"De forlangte, at han skulle fornægte Kristus"
Muslimsk forfølgelse af kristne: August 2019
Af Raymond Ibrahim
Oversættelse af: "They Asked Him to Deny Christ"
Kilde: RaymondIbrahim.com, 28. oktober 2019
Udgivet på myIslam.dk: 4. november 2019

Oprindeligt udgivet af Gatestone Institute


St. Theodoros Trion i Tyrkiet, vandaliseret med folkemorderiske slogans mod kristne


Had og vold mod kristne

Cameroun: Militante muslimer, angiveligt forbundet med den Nigeria-baserede islamiske terrorgruppe, Boko Haram, "nåede nye højder" af fordærv, ifølge en rapport: Efter at have ødelagt den kristne landsby Kalagari i et angreb, kidnappede og flygtede de med otte kvinder. Nogle af kvinderne blev senere løsladt - men først efter at deres ører var blevet skåret af (billede her). Rapporten tilføjer, at Boko Haram "har terroriseret kristne samfund i Nigeria i det sidste årti og nu har delt sig op og spredt sin voldelige ideologi til Cameroun, Niger og Tchad."

Nigeria: Den 29. august udsendte Chuck Holton, en journalist fra CBN News, et segment under sit besøg hos kristne flygtninge, der var flygtet fra Boko Harams overfald på deres landsbyer. Blandt historierne om død og ødelæggelse var der én, fortalt af en ung mand, der skilte sig ud: "Den 29. september 2014 var dagen, de trængte ind i min landsby. Omkring klokken 10 fik jeg en opringning, der fortalte, at de havde dræbt min far. De forlangte, at han skulle fornægte Kristus og da han afviste det, skar de hans højre hånd af. Derefter nægtede han [igen], de skar ved albuen. I hvilken han nægtede, inden de skød ham i panden, halsen og brystet." "Mange af de 1.500 kristne, der bor i denne lejr, har lignende historier," tilføjer Holton.

Indonesien: En muslimsk prædikant i en overvejende kristen region omtalte det kristne kors som "et Djævelens element", hvilket vakte forargelse blandt kristne og nogle moderate. Sheik Abdul Somad kom med bemærkningen under en video-optaget prædiken, hvor han blev spurgt om, hvorfor muslimer "følte et gys, når de så et krucifiks." "På grund af Satan!" var hans svar: "Der er en ond jinn i ethvert krucifiks, der ønsker at konvertere mennesker til kristendommen." Kristne og moderate fordømte hans ord. "Jeg tør ikke forestille mig reaktionen, hvis det havde været en anden prædikant fra en anden religion, der krænkede et islamisk symbol," bemærkede en moderat. "Der ville have været en tsunami af protester, med gerningsmanden hårdt straffet." Sheik Somad svarede ved at udsende en anden video; hans undskyldning var, at han ikke var klar over, at ikke-muslimer havde mulighed for at høre hans ord: "Koranrecitationsmødet blev afholdt i en lukket moské, ikke på et stadion, en fodboldbane eller sendt på tv," forklarede han. "Det var internt for muslimer. Jeg besvarede et spørgsmål om statuer og profeten Isas (Jesu) stilling i forhold til muslimer."

Burkina Faso: Selvom de fleste mainstream-medier bagatelliserer det religiøse element i muslimers vold mod kristne i Afrika, er angrebene på Burkina Fasos kristne så åbenlyst baseret på religion, at Washington Post den 21. august offentliggjorde en rapport med titlen: "Islamistiske militante angriber kristne i Burkina Faso." Dens forfatter, Danielle Paquette, forklarede, at "en spredning af islamistisk oprør har forvandlet Burkina Faso fra at være et fredeligt land kendt for landbrug, en berømt filmfestival og religiøs tolerance til at være et arnested for ekstremisme." Hun bemærkede, at jihadisterne har undersøgt halsen på folk for kristne symboler og har dræbt enhver, der bar et krucifiks eller noget andet kristent billede. I en separat rapport, der diskuterer flere dødbringende angreb på kristne og deres kirker, sagde biskop Dabiré: "Hvis dette fortsætter uden at nogen griber ind, vil resultatet være en eliminering af den kristne tilstedeværelse i dette område og - måske i fremtiden - i hele landet.

Egypten: Myndighederne genindsatte sheik Yasser Burhami, en berygtet "radikal" gejstlig og had-prædikant, til prædikestolen (minbar'en) på trods af stærk modstand. Burhami havde tidligere udstedt adskillige fatwaer - edikter baseret på islamiske skrifter - der kræver had og fjendtlighed mod ikke-muslimer, især landets største og mest synlige mindretal, de kristne koptere, som Burhami har omtalt som "et kriminelt og vantro mindretal", og nedkaldt "Allahs forbandelse" over. Han gik engang så vidt som til at sige, at selvom en muslimsk mand har lov til at gifte sig med kristne eller jødiske kvinder (tilhørende ahl al-kitab, bogens folk), så skal han sørge for, at han stadig hader dem i sit hjerte - og viser dem dette had - fordi de er vantro; ellers risikerer han at bringe sin islam i fare. Burhami har også udtalt, at kirker - som han kalder "steder for polyteisme (shirk) og huse af vantro (kufr)" - aldrig må bygges i Egypten. Han udstedte en særlig fatwa, der forbød muslimske taxi- og buschauffører at transportere kristne præster til deres kirker, en handling, han skildrede som "mere forbudt end at køre nogen til en spiritusbar." Burhamis fatwaer omfatter også opfordring til at forfølge apostater, at tillade muslimske mænd at udsætte deres hustruer for voldtægt, at tillade "ægteskab" med 12-årige piger og at forbyde Mors dag. I en video satte dr. Naguib Ghobrial - en koptisk aktivist, politiker og leder af Den Ægyptiske Forening for Menneskerettighedsorganisationer, der gennem årene har indgivet 22 forskellige klager over Burhami - gentagne gange spørgsmålstegn ved Egyptens førende religiøse myndigheders beslutning om at genindsætte den had-prædikende sheik:

"Er det, Burhami lærer, virkelig hvad islam lærer - er dette grunden til, at ingen har skredet ind imod ham [i forbindelse med de 22 klager, der er indgivet mod ham]? Jeg er virkelig chokeret! Sheik på Al Azhar svar venligst; stormufti svar venligst: Er de ting, som Burhami lærer, hvad islam lærer? Er det derfor, at ingen af jer går imod ham eller tilsluttede sig os, da vi indgav klager mod ham? (...) Hvorfor er I så tavse? Forbløffende!"


Nedslagtningen af kristne

Pakistan: "Et ti år gammelt kristent barn, der valgte at arbejde på en farlig skrotfabrik, så han kunne forsørge sin mor, der måtte kæmpe for en familie med to drenge og en stofafhængig mand, blev voldtaget og tortureret før han blev dræbt af sine muslimske arbejdsgivere," fortæller en rapport (med fotografier). Badil, 10, arbejdede på mændenes fabrik for at forsørge sin fattige mor, Sharifa Bibi:

"Jeg arbejdede hårdt i mange timer alene af hensyn til mine to sønner, så de ikke skulle lide, som jeg har lidt uden uddannelse. Min søn Badil kunne ikke klare at se sin mors kamp og insisterede på at arbejde for at hjælpe familien - på trods af, at jeg fastholdt, at han skulle undgå arbejde, indtil han blev ældre. Badil var sådan en ansvarlig søn. Hver dag før han tog afsted på arbejde spurgte han mig, hvad han skulle købe med hjem om aftenen fra sin løn. Jeg insisterede på, at han holdt sine penge for sig selv, men han bragte hver dag dagligvarer som sukker, ris, mel, ghee."

Badil måtte gå lange afstande og arbejde i mange timer om dagen for at tjene, hvad der svarer til en dollar om dagen. Snart begyndte hans arbejdsgiver at snyde ham. Hans mor insisterede på, at han holdt op, men drengen blev ved; på et tidspunkt tog han sin yngre bror, 9, med sig for at hjælpe. Da arbejdsgiverne nægtede at betale hans bror noget for sin indsats, besluttede Badil endelig at stoppe - hvilket gjorde hans muslimske arbejdsgivere vrede. Hans yngre bror husker:

"Da hr. Akram hørte dette, løb han hen for at slå Badil, men Badil stak af fra butikken og Akram fulgte efter. Men en ven af Akram stod nærheden med sin motorcykel og sagde til Akram, at han skulle sætte sig op bag ham. Så jagede begge mænd Badil, indtil de indhentede ham. Akram steg derefter af motorcyklen og trak Badil tilbage til butikken. De tog Badil ind i butikken, som er fuld af skrot. I en halv times tid vidste jeg ikke, hvad der skete med Badil indenfor. Til sidst kom mændene ud og lod som om intet var sket indenfor. Jeg troede, at min bror også havde forladt butikken ad en anden udgang, så jeg begyndte at lede efter ham. Jeg søgte energisk i 15 minutter og så derefter min mor [nærme sig for at følge drengene hjem], så jeg skyndte mig hen til hende for at fortælle, hvad der var sket."

Sharifa og hendes yngste søn ledte febrilsk efter Badil og fandt ham til sidst kollapset på jorden nær deres hjem. De skyndte sig hen til ham i den tro, at han var udmattet efter dagens arbejde og de efterfølgende tæsk, men indså hurtigt, at han knap nok åndede: "På dette tidspunkt blev hele situationen for meget for Sharifa, der begyndte at skrige og græde hysterisk," bemærker rapporten. Badil blev ført til et hospital, hvor han syv timer senere blev erklæret død. Hans bror "er blevet traumatiseret efter sin brors død og har ikke forladt sit hus siden, og han skriger ofte i rædsel i den tro, at de skyldige mænd også vil tage ham."

Cameroun: En bibeloversætter "blev hakket til døde søndag morgen [den 25. august] under et natligt angreb, mens hans kones arm blev skåret af," lyder en rapport: "Bibeloversætter Angus Abraham Fung var blandt syv mennesker, der siges at være blevet dræbt under et angreb, der blev udført af mistænkte Fulani-hyrder på et tidspunkt i de tidlige timer søndag morgen i byen Wum, ifølge Efi Tembon, der leder en tjeneste kaldet Oasis Network for Community Transformation." Fulani-hyrderne er muslimer og de største forfølgere af kristne bønder i Nigeria. "De gik ind i husene og trak folk ud," forklarede Tembon: "De angreb om natten, og ingen forventede det. De gik lige ind i hjemmene, trak dem ud og slagtede dem." Ifølge den seneste melding om Fungs kone - Eveline Fung, der fik sin arm hugget af - har hun fået blodtransfusion på et lokalt hospital.


Angreb på apostater og evangelister

Iran: Myndighederne idømte en 65-årig kvinde - en muslimsk konvertit til kristendommen - ét års fængsel på anklagen om, at hun "handlede mod den nationale sikkerhed" og engagerede sig i "propaganda mod systemet." Ifølge rapporten: "Høringen var en følge af hendes arrestation kort før jul, hvor tre agenter fra den iranske efterretningstjeneste lavede razzia mod hendes hjem og tog Mahrokh med til efterretningskvarteret, hvor hun var i ti dage under intensivt forhør, før hun blev løsladt mod en kaution på 30 millioner Toman (ca. 17.000 kr.)." Kvindens venner sagde, at "dommeren var meget grov og prøvede at ydmyge Mahrokh, efter at hun udtrykte uenighed med ham."

I en anden sag blev en kurdisk boghandler i Bokan, i den vestlige Azarbaijan-provins, arresteret for at have solgt bibler. Ifølge en 27. august-rapport: "Mostafa Rahimi blev arresteret den 11. juni på beskyldningen om at have solgt bibel[er] i sin boghandel, og han blev senere løsladt mod kaution, indtil retten afsagde sin dom. Hengaw-organisationen for Menneskerettigheder har erfaret, at Rahimi er idømt 3 måneder og 1 dags fængsel. Senere i midten af august blev han arresteret igen, og han sidder i øjeblikket i Bokans centrale fængsel." En anden rapport uddyber: "Irans regering er officielt islamisk, og myndighederne begrænser aktivt adgangen til bibler og anden kristen litteratur. At dele ens tro er kategoriseret som en kriminel handling, oftest som en krænkelse af den nationale sikkerhed. Myndighederne presser ofte kristne og krænker rutinemæssigt deres menneskerettigheder så groft, at de ikke har andet valg end at flygte ud af deres land."

Somaliland: En 16. august-rapport fortæller om en 32-årig gift muslimsk kvindes oplevelser, efter at hendes mand opdagede en bibel i hendes besiddelse.

"Jeg fortalte min mand, at jeg fandt Bibelen i Nairobi og ønskede at læse den," svarede kvinden. "Han udtalte bare ordet talaq [arabisk for skilsmisse] til mig. Jeg vidste, at vort ægteskab netop var blevet annulleret, fordi jeg sluttede mig til kristendommen, så uden at spilde tid forlod jeg gården (...). På stedet tog han vore to døtre [i alderen 4 og 7] væk fra mig og skilte sig fra mig. Han gav mig en streng advarsel om, at jeg ikke skulle komme i nærheden af børnene, og at han, hvis jeg gjorde det, ville bringe Bibelen til den islamiske domstol, hvorefter jeg ville blive dræbt ved stening for at være blevet apostat."

Hendes tidligere ægtemand gik videre med at afsløre den hemmelige kristne for hendes muslimske familie. "Mine brødre slog mig ubarmhjertigt med pinde og nægtede mig mad," sagde hun. "Jeg frygtede at melde sagen til politiet eller den lokale forvaltning, fordi de ville anklage mig for den strafbare handling, apostasi, i overensstemmelse med sharia." Hun er siden flyttet til et hemmeligt sted: "Gud har skånet mit liv, og mine undergrundskristne trosfæller i andre dele af Somalia har modtaget mig og delt med mig det lidt, de har, men jeg er meget traumatiseret." Ifølge rapporten:

"Somalias forfatning etablerer islam som statsreligion og forbyder udbredelse af nogen anden religion, ifølge det amerikanske udenrigsministerium. Den kræver også, at love er i overensstemmelse med principperne i sharia (islamisk lov) og uden undtagelser i forhold til ikke-muslimer. Somalia er placeret som nummer 3 på Open Doors’ World Watch List 2019 over de 50 lande, hvor det er sværest at være kristen."

Pakistan: Efter at have åbnet et sommer-uddannelsesprogram for unge, blev en kristen familie "terroriseret" og tvunget til at lukke på beskyldningen om, at de hemmeligt forsøgte at konvertere muslimske børn til kristendommen. Ifølge et familiemedlem: "Vi startede for omkring et år siden et projekt for tværreligiøs harmoni og uddannelse, der underviste marginaliserede børn fra forskellige trosretninger. I juni åbnede vi en sommerlejr, der tilbød et gratis program for børn, der var droppet ud af skolen. Programmet var designet til at give disse børn vejledning i at blive civiliserede og tolerante." To uger inde i sommerprogrammet stormede en gruppe mænd, hvoraf to var bevæbnet, ind på akademiet, hvor de lavede hærværk på ejendommen, chikanerede børnene og slog en af instruktørerne: "De truede os med konsekvenser, hvis akademiet ikke blev lukket. De påstod, at vi udbredte kristendommen og udførte kristen evangelisering. Af sikkerhedsmæssige grunde havde vi intet andet valg end at bøje os for ekstremisterne og lukke akademiet (...). Jeg ønsker ikke at miste min søn eller noget familiemedlem. Denne terror-hændelse har allerede traumatiseret os."

I en separat hændelse i Pakistan - omkring kl. 4 om morgenen den 2. august - stormede syv muslimske mænd ind i et menighedshus, hvor de bandt og hæmningsløst bankede to unge præster, fader Anthony Abraz og fader Shahid Boota, mens de "ydmygede og krænkede dem for at forkynde evangeliet i et overvejende muslimsk kvarter." De indtrængende vandaliserede også bygningen - bl.a. ved at smadre vinduer, bogreoler og skabe - og vanhelligede kristne genstande, bl.a. bibler, kristen litteratur og ikoner. Bagefter: "Vi fik at vide, at det ville få konsekvenser, hvis dette hus ikke blev forladt," sagde fader Abraz. "De sagde: 'Vi vil ikke have et kristent center i nærheden af moskeen.'"

Endelig bliver et stigende antal kristne piger i Pakistan fortsat kidnappet, voldtaget og/eller tvangskonverteret. Ifølge en rapport:

"I august blev Yasmeen Ashraf, 15 år, og Muqadas Tufail, 14 år, kidnappet og voldtaget af tre mænd i Kasur. De to kristne piger blev overfaldet, da de var på vej på arbejde som husarbejdere. Også i august blev en anden ung kristen pige ved navn Kanwal kidnappet voldtaget og tvangskonverteret til islam af en gruppe muslimske mænd og en gejstlig i Lala Musa, der ligger i Gujart-distriktet. Efter at være genforenet med sin familie fortalte Kanwal, at hun var blevet slået, seksuelt overfaldet og truet med, at hendes brødre ville blive slået ihjel, hvis hun nægtede at konvertere til islam."

I den foregående måned, juli, var der mindst tre lignende tilfælde. "Undertrykkelsen af kristne piger i Pakistan foregår på forskellige niveauer. De lider på basis af køn, religion og klasse. Det er blevet dokumenteret, at unge kristne piger udsættes for højere grader af seksuel chikane og bliver forfulgt for deres kristne tro," sagde Nabila Feroz Bhatti, en menneskerettighedsforkæmper i Lahore, som reaktion på de førnævnte hændelser. Tilsvarende annoncerede den pontifikale velgørenhedsorganisation, Aid to the Church in Need, i august, at den "slår alarm over situationen for unge kristne kvinder og endda teenagere i Pakistan, der bliver tvunget til at konvertere til islam." "Hvert år bliver mindst tusinde piger kidnappet, voldtaget og tvunget til at konvertere til islam, og endda tvunget til at gifte sig med deres plageånder," uddybede Tabassum Yousaf, en lokal katolsk advokat.

I mellemtiden straffes de, der prøver at beskytte de kristne piger. Den 16. august angreb Maskeen Khan og to andre muslimske mænd den kristne Bahadur Masihs hjem. Mens han svingede med en kniv, forsøgte Khan og hans partnere at voldtage Masihs datter, Rachel, men blev forhindret i det af den brat vækkede familie, der reagerede øjeblikkeligt og desperat. "Da den kristne familie forsvarede sig, fik Khan også nogle kvæstelser," fortalte Ahsan Masih Sindhu, en lokal kristen politisk leder. "Familien overleverede Khan til politiet, og han fik medicinsk behandling. Men senere døde han i politiets varetægt." Politiet arresterede og anklagede fire familiemedlemmer for mord, selvom de var i deres eget hjem og beskyttede deres datter mod voldelige indtrængende. Andre medlemmer af familien er gået i skjul på grund af trusler fra den døde voldtægtsmands slægtninge. "Vi er kede af Khans død, men den kristne familie havde ret til at forsvare sig," forklarede Sindhu. "Politiet må foretage en retfærdig efterforskning af denne hændelse." I stedet nægter politiet familien "retten til at forsvare" sig.


Angreb på kirker

Algeriet: Den 6. august brasede politiet ind i en kirke under gudstjenesten, tømte den for modstræbende kirkegængere og forseglede kirkebygningen. "Jeg er dybt bedrøvet over så megen uretfærdighed - det knuser mit hjerte," sagde præsten Messaoud Takilt. "Dette er ikke overraskende, eftersom andre kristne tilbedelsessteder er blevet lukket og forseglet, som tilfældet var i dag. Men lige meget; vi vil fortsætte med at fejre vore gudstjenester udenfor, mens Herren giver os nåde til at finde en endelig løsning. "Da politiet med en slet skjult trussel afviste hans anmodning om i det mindste at lade gudstjenesten gå til ende, "gav menigheden til sidst efter og indvilligede i at forlade lokalerne, men med stor smerte. Nogle gik ud med tårer i øjnene." Politiet fortsatte med at tømme lokalerne for al møblement og forseglede alle døre for øjnene af den fortvivlede præst (billede her). Som reaktion på denne seneste kirkelukning udsendte Den Evangeliske Verdensalliance en erklæring den 12. august, der opfordrer Algeriet til at stoppe med at lukke og i stedet genåbne kirker. En del følger her:

"Vi beklager dybt, at yderligere to kirker blev lukket med magt via administrative beslutninger, i maj og i august 2019 i byen Boudjima, nordøst for Tizi-Ouzou i Kabylie-regionen. Dette bringer antallet af tvangslukkede kirker op på 6, inklusive en huskirke (...). Mange flere kirker er truet af lukning, samtidig med myndighedernes afvisning af formel registrering og anerkendelse."

Indonesien: Muslimske demonstranter tvang lokale myndigheder til at inddrage tilladelsen til og standse opførelsen af en baptistkirke i Central Java. Den 1. august gik lokale beboere til den delvist konstruerede kirke og lukkede dens hegn med hængelås. Senere blev der afholdt et møde mellem kirken, de lokale beboere, myndighederne og andre. Selvom præsten fremviste den statsligt udstedte tilladelse til at bygge en kirke, insisterede de muslimske beboere på, at den ar givet på et forkert grundlag, hvilket førte til stilstand i forhandlingerne. I den foregående måned, juli, blev to andre kirker lukket i Indonesien efter lokale protester.

Tyrkiet: St. Theodoros Trion, en forladt, historisk kirke - dens oprindelige græske menighed blev udrenset af Det Osmanniske Rige - blev vandaliseret, herunder med folkemorderiske slogans. Ifølge rapporten:

"Vandalerne sprayede hadtale ud over kirkens mure. Vandalismen var stort set en henvisning til den sekularisering, som Atatürk, det moderne Tyrkiets grundlægger, havde gennemtvunget i det offentlige apparat (...). For bare få år siden blev den samme kirke offer for islamistiske vandaler, der skrev slagord som: 'præsten er væk, han gik til moskeen' - en henvisning til landets folkemord [på armeniere og andre kristne] og tvangskonversioner, der fandt sted i denne tid. Der er ingen kristne tilknyttet denne kirke. Alle menighedens medlemmer blev ofre for folkemordet. De stod over for død, deportation og tvangskonversioner. De få, der overlevede, er siden flygtet ud af landet. Kirken står i øjeblikket som et historisk monument over den kristendom, der engang var almindelig i regionen."

Egypten: Et kristent barn blev det seneste, omend utilsigtede, offer for Egyptens drakoniske restriktioner på kirker. Ifølge en 21. august-rapport blev Youssed Ebid, en 4-årig kristen dreng (foto), ramt af en traktor, mens han ventede udendørs på en bus, der skulle køre ham til kirken i en anden landsby. Hans egen landsby bliver i øjeblikket nægtet en, hvilket har tvunget dens kristne indbyggere til at rejse lange afstande for at komme i kirke. Mange kristne i Egypten er i samme situation, og ulykker under deres lange vandringer er ikke ualmindelige.




Om denne serie

Selv om ikke alle, og slet ikke de fleste, muslimer er involveret, er forfølgelsen af kristne i den islamiske verden på vej til at nå pandemiske proportioner. Derfor blev "Muslimsk forfølgelse af kristne" til for at opsamle nogle - på ingen måde alle - af de tilfælde af forfølgelse, der kommer op til overfladen hver måned. Den tjener to formål:

  1. At dokumentere det, som mainstream-medierne ikke fortæller om: Den vanemæssige, hvis ikke kroniske, muslimske forfølgelse af kristne.

  2. At vise, at denne forfølgelse ikke er "tilfældig", men systematisk og sammenhængende - at den er rodfæstet i et verdenssyn, der er inspireret af sharia.

Derfor - uanset hvad forfølgelsen handler om, kan den typisk indpasses et bestemt tema, herunder:
- had til kirker og andre kristne symboler;
- seksuelt misbrug af kristne kvinder;
- tvangskonvertering til islam;
- apostasi- og blasfemilove, der kriminaliserer og dødsdømmer dem, der "fornærmer" islam;
- tyveri og plyndring som erstatning for jizya (skat, der forventes betalt af ikke-muslimer);
- den almindelige forventning om, at kristne opfører sig som underkuede dhimmier eller andenklasses "tålte" borgere; og
- simpel vold og mord.
Undertiden er det en kombination.

Fordi disse beretninger om forfølgelse spænder over forskellige etniske grupper, sprog og lokaliteter - fra Marokko i vest til Indien i øst - må det være klart, at én ting alene binder dem sammen: Islam - hvad enten der er tale om streng håndhævelse af den islamiske sharialov eller den herrefolkskultur [supremacist culture], der er affødt af den.




Raymond Ibrahim, specialist i Mellemøsten og islam, er en Shillman Fellow ved David Horowitz Freedom Center og en Associate Fellow ved Middle East Forum.
Hans skrifter publiceres over hele verden og han er bedst kendt for The Al Qaeda Reader (Doubleday, 2007).
Han gæsteforelæser på universiteter, herunder National Defense Intelligence College; giver briefinger til statslige organer, såsom U.S. Strategic Command og Defense Intelligence Agency; og giver ekspertudsagn i islam-relaterede retssager.
Han har også vidnet for Kongressen om de begrebsmæssige fejl, der dominerer den amerikanske debat om islam og om den forværrede situation for Egyptens kristne koptere.
Blandt andre medier, har han optrådt på MSNBC, Fox News, C-SPAN, PBS, Reuters, Al-Jazeera, CBN og NPR.

Han er desuden forfatter til: Crucified Again: Exposing Islam's New War on Christians
og den nyeste bog: Sword and Scimitar, Fourteen Centuries of War between Islam and the West.

(Denne korte biografi er hovedsagelig taget fra Ibrahims egen hjemmeside: RaymondIbrahim.com)






Alle rapporter:

August, 2019
Juli, 2019
Juni, 2019
Maj, 2019
April, 2019
Marts, 2019
Februar, 2019
Januar, 2019
December, 2018
November, 2018
Oktober, 2018
September, 2018
August, 2018
Juli, 2018
Juni, 2018
Maj, 2018
April, 2018
Marts, 2018
Februar, 2018
Januar, 2018
December, 2017
November, 2017
Oktober, 2017
September, 2017
August, 2017
Juli, 2017
Juni, 2017
Maj, 2017
April, 2017
Marts, 2017
Februar, 2017
Januar, 2017
December, 2016
November, 2016
Oktober, 2016
September, 2016
August, 2016
Juli, 2016
Juni, 2016
Maj, 2016
April, 2016
Marts, 2016
Februar, 2016
Januar, 2016
December, 2015
November, 2015
Oktober, 2015
September, 2015
August, 2015
Juli, 2015
Juni, 2015
Maj, 2015
April, 2015
Marts, 2015
Februar, 2015
Januar, 2015
December, 2014
November, 2014
Oktober, 2014
September, 2014
August, 2014
Juli, 2014
Juni, 2014
Maj, 2014
April, 2014
Marts, 2014
Februar, 2014
Januar, 2014
December, 2013
November, 2013
Oktober, 2013
September, 2013
August, 2013
Juli, 2013
Juni, 2013
Maj, 2013
April, 2013
Marts, 2013
Februar, 2013
Januar, 2013
December, 2012
November, 2012
Oktober, 2012
September, 2012
August, 2012
Juli, 2012
Juni, 2012
Maj, 2012
April, 2012
Marts, 2012
Februar, 2012
Januar, 2012
December, 2011
November, 2011
Oktober, 2011
September, 2011
August, 2011
Juli, 2011




Oversættelse: Bombadillo