Søndag den 17. marts satte brandstiftere ild til kirken St. Sulpice i Paris, Frankrig, hvor i gennemsnit to kirker bliver skændet hver eneste dag (Foto af Pascal Le Segretain/Getty Images)

I sager om vold mellem muslimer og ikke-muslimer, var nyhederne i marts domineret af Christchurch-massakren i New Zealand den 15. marts, hvor en australsk mand dræbte 51 muslimer i to moskeer. Men for at sætte tingene i perspektiv, arbejdede en statistisk rapport med tallene og fandt, at "en kristen, der lever i et overvejende muslimsk land, har en 143 gange større sandsynlighed for at blive dræbt af en muslim for at være kristen, end en muslim har for at blive dræbt af en ikke-muslim i et vestligt land for at være, hvad han er." Selvom rapporten omtaler muslimers forfølgelse af kristne som "det værste eksempel på krænkelser af menneskerettigheder i nutidens verden" - med henvisning til den kendsgerning, at "mindst 4.305 kristne (...) blev myrdet af muslimer på grund af deres tro i 2018" og at "300 millioner kristne, langt overvejende i muslimske lande, blev udsat for vold" - så fandt den andre lignende skævheder. For eksempel, baseret på forholdene i ét land alene, nemlig Frankrig, "har franskmænd nøjagtig ti gange større sandsynlighed for at blive myrdet af en muslim, end en muslim har for at blive dræbt af en ikke-muslimsk terrorist andre steder i den vestlige verden."

Den følgende rapport, som dokumenterer den udbredte forfølgelse af kristne i marts måned alene, bekræfter yderligere disse forskelle.

Massakren på kristne

Nigeria: Ligesom i de foregående måneder blev snesevis af kristne massakreret og kirker ødelagt i hænderne på muslimer i dette vestafrikanske land. En ufuldstændig liste følger:

Den 4. marts slagtede muslimer 23 kristne landsbyboere. "Det var frygteligt," sagde en lokal om hændelsen. "Nogle blev dræbt af skud og nogle af machete-hug! (...) De fordrevne er spredt overalt ..."

Tre dage senere lancerede de muslimske terrorister et andet angreb i det samme område; tre mennesker blev dræbt. I en kommentar til dette angreb, sagde en lokal præst: "Selv i dag angreb de. Et af mine medlemmer kom for at fortælle, at hans far var blevet dræbt, og et andet medlem sagde, at hans svigersøn også blev dræbt."

Den 11. marts slagtede muslimske stammefolk over 70 kristne og sårede 28 i en anden region af Kaduna-staten. Ifølge øjenvidner satte terroristerne ”ild til huse, skød og hakkede alt ned, der bevægede sig.” Omkring 100 huse blev ødelagt ved angrebet. En anden rapport bemærker, at "ofrene omfattede kvinder og børn. Ifølge overlevende var deres angribere opdelt i tre grupper; én gruppe skød, en anden satte ild til huse, mens folk løb væk, og den tredje ventede ude i busken for at opfange de flygtede landsbyboere."

Den 16. marts dræbte muslimske hyrder yderligere 10 kristne i den sydlige Kaduna-stat, "hvilket bragte antallet af mistede liv i de sidste fem uger op på 140 med 160 huse ødelagt", sagde rapporten. "Vi sov alle i vores forskellige hjem, da vi omkring klokken fire om morgenen hørte skud overalt i min landsby," forklarede en lokal kristen. "Alle løb ud af deres hjem for at komme væk fra fulani-hyrderne. Tre timer efter at hyrderne var forsvundet, vendte de af os, der overlevede angrebet, tilbage til landsbyen, kun for at opdage, at [30 af] vore huse var ødelagt og 10 af vore landsbyboere dræbt."

Den 14. marts angreb Boko Haram-jihadister en anden overvejende kristen landsby; selv om det lykkedes de fleste at flygte ud i busken, dræbte de ét menneske, kidnappede to søstre og nedbrændte en kirke og seks hjem. En kirkeleder sagde, at den lokale præst havde ringet til ham kort efter angrebet: "Jeg kunne høre fortvivlelse i hans stemme, som han lige var kommet tilbage fra busken. Hans stemme lød helt demoraliseret, da han kun sagde Gud (...). Vi ved ikke, hvad vi ellers skal gøre! Der er ingen sikkerhedsstyrker til stede her." Kirkelederen beklagede videre, "at disse angreb sjældent rapporteres af de lokale medier mere. Som følge heraf fortsætter deres folk med at lide i stilhed, med minimal hjælp fra andre."

Den 23. marts, lige efter at have "slået, voldtaget og dræbt en 19-årig kristen kvinde", angreb muslimer to overvejende kristne landsbyer og nedbrændte 28 kristne hjem og to kirker. Joy Danlami og hendes yngre søster og broder på henholdsvis 16 og 14 blev angrebet fra baghold, da de kom gående på vej hjem fra en kristen samfundsfest; de to yngre søskende overlevede med machete- og skudsår. Ifølge deres far "jagede de væbnede hyrder dem med farlige våben. Joys næse og ansigt blev ødelagt af slag, og så blev hun seksuelt overfaldet af hyrderne, hvorefter hun blev dræbt. Hun blev skudt."

Efter at have fundet det myrdede lig af en kidnappet katolsk præst, der var blevet bortført to uger tidligere, blev to andre kirkeledere også kidnappet - den 25. marts. En af mændene, pastor Emmanuel Haruna fra den evangeliske kirke Winning All, blev pågrebet med våbenmagt udenfor sin kirke. Tidligere i 2016 havde han talt imod de muslimske stammefolks angreb på kristne samfund: "Fulani-hyrder fører deres kvæg til vore kirkemedlemmers gårde og ødelægger deres afgrøder, og sikkerhedsfolk har ikke været i stand til at gøre noget for at stoppe dem." Rapporten tilføjer, at "Det anslås af De Forenede Nationers Center for Fred og Nedrustning, at af de 500 millioner ulovlige våben, der oversvømmede Vestafrika efter den libyske krise i 2011, endte 350 millioner (70%) i Nigeria og forsynede de overvejende muslimske hyrder med ekstra ildkraft i deres kampagne mod kristne landmænd."

Søndag den 10. marts forsøgte "Boko Haram selvmordsbombere at få adgang til en gudstjeneste i en katolsk kirke", siger en rapport:

"De to selvmordsbombere, der var kvinder, forsøgte at komme ind i kirken gennem en klinik, inden de blev stoppet, og derefter detonerede bomberne lidt udenfor kirken. På trods af at de to bomber eksploderede, blev kun én person såret foruden selvmordsbomberne (...). Det er meget sandsynligt, at de to selvmordsbombere var nogle af Boko Harams fanger, der var blevet tvunget til at udføre dette angreb. Boko Haram er kendt for at kidnappe kvinder og børn og tvinge dem til at fungere som selvmordsbombere i deres angreb. I 2017, mellem januar og august, rapporterede UNICEF om mindst 83 børn, der var blevet brugt af gruppen som selvmordsbombere."

Demokratiske Republik Congo: "Islamiske militante", bemærker en rapport, "angreb den overvejende kristne landsby Kalau i den nordlige Kivu-provins." Seks kristne, herunder tre kvinder og et 9-årigt barn, blev dræbt. Resten af landsbyboerne, "anslået 470 familier, evakuerede deres hjem efter hændelsen." Terroristerne er en del af De Allierede Demokratiske Styrker, "en gruppe, der blev dannet for at vælte den ugandiske regering i 90'erne og erstatte den med et islamisk regime. Gruppen har været kendt for at arbejde sammen med andre terrorgrupper som al-Shabaab og al-Qaeda. De er ansvarlige for tusindvis af dødsfald ..."

Angreb på kirker

Etiopien: I en vild rasen, der varede fem timer, angreb store muslimske menneskeflokke, der råbte "Allahu Akbar" (Allah er større), ti kirker, hvorved de "ødelagde én og brændte ejendom taget indefra alle bygningerne", siger en rapport. Angrebene, der tilsyneladende blev udløst af et falsk rygte om, at en lokal moské var blevet angrebet, fandt sted i "en overvejende muslimsk by, hvori næsten alle de kristne var tilflyttere fra omkringliggende landsbyer, der var kommet af arbejdsmæssige grunde, hvilket havde skabt en underliggende spænding." Flere kristne blev såret og måtte have hospitalsbehandling. En af de skændede kirker er siden blevet vandaliseret igen, og dens kristne menighed truet og chikaneret. Selv om kun én kirke blev ødelagt under optøjerne, "undgik de ni andre kirkebygninger kun at blive stukket i brand på grund af risikoen for muslimsk ejede naboejendomme", siger rapporten. I stedet blev "indholdet af alle kirker fjernet fra bygningerne og sat i brand på gaden (...). Store mængder ejendom blev ødelagt, herunder bibler, sangbøger, instrumenter, bænke og stole."

Rapporten omtaler fejlagtigt disse angreb som ”uden fortilfælde.” Men sidste år, for eksempel, blev 19 kirker stukket i brand - og 15 kristne præster dræbt, fire brændt levende - under muslimske optøjer i den østlige del af landet, hvor de fleste af Etiopiens 33 procent muslimske befolkning er centreret. På samme måde i 2011, hvor muslimske ekstremister, efter at en kristen var blevet anklaget for at vanhellige en koran, "satte ild til omkring 50 kirker og snesevis af kristne hjem."

Sudan: En rapport fra Humanitarian Aid Relief Trust (HART), en britisk-baseret ngo, fandt, at 72 kirker var blevet brændt eller nedrevet i Nuba-bjergene i 2018. I en uddybning af disse udviklinger bemærker en separat rapport, at "Nuba-bjergene er hjemsted for Det Sudanske Folks Befrielsesbevægelse, Nord", som "kæmper mod den sudanesiske regerings undertrykkelse".

"På grund af dette har den sudanesiske regering i årevis begået folkemord på de folk, der lever i Nuba-bjergene. De bomber regionen vilkårligt og forsøger at rense den for oprørshæren. Men ofte dræber og lemlæster de bare den lokale civile befolkning, der ikke har noget med kampen at gøre. De ødelægger også hjem og kirker under angrebene. De mennesker, der lever i Nuba-bjergene, er primært traditionelt troende eller kristne. Dette bidrager også til angrebene, da landets præsident Bashir, siden Sydsudan blev uafhængigt, har ment, at landet kun er for muslimer."

Sudan betragtes som det sjette-værste land i verden for en kristen at leve i.

Tyskland: Fire separate kirker blev vandaliseret og/eller stukket i brand i marts. "I dette land" forklarede rapporten, "foregår der en snigende krig mod alt, hvad der symboliserer kristendom (...). Kors bliver knust, altre smadret, bibler brændt, døbefonde væltet og kirkedøre oversmurt med islamiske udtryk som 'Allahu Akbar.'" Alene i Alperne og Bayern blev omkring 200 kirker angrebet og mange kors brudt ned: "Politiet må for tiden igen og igen tage sig af sager med kirkehærværk. Gerningsmændene er ofte unge uromagere med indvandrerbaggrund."

Frankrig: Søndag den 17. marts kort efter middagsmessen, satte brandstiftere ild til kirken St. Sulpice i Paris. Sådanne tilfælde er blevet endemiske i Frankrig, hvor i gennemsnit to kirker bliver vanhelliget hver dag. I den foregående måned, februar, brugte vandaler menneske-eskrementer til at tegne et kors på kirken Notre-Dame des Enfants i Nimes, som også blev plyndret, og i Lavaur blev kors og statuer i Saint-Alain-katedralen smadret og vanhelliget. Alene i 2018 blev 1.063 angreb på kristne kirker eller symboler (krucifikser, ikoner, statuer) registreret i Frankrig.

Algeriet: Gennem hele marts måned protesterede algeriere mod en femte periode for præsident Bouteflika. I et forsøg på at udnytte uroen offentliggjorde al-Qaeda nyt materiale, der krævede sharia-ledelse i det nordafrikanske land og omtalte dem, der protesterede mod Bouteflika, som "islams sønner", og fremstillede Bouteflika som "loyal overfor jøderne og de kristne." Ifølge rapporten: "Terroristgrupper har en lang historie med forsøg på at udnytte politisk uro til egen fordel og fremme en uforsonlig islamisk stemning. Kristne bliver ofte udnyttet i deres propaganda som en del af deres bestræbelser." Men i virkeligheden "har de algeriske kristne været udsat for voldsom forfølgelse fra regeringens side."

Faktisk åbnede det franske parlament den 3. marts "officielt en undersøgelse af forfølgelsen af kristne i Algeriet," bemærker en særskilt rapport:

"Undersøgelsen peger specifikt på Algeriets lukning af kirker og på retssager mod kristne ledere, herunder dem, der har importeret kristne bøger. Algeriet bruger bygningssikkerhedskomiteer til at lukke kirker på ubestemt tid. Myndighederne sætter også betydelige hindringer op for åbning af nye kirker, som reelt gør det umuligt og tvinger kristne til at tilbede i bygninger, der er beregnet til andre formål. Algeriet har slået ned på kirker siden 2017, hvilket i stigende grad har tvunget kristne ud af det offentlige rum. Myndighederne har ikke kun lukket kirker, men også været ude efter kristne ledere. Algeriets forfatning giver frihed til tilbedelse, men erklærer islam for statsreligion. At forhåne eller fornærme islam betragtes som en forbrydelse. Ud over fængsel, kan kristne også få store bøder, hvis de dømmes for blasfemi."

Kasakhstan: Politi lavede razzia mod to uregistrerede kirker to søndage efter hinanden. Flere medlemmer fik bøder; én måtte betale et beløb nogenlunde svarende til to måneders løn. I en diskussion af disse udviklinger, siger en separat rapport:

"Siden 2011, da regeringen indførte en ny religionslov, har kristne været udsat for øgede begrænsninger i møde- og 'missionsvirksomhed'. For at opnå registrering skal kirker angive navn og adresse på mindst 50 medlemmer; en umulighed for mindre menigheder. Kasakhstan er officielt en sekulær stat, og omkring 70% af befolkningen er muslimer, mens kristne udgør ca. 26%. Mange kristne har russisk baggrund og nogle er etniske kasakhere, der er konverteret fra islam. Protestantiske kristne, og især dem med muslimsk baggrund, betragtes med stor mistillid."

Angreb på apostater, bespottere og prædikanter

Holland: Som bevis på, at "kristne flygtninge i landet regelmæssigt bliver truet eller mobbet, især når de er tidligere muslimer", berettede en 14. marts-rapport om tre sådanne kristne flygtninges oplevelser:

"Umiddelbart efter min omvendelse til kristendommen" i 1999, efter at Faradoun Fouad fra Irak var nået frem til Holland, "modtog jeg de første trusler. Folk, som jeg troede var mine venner, blev mine fjender (...). Selv muslimer, der ikke er videre konservative, fortalte min kone, at de ville dræbe mig (...). Jeg får stadig trusler hver eneste dag."

"Efter min omvendelse" til kristendommen "begyndte truslerne", sagde Esther Mulder, hvis muslimske familie flygtede fra Somalia. "Det meste af tiden kommer de fra andre somaliere. De skriver til mig på somalisk, så ingen andre er i stand til at forstå, hvad de siger. Engang postede vi [på Facebook] et billede fra en somalisk konference, hvor alle stod foran et kors. Folk kunne ikke lide det, og vi fik flere trusler. Jeg var virkelig ked af det." Når hun besøger sin familie, "forlader min far huset. Det sidste, han nogensinde har sagt til mig, er, at jeg ikke længere er hans datter."

"I 2015 blev jeg kristen," sagde Jassim, fra Marokko. "Min mor lærte mig at respektere alle og være venlig. Det stod i skarp kontrast til, hvad islam lærte mig. Jeg skulle hade og forbande jøder og kristne. Muhammed var min store rollemodel, men hans liv var ondt. Han dræbte jøder og giftede sig med en pige på seks. Hvordan kunne han være min rollemodel?" På grund af det store antal trusler, "gik jeg til politiet med otte sider fulde af trusler (...). Politiet rådede mig til at slette mit billede fra min hjemmeside (...). Det er mærkeligt, er det ikke? Jeg gør ikke noget forkert, hvorfor skulle jeg være nødt til at skjule mig? Jeg lever i et frit land."

Afghanistan: En tidligere islamisk børnesoldat, der konverterede til kristendommen - trods "trusler mod sit liv" - fortalte om sine oplevelser. Jahan, 24, sagde, at han blev lært at dræbe folk, der var kristne, fordi de var "vantro og intet værd." Men med tiden begyndte Jahan at "læse Bibelen selv", en oplevelse han beskrev som "øjeåbnende". Han opdagede, at "hvad han var blevet lært om kristne og kristendommen var forkert" og til sidst konverterede han - kun for "at flygte fra sin familie, der truede med at dræbe ham, da de hørte om hans nye tro." Ifølge rapporten: "Forfølgelsen i Afghanistan er ekstrem for landets lille kristne samfund. De fleste afghanske kristne er konvertitter fra islam og står over for meget reelle og meget dødelige trusler på grund af deres konversion. I nogle tilfælde bliver kristne konvertitter angrebet af deres egen familie, som skammer sig over, at en af deres egne er blevet kristen." Afghanistan betragtes som den næst-værste forfølger af kristne i verden.

Kenya: Fredag den 6. marts bankede muslimer en kristen præst fra en undergrundskirke med trækøller; blandt andre skader fik han et lårbensbrud. Ifølge rapporten var "pastor Abdul (efternavnet tilbageholdt af sikkerhedsgrunde), en 30-årig far til tre, færdig med at lede et bønnemøde kl. 21 i udkanten af Garissa og var på vej hjem til sit hus, da flere etnisk somaliske muslimer angreb ham." Som muslimerne nærmede sig, sagde en af dem: "Vi har fulgt dine bevægelser og dine onde planer om at konvertere muslimer til kristendommen." "Straks" fortsætter Pastor Abdul, "begyndte flere af angriberne at slå mig med trækøller, og jeg mistede bervidstheden. Jeg vågnede og fandt mig omgivet af naboer. Jeg var blevet reddet af naboerne, der havde fundet mig liggende i en blodpøl." De bragte ham hurtigt til et hospital: "Ud over lårsmerten føler jeg nu smerte over hele kroppen, især i taljen, ryggen og mit venstre ben nær anklen. Jeg kan næsten ikke bære smerten. Min familie lever i stor frygt, og kristne har flyttet os til et andet sted. Vores bøn er nu, at finde et sikkert sted til min familie. Mit liv og min families liv" - en kone og tre børn på 8, 5 og 3 - "står på spil."

Pakistan: En psykisk syg kristen mand blev anholdt for blasfemi. Stephen Masih blev arresteret efter at Muhammad Rafiq og Muhammad Imran havde fortalt Muhammad Mudassar - en berømt hafiz, én som kan recitere hele Koranen udenad - at den kristne "var kommet med nedsættende bemærkninger mod profeten Muhammed (fvmh)", siger rapporten. Stephen, 38, er ugift og bor sammen med sin mor og søster. Efter at have fået tyfus som barn, hvor han kun fik lidt lægehjælp på grund af sin families forarmelse, lagde familien mærke til ændringer i hans adfærd; han blev til sidst henvist til en "læge, [som] erklærede ham psykisk handicappet." Den 10. marts kom Stephen ud i et stort skænderi med sin mor og søster. Kvindelige muslimske naboer blev snart involveret og inden længe "trak nogle få muslimske mænd (...) Stephen ud af hans hus og begyndte at slå ham brutalt. Efterhånden sluttede andre sig til." Til sidst kom politiet og arresterede den mentalt ustabile kristne på basis af vidnesbyrd fra den lokale gejstlige. Derefter tog hans søster Alia "til politistationen. Hun sagde, at hendes bror kun råbte og brugte krænkende sprog mod de lokale damer, men ikke kom med nedsættende bemærkninger om profeten Muhammed (fvmh); men politiet troede hende ikke." Hvis dømt, kan Stephen stå overfor dødsstraf. Ifølge Sektion 295-C i Pakistans straffelov: "Enhver der ved ord, enten mundtligt eller skriftligt eller ved synlig repræsentation, eller ved nogen beskyldning, tvetydighed eller antydning, direkte eller indirekte besudler det hellige navn af Den Hellige Profet Muhammed (fvmh), skal straffes med døden eller fængsel på livstid, og skal også kunne idømmes bøde."

Almindelig mishandling og voldtægt af kristne

Pakistan: En muslimsk mand bortførte, torturerede og tvang en gift kristen mor til tre til at konvertere til islam og gifte sig med ham. Da hendes egentlige mand, Naveed Iqbal, indberettede sagen til politiet, gjorde de ikke andet end "at advare den mistænkte, Muhammad Khalid Satti, om, at han [Naveed, den kristne mand] havde indgivet en anklage mod ham for at have bortført hans kone, Saima," siger rapporten. Så "den 5. marts oplyste politiet mig om, sagde Naveed, at Saima var blevet fundet (...), men at hun var konverteret til islam og havde giftet sig med Satti," og at "en lokal muslimsk gejstlig havde højtideligholdt" deres ægteskab. Det lokale politi rådede ham yderligere til "at glemme sin kone og holde op med at forfølge sagen", selv om de havde været gift og opfostret børn i 15 år. "Satti er en hærdet kriminel, og det er ikke første gang, han har angrebet kristne", uddybede den 40-årige katolske mand. "Omkring 300-400 kristne familier bor i området, og næsten alle er blevet mobbet eller tortureret af Satti og hans medskyldige gennem årene." Det var først efter at Naveed truede med at sætte ild til sig selv, at politiet anholdt Muhammad. Men før høringen "truede både den anklagede og IO [Information Officer] Saima til at sige, at hun var konverteret til islam og havde giftet sig med Satti af egen fri vilje - ellers ville det få alvorlige konsekvenser for hendes familie. Af frygt for vore liv sagde Saima, hvad hun var blevet tvunget til at sige, hvilket resulterede i, at Satti fik kaution. "Hustruen fortalte senere sin mand, hvordan hun var blevet kidnappet, voldtaget, tortureret og derefter tvunget til at underskrive et ægteskabscertifikat. "Hun viste mig også torturmærkerne på sin krop, og fortalte hvordan hun var blevet tvunget til at bøje sig for sin plageånds krav." Naveed besluttede at gøre alt, hvad han kunne, for at give hende oprejsning, herunder at uploade en meget set video, hvori hans kone grådkvalt fortæller om sin prøvelse og appellerer til premierminister Imran Khan om retfærdighed. "Videoen var et desperat forsøg på at få opmærksomhed fra ledende medlemmer af regeringen, fordi politiet åbent var på den anklagedes side." Det virkede, og Muhammad blev anholdt igen. Selvom hun er genforenet med sin mand og tre børn i alderen 4, 8 og 13, sagde Naveed, at hans kone lider af posttraumatisk stress: "Hun er ikke længere den samme person, men jeg har tro på, at Herren med tiden vil hele hendes ånd."

I en anden men lignende hændelse, kidnappede tre muslimske mænd en 13-årig kristen pige, tvang hende til at konvertere til islam og gifte sig med en af hendes bortførere. Da pigens fortvivlede familie endelig fandt ud af, hvor hun var, insisterede hendes nye muslimske familie på, at hun frivilligt var blevet muslim og fremviste et forfalsket ægteskabscertifikat, der usandt angav, at hun var 18 år, den lovlige alder for ægteskab.

I en diskussion af de regelmæssige mishandlinger af kristne og andre minoriteter i Pakistan, siger en separat 28. marts-rapport:

"Over hele Pakistan bliver kvinder og piger fra religiøse mindretalsgrupper bortført og tvangskonverteret af ekstremister. Ifølge Bevægelsen for Solidaritet og Fred Pakistan bliver skønsmæssigt 1.000 piger og kvinder i alderen mellem 12 og 25 ofre for deres grusomme praksis hvert år. Pakistans hinduistiske og kristne samfund er hårdest ramt (...). Tvangskonverteringer til islam forbliver et af de mest grusomme overgreb, som Pakistans minoritetssamfund lider under. Udøvere af denne mishandling bruger ofte voldtægt og tvangsægteskab som et middel til at dække over deres forbrydelse. For at gøre tingene værre hævder flertallet af ofrene, at Pakistans politistyrke ofte ikke hjælper og regelmæssigt er på kidnappernes side på grund af deres fælles religiøse identitet."

Egypten: Søndag den 17. marts overraskede domstolen i Minya det koptiske kristne samfund ved at erklære sig inhabil og trække sig ud af to igangværende sager om offergørelse og drab på kristne. På grund af dette uventede træk skal begge sager - som allerede har kørt ved domstolen i tre og seks år - nu prøves igen, en proces, der sandsynligvis vil tage adskillig flere år, før noget håb om retfærdighed kan opnås.

Den første sag vedrører Soa'd Thabet, en 70-årig koptisk kristen bedstemor. Den 20. maj 2016 kastede en skare på 300 muslimske mænd sig over hendes hjem, klædte hende helt nøgen, slog og spyttede på hende og paraderede hende gennem gaderne ledsaget af spot og pift og triumferende råb af "Allahu Akbar". De var vrede, fordi hendes søn angiveligt havde en affære med en muslimsk kvinde.

Den anden sag går tilbage til juli 2013, da general Sisi styrtede præsident Morsi fra Det Muslimske Broderskab, efter massive folkelige demonstrationer mod Morsi. Derefter lavede Broderskabets sympatisører rundt om i Egypten optøjer, for det meste ved at angribe koptiske kristne mennesker, hjem og især kirker, hvoraf næsten hundrede blev stukket i brand eller ødelagt. Under disse uroligheder dræbte oprørerne tilfældigt en ældre koptisk mand, Iskander (Alexander), og slæbte hans lig hen ad jorden ledsaget af forhånelser og flere råb af "Allahu Akbar" (grafisk video her). Hans lig blev derefter kastet i en affaldscontainer. I tre dage blev hans børn forhindret i at hente det til begravelse. En ukendt person begravede til sidst Alexander i en umarkeret grav. Hans ubarmhjertige mordere fandt graven, gravede det lemlæstede lig op, stivede det af og brugte det som skydeskive.

Både i tilfældet med den afklædte kristne kvinde og den dræbte kristne mand er gerningsmændenes og mordernes navne og ansigter velkendte. I en kommentar til erklæringen om inhabilitet sagde Adel Guindy fra Koptisk Solidaritet til Gatestone: "Retssystemet i Egypten, såvel som resten af statens bærende elementer (ofte omtalt som "den dybe stat") er blevet gennemsyret af fundamentalistisk islamisk ideologi, og er således ensidigt vendt imod kopterne. Den politiske ledelse i landet forsøger ikke at rette op på dette, og - endnu værre - lader denne ideologi forme og dominere samfundet gennem uddannelse og medier."

Storbritannien: I to indbyrdes uafhængige tilfælde nægtede Storbritannien at give asyl til forfulgte kristne ved bizart at citere Bibelen og islam. Begge kristne, en mand og en kvinde, er tidligere muslimer, der hver for sig søgte asyl fra Den Islamiske Republik Iran, den niende-værste forfølger af kristne, især dem, der tidligere var muslimer, som i disse to tilfælde.

I hans brev med afslaget fra Storbritanniens indenrigsministerium blev den iranske mand fortalt, at bibelske passager var "uforenelige" med hans påstand om at være konverteret til kristendommen efter at have opdaget, at den var en "fredelig" religion. Brevet citerede adskillige bibelske passager, herunder fra 2. og 3. Mosebog og Matthæusevangeliet som angiveligt bevis på, at Bibelen er voldelig; brevet sagde videre, at Johannes' Åbenbaring var "fyldt med billeder af hævn, ødelæggelse, død og vold." Derefter konkluderede afslagsbrevet: "Disse eksempler er uforenelige med din påstand om, at du konverterede til kristendommen efter at have opdaget, at den er en 'fredelig' religion i modsætning til islam, der rummer vold, raseri og hævn."

I det andet tilfælde fik en iransk kvindelig asylansøger sarkastisk at vide i sit afslagsbrev, at "Du bekræftede i dit AIR [asyl-interview], at Jesus er din frelser, men derefter hævdede, at han ikke ville være i stand til at frelse dig fra det iranske regime. Det er derfor fundet, at du ikke har overbevisning i din religion, og at din tro på Jesus er halvhjertet." I en diskussion af sine erfaringer, sagde den afviste kvinde: "Da jeg var i Iran, konverterede jeg til kristendommen, og situationen ændrede sig, og regeringen søgte efter mig, og jeg var nødt til at flygte fra Iran (...). I mit land, hvis nogen konverterer til kristendommen, er deres straf døden eller henrettelse." Angående asylprocessen sagde hun, at når hun besvarede spørgsmål fra sin interviewer fra indenrigsministeriet, "så smågrinede han eller var måske bare hånende, når han talte til mig (...). [H]an spurgte mig, hvorfor Jesus ikke hjalp mig mod det iranske regime eller de iranske myndigheder."

Disse to nyligt afslørede sager synes at være symptomatiske for indenrigsministeriets ensidige modvilje mod kristne (som er mere dækkende dokumenteret her).

---

Om denne serie

Selv om ikke alle, og slet ikke de fleste, muslimer er involveret, er forfølgelsen af kristne i den islamiske verden på vej til at nå pandemiske proportioner. Derfor blev "Muslimsk forfølgelse af kristne" til for at opsamle nogle - på ingen måde alle - af de tilfælde af forfølgelse, der kommer op til overfladen hver måned. Den tjener to formål:

1. At dokumentere det, som mainstream-medierne ikke fortæller om: Den vanemæssige, hvis ikke kroniske, muslimske forfølgelse af kristne.

2. At vise, at denne forfølgelse ikke er "tilfældig", men systematisk og sammenhængende - at den er rodfæstet i et verdenssyn, der er inspireret af sharia.

Derfor - uanset hvad forfølgelsen handler om, kan den typisk indpasses et bestemt tema, herunder:
- had til kirker og andre kristne symboler;
- seksuelt misbrug af kristne kvinder;
- tvangskonvertering til islam;
- apostasi- og blasfemilove, der kriminaliserer og dødsdømmer dem, der "fornærmer" islam;
- tyveri og plyndring som erstatning for jizya (skat, der forventes betalt af ikke-muslimer);
- den almindelige forventning om, at kristne opfører sig som underkuede dhimmier eller andenklasses "tålte" borgere; og
- simpel vold og mord.
Undertiden er det en kombination.

Fordi disse beretninger om forfølgelse spænder over forskellige etniske grupper, sprog og lokaliteter - fra Marokko i vest til Indien i øst - må det være klart, at én ting alene binder dem sammen: Islam - hvad enten der er tale om streng håndhævelse af den islamiske sharialov eller den herrefolkskultur [supremacist culture], der er affødt af den.

---

Raymond Ibrahim, specialist i Mellemøsten og islam, er en Shillman Fellow ved David Horowitz Freedom Center og en Associate Fellow ved Middle East Forum.
Hans skrifter publiceres over hele verden og han er bedst kendt for The Al Qaeda Reader (Doubleday, 2007).
Han gæsteforelæser på universiteter, herunder National Defense Intelligence College; giver briefinger til statslige organer, såsom U.S. Strategic Command og Defense Intelligence Agency; og giver ekspertudsagn i islam-relaterede retssager.
Han har også vidnet for Kongressen om de begrebsmæssige fejl, der dominerer den amerikanske debat om islam og om den forværrede situation for Egyptens kristne koptere.
Blandt andre medier, har han optrådt på MSNBC, Fox News, C-SPAN, PBS, Reuters, Al-Jazeera, CBN og NPR.

Han er desuden forfatter til: Crucified Again: Exposing Islam's New War on Christians
og den nyeste bog: Sword and Scimitar, Fourteen Centuries of War between Islam and the West.

(Denne korte biografi er hovedsagelig taget fra Ibrahims egen hjemmeside: RaymondIbrahim.com)

---

Alle rapporter:

December, 2020
November, 2020
Oktober, 2020
September, 2020
August, 2020
Juli, 2020
Juni, 2020
Maj, 2020
April, 2020
Marts, 2020
Februar, 2020
Januar, 2020
December, 2019
November, 2019
Oktober, 2019
September, 2019
August, 2019
Juli, 2019
Juni, 2019
Maj, 2019
April, 2019
Marts, 2019
Februar, 2019
Januar, 2019
December, 2018
November, 2018
Oktober, 2018
September, 2018
August, 2018
Juli, 2018
Juni, 2018
Maj, 2018
April, 2018
Marts, 2018
Februar, 2018
Januar, 2018
December, 2017
November, 2017
Oktober, 2017
September, 2017
August, 2017
Juli, 2017
Juni, 2017
Maj, 2017
April, 2017
Marts, 2017
Februar, 2017
Januar, 2017
December, 2016
November, 2016
Oktober, 2016
September, 2016
August, 2016
Juli, 2016
Juni, 2016
Maj, 2016
April, 2016
Marts, 2016
Februar, 2016
Januar, 2016
December, 2015
November, 2015
Oktober, 2015
September, 2015
August, 2015
Juli, 2015
Juni, 2015
Maj, 2015
April, 2015
Marts, 2015
Februar, 2015
Januar, 2015
December, 2014
November, 2014
Oktober, 2014
September, 2014
August, 2014
Juli, 2014
Juni, 2014
Maj, 2014
April, 2014
Marts, 2014
Februar, 2014
Januar, 2014
December, 2013
November, 2013
Oktober, 2013
September, 2013
August, 2013
Juli, 2013
Juni, 2013
Maj, 2013
April, 2013
Marts, 2013
Februar, 2013
Januar, 2013
December, 2012
November, 2012
Oktober, 2012
September, 2012
August, 2012
Juli, 2012
Juni, 2012
Maj, 2012
April, 2012
Marts, 2012
Februar, 2012
Januar, 2012
December, 2011
November, 2011
Oktober, 2011
September, 2011
August, 2011
Juli, 2011

---

Oversættelse: Bombadillo