Nogle af de koptiske kristne pilgrimme der blev myrdet den 2. november, da de var på vej hjem fra et kloster.

Nedslagtningen af kristne

Egypten: Den 2. november lå svært væbnede islamiske terrorister i baghold og massakrerede kristne, der var på hjem efter at have besøgt det ældgamle St. Samuel-kloster i Minya. Syv pilgrimme - herunder en 12-årig pige og en 15-årig dreng - blev skudt og dræbt. Mere end 20 andre blev efterladt såret med skader efter kugler eller glasskår fra bussernes vinduer. "Jeg beder for ofrene, pilgrimme som blev dræbt, bare fordi de var kristne," sagde pave Frans efter angrebet.

Billeder udsendt på sociale medier viste "lig indsmurt i blod og forvrængede ansigter af mænd og kvinder." I en video høres en mand græde: "Skuddet ramte dig i hovedet, min dreng!" og gentage: "Hvilket tab!" En af de kvindelige overlevende, som blev skudt i benene, husker, at en eksplosion af skudsalver pludselig lød fra alle sider af deres bus; da hun blev i stand til at opfatte, hvad der skete, så hun stykker af sin svogers hjerne sprøjtet ud over sit skød. En anden kvinde - efter at have indset, at hendes mand og datter var blevet dræbt - bønfaldt jihadisterne om at dræbe hende også. "Nej," sagde de, "du bliver og lider over din mand og datter." Så skød de hende i anklerne. I en separat rapport sagde en anden overlevende, at terroristerne sagde til hende: "Vi vil dræbe mændene og børnene og lade jer leve resten af jeres liv i elendighed." Den koptiske biskop Anba Makarios fra Minya bekræftede: "Pilgrimerne blev dræbt på en så barbarisk og sadistisk måde, som var de fjendtlige kombattanter, mens de bare var almindelige kristne, der var kommet for at få en velsignelse fra et kloster." Angrebet er næsten en kopi af et andet, der fandt sted den 26. maj 2017: Dengang bagholdsangreb bevæbnede ekstremistiske muslimer busser fulde af kristne, der var på vej tilbage fra det samme kloster. 28 kristne - hvoraf ti var børn, herunder to piger, i alderen to og fire - blev massakreret. "Hvem kan acceptere disse hændelser?" spurgte en anden kristen. "Hver dag er der mange hændelser, der skader kristne. Vi må forlade vort land og komme ud herfra. Jeg er så udmattet (...) det er så trist og mørkt disse dage."

Den Centralafrikanske Republik: En militant islamisk gruppe angreb den 15. november et katolsk kirke-område i Alindao og massakrerede snesevis af kristne, herunder to præster. Ifølge rapporten: Gruppen, der består "hovedsageligt af muslimske og fulani-militser, stormede katedralen og den nærliggende flygtningelejr, som huser mere end 26.000 mennesker, der er fordrevet efter tidligere angreb på byen og de omkringliggende landsbyer." Billeder og vidnesbyrd "afslørede omfanget af ødelæggelsen, da snesevis af lig lå spredt omkring på jorden, blandet med brændte rester af telte (...). Nogle af ofrene var brændt til ukendelighed, mens andre var blevet skudt eller sønderlemmet med macheter." Biskop Juan Jose Aguirre Muños gav flere detaljer: "Ali Darassas mænd angreb, plyndrede og satte ild til flygtningelejren, og dræbte kvinder og børn; de nedbrændte katedralen, hvor de dræbte de to præster." Straks derefter "tillod (terroristerne) grupper af unge muslimer fra den vestlige del af Alindao at komme ind i den østlige del, hvor de plyndrede biskopens residens og brændte præsteboligen og Caritas-centret." Den samme kristne by blev udsat for et lignende angreb den 8. maj 2017; dengang blev mellem 130 og flere hundrede "kristne byfolk og landsbyboere" slagtet. På grund af disse igangværende angreb, udsendte Den Centralafrikanske Bispekonference den 16. november en erklæring, der sagde, at Den Katolske Kirke "er blevet målet for væbnede grupper i Centralafrika." I 2018 blev fem katolske præster dræbt af de muslimske militante i forskellige angreb.

Den Demokratiske Republik Congo: En islamisk militant gruppe dræbte syv kristne under et sent aften-angreb på deres landsby. Efter angrebet, der begyndte den 10. november og fortsatte til ind i de tidlige morgentimer den 11. november, var tre børn i alderen fra 8 til 13 år blandt de dræbte, såvel som to præster og datteren til den ene af dem. Terroristerne kidnappede også 13 kristne, blandt dem også børn. "Omkring kl. 10 om aftenen kom de [muslimske militante] ind i præstens hus og angreb hans datter med macheter," forklarede en lokal kirkeleder. "Da hun begyndte at skrige om hjælp, kom hendes far ud (...) for at redde hende. De skød og dræbte ham, og derefter skød og dræbte de hende også. En af hans børnebørn savnes stadig." "Jeg var i mit hus, da de angreb," mindedes en anden overlevende. "Fra mit vindue kunne jeg høre angriberne sige, at det område, de opererede i, tilhører muslimerne og ikke de kristne, og at enhver kristen, der findes i det, er en fjende."

Mordet på og forfølgelsen af muslimske konvertitter til kristendommen

Uganda: En muslimsk mand forgiftede og dræbte sin ven, fordi han var konverteret til kristendommen. Efter at Abdul Hamza konverterede, truede hans kone ham med, "at det at forlade islam ville udløse voldelige reaktioner fra deres familie," forklarede hans præst, pastor Canon Kainja. Selvom han blev udstødt fra det muslimske samfund, blev nogle muslimer ved med at stå på god fod med ham. "En aften gik Abdul Hamza og hans venner ud på det lokale marked for at få lidt te og snacks," fortsætter Kainja:

"Uden at mistænke noget, nippede han til sin te, mens de snakkede om dagens begivenheder. Han klagede straks over smerter i maven, hvorefter han kastede op. Jeg blev informeret om hans pludselige sygdom og bad min kollega, pastor John Murabyo, om at hjælpe mig med at bringe Hamza på hospitalet. Han bukkede under for mavesmerter og opkastninger, hvilke lægen senere bekræftede, skyldtes madforgiftning."

Hamzas far, Ibrahim Masereka, blev senere interviewet:

"Alle i familien var chokerede over Hamzas konversion, og vi havde ingen anden mulighed end at lade ham forlade os og slå sig ned et andet sted, for vi kunne ikke bære skammen. Jeg led meget under det, men var tolerant. Det faldt mig aldrig ind at dræbe ham. Hans kone var så oprørt, at hun tilmed overvejede skilsmisse. Senere blev Hamza forgiftet og døde på hospitalet."

"Hans kone sørgede ikke over ham," tilføjer Kainja. "Dagen efter, at de havde lagt Hamza til hvile, forlod hun det ægteskabelige hjem og deres to små drenge og giftede sig med Abduls ven, som mistænkes for at have forgiftet ham." Hans forældreløse sønner bor i øjeblikket hos pastor Canon Kainja.

I en separat, men lignende hændelse i Uganda, døde en muslimsk konvertit til kristendommen af sår, han fik under en hård omgang prygl, der skete på ordre af hans far. Den følgende beretning om Jumas skæbne, er sammensat af citater fra forskellige interviewede familiemedlemmer: I april 2018 "meddelte han sin kone, at han (...) følte, at han måtte leve sit liv i tillid til Kristus. Et par dage senere holdt han op med at komme i moskeen og begyndte at deltage i bibelstudiekredse og gå til gudstjenester i kirken. Jumas far var meget ked af at høre om Jumas nye tro. Han indkaldte os alle og ledte mødet, der forstødte Juma, hans kone og hans barn." Til sidst "drog Juma bort for at leve i et andet distrikt langt væk fra hjemmet. I denne tid var han ikke i stand til at tage sig af konen og den unge Rehema [hans datter]. Til sidst fortalte hans kone ham, at hun ikke var parat til at lide under en beslutning, der ikke var hendes, og forlod ham og Rehema. Indtil nu ved ingen, hvor hun tog hen." Kort tid efter indkaldte Jumas far nogle slægtninge og venner og tog af sted for at konfrontere Juma. En diskussion, der skulle have været venskabelig, endte med at blive kaotisk, da Jumas far begyndte at forbande ham og bad gruppen om at banke ham. Han fik flere skader i hovedet og på ryggen. De rev også hans hus ned og tog Rehema med tilbage til hendes bedstemor (...). Han bukkede senere under for skaderne" og døde. Hans forældreløse datter, Rehema, "har kæmpet med at få penge til sin skole og uniform. Hun mangler også kvalitetssko og -tøj." Beskrevet som "fortvivlet og ensom" sagde hun: "Jeg savner min far så meget. Jeg ønsker også at blive kristen, men jeg frygter min bedstemor og andre familiemedlemmer. Jeg ved ikke, hvor min mor er, og jeg håber, at hun har det godt og snart kommer hjem igen."

Kenya: Efter at en muslimsk far, mor og to børn var konverteret til kristendommen den 4. november: "Vi blev givet én dag til enten at afsværge den kristne tro eller møde sværdet, såvel som miste alle de privilegier, muslimerne havde givet os" forklarede Abdul Abu-Bakr, faderen:

"Det kom moskeen i Sera for øre, at jeg var konverteret til Kristus, og den selv samme dag modtog jeg truende beskeder om, at muslimerne planlagde at dræbe os alle og inddrage både det lejede hus og de to hektar jord, hvor vi havde sået mad-afgrøder - majs og bønner."

Familien søgte straks tilflugt i en kirke. Under fredagsbønnen i moskeen den 9. november annoncerede en ledende gejstlig straffen for apostasi: "Abu-Bakrs familie er nu vantro og er blevet apostater, og de fortjener at dø." Siden da har familien været på flugt og har boet i skiftende kristne husstande: "Livet er meget svært for os nu - muslimerne overvåger vore bevægelser," sagde faderen:

"Vi har besluttet at tage vore to børn, i alderen 4 og 5 år, til et hjem af Gode Samaritanere. Selv om de må undvære vores kærlighed i deres helt unge alder, er deres sikkerhed vigtigere (...). Vi er ved en korsvej uden at vide, hvad vi skal gøre - intet hjem, ingen mad, livstruende omgivelser og uden vore børn. Til tider mangler vi fred. Min kone har haft søvnløse nætter, hvor hun har tænkt på børnene. Vi har virkelig brug for bønner for at forblive i den kristne tro og den fred, der kommer fra Gud."

Sudan: Flere detaljer vedrørende anholdelsen og gennembankningen af kristne, der deltog i en huskirke i Darfur den 13. oktober, kom frem i en rapport den 6. november. Ifølge en lokal kontakt: Efter at at de kommet ind i huset og havde spurgt: "Er i kristne," og fået et bekræftende svar, "torturerede (sikkerhedsstyrkerne) dem og slog dem en hel dag og nat igennem, hvorunder de fortalte dem, at de skulle se døden i øjnene, fordi de havde ændret deres religion." Rapporten fortsætter:

"Ti af de kristne konvertitter blev senere løsladt efter at de skulle være blevet tortureret til at afsværge deres tro. Pastor Tajdeen, som også er en konvertit fra islam, men nægtede at afsværge Kristus, blev tilbageholdt i yderligere nogle dage og er siden blevet løsladt. Alle 11 blev afkrævet at melde sig dagligt til myndighederne, men er gået i skjul af hensyn til deres sikkerhed. Under islamisk sharia-lov står muslimer, der forlader deres religion, overfor alvorlig straf. Ifølge alle sharia-lovskoler står mændene til dødsstraf (...). Sudan er et af de få lande i verden i dag, hvor folk er blevet henrettet for apostasi (...). I 2014 blev en kristen sudanesisk kvinde dømt til døden for apostasi. Meriam Yahya Ibrahim blev opdraget som en kristen af sin mor, men fordi hendes fraværende far var muslim, hævdede myndighederne, at hun var muslim ved fødslen og derfor var skyldig i apostasi. Et internationalt skrig af forargelse førte til hendes endelige frigivelse ..."

Forfølgelsen af kristne bespottere og prædikanter

Pakistan: Efter at det blev meddelt, at Asia Bibi - en kristen kvinde, der har tilbragt næsten et årti på dødsgangen for angiveligt at have "bespottet" islam - var blevet frikendt, lavede muslimer optøjer i begyndelsen af november; i én demonstration krævede mere end 11.000 muslimer hendes øjeblikkelige og offentlige hængning. Et ledende muslimsk parti meddelte, at dommerne, der havde frikendt hende, fortjente døden. Advokaten, der repræsenterede hende, flygtede ud af landet på grund af mange dødstrusler. Af frygt for en voldelig reaktion fra Storbritanniens store muslimske samfund, blokerede Theresa May den længe plagerede kristne kvindes asylansøgning, "på trods af, at Storbritannien fungerer som vært for [muslimske] kidnappere, ekstremister og voldtægtsmænd", lød en rapportoverskrift. Sidst rapporteret, var Asia Bibi stadig i forvaring Juleaftens Dag og adskilt fra sin familie.

Uganda: Politiet anholdt en præst og fem andre kristne i det østlige Uganda, efter at hundreder - én kilde siger 1.800 - af vrede muslimer, der råbte "Allahu Akbar!" ("Allah er større!"), omringede den lokale politistation og insisterede på, at mændene blev arresteret for offentligt at debattere - kaldet bespotte - islam den 24. november. Da politiet tvang de kristne ind i deres vogn, råbte muslimer: "Væk med disse præster og deres familier for at bespotte Koranen og hadith." En lokal kirkeleder udtrykte sin skuffelse over de dobbelte standarder: "Da muslimer påstod, at Jesus ikke er Guds søn, samlede vi kristne ikke sten op for at angribe muslimerne, og vi er chokerede over, at muslimerne og politibetjentene har taget et så drastisk skridt." En af de arresterede præster, Tom Palapande, bragte flere detaljer:

"Muslimerne ankom i selskab med deres sheiker og forstyrrede vores frilufts markedsprædiken, mens politiet så på. Vi blev derefter arresteret og taget til forhør i Soronko-distriktets politihovedkvarter. Vi blev anklaget for at lave offentlig uro og tilskynde til vold, lovovertrædelser, som vi erklærede os ikke-skyldige i. Politiet spærrede os inde fra lørdag til mandag for at undersøge sagen. Vi forårsagede ingen vold. Vi er evangelister, der er kendt over det østlige Uganda for (...) at besvare spørgsmål om islam og kristendom. Når sheikerne ikke kan besvare spørgsmål, vender de som regel deres frustration mod os, fordi vi ved, hvordan man skal håndtere Koranen og Bibelen. Vi holder også offentlige debatter med dem, og de hader os, fordi mange muslimer, pga. vores virksomhed, er konverteret til kristendommen."

De kristne blev løsladt "på betingelser: ikke at besidde og diskutere Koranen." Seneste nyt var, at de stadig fik truende tekstbeskeder: "Kampen er endnu ikke forbi, vi vil give jer [kristne] en lektion," sagde én. En anden lød: "Vid, at respektløshed mod Koranen er en strafbar forbrydelse, som er døden." Tidligere i juni blev pastor Tom stenet af muslimer, mens han prædikede evangeliet i Kuwait. "Skaden næsten blindede mig, men [jeg blev reddet] takket være min lille lokale kirke, der bidrog med lidt penge, så jeg kunne søge behandling."

Malaysia: Efter at vrede muslimer havde indgivet klager, arresterede politiet den 20. november fire finske statsborgere - to mænd og to kvinder i alderen mellem 27 og 60 år - for angiveligt dagen før at have udleveret kristen litteratur i gaderne på øen Langkawi. Politiet konfiskerede yderligere 336 kristne pjecer på deres hotelværelse. Ifølge 28. november-rapporten:

"De fire kristne er stadig i forvaring i dag på anklager om 'forstyrrelse af den religiøse harmoni'. Hvis de bliver fundet skyldige i retten, kan de se frem til op mod fem år i et malaysisk fængsel. Dette er den tredje rapport om udlændinge eller malaysiske statsborgere, som er blevet arresteret for kristne aktiviteter i de seneste uger. Tidligere blev fem nigerianere anholdt for kristne aktiviteter efterfulgt af seks lokale for lignende aktiviteter. I Malaysia er det forbudt at konvertere fra islam til kristendom og derfor er det imod loven at evangelisere i Malaysia."

Indonesien: En muslimsk organisation beskyldte Grace Natalie, en kristen og grundlægger af Det Indonesiske Solidaritetsparti, for blasfemi, efter at hun havde fortalt journalister, at "Indførelsen af religionsbaserede lokallove [en henvisning til sharia] gør kvinder til ofre og jeg er også selv blevet et offer for at kritisere sådanne reguleringer." Det Indonesiske Muslimske Arbejderes Broderskab blev så krænket over denne bemærkning, at den indgav en klage for blasfemi: "Hendes kommentarer syntes fjendtlige [mod islam] og blev betragtet som hadttale mod religion," sagde en repræsentant for den islamiske gruppe.

Angreb på kristne kirker og bygninger

Egypten: Lidt over en uge efter nedslagtningen den 2. november af syv kristne, der var på vej hjem fra et kloster (se ovenfor), trådte en 22-årig muslimsk mand "med en koran og et skarpt redskab" - for at citere et øjenvidne - ind i St. George Kirke i Cairo under søndagsgudstjenesten den 11. november. Mens han råbte islamiske slogans, heriblandt "Allahu Akbar!" ("Allah er større"), sårede han to kristne mænd, hvoraf han ramte den ene i hovedet med sin skarpe genstand. Andre vidner fortalte, at de "hørte ham sige, at han ønskede at dræbe dem, fordi de var kristne." Politi kom og holdt ham nede. Mens han var under arrest, bad han politiet om at lade ham "dræbe de vantro (...) ellers vil I selv blive vantro som dem." Myndighederne sagde senere, at manden havde psykiske problemer og var under indflydelse af stoffer. De kristne svarede, at medierne altid præsenterer sådanne muslimer, der angriber kirker og kristne, som psykisk syge. ”Medierne bruger ord, der ikke afspejler sandheden,” sagde Ehad, en lokal kristen. "Nu har vi opdaget, at (...) han holdt en koran og et skarpt redskab, [mens] han sårede nogle mennesker i hovedet. Mediernes rolle er at afsløre virkeligheden og ikke skjule information for at få de kopt[iske kristne] til at falde til ro." En anden lokal kristen, Majeed, tilføjede: "Løgne og løgne og løgne (...) jeg er sikker på, at denne forbryder ikke vil blive straffet." "Mentalt syg, hvad?! Hvor medierne manipulerer os!" udbrød en anden kristen, Hani.

Nigeria: Muslimske unge mistænkes for at have sat ild til en kristen skole om natten den 21. november. "[Skolen blev helt brændt ned og der var kun brokker tilbage," siger rapporten. Heldigvis "undslap skolens vagtmand døden (...). [A]lt var totalt raseret, især bøger og andet undervisningsmateriale."

Algeriet: Myndighederne lukkede den 14. november endnu en kristen kirke, som blev åbnet i 2015 og havde omkring 200 medlemmer. De sagde, at kirken ikke havde den nødvendige tilladelse fra Den Nationale Komité for Ikke-Muslimsk Tilbedelse. Ifølge rapporten: "Undertrykkelsen af algeriske kirker er intensiveret i det sidste år. Adskillige er blevet lukket af uklare grunde trods deres medlemskab af den officielt anerkendte protestantiske kirke i Algeriet." Dette er "en del af en systematisk strategi fra myndighedernes side om at øge restriktionerne på kristne (...). Et dekret fra 2006 fastsætter, at man skal have tilladelse, før en bygning kan anvendes til ikke-muslimsk tilbedelse. Men myndighederne har undladt at svare på næsten alle ansøgninger."

Almindelig forfølgelse af kristne

Irak: "[M]indst 350 kristent ejede ejendomme er blevet ulovligt beslaglagt," konstaterede en undersøgelsesrapport. "Regeringen har kun stoppet 50 af disse ejendomme fra at blive solgt." Selvom ulovlige beslaglæggelser er forekommet andre steder i Irak, findes problemet primært på Nineve-sletten, hvor de fleste irakiske kristne har hjemme. "Irakiske kristne har længe klaget over, at deres ejendomme i uforholdsmæssig høj grad er mål for ulovlige beslaglæggelser. Disse beslaglæggelser sker ofte i bølger, der følger efter tilfælde af voldelig forfølgelse."

En særskilt rapport fra den 18. november fremhæver de afpresninger og trusler, som kristne oplever i Ankawa, det kristne kvarter i Erbil, som styres af Kurdistans Regionale Regering (KRG):

"Kristne møder en række udfordringer, når de lever i områder kontrolleret af KRG. Peshmerga-militserne, der er tilknyttet KRG, beskyttede ikke de kristne, da Islamisk Stat rykkede frem over Nineve-sletten. Kristne, der lever under KRG, har gentagne gange rapporteret om chikane fra det bredere muslimske samfunds side, især under islamiske helligdage som ramadanen. De nylige afpresningsforsøg mod Ankawa-kristne fremhæver også et andet problem: når anklager rettes mod tiltalte, afspejler de ikke nødvendigvis stævningens art."

Nigeria: Under et møde med præsident Muhammadu Buhari beskyldte en række ledende kristne præster landets militær for at være medskyldigt i de igangværende muslimske fulani-angreb på kristne. Efter at have dokumenteret, hvordan 646 kristne alene i Plateau-staten var blevet dræbt - samt 30 kirkebygninger og 4.366 kristne hjem var blevet ødelagt, og 38.000 kristne fra marts til oktober levede i 10 lejre for fordrevne personer - sagde pastor Dacholom Datiri, præsident for Kristi Kirke i Nigeria:

"Fortællingen har været, at disse mennesker bliver dræbt af ukendte revolvermænd eller af mistænkte hyrder, eller at der har været sammenstød mellem bønder og hyrder. Alle disse er vildledende fortællinger, der bevidst er opfundet for at skjule sandheden og fortsætte ondskaben."

Han pegede på, at disse formodede fattige muslimske hyrder ofte angriber og dræber kristne med sofistikerede våben, herunder angrebsrifler, maskingeværer og raketdrevne granater. Pastor Datiri fortsatte:

"Professionalismen og fremgangsmåden under alle disse angreb, som bevidnet af de overlevende ofre, efterlader os uden tvivl om militærets medvirken som lejesoldater for fulani-militserne. Vi er skuffede over - desværre - at regeringen ikke har levet op til sit forfatningsmæssige ansvar for at beskytte liv og ejendom (...). Konsekvensen er, at den beskytter aggressorerne og uden nåde efterlader ofrene hjælpeløse (...). Omfanget af massakren på liv og ødelæggelsen af ejendom er ufattelig. Præster og troende i tusindtal er blevet myrdet med koldt blod, enten skudt og dræbt eller slagtet som dyr eller brændt til døde. Huse og virksomheder er blevet brændt eller plyndret og landbrugsjorde er blevet ødelagt (...). Og til trods for den enorme regeringsintervention i dette område, er meget lidt hjælp nået frem til COCIN [Kristi Kirke i Nigeria] og dens medlemmer, hvis noget overhovedet. Vi er klar over, at en stor del af statens hjælp er gået til [det overvejende muslimske] nordøst. Desværre er vore medlemmer i den zone blevet udelukket fra distributionen."

Selvom prins Charles og hans kone havde planlagt at tage til Jos, den administrative hovedstad i Nigerias Plateau State, i bestræbelserne på at tale om konfliktløsning og etablering af fred med de lokale myndigheder under deres november-besøg i det vestafrikanske land, annoncerede en britisk udenrigstalsmand, at "vi har besluttet på nuværende tidspunkt ikke at inkludere Jos i de kongelige højheders besøg" i Nigeria. "Beslutningen blev truffet efter råd fra den nigerianske regering og andre, der er involveret i sikkerheden og de praktiske aspekter af besøget." Men som forklaret ovenfor af pastor Datiri, er flere kristne blevet dræbt i Jos og Plateau af muslimske fulani-hyrder end på noget andet sted i Nigeria, herunder de nordlige stater, hvor den islamiske terrorgruppe Boko Haram er aktiv. Som reaktion på aflysningen sagde en kristen leder i Jos:

"Vi ville have ønsket, at prins Charles havde besøgt Jos og talt med kristne, der er ramt af volden direkte. Men nu er vi blevet berøvet af en mulighed for at skabe bevidsthed om vore trængsler med en fremtrædende verdensfigur."

"Mange liv er gået tabt," tilføjede dr. Soja Bewarang, formanden for Plateau Statens afdeling af Nigerias Kristne Sammenslutning, "[sammen med mange] ejendomme; kirkebygninger er blevet ødelagt. Mange mennesker er blevet fordrevet. Folk lever i frygt uden at vide, hvornår død og ødelæggelse vil besøge deres samfund.

---

Om denne serie

Selv om ikke alle, og slet ikke de fleste, muslimer er involveret, er forfølgelsen af kristne i den islamiske verden på vej til at nå pandemiske proportioner. Derfor blev "Muslimsk forfølgelse af kristne" til for at opsamle nogle - på ingen måde alle - af de tilfælde af forfølgelse, der kommer op til overfladen hver måned. Den tjener to formål:

1. At dokumentere det, som mainstream-medierne ikke fortæller om: Den vanemæssige, hvis ikke kroniske, muslimske forfølgelse af kristne.

2. At vise, at denne forfølgelse ikke er "tilfældig", men systematisk og sammenhængende - at den er rodfæstet i et verdenssyn, der er inspireret af sharia.

Derfor - uanset hvad forfølgelsen handler om, kan den typisk indpasses et bestemt tema, herunder:
- had til kirker og andre kristne symboler;
- seksuelt misbrug af kristne kvinder;
- tvangskonvertering til islam;
- apostasi- og blasfemilove, der kriminaliserer og dødsdømmer dem, der "fornærmer" islam;
- tyveri og plyndring som erstatning for jizya (skat, der forventes betalt af ikke-muslimer);
- den almindelige forventning om, at kristne opfører sig som underkuede dhimmier eller andenklasses "tålte" borgere; og
- simpel vold og mord.
Undertiden er det en kombination.

Fordi disse beretninger om forfølgelse spænder over forskellige etniske grupper, sprog og lokaliteter - fra Marokko i vest til Indien i øst - må det være klart, at én ting alene binder dem sammen: Islam - hvad enten der er tale om streng håndhævelse af den islamiske sharialov eller den herrefolkskultur [supremacist culture], der er affødt af den.

---

Raymond Ibrahim, specialist i Mellemøsten og islam, er en Shillman Fellow ved David Horowitz Freedom Center og en Associate Fellow ved Middle East Forum.
Hans skrifter publiceres over hele verden og han er bedst kendt for The Al Qaeda Reader (Doubleday, 2007).
Han gæsteforelæser på universiteter, herunder National Defense Intelligence College; giver briefinger til statslige organer, såsom U.S. Strategic Command og Defense Intelligence Agency; og giver ekspertudsagn i islam-relaterede retssager.
Han har også vidnet for Kongressen om de begrebsmæssige fejl, der dominerer den amerikanske debat om islam og om den forværrede situation for Egyptens kristne koptere.
Blandt andre medier, har han optrådt på MSNBC, Fox News, C-SPAN, PBS, Reuters, Al-Jazeera, CBN og NPR.

Han er desuden forfatter til: Crucified Again: Exposing Islam's New War on Christians
og den nyeste bog: Sword and Scimitar, Fourteen Centuries of War between Islam and the West.

(Denne korte biografi er hovedsagelig taget fra Ibrahims egen hjemmeside: RaymondIbrahim.com)

---

Alle rapporter:

December, 2020
November, 2020
Oktober, 2020
September, 2020
August, 2020
Juli, 2020
Juni, 2020
Maj, 2020
April, 2020
Marts, 2020
Februar, 2020
Januar, 2020
December, 2019
November, 2019
Oktober, 2019
September, 2019
August, 2019
Juli, 2019
Juni, 2019
Maj, 2019
April, 2019
Marts, 2019
Februar, 2019
Januar, 2019
December, 2018
November, 2018
Oktober, 2018
September, 2018
August, 2018
Juli, 2018
Juni, 2018
Maj, 2018
April, 2018
Marts, 2018
Februar, 2018
Januar, 2018
December, 2017
November, 2017
Oktober, 2017
September, 2017
August, 2017
Juli, 2017
Juni, 2017
Maj, 2017
April, 2017
Marts, 2017
Februar, 2017
Januar, 2017
December, 2016
November, 2016
Oktober, 2016
September, 2016
August, 2016
Juli, 2016
Juni, 2016
Maj, 2016
April, 2016
Marts, 2016
Februar, 2016
Januar, 2016
December, 2015
November, 2015
Oktober, 2015
September, 2015
August, 2015
Juli, 2015
Juni, 2015
Maj, 2015
April, 2015
Marts, 2015
Februar, 2015
Januar, 2015
December, 2014
November, 2014
Oktober, 2014
September, 2014
August, 2014
Juli, 2014
Juni, 2014
Maj, 2014
April, 2014
Marts, 2014
Februar, 2014
Januar, 2014
December, 2013
November, 2013
Oktober, 2013
September, 2013
August, 2013
Juli, 2013
Juni, 2013
Maj, 2013
April, 2013
Marts, 2013
Februar, 2013
Januar, 2013
December, 2012
November, 2012
Oktober, 2012
September, 2012
August, 2012
Juli, 2012
Juni, 2012
Maj, 2012
April, 2012
Marts, 2012
Februar, 2012
Januar, 2012
December, 2011
November, 2011
Oktober, 2011
September, 2011
August, 2011
Juli, 2011

---

Oversættelse: Bombadillo