute


Martyr-dræbt 1. juledag: Islamisk Stat i Nigeria videofilmede slagtningen af 11 kristne

I det følgende omtales nogle af de overgreb, som muslimer udsatte kristne for i december måned 2019; de er ordnet efter tema.


Nedslagtningen af kristne

Nigeria: Islamisk Stat i provinsen Vestafrika offentliggjorde en video med henrettelsen af 11 kristne hjælpearbejdere dagen efter jul. Den korte video viser en kristen, der bliver skudt, efterfulgt af 10 andre, der bliver halshugget af maskerede jihadister, der står bag de bundne gidsler. "Dette budskab er til de kristne i verden," fortæller en mandsstemme i optagelserne. "Dem, I ser foran os, er kristne, og vi vil udgyde deres blod som hævn for de to ærværdige sheiker, muslimernes kalif og talsmanden for Islamisk Stat [der blev dræbt af USA]". Før de blev slagtet bønfaldt fangerne angiveligt forskellige personer, heriblandt Nigerias præsident Muhammadu Buhari, om at redde dem. Buhari, der selv er blevet beskyldt for at have vendt et blindt øje til forfølgelsen af kristne i Nigeria - og endda tilskyndet den - fordømte henrettelserne og tilføjede, at "disse barbariske mordere ikke repræsenterer islam."

En separat rapport citeret af Fox News fandt, at mere end 6.000 kristne er blevet dræbt af islamiske terrorister siden 2015 - tusind af dem bare i 2019. Ifølge rapporten:

"De angriber landsbyer, tvinger landsbyboere fra deres land og bosætter sig på stedet - en strategi, der er sammenfattet med udtrykket: 'Dit land eller dit blod.' I hver eneste landsby er opråbet fra lokalbefolkningen det samme: 'Hjælp os! Fulani kommer. Vi er ikke sikre i vore egne hjem.'"

De nomadiske Fulani-hyrder "søger at erstatte mangfoldighed og forskellighed med en islamistisk ideologi, der med vold påtvinges dem, der nægter at samtykke," kommenterede baronesse Caroline Cox. "Det er - ifølge det nigerianske Repræsentanternes Hus - folkemord. Noget skal ændres - hurtigt. Jo længere tid vi tolererer disse massakrer, jo mere opmuntrer vi gerningsmændene. Vi giver dem 'grønt lys' til at fortsætte med at dræbe."

Kenya: Da væbnede muslimske militante den 6. december havde stoppet og stormet en bus nær den somaliske grænse, gik de videre med at opdele de 56 passagerer i grupper med hhv. muslimer og kristne - efter sigende ved at bede dem om at recitere den islamiske shahada (trosbekendelse); 11 af dem, der ikke ville eller kunne på grund af deres kristne tro, blev ført ud af bussen. "De fik at vide, at de skulle lægge sig på jorden med ansigtet nedad og blev derefter skudt på klos hold," siger en rapport. "De militante befalede derefter bussen at forlade stedet med resten af passagererne." Angriberne handlede tilsyneladende også ud fra, om en passager virkede som en lokal (dvs. sandsynligvis muslim) eller ikke (sandsynligvis kristen). "Størstedelen af befolkningen i denne region er muslimsk," forklarede pastor Nicholas Mutua, en katolsk præst. "De ikke-lokale var kommet fra andre dele af landet, og de ville bestemt have været kristne." "En af de muslimske mænd gav mig somaliske klæder, og da adskillelsen var udført gik jeg til muslimernes side, og straks fik vi besked på at gå [tilbage] i bussen," huskede en overlevende. "Da de lokale var på vej tilbage i bussen, blev der skudt på de ikke-lokale, som var efterladt." Adskillelse af muslimer fra kristne inden nedslagtning af sidstnævnte har længe været modus operandi for islamiske terrorgrupper. I massakren på Garissa Universitet i 2015, da militante slagtede næsten 150 mennesker, forklarede en overlevende, hvordan de islamiske terrorister var brudt ind i en kristen gudstjeneste, havde pågrebet kirkegængerne, og derefter var "fortsat til herberget, hvor de skød enhver, de stødte på, undtagen deres muslimske trosfæller". Et andet vidne sagde, at pistolmændene åbnede døre og spurgte, om folkene indenfor var muslimer eller kristne: "Hvis du var kristen, blev du skudt på stedet. Ved hvert skud af pistolen troede jeg, at jeg skulle dø."

Burkina Faso: Søndag den 1. december stormede islamiske terrorister en kirke, mens der blev holdt gudstjeneste, og åbnede ild; 14 kirkegængere blev dræbt og mange såret. De bevæbnede mænd flygtede på motorcykler efter massakren. En separat rapport, der gennemgår denne hændelse, bringer statistik:

"Burkina Fasos kristne mindretal plejede at leve i relativ fred. Nu, i de sidste to år, er volden mod og forfølgelsen af kristne firedoblet og forventes at stige med [yderligere] 60% (...). Radikale islamiske grupper som Islamisk Stat i Stor-Sahara og andre lokale oprørere har fordrevet næsten en halv million mennesker fra deres hjem. Søndagens angreb kommer efter, at en katolsk præst blev henrettet i februar, fem kristne blev dræbt under et angreb på en gudstjeneste i april, og 13 kristne blev dræbt i et brandangreb mod en kirke og procession i maj. Det seneste angreb skete den 26. oktober, da ukendte bevæbnede mænd stormede en kristen landsby og efter sigende dræbte 12 og bortførte flere andre."

Cameroun: I bare første halvdel af december, "udførte (islamiske militante) en række angreb mod camerounske kristne, der efterlod 7 døde og 21, der blev taget til fange af terrorgruppen." Ifølge rapporten:

"Den 1. december åbnede bevæbnede mænd ild mod en begravelse i Mayo Sava-distriktet i den nordligste del af Cameroun. Fire blev dræbt og tre såret. I et andet angreb den samme dag ransagede militante de kristnes hjem og plyndrede dem for mad og basale fornødenheder. Den næste aften blev yderligere tre mennesker myrdet og en anden såret i endnu en plyndring i landsbyen Zangola. Et par dage senere, den 5. december, søgte militante metodisk efter børn og unge og kidnappede dem. De kom midt om natten og stjal ni piger og tolv drenge i alderen fra 12 til 21 fra deres hjem. Det lykkedes fire af de fangne at flygte. På vej hjem til deres base angreb de Boko Haram-militante landsbyen Tahert, hvor en pige blev såret og en motorcykel stjålet. Næsten 300 mennesker er blevet dræbt af islamiske militante i Cameroun i 2019, hvoraf 80% var civile."

Pakistan: Naveed Masih, en 24-årig kristen mand, blev fundet hængende fra et træ, død, fordi han tidligere havde forhindret muslimske mænd i at chikanere og presse en gift kristen mor til at konvertere til islam. På grund af dette "angreb en flok på 20 mennesker Naveeds hus," siger rapporten. "Flokken slog Naveed og beskadigede mange af familiens ejendele. De advarede yderligere Naveed mod at blande sig i deres bestræbelser på at konvertere den kristne kvinde." To måneder senere blev han lokket til et formodet forsoningsmøde. Da han ankom til mødestedet, "blev han brutalt tortureret og hængt fra et træ som resultat af, at han beskyttede en kristen kvindes tro," mindedes hans far, Herbert: "At bære sin søns døde krop i sine arme er fortvivlende og ubærligt. At gennemføre min søns begravelse tog næsten livet af mig (...). Min familie bliver stadig truet for at få os til at trække sagen mod de skyldige tilbage. Men jeg har intet at tabe nu."

I en separat, men lignende hændelse i Pakistan dræbte to muslimske mænd den kristne teenager Daud ("David") Masih på en fabrik den 14. december, efter først at have misbrugt ham seksuelt. Ifølge en lokal kristen aktivist: "Daud og hans ældre bror begyndte at arbejde på broderifabrikkens nathold for omkring tre måneder siden. De var ekstra familieforsørgere, fordi moren er syg og deres far er daglejer." Uger før mordet havde Masih klaget over "den uetiske adfærd af hans muslimske kolleger." Fordi ejeren af fabrikken så ud til at være ligeglad eller ikke at ville gribe ind, stoppede Masih med arbejdet, indtil ejeren lovede ham beskyttelse. Han blev misbrugt og dræbt samme dag, han vendte tilbage til arbejdet; en af hans mordere er angiveligt ejerens bror. Seneste melding er, at de personer, der er anklaget for forbrydelsen, ikke er blevet arresteret og at de pressede og forsøgte at bestikke ofrets familie til at droppe sagen: "Selvom jeg er en fattig kristen kvinde, vil jeg have retfærdighed for min søn og straf til dem, der dræbte Daud," sagde hans mor. "Jeg vil aldrig gå med til erstatning eller forsoning, da min søn blev dræbt brutalt."


Angreb på kirker

Filippinerne: Under søndagsmessen om aftenen den 22. december detonerede islamiske terrorister en bombe lige udenfor Den Uplettede Undfangelses Katedral i Cotabato, en by på øen Mindanao. 22 mennesker blev såret ved eksplosionen, hvoraf 12 var soldater, der afpatruljerede kirken som led i sikkerhedsforanstaltninger, der blev indført i juletiden. Sognepræst Zaldy Robles, der kaldte det "en fej handling umiddelbart før julefejringen", sagde, at "antallet af ofre ville have været ufatteligt", hvis bomben var nået ind i kirken. Et lignende bombeangreb mod den samme katedral i Mindanao i 2009 dræbte fem mennesker og sårede 34. Hovedparten af Filippinernes muslimske mindretal bor på Mindanao, som har været et arnested for terrorisme i de senere år. Blandt andre angreb blev "Islamisk Stat-tilknyttede terrorister beskyldt for den dobbelte selvmordsbombning mod Vor Frue af Carmels Katedral på Jolo, Sulu-provinsen den 27. januar [2019], der dræbte mindst 22 mennesker og sårede mere end 100. Jolo er en lille ø ved Mindanaos kyst."

Irak: Den katolske Guddommelig Visdoms Kirke i Baghdad, der blev bygget i 1929, blev invaderet dagen efter jul i det, der i en rapport blev beskrevet som et "fjendtligt overtagelsesforsøg": "Detaljer forbliver sparsomme. Sikkerhedsoptagelser af invasionen viser, at en islamisk leder var til stede blandt de indtrængende, der forsøgte at åbne porten og fjerne korset." Senere rapporter afslørede, at kirken "af myndighederne var blevet bestemt til nedrivning sammen med nogle omkringliggende bygninger som en del af et genudviklingsprogram i byen", men at "lokale indbyggere siger, at projektet er drevet af kommercielle og politiske kræfter og ikke tager højde for kirkens betydning for samfundet."

Indonesien: Flere rapporter, der udkom omkring julen, gav udtryk for de vanskeligheder, som kirker oplever i helligdagene. I "Aceh blev kristne tvunget til at fejre jul i et telt", rapporterede BBC den 23. december:

"Kristne i den indonesiske provins Aceh forbereder sig på at fejre jul i midlertidige telte i junglen. Deres kirker blev ødelagt for fire år siden af islamiske vagtværn og politiet. Indonesien - med verdens største muslimske befolkning - har en pluralistisk forfatning, der har til hensigt at beskytte rettighederne af tilhængere af alle de vigtigste trosretninger. Men kirkeledere i Singkil Aceh siger, at de lokale myndigheder forhindrer dem i at genopbygge ...."

I en anden sag forbød myndighederne på den indonesiske ø Sumatra de kristne i at fejre jul i private hjem. Ifølge Sudarto, lederen af et tværkulturelt initiativ: "De fik ikke tilladelse af den lokale regering, da julefejringen og -tilbedelsen blev afholdt i huset tilhørende en af de kristne, der havde været involveret. Den lokale regering hævdede, at situationen ikke var befordrende." Han tilføjede, at forbuddet mod at kristne fejrer jul og nytår "har været i kraft i lang tid [siden 1985]; indtil videre har de i stilhed fejret i et af de kristnes hjem, men de har ansøgt om tilladelse flere gange. Men tilladelsen til at fejre jul blev aldrig givet. Huset, hvor de holdt gudstjeneste, blev en gang brændt ned i begyndelsen af 2000 på grund af modstand fra beboerne."

I en diskussion af endnu en hændelse rapporterede Jakarta Post 1. juledag, at "kristne i Jambi By, Jambi, stadig kæmper for at finde glæde aftenen før den hellige dag, da myndighederne forseglede et antal lokale kirker i byen (...). Flere kristne i regionen blev forfærdede, da de, i stedet for de sædvanlige julebønner og gudstjenester, blev hilst velkommen af en meddelelse, som var hæftet på de lukkede hoveddøre i Guds Forsamlingers Kirke, der informerede dem om, at kirken var forseglet den 24. december. Denne kirke er blandt tre kirker i området, der blev lukket af administrationen i Jambi By efter protester fra lokale muslimske indbyggere, der henviste til manglende byggetilladelser. "Dette er den anden julefejring, der er nedslående for os," sagde pastor Jonathan Klaise juleaften. "Det er en vanskelig situation. Vi har intet andet valg end at komme igennem det (...). Vi kan kun håbe, at vi snart vil blive i stand til at bede i vores kirke."


Angreb på muslimske konvertitter ("apostater") til kristendommen

Uganda: En muslimsk mand med tre koner forlod en af dem og deres tre børn, da han erfarede, at hun var konverteret til kristendommen. Problemerne begyndte for Firenze Namuyiga, 27, da hun tog sin ældste søn, 7 år gammel, med til den kirke, hun hemmeligt var kommet i efter sin konversion i maj. "Om aftenen, da vi var hjemme igen, begyndte min søn at synge nogle af de kristne sange, der blev sunget i kirken," forklarede hun. "Min mand begyndte at spørge mig, hvor sønnen havde fået den slags sange fra, men jeg sagde ikke noget. Han vendte sig derefter mod vores søn, der fortalte, hvad han så i kirken, hvor både mænd og kvinder holdt gudstjeneste sammen i én stor sal. Derefter gik vi i seng uden kommunikation med min mand." Derefter, den 29. november, insisterede hendes mand, Abudalah Nsubuga, 34, på, at hun skulle gå med til fredagsbønnen i moskeen. "Jeg nægtede," sagde hun. "Han begyndte at banke mig med kæppe, slag og spark. Da jeg faldt om, forlod han mig og gik til moskeen. Jeg begyndte at bløde med alvorlig skade på min venstre arm. Den aften kom han ikke tilbage til huset, men sov i huset tilhørende en af sine andre koner." Den næste dag:

"Han kom [hjem] og udtalte [de rituelle islamiske] ord om skilsmisse og truede med at dræbe mig, hvis jeg blev i hjemmet (...). Jeg forlod øjeblikkeligt hjemmet og efterlod alle mine ejendele bag mig (...). Jeg har forsørget mine tre børn ved at vaske folks tøj rundt om i landsbyen. Faktisk er livet ret vanskeligt for mig og børnene. Jeg har indset, at det ikke er let at følge Jesus. Nogle gange tilbringer jeg søvnløse nætter med at tænke på min og mine små børns fremtid, især deres skolepenge."

Iran: Den 20. december idømte Mohammad Moghiseh, lederen af Teherans Revolutionære Domstol, ni muslimske apostater til i alt 45 års fængsel. "Disse konvertitter til kristendommen har gjort indsigelse mod dommen afsagt af Teherans Revolutionære Domstol og afventer endelig appel," hedder det i rapporten. Dagen før domsafsigelsen, den 19. december, beskyldte det amerikanske finansministerium Mohammad Moghiseh og en anden revolutionær dommer for at overtræde loven og krænke religiøse minoriteters og andres rettigheder.


Almindelig mishandling og diskrimination af kristne

Tadsjikistan: En kristen præst, der blev idømt tre års fængsel på beskyldningen om at "synge ekstremistiske sange i kirken og således tilskynde til religiøst had", blev løsladt den 18. december 2020 efter at have afsonet to og et halvt år. I 2017 havde myndighederne lavet razzia mod den protestantiske kirke, Nådens Evangelium, i Khujand. Mange fra menigheden blev slået, mistede deres jobs og mødte andre former for modgang i kølvandet på razziaen mod deres kirke. Pastor Bakhrom Kholmatov, en 43-årig gift far til tre, blev derefter dømt på de førnævnte anklager. Ifølge rapporten:

"Embedsmænd hævdede, at kristne sange, der blev fundet på hans computer samt bogen More Than a Carpenter af Josh McDowell, er 'ekstremistiske materialer'. De påstod, at 'eksperter' i religion bedømt sangene Praise God, O Unbelieving Country, Army of Christ og Our Battle is Not Against Blood and Flesh som 'ekstremistiske med opfordringer til folk om at vælte regeringen.'"

"Jeg vil gerne udtrykke min enorme taknemmelighed til alle de mennesker, der støttede og bad for mig, min familie og min kirke," sagde Kholmatov i en erklæring. "I disse tre år følte jeg jeres bønner, de hjalp mig med at holde stand, de hjalp mine dyrebare kone og børn, de hjalp medlemmerne af min kirke, der blev efterladt uden deres præst, som myndighederne dengang sparkede ud af vores bygning."

Iran: "Det iranske regime er begyndt at slå ned på evangeliske kristne i Iran som forberedelse til julen," rapporterede Al Arabiya 15. december. "Sikkerhedsfolk arresterer rutinemæssigt kristne borgere i juletiden, ifølge 2019-rapporten fra US Commission for International Religious Freedom, der fandt, at regimet arresterede 114 kristne i den første uge af december 2018." Dabrina Tamraz, der oplevede forfølgelse som kristen, før det lykkedes hende at flygte fra den islamiske republik for ni år siden, kastede lys over de kristnes situation ved at fortælle om sine egne oplevelser: "Julefejringer gør det lettere for de iranske myndigheder at arrestere en hel gruppe af kristne på én gang," sagde flygtningen, der for tiden opholder sig i Europa. Under en familie-julesamling i Teheran i 2014 "åbnede min bror døren kun for at blive konfronteret med omkring 30 civilklædte betjente, der masede sig vej ind. De adskilte mænd og kvinder og kropsvisiterede dem. Tre personer, inklusive min far, blev arresteret og tiltalt for at have handlet imod den nationale sikkerhed og evangeliseret." Rapporten tilføjer, at "den iranske regering betragter evangelisering - deling af den kristne tro - som en kriminel handling."

Som et andet eksempel på den forfølgelse og diskrimination, som kristne rutinemæssigt oplever omkring jul, blev det årlige armenske kristne marked ved Teherans Ararat Klub, som skulle være afholdt mellem jul og nytår, annulleret af embedsmænd. Ifølge denne rapport:

"I en situation, hvor økonomien er for nedadgående og erhvervsmarkedet er trægt på grund af den islamiske republiks politik (...), er denne annullering for at forhindre 'kristen propaganda' en irrationel beslutning. Aflysningen af markedet, som er et klart tegn på forskelsbehandling og ulighed, har mødt udbredt kritik i det armenske samfund (...). Hvert år op til julen øges presset på det iranske kristne samfund af forskellige regeringsorganer, herunder ved at arrestere kristne aktivister og hæmme kristne sælgeres forretning, selv dem, der sælger juledekorationer! (...) Kristne landsmænd udsættes for dobbelt diskrimination, enten på arbejdsmarkedet - beskæftigelse, jobposition - eller ved at krænke deres ret til at drive private virksomheder."

Pakistan: "En 14-årig kristen pige fra Zia-kolonien i Karachi, blev kidnappet, tvangskonverteret og gift med en muslimsk mand," rapporterede Asia Times den 3. december. "Vore døtre er i en usikker position og bliver misbrugt i dette land," forklarede moderen til Huma Younus. "De er ikke sikre nogetsteds. Vi efterlader dem i skoler eller hjemme, men de bliver kidnappet, voldtaget, ydmyget og tvunget til at konvertere til islam." Naboer så 8-klasses-eleven blive trukket med magt ind i en bil af tre bevæbnede mænd. "Hun blev kidnappet af Abdul Jabar, en muslim," sagde hendes far. Efter at pigens familie var gået til politiet, sendte Jabar dokumenter til familien over WhatsApp: "Han bad os om ikke at være bekymrede for Huma, da hun nu var hans kone og var trådt ind i islam"; men "konverteringsdokumenterne er falske," sagde moderen og påpegede, at datoen på dokumentet for den 14-åriges påståede konvertering er den samme som datoen for hendes bortførelse. "Min datters liv er i fare. Hun kunne blive tortureret eller dræbt. Jeg beder myndighederne om at bringe min datter tilbage så hurtigt som muligt." "Kristne piger bliver misbrugt og tvangskonverteret," sagde fader Saleh Diego, direktør for den katolske Kommission for Retfærdighed og Fred i Karachi, under en diskussion af denne seneste hændelse:

"Kidnapperne misbruger religion som motiv og ødelægger livet for hundreder af unge piger fra det marginaliserede kristne samfund (...). Huma skal bringes tilbage uden yderligere forsinkelse. Denne uetiske og ulovlige praksis skal også stoppes og kidnapperne af Huma og andre piger skal stilles for en domstol og straffes for deres forbrydelser."

Indtil videre har politi og domstole stort set ikke reageret. "Bortførelse med henblik på tvangskonvertering og ægteskab er et stort emne i Pakistan," slutter Asia Times. "De fleste af ofrene er kristne og hinduistiske piger og unge kvinder, der bliver tvunget til at gifte sig mod deres vilje mod meget ældre muslimske mænd."

FN: Ifølge en rapport fra CBN News den 4. december er "kristne syriske flygtninge (...) blevet forhindret i at modtage hjælp fra FN's flygtningeagentur (...) af muslimske FN-ansatte i Jordan." En af flygtningene, Hasan, en syrisk konvertit til kristendommen, forklarede, at muslimske FN-ansatte i lejren "vidste, at vi var muslimer som var blevet kristne, og de behandlede os med forfølgelse og hån. De lod os ikke komme ind på kontoret. De ignorerede vores anmodning." "Hasan og hans familie lever nu i skjul," tilføjer rapporten, "bange for, at de vil blive arresteret af jordansk politi eller endda blive dræbt. Konvertering til kristendommen er en alvorlig forbrydelse i Jordan." Timothy, en anden jordansk muslimsk konvertit til kristendommen, bekræftede: "Af alle FN's embedsmænd [må være i Jordan], er de fleste af dem, 99 procent, muslimer, og de behandlede os som fjender." I en gennemgang af dette emne, uddybede Paul Diamond, en britisk menneskerettighedsadvokat:

"Vi har denne absurde situation, hvor et projekt er etableret for at hjælpe syriske flygtninge og de mennesker, der er mest i nød - og hvor kristne, der har været udsat for 'folkemord', ikke engang kan komme ind i FN's lejre for at få mad. Hvis man går derhen og siger: jeg er kristen eller konvertit, vil de muslimske FN-vagter hindre dig i at komme ind og grine af dig og håne dig og endda true dig (...) [og sige:] 'Du skulle ikke være konverteret. Du er en idiot for at konvertere. Du ligger, som du selv har redt,' eller noget i den retning."




Om denne serie

Selv om ikke alle, og slet ikke de fleste, muslimer er involveret, er forfølgelsen af kristne i den islamiske verden på vej til at nå pandemiske proportioner. Derfor blev "Muslimsk forfølgelse af kristne" til for at opsamle nogle - på ingen måde alle - af de tilfælde af forfølgelse, der kommer op til overfladen hver måned. Den tjener to formål:

  1. At dokumentere det, som mainstream-medierne ikke fortæller om: Den vanemæssige, hvis ikke kroniske, muslimske forfølgelse af kristne.

  2. At vise, at denne forfølgelse ikke er "tilfældig", men systematisk og sammenhængende - at den er rodfæstet i et verdenssyn, der er inspireret af sharia.

Derfor - uanset hvad forfølgelsen handler om, kan den typisk indpasses et bestemt tema, herunder:
- had til kirker og andre kristne symboler;
- seksuelt misbrug af kristne kvinder;
- tvangskonvertering til islam;
- apostasi- og blasfemilove, der kriminaliserer og dødsdømmer dem, der "fornærmer" islam;
- tyveri og plyndring som erstatning for jizya (skat, der forventes betalt af ikke-muslimer);
- den almindelige forventning om, at kristne opfører sig som underkuede dhimmier eller andenklasses "tålte" borgere; og
- simpel vold og mord.
Undertiden er det en kombination.

Fordi disse beretninger om forfølgelse spænder over forskellige etniske grupper, sprog og lokaliteter - fra Marokko i vest til Indien i øst - må det være klart, at én ting alene binder dem sammen: Islam - hvad enten der er tale om streng håndhævelse af den islamiske sharialov eller den herrefolkskultur [supremacist culture], der er affødt af den.




Raymond Ibrahim, specialist i Mellemøsten og islam, er en Shillman Fellow ved David Horowitz Freedom Center og en Associate Fellow ved Middle East Forum.
Hans skrifter publiceres over hele verden og han er bedst kendt for The Al Qaeda Reader (Doubleday, 2007).
Han gæsteforelæser på universiteter, herunder National Defense Intelligence College; giver briefinger til statslige organer, såsom U.S. Strategic Command og Defense Intelligence Agency; og giver ekspertudsagn i islam-relaterede retssager.
Han har også vidnet for Kongressen om de begrebsmæssige fejl, der dominerer den amerikanske debat om islam og om den forværrede situation for Egyptens kristne koptere.
Blandt andre medier, har han optrådt på MSNBC, Fox News, C-SPAN, PBS, Reuters, Al-Jazeera, CBN og NPR.

Han er desuden forfatter til: Crucified Again: Exposing Islam's New War on Christians
og den nyeste bog: Sword and Scimitar, Fourteen Centuries of War between Islam and the West.

(Denne korte biografi er hovedsagelig taget fra Ibrahims egen hjemmeside: RaymondIbrahim.com)






Alle rapporter:

Maj, 2020
April, 2020
Marts, 2020
Februar, 2020
Januar, 2020
December, 2019
November, 2019
Oktober, 2019
September, 2019
August, 2019
Juli, 2019
Juni, 2019
Maj, 2019
April, 2019
Marts, 2019
Februar, 2019
Januar, 2019
December, 2018
November, 2018
Oktober, 2018
September, 2018
August, 2018
Juli, 2018
Juni, 2018
Maj, 2018
April, 2018
Marts, 2018
Februar, 2018
Januar, 2018
December, 2017
November, 2017
Oktober, 2017
September, 2017
August, 2017
Juli, 2017
Juni, 2017
Maj, 2017
April, 2017
Marts, 2017
Februar, 2017
Januar, 2017
December, 2016
November, 2016
Oktober, 2016
September, 2016
August, 2016
Juli, 2016
Juni, 2016
Maj, 2016
April, 2016
Marts, 2016
Februar, 2016
Januar, 2016
December, 2015
November, 2015
Oktober, 2015
September, 2015
August, 2015
Juli, 2015
Juni, 2015
Maj, 2015
April, 2015
Marts, 2015
Februar, 2015
Januar, 2015
December, 2014
November, 2014
Oktober, 2014
September, 2014
August, 2014
Juli, 2014
Juni, 2014
Maj, 2014
April, 2014
Marts, 2014
Februar, 2014
Januar, 2014
December, 2013
November, 2013
Oktober, 2013
September, 2013
August, 2013
Juli, 2013
Juni, 2013
Maj, 2013
April, 2013
Marts, 2013
Februar, 2013
Januar, 2013
December, 2012
November, 2012
Oktober, 2012
September, 2012
August, 2012
Juli, 2012
Juni, 2012
Maj, 2012
April, 2012
Marts, 2012
Februar, 2012
Januar, 2012
December, 2011
November, 2011
Oktober, 2011
September, 2011
August, 2011
Juli, 2011




Oversættelse: Bombadillo