Muslimsk forfølgelse af kristne: April 2019
"F**k din svine-gud"
Af Raymond Ibrahim
Oversættelse af: Muslim Persecution of Christians: April, 2019
Kilde: RaymondIbrahim.com, 8. juli 2019
Udgivet på myIslam.dk: 18. juli 2019

Oprindeligt udgivet af Gatestone Institute


Nedslagtning af kristne

Sri Lanka: Påskesøndag den 21. april iværksatte islamiske terrorister en bombningskampagne mod kristne; dødstallet nåede 359, med yderligere hundredvis såret. Otte separate eksplosioner fandt sted, hvoraf mindst to var selvmordsbombninger: tre var rettet mod kirker, der fejrede påskedagsmesse; fire var rettet mod hoteller, besøgt af vestlige turister i forbindelse med påskeferien; én eksplosion skete i et hus og dræbte tre politibetjente under en sikkerhedsoperation. Mindst 39 udlændinge - heriblandt borgere fra USA, Storbritannien, Australien, Japan, Danmark og Portugal - var blandt de dræbte.

De fleste dødsfald skete ved de tre kirkebombninger. Det værste fandt sted i St. Sebastians, en katolsk kirke i Negombo; dér blev mindst 150 kristne kirkegængere myrdet. Ved St. Anthonys Helligdom, en anden katolsk kirke i Colombo, nationens hovedstad, blev mindst 52 myrdet; og i den evangeliske Zion Kirke blev mindst 38 myrdet.

"Jeg har ikke ord til at udtrykke min smerte", sagde en kristen mand, der overlevede bombningen i St. Sebastians Kirke i Negombo:

"Vi mistede så mange mennesker (...). Lugten af kød er overalt omkring mig (...). Vi er et fredselskende samfund i denne lille by, vi har aldrig skadet nogen; men vi ved ikke, hvor alt dette had kommer fra. Denne by er blevet en grav med blod og lig, der ligger rundt omkring (...). I de sidste tre år, vi ved ikke hvorfor, men vi har set en ekstremistisk indstilling udvikle sig blandt muslimerne. Jeg kender mange gode muslimer, men der er også en masse, der hader os, og sådan har de aldrig været før. Det er i disse tre år, vi har set en forandring."

"Folk var spredt i småstykker", mindedes Silviya, 26, om bombningen af St. Anthonys Helligdom i Colombo. "Der var blod overalt. Jeg lukkede min søns øjne, tog ham ud, overlod ham til en slægtning og løb ind igen for at lede efter min familie."

Nigeria: Jihad-kampagnen mod kristne krævede yderligere snesevis af liv i april:

Søndag den 14. april slagtede muslimske hyrder 17 kristne, som var forsamlet efter en barnevelsignelse i en kirke. Spædbarnets mor var blandt de dræbte; faderen blev hospitalsindlagt i en kritisk tilstand.

Onsdag den 17. april 2019 lancerede fulani-militante et angreb på en overvejende kristen landsby; fire mennesker blev dræbt, seks blev såret; over hundrede boliger og fødeopbevaringssteder blev brændt ned.

Den 19. april dræbte muslimske angribere 11 kristne, der var på vej hjem fra en langfredag kirketjeneste; de kidnappede og dræbte også en kvindelig britisk hjælpearbejder.

Søndag den 21. april blev ti drenge dræbt, mens de deltog i en påskeprocession. Emmanuel Ogebe, en nigeriansk menneskerettighedsadvokat, bemærkede i en e-mail: "Drabene i Nigeria i Den Stille Uge skaber ikke overskrifter som Sri Lanka, men Nigerias kristne dør stadig ved 1000 hug i lige så mange rater!"

Forfatteren til en separat 21. april-rapport, en nigeriansk kristen, gav sin opfattelse af nonstop-blodbadet på kristne i det vestafrikanske land:

"I forbindelse med undersøgelsen af anti-kristen vold i Nigeria, har jeg set ting, der drev mig til tårer. Jeg har været inde i værelser og huse, der var oversmurt med blod. Jeg har set lig, der var skudt og slagtet; lig af gravide kvinder, der havde fået deres maver skåret op, ligene af ufødte babyer smidt omkring; ødelagte hjem; massegrave. I nogle af disse angreb blev hele familier dræbt. Under et besøg i en stat i det nordlige Nigeria tog jeg ud til 13 landsbyer, der var affolkede som følge af hyrders angreb. I en anden stat besøgte jeg otte kirker, der var blevet bombet på én dag, og i en by mødte jeg de fire eneste kristne, der havde overlevet et Boko Haram-angreb. De var i skjul, efter at alle andre kristne var flygtet."

En anden rapport citerer en lokal nigeriansk pastors reaktion på et andet kirkeangreb i april: "Efter det angreb besøgte jeg landsbyerne i området indenfor en radius af tre kilometer fra min kirke, og det var som en kirkegård, fordi snesevis var blevet dræbt. Jeg har snesevis af små børn, uden skolematerialer, uden uniformer og uden skriveborde, og jeg har brug for at oprette en skole til dem."

Storbritannien: En domstol "dømte en muslimsk iransk asylansøger til fængsel", siger en 5. april-rapport, "for at have dolket sin kone til døde, til dels pga. hendes konversion til kristendommen." Dana Abdullah, 35, dolkede Avan Najmadiein, hans køligt afvisende 32-årige kone og mor til fire, 50 gange med en køkkenkniv, fordi hun nægtede at støtte hans asylansøgning. Han blev deporteret fra Storbritannien i 2013 for et seksuelt overfald på en 13-årig pige, men var vendt illegalt tilbage, og truede nu "med at dræbe sin kone, fordi hun havde 'vanæret' ham ved at konvertere til kristendommen, sagde myndighederne." En detektiv involveret i sagen karakteriserede Abdullah som "en arrogant og kontrollerende mand", som "dræbte Najmadiein, fordi han var bitter over hendes afvisning, hendes vægring ved at støtte hans ansøgning og hendes omvendelse til kristendommen." Abdullah blev idømt minimum 18 år og 1 måned i fængsel.


Angreb på kirker og kors

Italien: En 37-årig muslimsk migrant i Rom blev for nylig arresteret for mordforsøg, efter at han havde stukket en kristen mand i struben, fordi han bar et kors om halsen. "Religiøst had" er nævnt som en "skærpende faktor" i forbrydelsen.

Dage forinden konstaterede en separat rapport, at "kors på grave på en italiensk kirkegård i Pieve di Cento var blevet tildækket med sort klæde for ikke at fornærme dem, der måtte komme fra en anden religion", en åbenbar henvisning til muslimske migranter, hvoraf nogle har været kendt for at skænde kristne kirkegårde. "Kirkegården," tilføjer rapporten, "har også installeret motoriserede mørklægningsgardiner i et lokalt kapel efter renoveringer for at skjule romersk-katolske symboler under ceremonier, der involverer andre trossamfund."

Indonesien: Flere kors på Bethesda Kristne Kirkegård i Mrican blev vandaliseret, knust og brændt i denne den mest folkerige muslimske nation. Kirkegårdens opsynsmand sagde, at "i de ti år han har haft jobbet, har han aldrig set magen til vandalisme." Rapporten bemærker, at ...

"hændelsen slutter sig til en lang liste over tilfælde af intolerance, der har fundet sted i de seneste måneder (...). I december 2018 fjernede nogle indbyggere i Purbayan den øverste del af et kors, der var anbragt på Albertus Slamet Sugihardis grav, efter at de havde informeret hans enke, Maria Sutris Winarni, om, at kirkegården 'udelukkende var til brug for muslimer'. Inden da, var den katolske familie blevet tvunget til at holde en privat begravelse for at undgå spændinger med det islamiske samfund. Et par uger senere blev kristne grave vandaliseret på flere kirkegårde i Magelang, 30 kilometer nord for Yogyakarta, Central Java."

Tyskland: Mens de forbandede hans "svine-gud", slog og gentagne gange dolkede muslimske migranter en hjemløs mand i Berlin, tilsyneladende fordi han stillede et kristent symbol til skue. Ifølge rapporten "blev arabisk-talende unges overfald på og dolkning af en hjemløs Berliner-mand - fanget på video - af den tyske presse regnet for at være et anti-kristen motiveret angreb (...). Efter at have angrebet offeret fysisk trak en af mændene en kniv og stak ham flere gange, hvilket efterlod ham med alvorlige skader på balder, lår og arm, ifølge undersøgerne. "De arabiske ord, de råbte, blev oversat som "Vi f*cker din søster, vi gør det af med dig!" og "Din svine-gud, vi f*cker din svine-gud!" Rapporten tilføjer, at denne "hændelse ikke er den første, hvor en kristen med migrant-baggrund er blevet fysisk angrebet af arabisktalende unge mænd for at vise kristne symboler offentligt i den tyske hovedstad. For nylig blev en 39-årig slået for at bære en halskæde med et kors."

I en anden sag i Tyskland kom en mandlig migrant, tilsyneladende af somalisk afstamning, ind i en kirke i München under påskemessen og kastede farlige genstande mod kirkegængerne (forskelligt beskrevet som sten eller fyrværkeri), mens han råbte: "Allahu akbar" (Allah er større). Medlemmer af menigheden kastede deres påskemåltidskurve til jorden og farede ud i panik. Nogle blev såret; børn blev sat i en "tilstand af chok". Myndighederne konkluderede, at han var "psykisk syg" og derfor ikke ansvarlig for sine handlinger.

Egypten: Efter at en stor muslimsk menneskehob havde banket to kristne, den ene en koptisk præst, for øjnene af 200 skræmte børn, der var forsamlet til bibelundervisning, reagerede myndighederne ved at arrestere den forslåede kristne præst og lukke kirken i overensstemmelse med hobens ønsker. Den foregående dag havde borgmesteren besigtiget den igangværende genopbygning af kirken. Vred over, hvad han betragtede som for meget af en "udbygning", beskyldte han kirken for "forræderi" og vendte lokale muslimer imod den. På det tidspunkt, ifølge rapporten:

"Byrådet ankom straks, standsede arbejdet og konfiskerede byggematerialer, herunder cement og forstærkende stål. Næste dag kl. 16 forsøgte snesevis af vrede demonstranter at komme ind i kirkens lokaler, men kunne ikke komme igennem en ståldør. Udrustet med køller og knive begyndte de at råbe, forbande og bombardere bygningen med sten, ifølge Coptic Solidarity. Yderligere styrker ankom, og fader Basilius blev ramt, da han og en anden præst blev eskorteret ud af lokalerne. Forældre og kirkeledere kunne ikke få de 200 børn væk fra de vrede, råbende landsbyboere, før sikkerhedsstyrkerne spredte folkemængden. Selvom politiet var vidne til gennembankningen af præsten, blev der ikke foretaget arrestationer. Fader Basilious og fader Bakhoum blev taget til afhøring, der varede til ud på aftenen. Politiet udstedte en ubestemt lukningsordre i afventning af undersøgelser og stoppede alle aktiviteter i den 10 år gamle kirke, herunder dens dagpleje og søndagsskolen."

En lokal kristen kvinde sagde: "Det værste ved den hændelse er, at børnene oplevede den direkte. De så ekstremisterne angribe kirken og hvordan de sårede præsterne. Denne hændelse vil skade dem psykologisk i fremtiden." "Dette er en meget vanskelig situation," sagde en anden. "Du kan se børnene bede i tårer på grund af deres følelser af frygt (...) det er meget smerteligt for os som kristne. Jeg stoler ikke på regeringens løfter, men vi er nødt til at fortsætte med at bede for en genåbning af kirken."

USA: South Carolina's Midway Presbyterian Church blev vandaliseret, bl.a. ved at få dens 125 år gamle vinduer smadret. “SUBMIT TO GOD THRU ISLAM” og “MUHAMMED IS HIS PROPHET” var sprayet med sort maling på kirkens side. "Det var meget foruroligende, fordi vi føler, at dette var en individuel gerning, og vi ikke holder nogen religiøs gruppe ansvarlig for den," sagde Bob Harrell, en kirkeleder. "Vi tror, at det mest sandsynligt var nogle vildledte unge mennesker."


Angreb på muslimske konvertitter til kristendommen

Kirgisistan: Tre muslimske mænd slog næsten en tidligere muslimsk mand ihjel, fordi han konverterede til kristendommen. Efter at de brød ind i Eldos' hjem:

"De råbte af ham, at han var en kaffir (et nedsættende udtryk for en ikke-muslim), og at han havde forrådt islam (det klassiske islamiske syn på muslimer, der forlader islam). Så forsøgte de at tvinge ham til at sige shahadaen (den islamiske trosbekendelse), der betragtes som en konvertering eller gen-konvertering til islam, men Eldos nægtede tappert. Derefter sparkede de ham gentagne i hovedet, mens han lå hjælpeløs på gulvet, hvilket brækkede hans kæbe og tænder og gjorde ham halvt bevidstløs. Så truede de ham med, at de ville komme tilbage og dræbe ham, hvis han ikke havde forladt landsbyen om morgenen."

Eldos meldte hændelsen til de lokale myndigheder - kun for at finde, at de tog parti for hans angribere. Han "blev holdt fanget i ti timer på en anklagers kontor i hovedstaden Bishkek af hans angriberes advokat. Advokaten forsøgte at tvinge Eldos til at droppe anklagen mod de tre mænd, der så ondskabsfuldt havde overfaldet ham." Som en af truslerne, der blev rettet mod ham under hans prøvelse, fortalte forsvarsadvokaten Eldos: "Vi vil spærre dig inde i et fængsel, og du vil tigge mig for dit liv." Eldos og hans onkel, også en konvertit til kristendommen, flygtede fra det overvejende muslimske land to dage senere.

Uganda: En tidligere muslimsk imam og hemmelig konvertit til kristendommen, sheik Hassan Podo, 28, forklarede, hvad der skete for ham, efter at en informant havde fortalt familien, at han ikke havde deltaget moské-bønner og var blevet set gå ind i en kirke: "Mine brødre omringede mig straks med stokke. Det var svært at flygte [fra familiens hus]. De begyndte at råbe, slå og fornærme mig, at jeg var en 'vantro' og fjende for den islamiske religion." En lokal hørte "et højt skrig fra Podos gård, hvilket skabte stor bekymring hos naboerne, der ankom til overfaldsstedet og hjalp Podo med at undslippe. Han blødte, da han flygtede for sit liv. Senere blev han fundet bevidstløs i en blodpøl en kilometer væk fra huset." Det lykkedes hans kone og to børn at flygte til en kristen nabo i nærheden. Podo blev i al hast bragt til en klinik, hvor han blev behandlet for sår på hoved og krop; to dage senere blev han udskrevet til en præsts hjem. Ifølge præsten har Podos far siden samlet en gruppe muslimer fra forskellige moskeer "for at gå på jagt efter hans søn. Han har erklæret en fatwa imod ham og forstødt ham, og givet hans jord til brødrene, fordi han har bragt blasfemi ind i familien."

Kenya: Charles Ndingi Mudasir, en tidligere muslim, der konverterede til kristendommen i 2014, fortalte om noget af det, der skete, da hans muslimske far hørte om hans apostasi:

"En søndag morgen fulgte [min far] efter mig og så mig gå ind i kirken. Den aften ringede han til to imamer og mine onkler. Alle overfaldt de mig med slag, lussinger og pisk, og kaldte mig en kafir (vantro) (...). De tvang mig til at gentage shahadaen [flere gange]. De fortsatte med at slå mig nådesløst. Min rasende far slog mig i hovedet, og jeg besvimede. Da jeg vågnede, befandt jeg mig i et mørkt rum og med stor smerte. Bagerst i mit sind vidste jeg, at jeg stadig var kristen, og at hvis jeg døde, ville jeg komme i Himlen. Jeg blev løsladt efter to dage. Livet blev aldrig det samme igen. Jeg fik ikke lov til at forlade området på søndage."

Så "i 2015 arrangerede min far en tur for mig og min onkel, Mohamed, til Qatar. Vi skulle være der i en måned og så komme tilbage," fortsætter Charles. Mens han var i lufthavnen med sin onkel, spurgte Charles sin bror, hvorfor han græd: "Min bror, der stadig er muslim, havde medfølelse med mig. Han [fortalte mig om] den plan, min far havde udtænkt; at få mig halshugget i Qatar, fordi jeg havde nægtet at konvertere tilbage til islam. Jeg handlede meget hurtigt, flygtede fra min onkel i lufthavnen og skyndte sig tilbage til kirken."

Senere, "mens jeg surfede på en netcafé i Mombasa [sammen med] min barndomsven, blev jeg overfaldet af nogle mænd, som gav mig bind for øjnene og hurtigt smed mig ind i en ventende bil," siger Charles:

"Jeg blev kørt rundt og rundt af mændene, som priste Allah for, at de havde fundet mig. Til sidst blev jeg ført til en moské og fik bindet taget af (...). Senere blev jeg flyttet til et andet hus og låst inde i et lille mørkt rum. Jeg fik syv dage til at angre og gen-islamisere. Hver dag fik jeg en blå pille med meget lidt vand. Mine fangevogtere fortalte mig, at min far havde sendt den pille for at hjælpe mig med at fjerne vantroen fra mit tykke hoved. Ja, min far igen. Mit hjerte sank dybere (...). På den ottende dag fik jeg at vide, at de ville tage mig til moskeen for enten at blive dræbt eller [for at blive smidt af] efter at have injiceret mig med gift. Jeg vidste, at min sidste time var kommet. Jeg bad min sidste bøn om befrielse fra fjendens klør eller en nådig velkomst i Guds himmelske nærvær. Herren besvarede min bøn, og mine bortførere spurgte mig, hvor jeg ville hen. Jeg fortalte dem, at jeg ville til sydkysten."

Han fik igen bind for øjnene, blev skubbet ind i bilen, kørt til sydkysten og smidt af nær Livets Ord Mombasa.


Almindelig diskrimination og forfølgelse

Den Palæstinensiske Myndighed: Den 25. april "blev de rædselsslagne beboere i den kristne landsby, Jifna, nær Ramallah," lyder en rapport, "angrebet af muslimske revolvermænd (...) efter at en kvinde fra landsbyen havde indgivet en klage til politiet over, at sønnen af en fremtrædende Fatah-tilknyttet leder, havde overfaldet hendes familie. Som svar ankom dusinvis af Fatah-soldater til landsbyen, som affyrede hundredvis af skud op i luften, smed benzinbomber mens de råbte forbandelser, og gjorde alvorlig skade på offentlig ejendom. Det var et mirakel, at der ikke var døde eller sårede." "Oprørerne," fortsætter rapporten, "opfordrede de [kristne] beboere til at betale jizya - en hovedskat, der gennem historien er blevet afkrævet ikke-muslimske minoriteter under islamisk styre. De seneste ofre for jizya var de kristne samfund i Irak og Syrien under Islamisk Stats herredømme." Og som det så ofte sker, når muslimer angriber kristne i islamiske lande: "På trods af de kristne beboeres råb om hjælp (...) greb PA-politiet ikke ind i timerne med kaos. De har ikke anholdt nogen mistænkte."

Malaysia: Efter at være flyttet til en muslimsk landsby, blev Slamet Sumiarto, en katolsk kunstner, og hans familie "fordrevet fra en landsby, fordi de ikke var muslimske." Sumiarto lavede en video om situationen:

"Jeg er lige flyttet her til Pleret og bragte alle mine ting og malerier til Karet. I dag er jeg meget ked af at erfare, at jeg ikke har 'retten' til at blive og bo her, simpelthen fordi jeg ikke er muslim, og hele min familie er katolsk. Fra et følelsesmæssigt synspunkt er jeg virkelig udmattet over denne uventede oplevelse. Min stakkels kone, mine børn og jeg håber snart at finde en god løsning på dette problem, så jeg kan blive her i dette lejede hus i Pleret."

Selv om nogle lokale embedsmænd forsøgte at blive involveret efter at have set hans video, valgte Sumiarto og hans familie til sidst klogskaben og flyttede.

Pakistan: På grund af hans kristne identitet, angreb og slog muslimer Kenneth Johnson, en 27-årig kristen, efter at han forsøgte at åbne en lille købmandsforretning. Ifølge Johnson, en fattig landarbejder, der tager sig af tre børn: "Det tog omkring et år for mig at spare op og arrangere de nødvendige midler til at etablere en købmandsforretning. Men kristne i dette islamiske samfund har ikke lov til at starte en forretning. Jeg havde kunder i min butik, da Fiaz Khattak ankom i spidsen for en væbnet gruppe på omkring et dusin muslimer. De angreb min butik, beskadigede tingene, tæskede mig, kom med nedsættende bemærkninger om kristne og kristendom. Men jeg formåede at flygte fra scenen og beskytte mig mod større skader." Muslimerne fortalte Johnson ting som: "Hvor vover du, en kristen, at starte en købmandsforretning i landsbyen. Du er født til at gøre rent på vejene og vores huse, ikke til at lave forretninger, Johnson fortsætter:

"Politiet nåede ikke frem til scenen i tide, da vi ringede efter hjælp. I stedet for en retslig proces overlod politibetjenten sagen til samfundslederen. Men samfundslederen er endnu mere hjælpeløs overfor en indflydelsesrig muslim; derfor har jeg ikke fået nogen hjælp. Det er meget svært for kristne at forbedre deres egen stilling. De bliver udnyttet og modvirket på forskellige niveauer og møder diskrimination. Muslimer modsætter sig ofte at give muligheder til kristne. I stedet skaber de forhindringer for at holde dem nede i lavere positioner."

Egypten: Den 16. april godkendte parlamentet det endelige udkast til ændringer af Egyptens Forfatningen af 2014. Selvom Sisi-regeringen havde understreget, at disse forfatningsændringer ville bidrage til at sikre kristnes rettigheder, har den endelig formulering skuffet mange koptere. Ifølge paragraf 244 - den eneste paragraf, der nævner kristne - "staten skal sikre, at unge, kristne, fysisk udfordrede og udlandsegyptere er rimeligt repræsenteret i overensstemmelse med love, der regulerer dette aspekt (passende repræsentation)." Bortset fra sammenligningen af kristne med handicappede og mindreårige, "er sproget i sig selv problematisk, da den kristne befolkning betragtes som en statshemmelighed, og det således er umuligt at fastslå, hvordan retfærdig repræsentation for troende ser ud", bemærker en rapport. "De fleste egyptiske kristne bor i Minya Guvernementet, hvor de menes at udgøre næsten 50% af befolkningen. De foreslåede forfatningsændringer ignorerer også andre problemer, som kristne står overfor, som f.eks. at blive behandlet som andenklasses borgere og vanskeligheder med at få nye kirker godkendt."




Om denne serie

Selv om ikke alle, og slet ikke de fleste, muslimer er involveret, er forfølgelsen af kristne i den islamiske verden på vej til at nå pandemiske proportioner. Derfor blev "Muslimsk forfølgelse af kristne" til for at opsamle nogle - på ingen måde alle - af de tilfælde af forfølgelse, der kommer op til overfladen hver måned. Den tjener to formål:

  1. At dokumentere det, som mainstream-medierne ikke fortæller om: Den vanemæssige, hvis ikke kroniske, muslimske forfølgelse af kristne.

  2. At vise, at denne forfølgelse ikke er "tilfældig", men systematisk og sammenhængende - at den er rodfæstet i et verdenssyn, der er inspireret af sharia.

Derfor - uanset hvad forfølgelsen handler om, kan den typisk indpasses et bestemt tema, herunder:
- had til kirker og andre kristne symboler;
- seksuelt misbrug af kristne kvinder;
- tvangskonvertering til islam;
- apostasi- og blasfemilove, der kriminaliserer og dødsdømmer dem, der "fornærmer" islam;
- tyveri og plyndring som erstatning for jizya (skat, der forventes betalt af ikke-muslimer);
- den almindelige forventning om, at kristne opfører sig som underkuede dhimmier eller andenklasses "tålte" borgere; og
- simpel vold og mord.
Undertiden er det en kombination.

Fordi disse beretninger om forfølgelse spænder over forskellige etniske grupper, sprog og lokaliteter - fra Marokko i vest til Indien i øst - må det være klart, at én ting alene binder dem sammen: Islam - hvad enten der er tale om streng håndhævelse af den islamiske sharialov eller den herrefolkskultur [supremacist culture], der er affødt af den.




Raymond Ibrahim, specialist i Mellemøsten og islam, er en Shillman Fellow ved David Horowitz Freedom Center og en Associate Fellow ved Middle East Forum.
Hans skrifter publiceres over hele verden og han er bedst kendt for The Al Qaeda Reader (Doubleday, 2007).
Han gæsteforelæser på universiteter, herunder National Defense Intelligence College; giver briefinger til statslige organer, såsom U.S. Strategic Command og Defense Intelligence Agency; og giver ekspertudsagn i islam-relaterede retssager.
Han har også vidnet for Kongressen om de begrebsmæssige fejl, der dominerer den amerikanske debat om islam og om den forværrede situation for Egyptens kristne koptere.
Blandt andre medier, har han optrådt på MSNBC, Fox News, C-SPAN, PBS, Reuters, Al-Jazeera, CBN og NPR.

Han er desuden forfatter til: Crucified Again: Exposing Islam's New War on Christians
og den nyeste bog: Sword and Scimitar, Fourteen Centuries of War between Islam and the West.

(Denne korte biografi er hovedsagelig taget fra Ibrahims egen hjemmeside: RaymondIbrahim.com)






Alle rapporter:

Maj, 2019
April, 2019
Marts, 2019
Februar, 2019
Januar, 2019
December, 2018
November, 2018
Oktober, 2018
September, 2018
August, 2018
Juli, 2018
Juni, 2018
Maj, 2018
April, 2018
Marts, 2018
Februar, 2018
Januar, 2018
December, 2017
November, 2017
Oktober, 2017
September, 2017
August, 2017
Juli, 2017
Juni, 2017
Maj, 2017
April, 2017
Marts, 2017
Februar, 2017
Januar, 2017
December, 2016
November, 2016
Oktober, 2016
September, 2016
August, 2016
Juli, 2016
Juni, 2016
Maj, 2016
April, 2016
Marts, 2016
Februar, 2016
Januar, 2016
December, 2015
November, 2015
Oktober, 2015
September, 2015
August, 2015
Juli, 2015
Juni, 2015
Maj, 2015
April, 2015
Marts, 2015
Februar, 2015
Januar, 2015
December, 2014
November, 2014
Oktober, 2014
September, 2014
August, 2014
Juli, 2014
Juni, 2014
Maj, 2014
April, 2014
Marts, 2014
Februar, 2014
Januar, 2014
December, 2013
November, 2013
Oktober, 2013
September, 2013
August, 2013
Juli, 2013
Juni, 2013
Maj, 2013
April, 2013
Marts, 2013
Februar, 2013
Januar, 2013
December, 2012
November, 2012
Oktober, 2012
September, 2012
August, 2012
Juli, 2012
Juni, 2012
Maj, 2012
April, 2012
Marts, 2012
Februar, 2012
Januar, 2012
December, 2011
November, 2011
Oktober, 2011
September, 2011
August, 2011
Juli, 2011




Oversættelse: Bombadillo