"Brændt til ukendelighed"
Muslimsk forfølgelse af kristne: Oktober 2019
Af Raymond Ibrahim
Oversættelse af: "Burned beyond Recognition"
Kilde: RaymondIbrahim.com, 20. januar 2020
Udgivet på myIslam.dk: 29. januar 2020

Oprindeligt udgivet af Gatestone Institute


Politi angriber og fjerner kristne fra Algeriets største kirke i Tizi-Ozou, hvorfter de forsegler den.

Følgende er nogle af de overgreb, som muslimer udsatte kristne for i oktober måned 2019; de er ordnet efter tema:


Nedslagtningen af kristne

Uganda: En muslimsk menneskehob satte ild til hjemmet af den tidligere muslim, Ali Nakabale, 36, fordi han var konverteret til kristendommen. Fire af hans familiemedlemmer - inklusive hans to børn, en 6-årig søn og en 9-årig datter - blev brændt til døde i flammerne. Hans kone, der blev rasende over at få at vide, at Ali var blevet kristen, fremkaldte angiveligt brand-angrebet. "Jeg havde netop besøgt min tante kun for at modtage den sørgelige nyhed, at vores hus var blevet brændt," forklarede Nakabale. "Da jeg kom hjem, fandt jeg huset ødelagt af en ild, der også brændte mine fire familiemedlemmer, inklusive mine to børn." Hans mor og stedfar blev også dræbt i infernoet. "Da jeg ankom til ligkapellet, fandt jeg deres kroppe brændt til ukendelighed." "Vi så ild komme ud af Hamidahs hus ledsaget muslimers højlydte sang, der lød: 'Allah Akbar [Gud er større],'" rapporterede en nabo. Tidligere, da hans kone opdagede, at han og hans søn var blevet kristne, slog hun drengen. Den "samme dag trådte min kone ud af ægteskabet og forlod hjemmet," sagde Ali. "Vi blev bange, fordi vi vidste, at vore liv var i fare."

Egypten: To kristne mænd blev dræbt af muslimske mænd ved to forskellige lejligheder. Først, ifølge en rapport:

"Venner af en 40-årig egypter, der konverterede fra islam til kristendommen, mener, at hans for tidlige død den 4. oktober er knyttet til adskillige trusler, han modtog fra sin familie om, at de ville dræbe ham for hans ændring af religion. Før Amr Hussein Mohamed El-Sayeh døde, tilsyneladende henrettet med elektricitet i sit hjem, fortalte han flere venner, at hans onkel i juli havde meldt ham to gange til Alexandria-politiets sikkerhedsdirektorat for hans 'apostasi'. Han fortalte også sine venner, at da han forsøgte at tale med sin kone om sin nyfundne tro, fortalte hun det til deres familie, hvilket fik dem til hele tiden at plage og fornærme ham."

Amr var en al-Azhar-kandidat og underviste i islamiske studier, før han i april 2019 blev døbt og tog navnet "George", et faktum, der særligt forurettede hans slægtninge: "Hans familie begyndte at modgå ham og fornærme ham; de kunne ikke forstå, at Amr var en al-Azhar-studerende og kandidat fra Fakultet for Islamiske Studier, og alligevel konverterede han til kristendommen," sagde en ven. Efter at hans onkel havde meldt ham til myndighederne, fik Amr/George lavet "en tatovering på højre håndled, hvilket udløste hans families vrede mod ham." En række mistænkelige omstændigheder omgiver yderligere hans sag: en hospitals-kilde så blå mærker på hans ansigt og nakke, hvilket blev anset for uforeneligt med den officielle dødsårsag (elektrisk stød); han fik ikke en rituel afvaskning - som er almindelig for både muslimer og kristne - efter sigende fordi "kropsvaskerne fik at vide, at han skulle behandles som en "apostat"; hans muslimske familie holdt heller ikke en begravelse for ham, idet de i stedet valgte at begrave ham på en velgørenheds-kirkegård for de fattige. Hans vens afsluttende tanker:

"[Han] var en meget modig mand (...). Han udfordrede sin familie for sin tro på Jesus Kristus. Han vidste, at hans familie ville dræbe ham når som helst, men han frygtede ikke døden. Han beholdt tro indtil sit sidste åndedrag og nægtede at afsværge sin nye tro. Han blev gjort til martyr i Jesu Kristi navn."

I en anden sag: efter at seks muslimske mænd havde banket ham, døde Maged Fathi, en født koptisk kristen, af sine sår på et hospital og efterlod sig fem børn. Hans nabo, et øjenvidne, forklarede, hvad der skete:

"Mageds søn kom bærende på døde kyllinger, og én faldt ved siden af det (muslimske) hus. Den muslimske mand slog drengen i ansigtet med den døde kylling. Maged hørte sin søn skrige højt og kom hurtigt ud af huset. Han forsøgte at forsvare sin søn, men morderen [og fem andre muslimske medskyldige] slog Maged i hovedet med en knippel og sårede ham også med en kniv."

Ibrahim Abdu Zaid blev efter sigende radikaliseret i nabolandet Libyen; han blev hørt tilskynde muslimske trosfæller med ordene om, at de var "nødt til at dræbe kristne."

Nigeria: Blandt de kristne, der blev dræbt af muslimske Fulani-hyrder i oktober - inklusive 13 i Plateau-staten alene - var Bartholomew David, 23. Ifølge Enoch Barde, en lokal: "Da han kom tilbage [efter at have sat sin søster af på togstationen] gav han en dame et lift til Akilbu, og på vejen stoppede kidnapperne dem, tog dem inde i bushen og dræbte ham med skud, og pigen stak af. Pigen sagde, at hyrderne kidnappede dem, fordi de var kristne. Hun fortalte politiet det samme." Kidnapningen af kristne i regionen er øget voldsomt, tilføjede Enoch: "I de fleste tilfælde slipper kun nogle få kvinder eller piger, der er heldige, fra de tøjlesløse kidnappere. Og til tider vil kidnapperne voldtage kvinderne og pigerne, før de lader dem gå."

I en anden sag, den 3. oktober, kidnappede muslimske Fulani-hyrder seks kristne kvindelige studerende og to lærere fra et kristent drevet gymnasium. Sidst oplyst var de otte kvinder i stadig i fangenskab. En uge senere "førte et andet angreb i det samme område til drab på en baptist-kvinde og kidnapning af fire andre fra den samme kirke."

I en anden hændelse lemlæstede Fulani-hyrder bevidst Grace Zeku Gboogyo, en kristen kvinde, ved at skære hendes hånd af. Hun var alene på sin gård, da terroristerne trængte ind i landsbyen. Ifølge en kilde tæt på Grace: "Hendes angribere sagde, at hun skulle lægge hånden på en træstub, før de skar den af." Kilden tilføjede, at der også var machete-sår på hendes hoved.

Cameroun: Under et angreb søndag den 20. oktober dræbte mistænkte radikaliserede muslimske Fulani-hyrder Benjamin Tem, 48, der arbejdede som bibeloversætter til aghem-sproget, der tales i det nordlige Cameroun. To måneder tidligere dræbte muslimske Fulani-hyrder Angus Fung, også bibeloversætter. Tem blev myrdet i sit hjem og efterlader sig fem børn.


Forfølgelse af apostater og bespottere

Iran: Under et kort retsmøde blev ni kristne idømt fem års fængsel "for at forlade islam", ifølge en 21. oktober-rapport. Christian Solidarity Worldwide blev også citeret for "i de stærkeste vendinger", at fordømme de afsagte domme over de kristne:

"Endnu en gang fremgår det klart af retssagens korthed og af den præsiderende dommers rapporterede manglende interesse, at en behørig rettergang ikke blev givet. Og dommeren var ikke upartisk. Anklagerne mod disse kristne er overdrevne, helt ubegrundede og udgør en kriminalisering af en religion, som den iranske forfatning angiveligt anerkender."

Kenya: En 22. oktober-rapport opsummerede de lidelser, som en tidligere muslimsk familie med otte børn måtte igennem, efter at de konverterede til kristendommen. Områdets muslimer begyndte at overvåge deres bevægelser kort efter, at familien holdt op med at komme i moskeen. Så en nat "[v]ed omkring midnatstid hørte jeg støj tæt på huset," sagde Ibrahim Juma, faderen. "Da jeg kiggede ud gennem vinduet, så jeg mere end seks personer med masker, der nærmede sig mit hus, og jeg vidste, at vi slet ikke var sikre. Jeg vækkede hurtigt mine børn, og vi flygtede ud af bagdøren." Huset blev tilsyneladende fyldt med gas, inden det blev stukket i brand. "Børnenes skolebøger og deres uniformer blev alt sammen ødelagt. Vores fire-værelses hus blev fuldstændigt ødelagt; sengetøj og andre værdigenstande, som var en enorm sum penge værd, blev ødelagt af ilden." Ifølge moderen: "Mine to grundskolebørn spørger altid, hvad den familie gjorde galt, som forårsagede afbrændingen af huset, samt om at flytte fra et sted til et andet. Jeg tier altid stille eller fortæller dem kun, at det snart bliver bedre, og at Gud vil sørge for os. Nogle gange græder jeg hele natten, når jeg tænker tilbage på det spor af ødelæggelse, vi har bag os." Familien er siden flyttet tre gange, og har nogle gange levet under elendige forhold. "Det har været meget vanskeligt med mine børns skolegang - vi er konstant på farten, hvilket har haft negativ indflydelse på uddannelsen af mine fem børn i skolen," fortsatte moderen. "Vi er begyndt at modtage korte telefonbeskeder fra vores muslimske slægtninge, der forlanger, at vi vender tilbage til islam, hvis livet skal gå godt for os." Sidste oplysninger er, at de stadig modtager trusler for at have forladt islam.

Indonesien: På trods af at hun var diagnosticeret med skizofreni, blev en kristen kvinde retsforfulgt for "blasfemi" mod islam, for hvilket maksimumstraffen er fem års fængsel. Ifølge 11. oktober-rapporten:

"[V]idner sagde i retten, at tiltalte Suzethe Margaret - en kristen kvinde, der boede i Bogor, en forstad i Jakarta - bragte en lille hund med ind i en lokal moské på udkig efter sin mand. Margaret beskyldte moskeen for at konvertere ham til islam, så han kunne gifte sig med en anden kvinde. Hun havde sine sko på, og sparkede en moské-vagt, da hun blev bedt om at forlade stedet. Dommerne beordrede retssagen lukket for offentligheden, fordi den tiltalte havde et psykosocialt handicap. Margaret har paranoid skizofreni ifølge en psykiatrisk undersøgelse på to hospitaler i Jakarta i 2013."

I Indonesiens straffelov (artikel 44) hedder det, at enhver, der begår en kriminel handling på grund af en mental helbredstilstand, ikke kan holdes ansvarlig, men snarere skal "anbringes på et sindssygehospital" i højst et år. Uanset hvad, så sagde selv Indonesiens vicepræsident Jusuf Kalla - som også er formand for Det Indonesiske Moskéråd - at Margarets handling med at "bringe en hund ind i en moské var klart blasfemisk."


Angreb på kirker

Algeriet: Myndighederne forseglede yderligere tre kirker, hvoraf to var blandt landets største. Den 14. oktober underrettede myndighederne Makouda-kirken om, at den ville blive lukket dagen efter. Da den 15. oktober kom, fyldte kirkegængere fra den mere end 500-personer store menighed kirken i en fredelig protest, hvilket fik myndighederne til at slå og med magt trække dem ud og forsegle kirken.

Timer senere gik myndighederne i gang med at forsegle en kirke, som ikke alene er Algeriets største kirke, men også den største kirke vest for Nilen i Egypten: Den Protestantiske Kirke for Det Fulde Evangelium i Tizi-Ozou, der tjente ca. tusind kirkegængere. Da de hørte om planerne om at lukke den, skyndte nogle hundrede kristne troende sig til stedet og fyldte kirken i protest. Ifølge rapporten: "Nogle af dem, der bad om Guds indgriben, var i tårer ved ankomsten af politiet, som slog og slæbte nogle af de kristne ud af kirkerummet (...). Politiet tvang dem ud og trak nogle kvinder i håret, og da pastor Chalah og andre kristne mænd prøvede at gribe ind, sparkede betjentene dem og slog dem med stave, sagde præsten. Han fik lettere skader." Inden da havde kirken eksisteret og været lovlig siden 1996. "Det har været 23 år, hvor vi har eksisteret fuld åbenhed," sagde pastor Chalah, "hvorfor vente til i dag med at gøre dette? Lad alle vide, at vi er blevet slået og mishandlet, også vore søstre, i vore egne lokaler af én eneste grund - vores kristne tro. Og fordi dette er årsagen til vores smerte, er vi stolte af det. Han forklarede også situationen i en kort video:

"… Jeg deler med jer vore bekymringer og de udfordringer, vi står overfor hver dag. Jeg vil gerne gøre jer opmærksom på det faktum, at 11 kirker er blevet lukket af de algeriske myndigheder. Vi er bekymrede over situationen, fordi vi ikke ved, hvor langt dette vil gå, og hvad der er vores myndigheders hensigter (...) [S]ituationen er kritisk. Del venligst denne meddelelse så meget som I kan."

Den næste dag, den 16. oktober, forseglede myndighederne Tafath-kirken, der tjente omkring 150 troende. Det var den tolvte kirke, der blev lukket i lige så mange måneder i Algeriet; otte af dem blev forseglet i september og oktober alene.

I en diskussion af disse igangværende lukninger, sagde pastor Benzid, en anden kristen leder i Algeriet: "Jeg ville aldrig have troet, at tilbedelsessteder en dag kunne blive invaderet af folk fra sikkerhedstjenesten med deres våben foran børn, kvinder, ældre og unge (...). Det er ufatteligt og uacceptabelt i det 21. århundrede at se en sådan scene udspille sig i et tilbedelsessted og foran pacifistiske mennesker."

Egypten: Søndag den 13. oktober "fejede en massiv brand gennem en større koptisk kirke i en forstad til Cairo, der forårsagede store skader, men ingen tab af menneskeliv." Online-billeder og -videoer af St. George Kirke i Helwan - der betragtes som en af de største og ældste kirker tilhørende den koptiske ortodokse kirke - bekræfter, at den var "blevet fuldstændig ødelagt," for at citere biskop Bishara. "Den gamle træbygning brændte meget hurtigt ned, og ilden ødelagde alt indeni, selv før brandmændene ankom (...). Vort tab er stort. Vi har mistet en betydelig historisk bygning, og vi kan ikke genopbygge noget lignende," sagde fader Andrew, der selv har tjent i kirken i tre årtier.

Tre dage efter branden, den 16. oktober, brød en anden brand ud i en anden St. George Kirke, denne gang i Mansoura (billeder her og her). "Ilden åd fuldstændigt trækapellet op," hedder det i rapporten. Fem mennesker - hvoraf to brandmænd - blev såret i infernoet.

Indledende rapporter fra de egyptiske myndigheder gav udtryk for, at begge brande syntes at være ulykker opstået i forbindelse med elektriske svigt eller kredsløbssvigt, ikke forårsaget af brandstiftelse. Der er ikke siden udsendt nogen endelig og afgørende rapport om nogen af brandene. Den almindelige mening blandt kristne er dog, at brandene var "ikke en tilfældighed." Ifølge fader Samuel fra Mansoura-kirken: "Ilden startede fra træloftet i den tilstødende hal." Videooptagelser, tilføjede han, viste, at noget fra markedspladsen bag kirken blev kastet ned på dens tag. En anden gejstlig i den samme kirke, der også er professionel ingeniør, sagde:

"Da vi byggede kirken, designede vi de elektriske kredsløb på den bedst mulige måde, og vi sørger for at slukke for alt, når vi ikke til stede. Desuden er el-distributionspanelet udstyret med enheder til beskyttelse mod for stærk strøm og for høj spænding." En lokal kilde, der talte på betingelse af anonymitet, tilføjede, at sikkerhedstjenesterne kort tid før brandene havde kontaktet flere kirker og bedt dem om at sikre, at deres overvågningskameraer var i funktionsdygtig tilstand: "Det tyder på," postulerede han, "at den nationale sikkerhedstjeneste havde oplysninger, der pegede i retning af, at nogle kirker i Egypten ville blive angrebet."

I en anden, men muligvis forbundet hændelse blot to uger før den første brand, udsendte Ali Batehk - en leder af det egyptisk grundlagte Muslimske Broderskab, der i øjeblikket lever i eksil i Tyrkiet - en lydoptagelse, der erklærede: "Vi vil få præsidentposten i Egypten igen. Vi vil også forberede noget til at ramme kirkerne og klostrene. (...) Vi forbereder noget, der vil sætte de kristne i brand."


Forbud mod bibler og kors

Tyrkiet: Den 3. oktober, før og under en Europa League fodboldkamp mod et tysk hold fra Mönchengladbach, fjernede politiet i Istanbul flag og bannere tilhørende holdets fodboldfans, fordi de bar et kors-symbol, som er en del af det tyske holds logo (et våbenskjold med et sort kors på gul baggrund). Det tyske hold og dets fans fortalte også om generel chikane fra de muslimske myndigheders side, fordi de bar deres sædvanlige kristne symboler under deres ophold i Tyrkiet. Som reaktion på dette, sagde den tyske sportsdirektør Max Eberl:

"Det gør mig ekstremt trist, at vi har forhold i Europa i 2019, hvor politiet kan diktere hvilke flag, der kommer ind på stadion. Denne regel findes ikke (...). [Der blev] chikaneret fra starten (...). For mig, er disse bizarre og groteske billeder og scener, som ikke længere forventes i Europa i disse dage. Det har intet at gøre med Europa Cup fodbold. Dette er et politidiktatur."

Saudi-Arabien: Den 14. oktober, cirka to uger efter, at Saudi-Arabien havde annonceret, at det lancerede et nyt visumprogram, designet til at fremme turismen, udsendte Barnabus Fund en erklæring, der lød,

"… Kristne besøgende skal [stadig] være opmærksomme på, at visning af en bibel offentligt eller det at tage mere end én bibel med ind i landet, kan bringe dem i fare for anholdelse. I de nye regler for turister hedder det, at en bibel må bringes ind i landet, forudsat at den kun er til personlig brug. Bibler må ikke vises offentligt, og enhver, der tages i færd med at medbringe et stort antal bibler, vil blive udsat for 'strenge straffe'."

Erklæringen fortsatte med at forklare, at åbenlyst praktiseret kristendom er forbudt i Saudi-Arabien:

"Der er hundredtusinder af kristne fra andre lande, såsom Filippinerne, andre dele af Asien eller afrikanske lande, som lever og arbejder i Saudi-Arabien. Men de er nødt til mødes i private hjem for at tilbede og risikerer chikane, arrestation og udvisning, hvis de bliver taget i at gøre det. Saudiske borgere, der konverterer til kristendommen, risikerer at blive henrettet af staten for apostasi, hvis deres omvendelse bliver kendt."


Generel dæmonisering og forfølgelse af kristne

Tyrkiet: Ifølge top-hemmelige dokumenter, som Nordic Monitor, en NGO, er kommet i besiddelse af, så udarbejdede "Tyrkiets Nationale Sikkerhedsråd (MGK) i hemmelighed planer om at fabrikere en trussel, som angiveligt skulle være kommet fra kristne missionærer, for at skabe frygt. Alt sammen som del af social engineering." Uddrag af rapporten følger:

"En undersøgelse af de top-hemmelige dokumenter afslører, hvordan de lovlige aktiviteter af kristne trosgrupper som katolikker, ortodokse og protestanter i Tyrkiet blev præsenteret som nationale sikkerhedstrusler mod den tyrkiske stats bæredygtighed og levedygtighed. Den viser, hvordan den magtfulde institution, der er med til at forme politikker i Tyrkiet, betragter Den Europæiske Union som et kristent projekt, og giver bud på landsdækkende foranstaltninger til at slå ned på kristne i Tyrkiet (...). Dokumenterne bekræfter, at den tyrkiske stat profilerede snesevis af kristne grupper i Tyrkiet og i udlandet, foreslog kontroversielle foranstaltninger til at standse deres arbejde og instruerede alle regeringsorganer, herunder militæret, politiet og efterretningstjenesten, til at overvåge og forpurre deres projekter. Hvad mere er: den tyrkiske dommer, der gennemgik dokumenterne (...) fra den kriminelle efterforskning af mistænkte, som var involveret i udformningen af den hemmelige politik, der førte til mord og angreb på kristne i Tyrkiet, blev vilkårligt afskediget og senere arresteret af præsident Recep Tayyips Erdogans islamistiske regering.

Pakistan: Biskop Samson Shukardin fra Hyderabad gav en beskrivelse af de lidelser, som kristne oplever i Pakistan, under et interview, der blev offentliggjort den 4. oktober. Uddrag følger:

"Mange mindretal giver deres børn islamiske navne, så de ikke bliver udskilt som kristne og bliver potentielle mål for diskrimination i grundskoler eller på gymnasier eller på universitetsniveau (...). I mange tilfælde udsættes minoritetsstuderende for overgreb i offentlige skoler (...). Mindretallene betragtes som vantro, og de skildres negativt i lærebøgerne, som fremmer fordomme mod mindretal. Fundamentalisterne mener, at islam er den eneste komplette religion - at frelse kun findes i Koranen som den sidste hellige bog (...). De fleste af minoriteterne, og især kristne, er bange for angreb og forfølgelse (...). Hvis Vesten slår til mod muslimer et eller andet sted i verden, vil rasende fundamentalister i Pakistan ofte angribe kirkerne (...). Muslimer tror, at hvis de konverterer én person til islam, så fortjener de evigt liv. Hvis en indledende indsats mislykkes, går folk over til kidnapning (...). Kidnapninger og tvangsægteskaber er mest udbredte i landdistrikterne, hvor folk har ringe uddannelse."

Separat: Ifølge en 25. oktober-rapport var der i de tre måneder: juli, august og september 2019, 43 dokumenterede tilfælde af forfølgelse af kristne: "Disse sager omfattede kidnapninger, voldtægter, tvangskonverteringer til islam, diskrimination og flere religiøst motiverede mord (...). I begyndelsen af september torturerede politiet Amir Masih, en 28-årig kristen gartner i Lahore, til døde." I en anden sag blev en kristen teenager og elev på en statslig grundskole for piger bortført og konverteret til islam af skolens rektor. Ifølge pigens mor:

"Den dag gik mine to døtre i skole, men kun én vendte hjem. Da vi gik til skolen for at finde Faiza, afslørede rektoren, at Faiza var konverteret til islam, og at vi derfor ikke havde nogen ret til at møde hende. Det var fortvivlende for mig. I stedet for at give os vores datter tilbage, opfordrede rektor os alle til at konvertere til islam. Hun tilbød os et luksuriøst liv og [sagde], at hun ville betale alle udgifterne for familien, og at vi ville få adgang til Faiza, hvis vi konverterede."

Blandt de andre 43 dokumenterede sager om forfølgelse var "bortførelse og tvangskonvertering af syv kristne piger; yderligere syv sager, hvor kristne kvinder var mål for seksuelt overfald; fem sager, hvor kristne blev nægtet deres religiøse frihedsrettigheder; syv sager, hvor kristne blev fysisk tortureret; seks religiøst motiverede mord og 11 tilfælde af diskrimination."




Om denne serie

Selv om ikke alle, og slet ikke de fleste, muslimer er involveret, er forfølgelsen af kristne i den islamiske verden på vej til at nå pandemiske proportioner. Derfor blev "Muslimsk forfølgelse af kristne" til for at opsamle nogle - på ingen måde alle - af de tilfælde af forfølgelse, der kommer op til overfladen hver måned. Den tjener to formål:

  1. At dokumentere det, som mainstream-medierne ikke fortæller om: Den vanemæssige, hvis ikke kroniske, muslimske forfølgelse af kristne.

  2. At vise, at denne forfølgelse ikke er "tilfældig", men systematisk og sammenhængende - at den er rodfæstet i et verdenssyn, der er inspireret af sharia.

Derfor - uanset hvad forfølgelsen handler om, kan den typisk indpasses et bestemt tema, herunder:
- had til kirker og andre kristne symboler;
- seksuelt misbrug af kristne kvinder;
- tvangskonvertering til islam;
- apostasi- og blasfemilove, der kriminaliserer og dødsdømmer dem, der "fornærmer" islam;
- tyveri og plyndring som erstatning for jizya (skat, der forventes betalt af ikke-muslimer);
- den almindelige forventning om, at kristne opfører sig som underkuede dhimmier eller andenklasses "tålte" borgere; og
- simpel vold og mord.
Undertiden er det en kombination.

Fordi disse beretninger om forfølgelse spænder over forskellige etniske grupper, sprog og lokaliteter - fra Marokko i vest til Indien i øst - må det være klart, at én ting alene binder dem sammen: Islam - hvad enten der er tale om streng håndhævelse af den islamiske sharialov eller den herrefolkskultur [supremacist culture], der er affødt af den.




Raymond Ibrahim, specialist i Mellemøsten og islam, er en Shillman Fellow ved David Horowitz Freedom Center og en Associate Fellow ved Middle East Forum.
Hans skrifter publiceres over hele verden og han er bedst kendt for The Al Qaeda Reader (Doubleday, 2007).
Han gæsteforelæser på universiteter, herunder National Defense Intelligence College; giver briefinger til statslige organer, såsom U.S. Strategic Command og Defense Intelligence Agency; og giver ekspertudsagn i islam-relaterede retssager.
Han har også vidnet for Kongressen om de begrebsmæssige fejl, der dominerer den amerikanske debat om islam og om den forværrede situation for Egyptens kristne koptere.
Blandt andre medier, har han optrådt på MSNBC, Fox News, C-SPAN, PBS, Reuters, Al-Jazeera, CBN og NPR.

Han er desuden forfatter til: Crucified Again: Exposing Islam's New War on Christians
og den nyeste bog: Sword and Scimitar, Fourteen Centuries of War between Islam and the West.

(Denne korte biografi er hovedsagelig taget fra Ibrahims egen hjemmeside: RaymondIbrahim.com)






Alle rapporter:

Februar, 2020
Januar, 2020
December, 2019
November, 2019
Oktober, 2019
September, 2019
August, 2019
Juli, 2019
Juni, 2019
Maj, 2019
April, 2019
Marts, 2019
Februar, 2019
Januar, 2019
December, 2018
November, 2018
Oktober, 2018
September, 2018
August, 2018
Juli, 2018
Juni, 2018
Maj, 2018
April, 2018
Marts, 2018
Februar, 2018
Januar, 2018
December, 2017
November, 2017
Oktober, 2017
September, 2017
August, 2017
Juli, 2017
Juni, 2017
Maj, 2017
April, 2017
Marts, 2017
Februar, 2017
Januar, 2017
December, 2016
November, 2016
Oktober, 2016
September, 2016
August, 2016
Juli, 2016
Juni, 2016
Maj, 2016
April, 2016
Marts, 2016
Februar, 2016
Januar, 2016
December, 2015
November, 2015
Oktober, 2015
September, 2015
August, 2015
Juli, 2015
Juni, 2015
Maj, 2015
April, 2015
Marts, 2015
Februar, 2015
Januar, 2015
December, 2014
November, 2014
Oktober, 2014
September, 2014
August, 2014
Juli, 2014
Juni, 2014
Maj, 2014
April, 2014
Marts, 2014
Februar, 2014
Januar, 2014
December, 2013
November, 2013
Oktober, 2013
September, 2013
August, 2013
Juli, 2013
Juni, 2013
Maj, 2013
April, 2013
Marts, 2013
Februar, 2013
Januar, 2013
December, 2012
November, 2012
Oktober, 2012
September, 2012
August, 2012
Juli, 2012
Juni, 2012
Maj, 2012
April, 2012
Marts, 2012
Februar, 2012
Januar, 2012
December, 2011
November, 2011
Oktober, 2011
September, 2011
August, 2011
Juli, 2011




Oversættelse: Bombadillo