Muslimsk forfølgelse af kristne: Januar 2019
"Er det virkelig mennesker, der gør dette?"
Af Raymond Ibrahim
Oversættelse af: Muslim Persecution of Christians: January, 2019
Kilde: RaymondIbrahim.com, 12. marts 2019
Udgivet på myIslam.dk: 26. marts 2019

Oprindeligt udgivet af Gatestone Institute


Islamisk terrorbombning i Filippinerne: Skader inde i den katolske katedral og ofre, der modtager lægehjælp (Billede: EPA)


Massakrer i og angreb på kirker

Filippinerne: Søndag den 27. januar bombede islamiske militante en katolsk katedral under messen. Mindst 20 mennesker blev dræbt og 111 såret. To bomber blev detoneret med ca. ét minuts mellemrum i eller i nærheden af katedralen, Vor Frue af Karmelbjerget, i Jolo omkring kl. 8:45. Ifølge en rapport: "Den første eksplosion splintrede træbænkene inde i den store sal og smadrede vinduesglas-paneler, og den anden bombe slyngede menneskerester og brokker ud over et torv foran katedralen." Billeder på sociale medier viste menneskekroppe og -rester strøet ud over gaden lige udenfor katedralen. Den tjenestegørende præst, fader Ricky Bacolcol, "var stadig i chok og kunne ikke tale om, hvad der skete" for at citere en kollega. Efter at den første bombe eksploderede, begyndte soldater og politifolk, der var stationeret udenfor katedralen, at strømme ind, hvorefter den anden bombe gik af. Femten af de dræbte var civile, fem var militærfolk; 90 af de sårede var civile. Beliggende i et overvejende muslimsk område, var katedralen stærkt bevogtet, da den tidligere var blevet ramt: Granater blev kastet mod den to gange i 2010, begge gange med beskadigelser af bygningen til følge; og i 1997 blev biskop Benjamin de Jesus skudt ned lige udenfor katedralen. Islamisk Stat tog ansvaret for dette seneste angreb og tilføjede, at massakren blev udført af "to riddere af martyriet" mod et "korsfarertempel".

Egypten: Et islamisk terrorplot om at bombe en tæt pakket kristen kirke om aftenen den 6. januar, hvor koptisk-ortodokse kristne fejrer jul, blev forpurret af politiet. Ifølge en rapport:

"[F]ire eksplosive anordninger var blevet anbragt omkring Jomfru Maria og St Mercurius Kirke i (...) Nasr By. Tre blev fjernet sikkert, men den fjerde, der var skjult i en pose, eksploderede, da politiets bombeeksperter forsøgte at deaktivere den. Politimajor Mostafa Ebeid blev dræbt ved eksplosionen, som sårede to andre betjente og en tilskuer. Eksplosionen var den seneste i en række episoder, der tilsyneladende var rettet mod Egyptens koptiske kristne befolkning dagen før den ortodokse juleaften ..."

Ved siden af dette - mellem slutningen af december og begyndelsen af januar - lukkede myndighederne med magt yderligere fire kirker i Egypten, efter at vrede muslimske folkemængder havde lavet optøjer i protest mod deres eksistens. I ét tilfælde, fredag den 11. januar, omringede omkring 1000 muslimer St. George Kirke i Minya og krævede, at den øjeblikkeligt blev lukket. Ikke alene bøjede myndighederne sig, men tvang også de to præster ud, som havde lukket sig inde i kirken, og fjernede dem i et køretøj, der blev brugt til affald, hvilket udløste "en opstemt reaktion fra en jublende, hoverende pøbel", som indbefattede det triumferende råb: "Allahu Akbar" (Allah er større; en kort video af pøbelen kan ses her). Politiet "behandlede præsterne som mordere," sagde en menneskerettighedsadvokat. "Hvad der skete, skræmte os," tilføjede en anden præst. "Jeg er præst, og det er muligt for politiet at lægge mig i håndjern, hvis de ekstremistiske nabo-muslimer protesterer eller samles foran min kirke. Tingene bliver værre, men lad os bede til Gud om at holde os i fred." Det lokale koptiske, kristne bispedømme sagde i en erklæring:

"Dette er ikke første gang at et sted, der bruges af koptere i Minya til gudstjeneste, er blevet lukket. Den fælles faktor for alle lukningerne har været, at de blev gennemført for at formilde fundamentalister og ekstremister, til skade for kopterne. Det kunne tyde på, at ekstremisterne nu har overtaget, og at det at formilde dem er den letteste vej ud af problemerne (...). Dette kommer i kølvandet på erklæringer fra Al-Azhars storimam, sheik Ahmad al-Tayyeb, til fordel for kirker; positive taler og handlinger af præsident Abdel-Fattah a-Sisi gående ud på, at enhver egypter har ret til at udøve sin egen selvvalgte religion; og pave Tawadros' indsats på den front."

En 15. januar-rapport, der diskuterer dette angreb, har opgjort, at "I alt har egyptiske myndigheder lukket fire kirker inden for de sidste fire og en halv uger. Ingen formelle processer mod angriberne af disse kirker er blevet indledt."

Cameroun: Muslimske militante invaderede og plyndrede to kristne landsbyer midt om natten den 24. januar. De ødelagde 190 hjem, plyndrede og vanhelligede fire kirker, satte et kristent hospital i brand og dræbte husdyr. "Er det virkelig mennesker, der gør dette?" blev et lokalt øjenvidne senere citeret for at sige. Ifølge rapporten:

"Angrebet på Gochi og Toufou [de kristne landsbyer] er det fjerde begået af de militante indenfor to uger. I de foregående angreb blev tre mennesker dræbt, og kirker og hjem blev beskadiget eller ødelagt (...). Kristne landsbyer i den nordligste del af Cameroun bliver udsat for angreb af islamiske militser fra Boko Haram, [idet] de forsøger at etablere et islamisk kalifat gående fra det nordøstlige Nigeria hele vejen til det det nordlige Cameroun, hvor de fleste camerounske muslimer bor i det ellers overvejende kristne land."

Nigeria: Militante muslimer har ødelagt i alt 1.125 kirker tilhørende et enkelt kristent kirkesamfund, Brødrene i Nigerias Kirke, som primært holder til i den overvejende muslimske nordøstlige del af landet, har en 23. januar-rapport fundet. Præsidenten for kirkesamfundet, pastor Joel Billi, fortsætter med at appellere til den lokale muslimske flertalsregering om at fremskynde genopbygningen af disse kirker: "Hvorfor bliver vi skamløst forsømt, som om vi fortjener at blive straffet? Hvis det ikke havde været for utilstrækkeligheden af vore sikkerhedsstyrker og de politiske undertoner, ville Boko Haram ikke have kunnet løbe os over ende. Så hvorfor betaler vi for den synd, der ikke blev begået af os?"

Ghana: Forbitrede og machete-svingende muslimske unge begik hærværk mod en kirke, efter at dens pastor havde forudsagt, at chef-imam, sheik Osman Nuhu Sharunutu ville dø i år. Bagefter lavede de en video, der gav præsten et ultimatum om at trække sin forudsigelse tilbage - ellers: "Vi advarer dig," sagde gruppens leder. "Du har kun 24 timer til at bringe en video med dig selv, hvori du undskylder overfor alle muslimer. Kom ikke med dine falske profetier om muslimerne eller vores chef-imam. Hvis du ikke undskylder, vil vi drikke dit blod."

Indonesien: En muslimsk menneskehob stormede søndag den 13. januar et huskirke-møde i Medan, hovedstaden i Nordsumatra. Videooptagelser viser en højlydt og vred skare, anført af mænd iført muslimske kalotter og kvinder i hijab, som omringer en præsts bopæl, der angiveligt var blevet omdannet til et tilbedelsessted for menigheden i Betel Indonesiens Kirke. Hoben råbte efter og skubbede til de tilstedeværende kristne, før de tvang gudstjenesten til at stoppe. "Vi gjorde ikke noget, der var forbudt," skrev et kirkemedlem på Instagram. "Vi ønskede kun at bede, men hvorfor blev vores kirke angrebet i morges? Hvor er retfærdigheden i dette land? Hvor er vores religiøse tolerance? Gud er med os." På grund af denne og lignende hændelser føler kristne sig i stigende grad "intimideret mod at tilbede i deres eget land," bemærker rapporten, hvorefter den tilføjer, at:

"... medlemmer af menigheden hævder, at de har fået nogle af tilladelserne til, at bygningen kan fungere som et tilbedelseshus, men stadig mangler nogle dokumenter, som de siger har været vanskelige at opnå fra embedsmænd, især i den seneste ferieperiode. I september forseglede myndighederne i byen Jambi i Østsumatra tre kirker, der havde været brugt som tilbedelsessteder i over et årti, fordi de manglede officielle tilladelser. En administrator ved en af kirkerne sagde, at de ikke blev givet nogen advarsel før lukningen og at han mistænkte, at kirkerne blev lukket på grund af pres fra visse grupper, der truede med at protestere, hvis de forblev åbne. Ansatte fra en af kirkerne sagde, at deres forsøg på at opnå de rette tilladelser havde vist sig frugtesløse, fordi statstjenestemænd [i det overvejende muslimske land] altid afviste dem."

Algeriet: Efter at myndighederne havde lukket deres kirke, begyndte en kristen menighed på 300 medlemmer at mødes og tilbede i et telt - kun for, den 28. januar, at blive tvunget ud og desuden beordret til at demontere det. Teltet blev rejst på Azaghar Kirkens grund, hvilket gjorde det muligt for menigheden at fortsætte med at tilbede, efter at deres kirke blev tvunget til at lukke af falske "sundheds- og sikkerhedsmæssige" grunde. Ifølge en rapport:

"Kirken (...) mistede brugen af sin bygning i oktober 2018, på trods af at menigheden havde opfyldt krav om at installere brandudgange og ildslukkere. Mens omvendelse fra islam ikke er en forbrydelse i Algeriet, står de, der vidner for muslimer, potentielt til en 5-årig fængselsstraf. Den officielt anerkendte kirke havde været åben i fem år og er et stærkt vidnesbyrd for lokale muslimer (...). En række kirker er blevet lukket siden begyndelsen af 2018, enten for påståede brud på sundheds- og sikkerhedsreglerne eller fordi myndigheder hævder, at de ikke er korrekt registreret."

Vold mod og pres for omvendelse af kristne

Uganda: Muslimer pryglede en kristen kvinde, så hun måtte hospitalsindlægges, fordi hun bad til Kristus i sit hjem. "I dag er vi kommet for at advare dig; du skal undgå støjende bønner og brugen af Issa [Jesus] i dine bønner", sagde en af de fire angriberne til Deborah Gimbo, efter at de var brudt ind i hendes hjem. De tilføjede, at en lokal gejstlig havde sagt, at "folk, der beder i Jesu navn, skal bekæmpes og presses, indtil de accepterer at tilbede Allah alene, og ellers dræbes." "Jeg kan ikke holde op med at bede," svarede hun, "så meget desto mere fordi Issa [Jesus] er min Herre og Frelser, og jeg vil fortsætte med at bede i Hans navn (...). Straks gik to af angriberne ud af huset, og kom på ingen tid tilbage med stokke og begyndte at slå mig. Jeg blev ramt i mit ansigt, og blod begyndte at strømme ned ad ansigtet, mens jeg begyndte at råbe om hjælp." Naboerne kom og reddede hende; hun blev indlagt i to dage.

Iran: Under deres endelige appelhøring den 15. januar, blev to kristne "af de præsiderende dommere Hassan Babaee og Ahmad Zargar bedt om at afsværge deres tro, men nægtede at gøre det," siger en rapport. Tidligere, den 22. september 2018, blev de to, Saheb Fadaie og Fatemeh Bakhteri, dømt til fængsel på anklagen om "at sprede propaganda mod regimet" og "fremme zionistisk kristendom". Kendelsen den 15. januar hævdede også, "at diskussioner af kristen doktrin i huskirker blev betragtet som angreb på islam." En menneskerettighedsaktivist bekendt med sagen uddybede:

"Domfældelsen af hr. Fadaie og fr. Bakhteri for at forsvare kristen lære, er ikke kun en alvorlig krænkelse af deres ret til at tilslutte sig en religiøs tro efter eget valg, men kriminaliserer også den kristne tro, som den iranske forfatning foregiver at anerkende (...). Vi opfordrer til, at dommen mod hr. Fadaie og fr. Bakhteri bliver omgjort, og anmoder indtrængende de iranske myndigheder om at sikre forsvarlig rettergang i sager, der involverer religiøse mindretal. Vi opfordrer også indtrængende den iranske regering til at indstille alle former for chikane og intimidering af fredelige religiøse samfund, og at løslade alle dem, der er tilbageholdt som følge af deres religion eller tro."

Somalia: "Det er meget farligt for enhver at identificere sig som kristen i dette land," forklarede en undergrundspræst, der går under pseudonymet Johannes, i en 7. januar-rapport om farerne ved at blive afsløret som kristen i det islamiske Afrikas Horn. "Dine dage på Jorden vil faktisk være talte. Så vi er altid tavse, så længe vi kan mødes og dele Guds ord privat." Rapporten uddyber:

"Hundredvis af kristne i Somalia, typisk udlændinge fra de nærliggende lande der arbejder i det østafrikanske land, frygter, [at] muslimske ekstremister - både jihadister fra al-Shabab, en gruppe tilknyttet al-Qaeda, og slyngel-elementer blandt deres ellers fredelige naboer - ville dræbe dem, hvis de vidste, at de afholdt kristne gudstjenester. Omkring 99,8 procent af somalierne er muslimer (...). I de senere år er situationen for kristne på Afrikas Horn blevet forværret, som illustreret af drab, der er delt på de sociale medier. I området under kontrol af al-Shabab, bliver kristne jagtet af de militante."

Angreb på muslimske konvertitter til kristendommen

Kenya: "Muslimske politifolk bankede og anholdt lørdag (den 19. januar) en kristen mand i udkanten af Nairobi som gengældelse for, at han nægtede at afsværge kristendommen," hedder det i en rapport. "Ledsaget af to muslimer af somalisk afstamning, der tidligere havde angrebet ham, ankom politifolkene til hjemmet, hvor Hassan (efternavnet hemmeligholdt af sikkerhedsgrunde) bor sammen med sin enke-mor, og begyndte sammen med de to andre at slå, sparke og trampe på ham samt banke ham med stumpe genstande ..." Ifølge hans mor:

"Politiet kom og førte Hassan væk med blod strømmende ud af kroppen. Min søns ben er forslåede, han har alvorlige bryst- og rygsmerter, han kan ikke gå og nogle af hans tænder blev fjernet. Min familie er i fare, hvor skal vi skjule os? Jeg kan ikke vende tilbage til islam. Jeg vil hellere dø med min familie end at vende tilbage til islam (...). Jeg er flere gange blevet forfulgt af muslimerne for at være konverteret til kristendommen (...). Min mave har været dårlig, siden jeg blev angrebet for nogle år siden. Jeg kan ikke stå oprejst. Jeg og min familie har valgt Kristi sag. Der er ingen vej tilbage."

Sudan/Egypten: En 31. januar-rapport berettede om forfølgelsen af en tidligere muslimsk kvinde, der blev kristen. Ebtehaj Alsanosi, 42, "var flygtet til Egypten i 2005 efter at have været fængslet fem gange for sin tro i Sudan." Med tiden giftede hun sig med en anden konvertit, der også var flygtet fra Sudan, og fødte en datter. Hendes forfølgere opsporede hende til sidst og kidnappede hende, mens hun var på vej til et marked i Egypten:

"De kaldte hende ved navn, greb hende, dækkede hendes næse og mund, forvred hænderne og sprøjtede nogle kemikalier på hende, der gjorde hende bevidstløs (...). De førte hende til det vinduesløse rum i et ukendt hus, hvor de hældte vand på hende, trak hende i håret og bandt hendes hænder og ben til en stol, mens de hele tiden råbte hendes navn. Da de havde tildækket hendes øjne mindede de hende om hendes islamiske opvækst i Sudan, og om hvordan hun efter sine skoleår var flyttet til Saudi-Arabien sammen med sin familie. Hendes sudanesiske far, mindede de hende om, er sheik (islamisk lærer) i Saudi-Arabien."

"Du er en skændsel for din muslimske familie, du har bragt skam over familien," råbte de til hende, mens de slog hende. "Du er 'kafira' [vantro]." De befalede hende at vende tilbage til sin sudanesiske familie i Saudi-Arabien, ellers ville hun, hendes mand og deres datter på 11 alle blive dræbt. "Jeg vil ikke vende tilbage til islam - jeg hader islam," gav hun igen, hvilket fik dem til at slå hende endnu hårdere. En af hendes bortførere hentede så "et eksemplar af Koranen og begyndte reciterende vers, der opfordrer til drab af dem, der forlader islam" - mens de alle råbte "Allahu Akbar" mellem recitationerne. "Derefter løsnede ekstremisterne hendes reb, tvang hende til at ligge på gulvet og rev tøjet af hende. På trods af hendes bønner om at stoppe, voldtog de hende på skift." En af mændene sagde: "Dette er lektion nummer ét." De fortsatte med at misbruge og slå hende og spurgte efter hver tortur-session, om hun var rede til at afsværge Kristus og underkaste sig Muhammed, hvilket hun nægtede. Hun blev til sidst slået bevidstløs og da hun atter vågnede op, lå hun midt i en travl gade.

En separat 21. januar-rapport fortalte om lidelserne af en muslimsk mand, der også var flygtet fra Sudan til Egypten efter at være konverteret til kristendommen.

Osman "forlod Khartoum i april 2014, efter at politiet fra Sudans Afdeling for Kriminel Efterforskning havde beskyldt ham for apostasi, der straffes med døden i Sudan."

På et tidspunkt "arresterede det nationale politi ham fra Khartoums gader, dækkede øjnene med en klud og tog ham i forvaring et hemmeligt sted, hvor de torturerede ham i tre uger (…). Han blev hængt op fra loftet, mens agenter hældte koldt vand på ham, hvilket gjorde hans venstre hånd permanent beskadiget …" "[D]e fortalte mig, at de ville slå mig ihjel, hvis jeg ikke vender tilbage til islam," forklarede han. "Jeg flygtede for livet fra Sudan, efter at jeg havde fået at vide, at mit liv var i fare." Men inden længe begyndte ukendte personer i Cairo at sende ham dødstrusler via sms. Senest blev hans lejlighed raseret og hans pas stjålet, hvilket fik ham til at gå i skjul. "Mit liv er i stor fare, fordi Egypten er ved at blive et usikkert sted for mig," er Osman sidst citeret for at have sagt.

Uganda: Historien om en mor og en datter, der blev smidt ud af deres hjem af deres muslimske mand/far, efter at de konverterede til kristendommen, blev bragt i en 7. januar-rapport. Ifølge Adijah, moderen:

"I alle de år, hvor jeg var muslim, fandt jeg intet forkert ved den. Men sidste år, da jeg lyttede til et radioprogram om Jesus, begyndte jeg at tænke over kristendommen og hvorfor der var så meget fjendskab mellem muslimer og kristne. Jeg vidste det ikke [dengang, men det] startede min rejse til kristendommen. Min mand opdagede, at jeg havde accepteret Kristus, da han fandt en bibel i huset. Jeg tiggede ham om at lade mig afprøve min nye tro og se, hvor langt jeg kunne gå, men han var tøvende. Indenfor få dage blev han fjendtlig mod mig og Nuriah [datteren], der også var begyndt at læse Bibelen. Jeg fik et uges ultimatum til at afgøre, om jeg ville blive en ikke-muslim og følge kristendommens tabte religion."

Kendskab til hendes apostasi fra islam spredtes til sidst ud over hele regionen og den udvidede familie og andre opfordrede hendes mand til at smide hende ud: ”Du er en vantro,” udbrød han til sidst. "Jeg vil ikke se dig her. Tag dit tøj og gå med Nuriah, for hun er også begyndt at læse Bibelen og synge kristne sange. Se den skam og ødelæggelse, du har bragt over os. Nuriah plejede at være en god muslim, men nu gemmer hun sig og går med dig i kirke."

"Den følgende dag, inden vi tog afsted [fortsætter Adijah], havde han rykket alle de kassava-afgrøder op, som jeg havde plantet. Han råbte af sine lungers fulde kraft og truede med at tage alt det tilbage, han havde anbragt under mit navn, så jeg ikke ville arve nogen ejendom fra ham. Han sagde, at disse var de alvorlige konsekvenser af at forlade Allah og hans profet og følge andre guder."

Ifølge hendes datter, Nuriah: "Jeg er klar til at blive kristen, men min far vil måske lede efter mig og slå mig. Jeg elsker stadig min far, men han vil ikke have os til at tilbede på den måde, vi ønsker. Han burde ikke tvinge os ind i islam. En af vore familiemedlemmer har meddelt os, at min far prøver at finde måder at dræbe os på." Han har siden giftet sig igen. "Jeg hører, at han har opsøgt en muslimsk dame, og at de bor sammen i det samme hus, som vi plejede at bo i," sagde hans tidligere kone. "Vi lever i frygt, for vi ved ikke, hvad han planlægger at gøre ved os." Den forarmede mor og hendes datter har siden oplevet meget fattigdom og uro, og seneste oplysning er, at de har søgt tilflugt hos en kristen familie i en anden del af landet.

I en anden sag fra Uganda lever en tidligere muslim, som nu er kristen, i frygt for sit liv, efter at lokale muslimer jævnede kirken, han stod i spidsen for, med jorden og truede ham med døden for at have forladt og fået andre muslimer til at forlade islam. "En gruppe radikale muslimer trængte ind på kirkeområdet," mindedes Simon Mustafa Waseke, som blev kristen i 2017, "og rev kirkebygningen ned, mens de råbte 'Allah Akbar [Allah er større], væk med denne kirke og pastor Mustafa Waseke. Ikke flere bønner på dette sted, ellers vil I alle miste jeres liv,' og på ingen tid lå kirken på jorden." En hemmelig kristen i kontakt med det muslimske samfund informerede ham om, at de planlagde at myrde ham. "Selv hvis jeg får politibeskyttelse, har jeg ingen garanti for sikkerheden af kirkens medlemmer, som nu er meget bange. Jeg er ved en korsvej uden at vide, hvad jeg skal gøre. Mine kirkemedlemmer er spredt som får uden en hyrde. Snart vil deres tro på Kristus mindskes, og de vil måske vende tilbage til islam (...). Muslimerne er nu ude efter at dræbe mig og min familie - vi har søvnløse nætter. Hvor længe skal vi skjule os for vore fjender af kristendommen? Bed for os."


Pro-muslimsk og anti-kristen ensidighed i Vesten

Storbritannien: En kristen mand, der havde levet i Storbritannien i 15 år, blev i begyndelsen af januar deporteret tilbage til Pakistan, selv om han var blevet forfulgt dér. Asher Samson, 41, "ankom først til Storbritannien i 2004 for at gennemføre sin teologi-uddannelse for at blive præst, men søgte senere asyl efter at have modtaget trusler fra islamiske ekstremister under besøg hjemme", bemærker en rapport. Hans tidligere præst, pastor Lorraine Shorton fra Hall Green United Community Church, beskrev hans nuværende situation: "Jeg har modtaget nogle beskeder fra ham. Han er meget bange, han frygter for sit liv (...). Han lever i skjul i Pakistan, og hans familie er frygteligt bekymret for ham (...). I øjeblikket har han ingen midler at leve af - han kan ikke arbejde (...). Storbritannien sender folk tilbage til disse lande, hvor deres liv er i fare. Pakistan er nummer fem på Åbne Døres Verdensrangliste for ekstremisme mod kristne, og det er bare skændigt, at vi sender mennesker til deres mulige død (...). Bed for, at regeringen vil komme til fornuft."

En anden særskilt rapport fra 20. januar hævder, at Storbritannien, når det drejer sig om at give asyl, "synes at diskriminere til fordel for muslimer" snarere end for kristne minoriteter fra muslimske lande. Statistik bekræfter denne påstand: "Ud af 4.850 syriske flygtninge, der blev accepteret til genbosættelse af Home Office i 2017, var kun elleve kristne, hvilket kun udgør 0,2% af alle syriske flygtninge, der blev modtaget af Storbritannien."

New Zealand: Af de udenlandske statsborgere, der blev givet asyl mellem 31. oktober 2017 og 31. oktober 2018, var 7 fra Irak, 105 fra Afghanistan og 277 fra Syrien. Men alle var muslimer, fandt en rapport: "Tallene for tidligere år (...) er lige så nedslående. I 2016 var der kun seks kristne blandt de 377 syrere, der blev givet asyl, og i de fem uger op til den 10. februar 2017 var der ingen kristne blandt de 45 syrere - alle muslimer - der fik lov til at bosætte sig. Kristne udgjorde 10% af Syriens befolkning før krigen." Som reaktion på denne ulighed sagde en regeringstalsmand, at flygtninge blev vurderet for genbosættelse på basis af "deres beskyttelsesbehov og ikke deres religiøse tilhørsforhold." Men når man tager i betragtning, at Islamisk Stat regelmæssigt retter angreb mod mennesker baseret på deres "religiøse tilhørsforhold", måtte man forvente, at kristne, yazidier og andre mindretal ville have langt større "beskyttelsesbehov" end muslimer.




Om denne serie

Selv om ikke alle, og slet ikke de fleste, muslimer er involveret, er forfølgelsen af kristne i den islamiske verden på vej til at nå pandemiske proportioner. Derfor blev "Muslimsk forfølgelse af kristne" til for at opsamle nogle - på ingen måde alle - af de tilfælde af forfølgelse, der kommer op til overfladen hver måned. Den tjener to formål:

  1. At dokumentere det, som mainstream-medierne ikke fortæller om: Den vanemæssige, hvis ikke kroniske, muslimske forfølgelse af kristne.

  2. At vise, at denne forfølgelse ikke er "tilfældig", men systematisk og sammenhængende - at den er rodfæstet i et verdenssyn, der er inspireret af sharia.

Derfor - uanset hvad forfølgelsen handler om, kan den typisk indpasses et bestemt tema, herunder:
- had til kirker og andre kristne symboler;
- seksuelt misbrug af kristne kvinder;
- tvangskonvertering til islam;
- apostasi- og blasfemilove, der kriminaliserer og dødsdømmer dem, der "fornærmer" islam;
- tyveri og plyndring som erstatning for jizya (skat, der forventes betalt af ikke-muslimer);
- den almindelige forventning om, at kristne opfører sig som underkuede dhimmier eller andenklasses "tålte" borgere; og
- simpel vold og mord.
Undertiden er det en kombination.

Fordi disse beretninger om forfølgelse spænder over forskellige etniske grupper, sprog og lokaliteter - fra Marokko i vest til Indien i øst - må det være klart, at én ting alene binder dem sammen: Islam - hvad enten der er tale om streng håndhævelse af den islamiske sharialov eller den herrefolkskultur [supremacist culture], der er affødt af den.




Raymond Ibrahim, specialist i Mellemøsten og islam, er en Shillman Fellow ved David Horowitz Freedom Center og en Associate Fellow ved Middle East Forum.
Hans skrifter publiceres over hele verden og han er bedst kendt for The Al Qaeda Reader (Doubleday, 2007).
Han gæsteforelæser på universiteter, herunder National Defense Intelligence College; giver briefinger til statslige organer, såsom U.S. Strategic Command og Defense Intelligence Agency; og giver ekspertudsagn i islam-relaterede retssager.
Han har også vidnet for Kongressen om de begrebsmæssige fejl, der dominerer den amerikanske debat om islam og om den forværrede situation for Egyptens kristne koptere.
Blandt andre medier, har han optrådt på MSNBC, Fox News, C-SPAN, PBS, Reuters, Al-Jazeera, CBN og NPR.

Han er desuden forfatter til: Crucified Again: Exposing Islam's New War on Christians
og den nyeste bog: Sword and Scimitar, Fourteen Centuries of War between Islam and the West.

(Denne korte biografi er hovedsagelig taget fra Ibrahims egen hjemmeside: RaymondIbrahim.com)






Alle rapporter:

Marts, 2019
Februar, 2019
Januar, 2019
December, 2018
November, 2018
Oktober, 2018
September, 2018
August, 2018
Juli, 2018
Juni, 2018
Maj, 2018
April, 2018
Marts, 2018
Februar, 2018
Januar, 2018
December, 2017
November, 2017
Oktober, 2017
September, 2017
August, 2017
Juli, 2017
Juni, 2017
Maj, 2017
April, 2017
Marts, 2017
Februar, 2017
Januar, 2017
December, 2016
November, 2016
Oktober, 2016
September, 2016
August, 2016
Juli, 2016
Juni, 2016
Maj, 2016
April, 2016
Marts, 2016
Februar, 2016
Januar, 2016
December, 2015
November, 2015
Oktober, 2015
September, 2015
August, 2015
Juli, 2015
Juni, 2015
Maj, 2015
April, 2015
Marts, 2015
Februar, 2015
Januar, 2015
December, 2014
November, 2014
Oktober, 2014
September, 2014
August, 2014
Juli, 2014
Juni, 2014
Maj, 2014
April, 2014
Marts, 2014
Februar, 2014
Januar, 2014
December, 2013
November, 2013
Oktober, 2013
September, 2013
August, 2013
Juli, 2013
Juni, 2013
Maj, 2013
April, 2013
Marts, 2013
Februar, 2013
Januar, 2013
December, 2012
November, 2012
Oktober, 2012
September, 2012
August, 2012
Juli, 2012
Juni, 2012
Maj, 2012
April, 2012
Marts, 2012
Februar, 2012
Januar, 2012
December, 2011
November, 2011
Oktober, 2011
September, 2011
August, 2011
Juli, 2011




Oversættelse: Bombadillo