På grund af de igangværende kirkelukninger i Egypten bliver kristne i stigende grad tvunget til at holde begravelser på gaden

Nedslagtningen af kristne

Den Centralafrikanske Republik: Så mange som 42 mennesker - mest kristne kvinder - "blev hakket ihjel (...) efter at mistænkte islamistiske oprørere havde angrebet en gruppe civile i den centrale by Bria" mellem den 4. og 5. september. Nogle døde af machete-hug, andre af skudsår. Mindst én af de slagtede kvinder var gravid. "De [Seleka-militante] ønsker ikke at se kristne her," sagde en kirkeleder. "Kristne går aldrig til byen (...). De har barrikaderet alle veje, og hvis du går ud, er det på eget ansvar. Vi kristne har intet andet at lave, intet mad at spise, intet sted at gå hen. Vi har kun vore bønner. Bed for os!"

Den Demokratiske Republik Congo: Væbnede muslimske militante slagtede så mange som 40 mennesker i den kristne by Beni. Ifølge rapporten: "Angriberne indtog byen ved et overraskelsesangreb omkring kl. 17.30 (…). De affyrede lette og tunge våben og gik målrettet efter boligområder, hvor de skabte panik blandt beboerne (...). Øjenvidner sagde, at nogle af ofrene blev dræbt med macheter, mens et ubestemt antal andre blev såret. Ifølge en lokal præst er mindst 27 ofre blevet identificeret som medlemmer af lokale kirker." En uge tidligere, den 18. september, myrdede de samme muslimske militante en kristen bedstemor og sårede fire af hendes børnebørn. "Disse oprørere, der kalder sig Muslimsk Forsvar International, slog også tre gange til nær vores base i Ngadi," sagde en hjælpearbejder. Ifølge rapporten har den islamistiske gruppe "opereret i området siden 1995, den er blevet beskyldt for hundredvis af civile dødsfald og for at forsøge at udrydde de kristne i det nordøstlige DRC ved hjælp af angreb, voldtægt, plyndring, kidnapning og mord."

Kenya: Islamiske terrorister myrdede to kristne for at nægte at afsværge deres tro i islams navn. Ifølge en rapport: Den 14. september stoppede "en gruppe islamiske terrorister en bus, der var på vej til Garissa. De militante beordrede alle ud af bussen og krævede identifikation. (...) [T]erroristgruppen på syv mænd adskilte muslimerne fra de kristne. De forlangte af tre passagerer, at de skulle recitere trosbekendelsen [shahadaen, at "Der er ingen anden gud end Allah og Muhammed er Allahs sendebud", som omgående forvandler en ikke-muslim til en muslim]. De to kristne, der nægtede at recitere bekendelsen, blev bundet og henrettet."

En uge senere, den 22. september, stenede en muslimsk hob tre kristne til døde, mens de sang "Allahu Akbar" (Allah er større). Angrebet kom som reaktion på drabet af jihad-terrorister i hænderne på statslige sikkerhedsstyrker. Ifølge et øjenvidne:

"Fredrick [den ene af de tre dræbte] var på toppen af et nyt hus, han havde kontrakt på at bygge. Hans to assistenter stod på jorden og blandede mørtel, da hoben ankom i stor fart, mens de råbte takbir, takbir, takbir [dvs. opfordrede hoben til at råbe 'Allahu Akbar']. På afstand så jeg mændene kaste mursten efter Fredrick og hans kollegaer. Det lykkedes de tre at flygte til et nærliggende hotel for at komme i sikkerhed, selvom de var blevet hårdt såret. Muslimerne forfulgte dem ubarmhjertigt og stenede dem til døde."

"Dette er en sorgens dag for vores familie," tilføjede Fredericks bror. "Vi har mistet en mand, der var dygtig til at bygge og som elskede os alle. Han mindede os altid om at bede og stole på Gud selv i svære tider. Det er, hvad der holder os i gang efter at have mistet ham. Vi forventede at få ham at se inden årets udgang, men nu har vi har kun minderne, en enke og to børn at tage os af. Hvor var politiet til at beskytte [dem]?"

Pakistan: Forbitrede over, at en kristen sad i en stilling over dem, angreb muslimske sygehusarbejdere Faraz Masih, 26, med syre den 5. september. Med ansigtet stærkt vansiret og med flere andre forbrændinger omkring på kroppen, bukkede han til sidst under og døde på et hospital ti dage senere. Ifølge offerets far, Badar Masih: "Faraz var en ung kandidat og fungerede som assisterende administrerende direktør på et lokalt hospital i omkring to år. Den 5. september omkring kl. 2 om natten, da han kom gående hjem fra hospitalet, sprøjtede nogle ukendte angribere syre over ham (...). Min søn blev angrebet på grund af sin kristne tro. Jeg mener ikke, at vi kristne er sikre i Pakistan. Men det er vores land, og vi elsker det af hele vores sjæl og ånd. Vi vil ikke søge tilflugt andre steder." Faraz var blevet chikaneret og slået flere gange før. Et par måneder tidligere blev han omringet af en gruppe maskerede mænd, der "stak deres støvler i mund på ham en sagde, at 'en kristen ikke engang kan slikke deres sko.'" Hans far tilføjer: "De truede med at dræbe ham, medmindre Faraz forlod sit job. De sagde, at hans åndelige urenhed forurenede sundheden af de 'rene muslimer'." "Faraz klagede ofte over, at nogle af hans muslimske medarbejdere var utilfredse med hans fremragende præstationer, og de kunne ikke lide Faraz pga. hans ærlighed og kristne baggrund," sagde hans mor. "Min søn drev mit køkken. Han var meget venlig mod alle i nærheden. Han nærede ingen fjendtlighed. Han var et aktivt medlem af kirken. Men han fik normalt ikke en fridag til at gå i kirke til søndagsbønnetjeneste."

Filippinerne: Den 2. september bombede muslimske militante en café i byen Insulan. Jun Mark Luda, en 18-årig kateket, der i sin fritid underviste i kristne principper på offentlige skoler, og hans 15-årige kusine, Marialyn Luda, blev dræbt ved eksplosionen; 14 andre blev såret. Jun Mark Luda "var intelligent og talentfuld. Hans glæde var smittende. Vi er fulde af sorg over hans død," sagde en bekendt fra kirken, som tilføjede, at sådanne stadige angreb "ødelægger harmonien mellem muslimer og kristne." Kommandant i hæren, generalmajor Cirilito Sobejana "lagde skylden for angrebet på Bangsamoro Islamiske Frihedskæmpere (BIFF), som har svoret loyalitet til Islamisk Stat." Den samme gruppe blev beskyldt for at have bombet den katolske katedral, St. Anthony, den 29. april 2018.

Egypten: En 4. september-rapport afslørede, hvordan palæstinensiske flygtninge myrdede en kristen mand for at nægte at konvertere til islam:

"[F]or nogle år siden levede den kristne familie i fred med sine muslimske naboer i El-Arish, en lille by på Ægyptens Middelhavskyst. Baghat var en dyrlæge, der havde et godt forhold til sine muslimske kolleger og venner. Men alt ændrede sig, da palæstinensiske indvandrere, med en meget streng opfattelse af islam, flyttede ind i landsbyen. (...) [De] begyndte at true de troende ved at sprede brochurer, der advarede kristne om, at måtte forlade byen eller dø. En søndag morgen stod Baghat tidligt op for at gå i kirke og gik derefter til sit arbejde på dyreklinikken hos en af sine muslimske venner."

Baghats 17-årige søn Marqos fortæller, hvad der så skete: "[T]o unge maskerede mænd kom ind på apoteket og trak min far udenfor. De fik ham til at knæle på gaden. De satte to pistoler til min fars hoved og sagde, at han skulle konvertere til islam. Men han rystede på hovedet. Så skød de ham. Da jeg hørte, at han var død, var jeg ikke i stand til at gå hen til lighuset."

En anden rapport, der udkom den 13. september, indeholder statistik over situationen for Egyptens kristne:

"Ægyptens koptiske kristne mindretal tog det værste stød af den islamistiske ekstremistiske forfølgelse af kristne i 2017. IS's operationer i Egypten, herunder dets Sinai-oprør, dræbte forsætligt 97 koptere i 18 angreb (...). Angreb mod koptiske kristne udgjorde 53 procent af gruppens offentlige aktiviteter, herunder 11 mord. Den dødeligste hændelse fandt sted i april, da to selvmordsbombere koordinerede deres angreb på palmesøndagsfejringer og dræbte 47 mennesker. IS gennemførte en række angreb på koptere, hver med mange ofre, som i alt dræbte 69 mennesker under kun tre hændelser (...). IS har erklæret, at koptiske kristne er apostater, der skal udryddes fra Egypten. Gruppen udtrykte sit had i en video fra februar 2017, hvori den beskriver kopterne som sit yndlingsbytte og sværger at 'dræbe alle vantro' og 'befri Cairo'. I optagelsen truede gruppen med at udslette alle 'korsets tilbedere', med særlig henvisning til den koptiske pave og rige koptere. Hundredvis af koptere forlod angiveligt Sinai i februar som reaktion på øget vold og frygt, sammenfaldende med IS's trusler. Som helhed er Mellemøstens kristne befolkning i tilbagegang."

Nigeria: Den 7. september - efter at en præst, hans kone og børn var blevet brændt levende af muslimske fulani-hyrder - optrådte pastor Ezekiel Dachomo i en kort video omgivet af en sørgende skare, der bar liget af en anden dræbt kristen kvinde. Han kom med en lidenskabelig appel om hjælp til USA, Storbritannien og FN:

"Amerika, forsvar os: Vi dør! (...). Giv os mulighed for at overleve. Vi har ingen. Kun Gud i himlen kan forsvare os. Jeg beder jer. Forenede Nationer, jeres tavshed bliver værre (...). Hjælp os, jeg bønfalder jer om at forsvare de hjælpeløse (...). I går blev en af mine kolleger, den ærværdige, dræbt sammen med sin kone og sine børn, og jeg var til stede (...). Se på kvinderne; straks blev de ynket, efter at fulani-hyrderne havde brændt to landsbyer ned til grunden (...). Hvem vil forsvare os? Der er ingen. Alle (...). Vi er nu parate til at bede [vore] sidste bønner, fordi en islamisk dagsorden overtager landet (...). De er allerede [blevet] tildelt vore jorder (...). Vore landsbyer er blevet omfordelt til fulani-hyrderne, og ingen råber op. Selv mine ærværdige kolleger tier stille. Kvinder dør hver dag, mænd dør. Hvad vil I have os til at gøre? Jeg bønfalder jer, kongresmedlemmer, [mænd] i London (...) jeg bønfalder jer, forsvar de hjælpeløse. Der er ingen [andre]!"

Niger: Mistænkte islamister kidnappede en italiensk præst, hvilket efterlod "de samfund, han tjente gennem 11 år, i chok og sorg." Fader Pier Luigi Maccalli, 57, blev bortført af otte bevæbnede mænd, der trængte ind i hans sogn i Bamoanga sent om aftenen, og greb ham fra hans soveværelse. Der blev også taget to nonner, selvom de oprindelige rapporter tyder på, at de undslap. Efter at have hørt om hans kidnapning samledes forskellige fællesskaber i nærheden af hans sogn i Bamoanga. Ifølge borgmesteren, Diara Banyoura: "Der hvilede en stemning af sorg over dem. Snesevis samledes i stilhed. Andre kunne næppe skjule deres følelser. De græd, da de forsøgte at udtrykke deres følelser og sagde: 'Hvordan kan dette ske for en person, som altid gav en hjælpende hånd til mennesker i nød?'"

Jihad mod kristne i Pakistan

Lokale muslimer plyndrede og derefter brændte et kristent hjem - det eneste i omegnen af byen Gujar Khan - fordi de ikke ønskede at have kristne boende i nærheden af dem. "Vores far, Bashir Masih, var sanitetsarbejder," forklarede familiens søn Fiaz Masih. "Han byggede dette hus for et par år siden, da han gik på pension fra sit job; men muslimer kunne ikke bære, at kristne skulle bo i et godt, stort og veludrustet hus. Vi er den eneste kristne familie i nabolaget. De ønskede at hugge vores ejendom. Derfor begyndte de at true os til at forlade huset, ellers vil de [beskylde os for] at have begået blasfemi mod islam." Den 20. september brød den lokale muskelmand, Muhammad Kamran, ind i familiens hjem og bankede hans aldrende forældre. "Min far fik skader og min mors hånd blev brækket," sagde Fiaz. "Muhammad Kamran truede os ofte med, at vi selv måtte tage konsekvenserne, hvis vi ikke forlod huset. Hans krænkende og truende tale er optaget på mobiltelefonen." Den følgende dag "trængte en gruppe væbnede muslimer, anført af Muhammad Kamran, ind i [familiens] hus ved højlys dag og pryglede hele familien (...). Angriberne slog familiens mænd, kvinder og børn, og derfor har nogle af os alvorlige skader. De satte ild til huset, herunder senge, møbler, sofa, skabe, fjernsyn, køleskab, klimaanlæg, ventilatorer og øvede hærværk mod kar og andre ting. Et nyt køretøj blev stukket i brand, og andre værdigenstande [herunder] kontanter, smykker, præmieobligationer og mobiltelefoner blev stjålet." En senere rapport fortæller, at "familien rapporterede hændelsen til det lokale politi på Gujar Khan Politistation. På det tidspunkt afviste politiet at registrere forbrydelsen og fortalte Masih-familien, at hvis de indgav en rapport, ville de selv blive anklaget for blasfemi. (...) politiet tvang en allerede desperat familie ud i en tilstand af rædsel, af frygt for potentielle blasfemi-anklager."

I en anden sag smed en muslimsk mand en 18-årig kristen kvinde, Binish Paul, ud fra et hustag, fordi hun nægtede at konvertere til islam og gifte sig med ham. Hendes juridiske repræsentant sagde, at hun fik "alvorlige brud på benene og rygsøjlen" som følge af faldet og uddybede: "I måneder havde Taheer [hendes muslimske bejler] lagt pres på Binish for at få hende til at konvertere til islam. Hun afviste det om og om igen. Dette kulminerede i den voldelige handling." Ikke alene ignorerede det lokale politi familiens bønner om at gribe ind, men "[d]e modtog også alvorlige trusler fra gerningsmandens familie. Hvis sagen ikke blev lukket, ville de alle blive beskyldt for blasfemi."

En ung kristen studerende, der skulle have mistet synet på et af sine øjne under et andet muslimsk pøbel-angreb på hans families hjem den 28. august, blev faktisk blind på begge øjne, siger en 5. september-rapport. Vikram Alvin, offeret, redegjorde for sin situation i et interview:

"Jeg fatter ikke, at dette er sket for mig. Jeg skulle have færdiggjort mine studier til civilingeniør i år, og nu er denne mulighed taget fra mig. Efter afslutningen af mit kursus havde jeg et job klar til mig i et stort firma, men den stabile fremtid, jeg så for mig, er nu fyldt med usikkerhed (...). Jeg har intet gjort for at fortjene en sådan behandling. Jeg er kun forblevet tro mod Gud, men disse onde mænd begyndte at blive misundelige over vores families succes, og deres had mod vores tro kogte over (...). Jeg er ugift og kun få kvinder er nu villige til at gifte sig med mig; hvad der er tilbage af mit liv, vil nu blive meget vanskeligt."

Endelig - som en indikator for den udbredte mishandling af kristne i Pakistan - dokumenterede en 13. september-rapport "14 tilfælde af alvorlig forfølgelse, krænkelse af menneskerettighederne og vold mod kristne" i den forrige måned alene: "På mindre end 31 dage, blev fire kristne dræbt (...). Tre kvinder blev voldtaget (...) og tre andre blev tvunget til at konvertere til islam (...). Hele kristne samfund led også meget, da et samfund i Kasur blev angrebet og gennembanket for at forsøge at beskytte deres kirke (...). 11 kristne (...) blev alvorligt banket og tortureret rundt omkring i Pakistan (...). Læger i Khanewal måtte også fjerne livmoderen af en kristen teenager, der var blevet brutalt voldtaget af tre mænd."

Angreb på kristne kirker og kirkegårde

Indonesien: Den 27. september lukkede myndighederne tre kirker på øen Sumatra. "[M]yndighederne henviste til forstyrrelse af den offentlige orden og overtrædelse af reglerne for byggetilladelse. Snesevis af sognebørn græd, da kirkerne blev lukket," bemærker en rapport. "Vi havde tilbedt her siden 2004 og opfyldt alle krav om byggetilladelse," sagde præsten i en af de lukkede kirker. "Vi har endda opbygget et godt forhold til de lokale myndigheder. Men tilladelsen blev ikke givet. Den hurtige kirke-vækst i området gennem det sidste årti kan have skabt nervøsitet i det overvejende muslimske kvarter." En anden lokal kilde sagde, at kirkerne blev lukket for at foregribe en planlagt muslimsk protest: "Den [muslimske] landsbyleder indgav en klage til de højere myndigheder og samlede støtte fra den radikale gruppe, Islamiske Forsvarers Front, til at holde protest-demonstrationer mod kirkerne. Dagen før kirkelukningerne havde der cirkuleret et brev om, at tusinde muslimske beboere ville samles foran de tre kirker fredag den 28. september. Regeringen besluttede at forsegle kirkerne for at forhindre uroligheder." Om grunden til at kirkerne mangler de nødvendige tilladelser, forklarede pastor Gomar Gultom, sekretær i Fællesskabet af Kirker i Indonesien, at "[den] lokale regering bliver ved med at forsinke processen med at give tilladelsen, eller afviser den bare uden grund. Der er tusindvis af andre [muslimske] tilbedelsessteder, som ikke har tilladelser, men som fortsætter deres virke. Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvorfor de ikke vil lade os have vore kirker. Jeg kunne forstå, at [den lokale regering] nægtede os tilladelser, hvis vi havde brugt bygningerne til kriminelle aktiviteter, men vi brugte dem til at lovprise Gud." Ifølge en rapport er dette "det sidste skub for at lukke kirker i en bevægelse, der efterfulgte mere end 1.000 lukninger gennem mere end et årti. Inden da var Indonesien kendt for at have en fortolkning af islam, der indebar religiøs tolerance. Men muslimske ekstremister har opfordret til at indføre islamisk lov over hele Indonesien, hvilket skaber religiøse splittelser."

Egypten: Fordi de "var imod tilstedeværelsen af en kirke i området", lavede hundreder af muslimer optøjer, hvorunder de angreb kristne hjem og dolkede to kristne, den ene i hovedet den anden i ansigtet. Ifølge en rapport: "Fire [kristne] huse blev raseret, plyndret og delvist brændt ned af en muslimsk hob under det tre timers lange angreb, som angiveligt skete i protest mod, at en af ejendommene blev brugt som hjemmekirke. En lokal kilde (...) sagde, at det lille koptiske samfund var blevet advaret om angrebet den 31. august et par dage før det fandt sted. På trods af at truslen var meldt til politiet, reagerede betjentene ikke, før angrebet var næsten forbi (...)." Angrebet fandt sted i byen Dimshau Hashim. Ca. 450 af dens 30.000 indbyggere er kristne. "Et lignende angreb og af samme grund havde fundet sted i en nabo-landsby nogle uger forinden," bemærker en rapport.

Et år efter, at regeringen oprettede et udvalg for at gøre en lov fra 2016 mere effektiv til at legalisere kirker, er kun 220 af de 3730 ventende kirker blevet legaliseret, afslører en anden rapport. Med dette tempo vil der forventeligt gå 17 år, før alle kirker - hvoraf mange allerede har ventet 15-20 år - er legaliseret.

På grund af den tydelige mangel på kirker har "koptiske kristne i forskellige dele af Egypten ikke haft andet valg end at holde begravelsesceremonier i gaderne på grund af lukningen af deres kirker", skrev den egyptiske avis Watani. For eksempel - efter at være nægtet adgang til en kirke og angrebet for at forsøge at bruge et hjem som kirke - blev begravelsen af en 68-årig kristen afholdt den 6. september under stramme sikkerhedsforanstaltninger i gaderne i Dimshau Hashim, hvor det førnævnte muslimske angreb på kristne hjem fandt sted (video og billeder her). Et par dage forinden i landsbyen Qasr Haidar, blev begravelsen af en anden mand også afholdt i gaderne, efter at landsbykirken var blevet lukket på grund af muslimske protester og optøjer. I endnu et tilfælde blev "begravelsesceremonien for en koptisk mand holdt udenfor St. Moses Kirke i byen Dairout. Kirken blev lukket for 20 år siden, og siden da har det kristne samfund ikke kunnet få tilladelse til at genåbne den."

Algeriet: Mistænkte islamister skændede over 30 kristne grave på La Reunion Krigskirkegård, en af de få kristne kirkegårde, der er tilbage i det muslimske land. Ifølge en rapport:

"Gravene blev plyndret og gravstenene smadret. Detektiver mener, at islamistiske motiver er på spil. Skønt regeringen udfører en undersøgelse, kommer vanhelligelsen af disse grave på et tidspunkt, hvor de algeriske myndigheder i stigende grad har chikaneret kirken. I det forløbne år er en række kirker blevet lukket af myndighederne med henvisning til dårlig sikkerhed. Selvom nogle er genåbnet, er det almindeligt antaget, at disse lukninger er en del af en bredere regeringsstrategi om at isolere det kristne samfund. Algeriet er et muslimsk land, der styres af islamisk lov."

En anden kristen kirkegård blev udsat for hærværk et par uger tidligere.

Pakistan: En kortfattet rapport med få detaljer bemærker, at ukendte brandstiftere den 25. september satte ild til en kristen kirke, der var under opførelse på et lille stykke jord i dette 97 procent muslimske land.

---

Om denne serie

Selv om ikke alle, og slet ikke de fleste, muslimer er involveret, er forfølgelsen af kristne i den islamiske verden på vej til at nå pandemiske proportioner. Derfor blev "Muslimsk forfølgelse af kristne" til for at opsamle nogle - på ingen måde alle - af de tilfælde af forfølgelse, der kommer op til overfladen hver måned. Den tjener to formål:

1. At dokumentere det, som mainstream-medierne ikke fortæller om: Den vanemæssige, hvis ikke kroniske, muslimske forfølgelse af kristne.

2. At vise, at denne forfølgelse ikke er "tilfældig", men systematisk og sammenhængende - at den er rodfæstet i et verdenssyn, der er inspireret af sharia.

Derfor - uanset hvad forfølgelsen handler om, kan den typisk indpasses et bestemt tema, herunder:
- had til kirker og andre kristne symboler;
- seksuelt misbrug af kristne kvinder;
- tvangskonvertering til islam;
- apostasi- og blasfemilove, der kriminaliserer og dødsdømmer dem, der "fornærmer" islam;
- tyveri og plyndring som erstatning for jizya (skat, der forventes betalt af ikke-muslimer);
- den almindelige forventning om, at kristne opfører sig som underkuede dhimmier eller andenklasses "tålte" borgere; og
- simpel vold og mord.
Undertiden er det en kombination.

Fordi disse beretninger om forfølgelse spænder over forskellige etniske grupper, sprog og lokaliteter - fra Marokko i vest til Indien i øst - må det være klart, at én ting alene binder dem sammen: Islam - hvad enten der er tale om streng håndhævelse af den islamiske sharialov eller den herrefolkskultur [supremacist culture], der er affødt af den.

---

Raymond Ibrahim, specialist i Mellemøsten og islam, er en Shillman Fellow ved David Horowitz Freedom Center og en Associate Fellow ved Middle East Forum.
Hans skrifter publiceres over hele verden og han er bedst kendt for The Al Qaeda Reader (Doubleday, 2007).
Han gæsteforelæser på universiteter, herunder National Defense Intelligence College; giver briefinger til statslige organer, såsom U.S. Strategic Command og Defense Intelligence Agency; og giver ekspertudsagn i islam-relaterede retssager.
Han har også vidnet for Kongressen om de begrebsmæssige fejl, der dominerer den amerikanske debat om islam og om den forværrede situation for Egyptens kristne koptere.
Blandt andre medier, har han optrådt på MSNBC, Fox News, C-SPAN, PBS, Reuters, Al-Jazeera, CBN og NPR.

Han er desuden forfatter til: Crucified Again: Exposing Islam's New War on Christians
og den nyeste bog: Sword and Scimitar, Fourteen Centuries of War between Islam and the West.

(Denne korte biografi er hovedsagelig taget fra Ibrahims egen hjemmeside: RaymondIbrahim.com)

---

Alle rapporter:

December, 2020
November, 2020
Oktober, 2020
September, 2020
August, 2020
Juli, 2020
Juni, 2020
Maj, 2020
April, 2020
Marts, 2020
Februar, 2020
Januar, 2020
December, 2019
November, 2019
Oktober, 2019
September, 2019
August, 2019
Juli, 2019
Juni, 2019
Maj, 2019
April, 2019
Marts, 2019
Februar, 2019
Januar, 2019
December, 2018
November, 2018
Oktober, 2018
September, 2018
August, 2018
Juli, 2018
Juni, 2018
Maj, 2018
April, 2018
Marts, 2018
Februar, 2018
Januar, 2018
December, 2017
November, 2017
Oktober, 2017
September, 2017
August, 2017
Juli, 2017
Juni, 2017
Maj, 2017
April, 2017
Marts, 2017
Februar, 2017
Januar, 2017
December, 2016
November, 2016
Oktober, 2016
September, 2016
August, 2016
Juli, 2016
Juni, 2016
Maj, 2016
April, 2016
Marts, 2016
Februar, 2016
Januar, 2016
December, 2015
November, 2015
Oktober, 2015
September, 2015
August, 2015
Juli, 2015
Juni, 2015
Maj, 2015
April, 2015
Marts, 2015
Februar, 2015
Januar, 2015
December, 2014
November, 2014
Oktober, 2014
September, 2014
August, 2014
Juli, 2014
Juni, 2014
Maj, 2014
April, 2014
Marts, 2014
Februar, 2014
Januar, 2014
December, 2013
November, 2013
Oktober, 2013
September, 2013
August, 2013
Juli, 2013
Juni, 2013
Maj, 2013
April, 2013
Marts, 2013
Februar, 2013
Januar, 2013
December, 2012
November, 2012
Oktober, 2012
September, 2012
August, 2012
Juli, 2012
Juni, 2012
Maj, 2012
April, 2012
Marts, 2012
Februar, 2012
Januar, 2012
December, 2011
November, 2011
Oktober, 2011
September, 2011
August, 2011
Juli, 2011

---

Oversættelse: Bombadillo