"Politiet urinerede på ham og forbandede ham for at være kristen"
Muslimsk forfølgelse af kristne: September 2019
Af Raymond Ibrahim
Oversættelse af: "Police Urinated on and Cursed Him for Being Christian"
Kilde: RaymondIbrahim.com, 19. november 2019
Udgivet på myIslam.dk: 25. november 2019

Oprindeligt udgivet af Gatestone Institute


Nedslagtningen af kristne

Nigeria: Den 22. september frigav jihadist-gruppen, Boko Haram, en video, der viste henrettelsen af to kristne hjælpearbejdere. Lawrence Duna Dacighir og Godfrey Ali Shikagham, begge medlemmer af Church of Christ in Nations, dukker op i videoen liggende på deres knæ med tre bevæbnede mænd bag sig, som derefter skyder dem. Begge kristne var taget til Maiduguri - i nærheden af stedet, hvor de blev fanget - for at hjælpe med at bygge nødboliger til folk, der var blevet fordrevet af islamisk ekstremistisk vold. I den samme video, og "på hausa-sproget, siger den midterste af de tre terrorister (...) at de har svoret at dræbe alle kristne, de fanger ..." Som reaktion på henrettelserne, sagde pastor Pofi, en fætter af de to henrettede kristne: "Lawrence og Godfrey forlod Abuja for Maiduguri i søgen efter muligheder for at bruge deres evner til forbedring af menneskeheden, og betalte med deres liv. Vi vil aldrig få fat i deres lig, så vi kan begrave dem. Samfundet bliver nødt til at klare sig med et midlertidig mindesmærke over disse unge liv, der blev forkortet så forfærdeligt."

I en separat sag blev en kristen præst og hustruen til en anden præst dræbt under to forskellige angreb begået af muslimske Fulani-hyrder. "Efter at de havde dræbt hende [Esther Ishaku Katung], krævede de stadig løsepenge uden at fortælle hendes familie, at de havde dræbt hende," sagde en lokal kristen. "Det var først efter, at løsepengene var betalt, at hendes familie fandt ud af, at hun var blevet dræbt af sine bortførere." Hendes lemlæstede lig blev fundet smidt ude i busksteppen.

Pakistan: Politiet i Lahore torturerede Amir Masih, en 28-årig kristen mand, til døde. Efter at arbejdsgiveren, som Amir arbejdede for som gartner, havde anmeldt et tyveri, indkaldte politiet Amir og de andre ansatte til afhøring. "Min bror tog til politistationen af egen fri vilje," forklarede Sunny Masih, Amirs bror. "Da han nåede dertil [den 28. august] beslaglagde politiet hans telefon, smed ham ind i et køretøj og førte ham bort til et ukendt sted." Fire dage senere kontaktede politiet hans fortvivlede familie for at sige, at Amir var syg, og at de skulle tage ham til et hospital. "Vi skyndte os til politistationen, hvor vi fik overdraget en halvbevidst Amir," fortsætter hans bror: "Han var blevet slået nådeløst, og hans krop var fuld af blå mærker." På vej til hospitalet fortalte Amir Sunny, at seks tjenestemænd, to inspektører og fire konstabler, havde tortureret ham i fire dage. "Han fortalte os, at politifolkene havde urineret på ham, mens de forbandede ham for at være kristen, og forsøgte at tvinge ham til at tilstå forbrydelsen." Sunny bemærkes også, at alle de andre ansatte, der blev afhørt om tyveriet, blev løsladt "uden en skramme", og at hans bror "blev udsat for alvorlig tortur, fordi han var en fattig kristen, som politiet mente kunne tvinges til en falsk tilståelse (...). Men min bror var uskyldig, og han nægtede at indrømme noget, han ikke havde gjort, hvilket gjorde hans forhørere endnu mere rasende. De øgede volden og udsatte ham også for elektriske stød." To timer efter ankomsten til hospitalet bukkede Amir under for sine skader og døde. En obduktionsrapport fortalte om brækkede ribben og synlige torturmærker på hænder, arme, ryg og fødder. Den myrdede kristne efterlader sig en kone og to sønner i alderen 7 år og 2 uger.

I en separat hændelse, også i Pakistan, deltog tre muslimske mænd - Muhammad Naveed, Muhammad Amjad og Abdul Majeed - i drabet på to kristne brødre, Javaid og Suleman Masih. Ifølge Javaids enke: "I over et år har vi oplevet og mærket had mod os fra vore muslimske naboer. Deres kvinder diskuterede og fremsatte ofte fornærmende bemærkninger mod kristne. Men af sikkerhedsgrunde forholdt vi os altid tavse og svarede aldrig igen (...). De muslimske naboer kunne ikke lide, at vores varevogn, der har et helligt kors indeni, blev parkeret ved siden af deres dør. De kritiserede den ofte." Javaids 17-årige søn fortsætter: "Naveed, et af de muslimske familiemedlemmer, forsøgte at lave nogle ridser i forruden på min onkels varevogn den dag, det skete. Da jeg prøvede at stoppe ham, reagerede han med vrede og sagde: 'Hver gang jeg går ud af mit hus, ser jeg i varevognen denne hængende ting (det hellige kors), som jeg ikke vil se.' Han pegede på korset på en fornærmende måde. 'Derfor skal I fjerne det,' beordrede han." Kort efter forlod begge brødre "deres hus for at besøge en slægtning i nabolaget," fortsætter Javaids enke; "de blev pludselig angrebet med knive foran deres hus af de to muslimer. Hver blev angrebet 5 - 8 gange, hvilket resulterede i deres død. Faderen til de to muslimer tilskyndede sine sønner og sang højlydt: 'Skån ikke, dræb alle disse choora'er!'" (Choora er et nedsættende ord, der bruges om kristne i Pakistan.) Javaid efterlader sig kone og fire børn (i alderen 10 til 17 år). Suleman blev gift for nylig; han og hans kone ventede deres første barn uger efter hans mord.


Vold mod og mishandling af kristne

Filippinerne: I de tidlige timer af 6. september skete der en eksplosion på markedspladsen i et overvejende kristent område; flere mennesker blev såret. Islamisk Stat påtog sig ansvaret. Ifølge en rapport:

"Gruppen udsendte en erklæring sent på lørdagen, der sagde, at motorcykel-bombningen havde såret syv filippinske kristne på et offentligt marked. Det var den fjerde eksplosion i området på 13 måneder, ifølge det filippinske militær, der sagde, at en militant gruppe, der opererer i den overvejende kristne by, Isulan, i provinsen Sultan Kudarat, var blandt de mistænkte (...). [T]re hændelser i det forløbne år, sagde myndighederne, var selvmordsbombninger begået af militante tilknyttet Islamisk Stat."

Burkina Faso: "Kristne (...) bliver i øjeblikket udryddet eller fordrevet fra deres landsbyer af muslimske ekstremister," bemærker en 18. september-rapport. På betingelse af anonymitet sagde en lokal kilde, at de militante nogle gange giver de kristne en chance for at konvertere til islam. Han omtalte det som "en del af et program for jihadisterne, der bevidst spreder rædsel, myrder medlemmer af de kristne samfund og tvinger de resterende kristne til at flygte efter at have advaret dem om, at de vil vende tilbage om tre dage" - og at de ikke ønsker at finde kristne eller katekumener tilbage dér. Han fortalte om de nylige oplevelser i landsbyen Hitté: "I begyndelsen af september ankom 16 mænd til landsbyen og opfangede de landsbyboere, der var på vej tilbage fra markerne. Nogle af mændene tvang folkene ind i kirken, hvor de truede de kristne og gav dem ordre til at forlade deres hjem indenfor de næste tre dage, mens andre satte ild til, hvad de fandt på deres vej. Nu har Hitté ikke længere hverken kristne og katekumener." Han gjorde også en iagttagelse, der er blevet gjort af andre om militante i Nigeria: "Våben som disse [der bruges af de muslimske indtrængende], fremstilles ikke i Burkina Faso. Vi ved, at våbnene leveres af internationale organisationer. Vi opfordrer til, at disse våben bliver fjernet, så freden kan vende tilbage til Burkina Faso (...). Situationen er kritisk."

Egypten: Ukendte personer kastede mursten mod Marina Sami Rageb, en kristen kvinde, da hun forlod sin kirke. Den 21-årige medicinstuderendes fik kraniebrud og blødninger som følge af overfaldet. Kun lidt andet vides om hændelsen eller voldsmanden(mændene). Ifølge rapporten: "Denne type hændelser er desværre almindelige i Egypten. Kristne kvinder er ikke religiøst forpligtede til at dække deres hår, men presses konstant til at gøre det af deres muslimske jævnaldrende. Utildækkede kvinder er ofte genstand for chikane og endda overfald. Denne underliggende trussel påvirker i høj grad deres mulighed for at bevæge sig frit i Egypten og at klæde sig, som de vil." En kvinde kommenterer: "I Egypten er der masser af sikkerhedstrusler på gaderne. Men jeg undgår altid at færdes i de radikale muslimske distrikter eller områder, og holder mig bare til hovedstrøgene." "Jeg har altid langt tøj på," forklarede en anden kristen kvinde. "På gaderne undgik jeg altid at have at gøre med ekstremisterne eller de radikale muslimer."

Pakistan: Den 16. september kidnappede Muhammad Ramiz og fire andre muslimske mænd en 14-årig kristen pige, Samra Bibi, fra hendes hjem, mens hendes familie var væk "i, hvad der kun er den seneste i en lang række kidnapninger og tvangskonversioner af mindreårige piger fra religiøse mindretal, ofte opnået under trussel og efter seksuel vold," tilføjer rapporten. Samra blev efterfølgende tvunget ind i islam og tvunget til at gifte sig med sin bortfører. Da de hørte, hvad der var sket, skyndte hendes familie sig til den lokale politistation. Politiet nægtede at åbne en sag og hånede og fornærmede i stedet den fortvivlede familie. Efter to dage med fortsatte bønner fra familien og de lokale kristne ledere, arresterede politiet Muhammad - kun for at løslade ham en time senere, delvis på grund af pres fra islamiske gejstlige. Ifølge Samras far: "Muhammad Ramiz havde længe haft øje for kristne piger og drillet dem. Da de bad ham om at stoppe, brugte han fornærmende sprog imod dem. Mens vi ikke var hjemme, bortførte han vores mindreårige pige. Cirka ti dage er gået, og ingen er blevet arresteret." I en diskussion af denne og andre lignende hændelser sagde en menneskerettighedsaktivist: "I henhold til loven kan ingen mindreårig pige blive konverteret til nogen anden religion, men her har ingen mod til at udfordre de radikale, der begår sådanne forbrydelser." "Nogle gange synes domstolene mere at støtte gerningsmændene," sagde en anden familierepræsentant. "I Samras tilfælde f.eks. er pigen 14, en ung, der ikke kan blive gift; alligevel skrev politiet bevidst i deres rapport, at hun er mellem 15 og 16 år gammel. Vi vil også udfordre dette aspekt under retssagen."


Angreb på og fjendtlighed mod muslimske konvertitter til kristendommen

Storbritannien: Omkring midten af september meddelte politiet, at de ikke ville gribe ind mod en muslimsk mand, der tidligere havde truet med at voldtage enhver muslim, der vovede at konvertere til kristendommen. Zaheer Hussain, 41, lavede en video, som siden gik viral, hvori han sludrede med en grinende ledsager. Direkte til kameraet sagde Hussain:

"Bro, listen… any motherf**er wants to convert to f**king Christianity, we’re both gonna f**k you up the a**, you under-f**king-stand? … We’re gonna f**ck you up the a** [moves his pelvis in a sexual act]…. Why you f**king converting for, you motherf**kers? Huh? Why you f**cking — why would you want to become Christian? You f**king baptizing sh*t motherf**kers. Ah [mocking sound] 'in the Lord of Jesus'…"

Ovenstående blev sagt på engelsk, af en slags, skønt store dele af hans tirade var på et fremmed sprog (sandsynligvis pakistansk). "Det skræmmer mig nu at identificere mig som kristen overfor nogen, jeg ikke kender," sagde den kristne kvinde fra Preston, der meldte Hussain til politiet. "[Det er] trist, at jeg er nødt til at skjule min religion (...). Hans trusler om seksuelt at overfalde dem, der konverterer til kristendommen, er selve kernen af hadtale (...). Jeg er virkelig bekymret for offentlighedens velfærd, som måske ikke er opmærksom på hans ekstreme synspunkter." Uanset - og til trods for - UK's anti-hadtale-love, greb politiet ikke ind. Som en rapport bemærker:

"Myndighedernes generøse behandling af Hussain står i skarp kontrast til den, der blev tildelt den skotske komiker Markus Meechan (...), som blev arresteret, sigtet og dømt i en retssag uden en jury for at have været groft krænkende med en viral video, hvori han trænede sin kærestes hund til efterligne den 'mindst tiltalende ting, jeg kunne forestille mig, hvilket er en nazist.'"

Uganda: Efter at sviger-familien til en mor, der var blevet enke, hørte, at hun var konverteret til kristendommen, angreb de hende og hendes børn og drev dem ud af deres hjem. Den 54-årige Lezia Nakayizas problemer begyndte, da hendes 8-årige "fortalte en af slægtningene om det vidunderlige kor i kirken, og at vi har været i kirken siden marts. Dette var begyndelsen til vores forfølgelse," sagde hun. Det varede ikke længe, før en "kristen nabo fortalte mig, at familien planlagde at angribe os." Kort derefter, og "i månens lys, kiggede jeg ud af vinduet og så mange mennesker nærme sig vores hus med stokke og andre våben, og med støj fra dyrenes skur." Hun hørte dem råbe: "Væk med denne vantro!" Nakayiza og hendes børn formåede at flygte ud af bagdøren. Bagefter: "Vi gik til fods i to timer og ankom til kirken omkring kl. 23, og vi blev modtaget af præsten." Den følgende dag fik præsten kendskab til den "enorme ødelæggelse", som hendes afdøde mands brødre udøvede på hendes hjem, hvor bl.a. "fem køer og seks får blev dræbt, jernplader blev revet ned, vinduer og døre blev ødelagt (...). Familien må flyttes til et andet sted," tilføjede præsten. "Livet er så hårdt for dem. Børnene er ude af skolen. De frygter meget for deres liv. Selv kirken er i fare for at blive angrebet af de pårørende, der er radikale muslimer. Vores kirke er stadig for lille til at forsørge familien." Senest rapporteret tilbød Nakayiza at vaske folks tøj og/eller arbejde på deres jord for at tjene nok til de grundlæggende behov for hendes børn, hvoraf fire er i alderen 15, 13, 11, og 8. "Det, vi gennemgår i øjeblikket, er næsten ikke til at bære," siger hun.

Iran: Den islamiske republik afviste at give to sønner (17 og 15) af en fængslet kristen præst deres gymnasie-eksamensbeviser, hvis ikke de først afsluttede en islamisk uddannelse. Deres far, Yousef Nadarkhani, skabte overskrifter i 2009, da han første gang blev arresteret for at protestere mod Irans uddannelseskrav om, at alle studerende skulle studere Koranen. Regeringen svarede igen ved at arrestere ham, en konvertit til kristendommen, og anklage ham for apostasi, som er behæftet med dødsstraf. På grund af internationalt pres blev han løsladt i 2012 - kun for at blive arresteret igen i 2016. Han afsoner i øjeblikket en dom på 10 års fængsel.


Foragt for kirker og kors

Tyrkiet: "En kommune i Trabzon (det nordlige Tyrkiet) har besluttet, at arkitektoniske elementer i huse, der ligner kors, ikke vil blive tolereret," lyder en rapport:

"Denne beslutning følger en undersøgelse, der startede i december sidste år, efter klager over, at balkonerne i visse villaer i landsbyen lignede kors. Fotografier viser, at husene havde to etager og at en korsform opdelte husene i fire kvadranter. Flere klager, primært fra lokale arabiske familier, førte til, at husene, der havde korset indbygget, blev ødelagt på basis af deres arkitektur, (...). [S]ituationen er ikke usædvanlig. Andre steder, såsom Gaziantep og Ankara, er bygninger blevet renoveret, så den korsformede arkitektur ikke længere er synlig."

I en anden sag den 18. september nærmede en hætteklædt mand sig og truede St. Paul Kirke i Antalya, Tyrkiet. Hændelsen fandt sted, da repræsentanter fra tre kirker mødtes - til dels for at forberede fejringen af 20-årsdagen for deres kulturcenters grundlæggelse. Ifølge rapporten:

"Manden blev verbalt krænkende og fremsatte trusler om fysiske angreb. Mandens identitet er ukendt, og han var omhyggelig med at holde sit ansigt skjult for sikkerhedskameraerne. (...) Manden råbte, at han ville have stor fornøjelse af at ødelægge de kristne, da han betragtede dem som en slags parasitter i Tyrkiet. Politiet undersøger hændelsen. Hatetale er en af de primære udfordringer for tyrkiske kristne, der ofte betragtes som landsforrædere, fordi de har forladt islam. Mens forfølgelse i form af voldelige overfald er sjældne, skaber den øgede hadtale over hele Tyrkiet frygt for, hvad fremtiden vil bringe."

En separat undersøgelse, der blev offentliggjort i september på armensk, fandt, at der i alt var 6.517 tilfælde af hadtale i tyrkiske medier i 2018. De to mest udsatte befolkningsgrupper var jøder og armeniere, efterfulgt af assyrere, grækere og andre kristne grupper.

Iran: Regeringen fjernede skattefritagelsesstatus fra alle ikke-muslimske institutioner. Ifølge en rapport:

"Teherans byråd vil ikke længere betragte kirker og synagoger som berettigede til skattefritagelse (...). Før denne beslutning var disse ikke-islamiske institutioner berettigede til skattefritagelse, så længe de var rent religiøse af natur. Byens beslutning er blevet kraftigt kritiseret af assyriske [kristne] parlamentarikere (...). Irans forfatning anerkender kun frihed til religionsudøvelse for dem, der kan bevise, at deres familier tilhørte visse ikke-muslimske trosretninger før revolutionen i 1979. Det betyder, at assyriske og armenske kristne teknisk set burde have en vis (om end begrænset) religiøs ytringsfrihed. Men realiteten er, at Iran ikke retter sig efter sine egne love. Alle kristne grupper såvel som andre religiøse minoriteter udsættes for kraftig forfølgelse fra myndighedernes side."

Algeriet: Myndighederne lukkede yderligere to kirkebygninger. Den 24. september ankom otte politibetjente til Boghnis kirke og forseglede den protestantiske kirkes døre og vinduer. "Jeg blev overrasket, da en af politibetjentene kontaktede mig, så jeg kunne møde dem på stedet, hvor vores kirke er," forklarede pastor Chergui. "Jeg havde ikke modtaget noget forvarsel; de gik straks i gang med at lukke og forsegle. De kunne have advaret os forinden; hvorfor gjorde de ikke det?" Bygningen havde betjent to separate menigheder - pastor Chergui's menighed på 190 medlemmer og en anden protestantisk kirke på næsten 200 medlemmer fra en naboby. Politiet efterlod en notits, der forklarede, at de havde lukket bygningen, fordi den blev "brugt ulovligt (...) til at fejre ikke-muslimsk gudstjeneste." En separat rapport, der drøfter denne samme lukning, går nærmere ind på den lov, der blev henvist til:

"Siden november 2017 har regeringen været involveret i en systematisk kampagne mod kristne. EPA-tilknyttede kirker [Algeriets Protestantiske Kirke] har fået stillet krav om at bevise, at de har licenser i overensstemmelse med kravet i en 2006-forordning, der regulerer ikke-muslimsk tilbedelse. Disse regler bestemmer, at alle ikke-muslimske tilbedelsessteder skal have licens. Men regeringen har endnu ikke udstedt nogen licens for nogen kirkebygning i henhold til denne forordning, idet man har ignoreret ansøgninger fra kirker om at bringe deres status i overensstemmelse med forordningen.

Denne lukning øger antallet af lukkede kirkebygninger tilknyttet EPA til otte. Yderligere fire kirkegrupper er blevet beordret til at indstille alle aktiviteter. I mindst to tilfælde har myndighederne presset udlejerne, der lejer ud til kirker, til at nægte de kristne adgang til lokalerne."

I et andet tilfælde - den 26. september, kun to dage efter lukningen af Boghnis kirke - forseglede myndighederne en anden kirke, der havde betjent 70 mennesker, for det meste ældre; den fungerede også som bibelskole. "De fortalte os, at de ville give os tid til at fjerne nyttige genstande, før de kom tilbage for at forsegle den," sagde kirkeleder Ali Zerdoud dagen før. "Jeg kan kun sige én ting: Dette er en uretfærdighed."


Almindelig diskrimination af kristne

Egypten: Koptisk Solidaritet (KS), en menneskerettighedsgruppe, tog flere initiativer i september - især ved at kontakte Fédération Internationale de Football Association, bedre kendt som "FIFA" - for at gøre opmærksom på, at kristne fodboldspillere i Egypten regelmæssigt diskrimineres. Selvom kristne udgør cirka 10 procent af Egyptens befolkning, er ikke en eneste spiller på landsholdet eller reserveholdene kristen, bemærkede Koptisk Solidaritet i et brev den 17. september sendt til Normaliseringskomiteen for det Egyptiske Fodboldforbund, hvoraf en del følger her:

"KS har fra koptiske fodboldspillere i Egypten modtaget snesevis af rapporter om diskrimination, hvilket tyder på en systematisk diskrimination mod dem, som udelukkende er baseret på tro, og som forhindrer dem i at konkurrere på de højeste niveauer. Som reaktion udgav KS en rapport med titlen: 'Diskrimination mod Koptere i Egyptiske Sportsklubber,' som vi også sendte til FIFA via e-mail og via online klagemekanismen.

Rapporten indeholder en oversigt over den udbredte diskrimination af koptere i fodbold inklusive rigeligt med kilder og vidnesbyrd fra moderate muslimer, der bekræfter realiteten af den igangværende diskrimination. Den inkluderer også et udpluk på 25 af de sager, der er rapporteret til Koptisk Solidaritet af koptiske fodboldspillere.

Det egyptiske olympiske hold i Brasilien i 2016 var fuldstændig blottet for koptere, og det samme gjaldt for det egyptiske fodboldlandshold ved VM i Rusland i 2018. Der fandtes ikke en eneste kopter på hverken hoved- eller reserveholdet. Der er i øjeblikket 540 spillere på højeste niveau i Egypten fodboldklubber, og blandt dem er der kun én koptisk fodboldspiller."

Canada: Regeringens immigrationsdepartement forsøgte at deportere en flygtningefamilie - en mor og tre børn - som var flygtet fra deres hjemland Nigeria, efter at de var blevet angrebet og truet på livet for at have forladt islam og være konverteret til kristendommen. "De flygtede, fordi hendes mor skrev hende [datteren] et brev, hvori hun siger, at hun er meget skuffet over, at hun er blevet kristen, men at hun skal komme væk, fordi hendes far ønsker at dræbe [hende] for at komme højere op i organisationen," sagde en talsmand for familien. "De står over for en 'fatwa' (en erklæring om død) mod dem for at være konverteret til kristendommen fra islam. De mener, at der venter dem en sikker død, hvis de sendes tilbage til Nigeria. De er meget bange." Ifølge rapporten: "Ironisk nok var både Hephzibah og Rejoice [to af børnene på henholdsvis 14 og 10] med på et CBC News-fotografi sammen med Canadas premierminister Trudeau, hvor den tilhørende billedtekst sagde, at de var hans tilhængere. I virkeligheden havde de og en talsperson for familien afleveret et bønskrift til Trudeau personligt, da han besøgte Niagara-on-the-Lake i sidste måned."

Støtter af familien sagde, at regeringen ikke tog sig tid til at fastslå familiens humanitære status eller at foretage en korrekt risikovurdering. "De forsøger at sparke [dem] ud af landet inden da." Familiens nuværende situation er uklar.




Om denne serie

Selv om ikke alle, og slet ikke de fleste, muslimer er involveret, er forfølgelsen af kristne i den islamiske verden på vej til at nå pandemiske proportioner. Derfor blev "Muslimsk forfølgelse af kristne" til for at opsamle nogle - på ingen måde alle - af de tilfælde af forfølgelse, der kommer op til overfladen hver måned. Den tjener to formål:

  1. At dokumentere det, som mainstream-medierne ikke fortæller om: Den vanemæssige, hvis ikke kroniske, muslimske forfølgelse af kristne.

  2. At vise, at denne forfølgelse ikke er "tilfældig", men systematisk og sammenhængende - at den er rodfæstet i et verdenssyn, der er inspireret af sharia.

Derfor - uanset hvad forfølgelsen handler om, kan den typisk indpasses et bestemt tema, herunder:
- had til kirker og andre kristne symboler;
- seksuelt misbrug af kristne kvinder;
- tvangskonvertering til islam;
- apostasi- og blasfemilove, der kriminaliserer og dødsdømmer dem, der "fornærmer" islam;
- tyveri og plyndring som erstatning for jizya (skat, der forventes betalt af ikke-muslimer);
- den almindelige forventning om, at kristne opfører sig som underkuede dhimmier eller andenklasses "tålte" borgere; og
- simpel vold og mord.
Undertiden er det en kombination.

Fordi disse beretninger om forfølgelse spænder over forskellige etniske grupper, sprog og lokaliteter - fra Marokko i vest til Indien i øst - må det være klart, at én ting alene binder dem sammen: Islam - hvad enten der er tale om streng håndhævelse af den islamiske sharialov eller den herrefolkskultur [supremacist culture], der er affødt af den.




Raymond Ibrahim, specialist i Mellemøsten og islam, er en Shillman Fellow ved David Horowitz Freedom Center og en Associate Fellow ved Middle East Forum.
Hans skrifter publiceres over hele verden og han er bedst kendt for The Al Qaeda Reader (Doubleday, 2007).
Han gæsteforelæser på universiteter, herunder National Defense Intelligence College; giver briefinger til statslige organer, såsom U.S. Strategic Command og Defense Intelligence Agency; og giver ekspertudsagn i islam-relaterede retssager.
Han har også vidnet for Kongressen om de begrebsmæssige fejl, der dominerer den amerikanske debat om islam og om den forværrede situation for Egyptens kristne koptere.
Blandt andre medier, har han optrådt på MSNBC, Fox News, C-SPAN, PBS, Reuters, Al-Jazeera, CBN og NPR.

Han er desuden forfatter til: Crucified Again: Exposing Islam's New War on Christians
og den nyeste bog: Sword and Scimitar, Fourteen Centuries of War between Islam and the West.

(Denne korte biografi er hovedsagelig taget fra Ibrahims egen hjemmeside: RaymondIbrahim.com)






Alle rapporter:

September, 2019
August, 2019
Juli, 2019
Juni, 2019
Maj, 2019
April, 2019
Marts, 2019
Februar, 2019
Januar, 2019
December, 2018
November, 2018
Oktober, 2018
September, 2018
August, 2018
Juli, 2018
Juni, 2018
Maj, 2018
April, 2018
Marts, 2018
Februar, 2018
Januar, 2018
December, 2017
November, 2017
Oktober, 2017
September, 2017
August, 2017
Juli, 2017
Juni, 2017
Maj, 2017
April, 2017
Marts, 2017
Februar, 2017
Januar, 2017
December, 2016
November, 2016
Oktober, 2016
September, 2016
August, 2016
Juli, 2016
Juni, 2016
Maj, 2016
April, 2016
Marts, 2016
Februar, 2016
Januar, 2016
December, 2015
November, 2015
Oktober, 2015
September, 2015
August, 2015
Juli, 2015
Juni, 2015
Maj, 2015
April, 2015
Marts, 2015
Februar, 2015
Januar, 2015
December, 2014
November, 2014
Oktober, 2014
September, 2014
August, 2014
Juli, 2014
Juni, 2014
Maj, 2014
April, 2014
Marts, 2014
Februar, 2014
Januar, 2014
December, 2013
November, 2013
Oktober, 2013
September, 2013
August, 2013
Juli, 2013
Juni, 2013
Maj, 2013
April, 2013
Marts, 2013
Februar, 2013
Januar, 2013
December, 2012
November, 2012
Oktober, 2012
September, 2012
August, 2012
Juli, 2012
Juni, 2012
Maj, 2012
April, 2012
Marts, 2012
Februar, 2012
Januar, 2012
December, 2011
November, 2011
Oktober, 2011
September, 2011
August, 2011
Juli, 2011




Oversættelse: Bombadillo