Muslimsk forfølgelse af kristne: Juni 2018
"Et rent folkemord"
Af Raymond Ibrahim
Oversættelse af: Muslim Persecution of Christians: June, 2018
Kilde: RaymondIbrahim.com, 19. november 2018
Udgivet på myIslam.dk: 28. november 2018

Oprindeligt udgivet af Gatestone Institute


Jihad mod nigerianske kristne

I hvad Nigerias Kristne Sammenslutning kaldte et "rent folkemord" blev yderligere 238 kristne dræbt og kirker vanhelliget af muslimer i løbet af juni måned. Dette bringer dødstallet af kristne op på mere end 6.000 i perioden fra januar til juni 2018 alene. Ifølge en fælleserklæring fra den Kristne Sammenslutning, en paraply-organisation af forskellige kristne kirkesamfund: "Der er ingen tvivl om, at disse angrebs eneste formål er etnisk udrensning, land-overtagelse og tvungen fordrivelse af de oprindelige kristne indbyggere fra deres fædrenearv og -land." I et af angrebene "blev over 200 mennesker brutalt dræbt og vore kirker ødelagt uden nogen intervention fra sikkerhedsstyrkernes side, på trods af flere nødopkald til dem."

Størstedelen af de 6.000 kristne, der blev massakreret i år, var "børn, kvinder og de ældre (...). Hvad der sker i (...) Nigeria er rent folkemord og må stoppes straks." Detaljerne om mordet på disse tusinder, skønt sjældent rapporteret, er ofte gruopvækkende; mange blev enten hakket til døde eller halshugget med macheter; andre blev brændt levende (bl.a. spærret inde i kirker eller hjem); og kvinder blev ofte seksuelt overfaldet eller voldtaget, inden de blev slagtet.

Disse nonstop islamiske angreb er årsag til, at den kristne befolkning i denne vestafrikanske nation styrtdykker - endende med udryddelse i 2043, advarede Bosun Emmanuel, sekretær for Kristne Ældstes Nationale Forum. Den 23. juni blev han citeret for at sige, at den nuværende præsident Muhammadu Buharis administration i Nigeria "åbenlyst følger en anti-kristen dagsorden, der har resulteret i utallige mord på kristne over hele landet og ødelæggelse af sårbare kristne samfund." Derfor "har Kirken været svækket og ude af stand til at modstå sine fjender. Realistisk set er kristendommen på randen af udryddelse i Nigeria. Fremkomsten af sharia-ideologien i Nigeria varsler døden for den nigerianske kirke."


Muslimske angreb på kristne kirker

Bosnien: Ukendte mennesker satte ild til en serbisk-ortodoks kirke i den overvejende muslimske by Visoko. Ildspåsættelsen fandt sted engang i de tidlige morgentimer søndag den 24. juni. Ifølge rapporten er "de fleste af tingene inde i Theotokos' Fødsels Kirke - herunder ikoner og hellige bøger - blevet ødelagt sammen med en del af taget (...). [H]oveddelen af alteret er også blevet knust." At kirken for helt nylig havde været "under reparation over en periode på to år" kan have betydning: Ifølge Umars Pagt, der består af diskriminerende bestemmelser, som kristne skal overholde for at leve under islamisk styre, må kristne "ikke bygge en kirke i vores by - heller ikke et kloster, konvent eller en munkecelle i de omgivende områder - og ikke reparere dem, der falder sammen eller befinder sig i muslimske kvarterer."

Indonesien: Lokale muslimer gennemtvang lukningen af endnu en kristen kirke i Banjarmasin. "Muslimer hævdede, at de lokale myndigheders godkendelse af kirken ikke var gyldig og skulle annulleres," siger rapporten. "Som følge af den øgede spænding har kirken været nødt til at suspendere tjenesterne og således efterladt menigheden på omkring 100 mennesker uden et sted at mødes." Indonesisk lov kræver underskrifter fra mindst 60 lokale, ikke-kristne - dvs. muslimske - husstande, før ansøgninger om kristne kirker kan godkendes. På grund af sådanne krav har en anden kirke, der blev etableret i 1995 i den samme by, været nødt til at flytte sit mødested syv gange. "Kristne udgør mindst 15% af Indonesiens befolkning, og indtil for en generation siden levede kristne og muslimer fredeligt sammen som ligeværdige," siger rapporten. Men kristne står nu overfor stigende diskrimination og vold. Der har været en række angreb på kirker, herunder de tredobbelte selvmordsbombeangreb mod kirker udført af medlemmer af samme familie søndag den 13. maj 2018."

Pakistan: Efter måneder med lokal chikanering - herunder en besked på "at fjerne ethvert synligt tegn på kristendom fra deres kirke" - blev kristne endeligt befalet at nedrive deres kirke, fordi "muslimer udgør flertallet i landsbyen, [og] vi kan ikke tillade en kirke her," for at citere en lokal muslimsk leder. Han sagde, at de fyrre kristne familier ville være nødt til at bygge en kirke udenfor landsbyen. Bagefter vil "vi få de kristne til at skrive en aftale om, at de vil sælge denne nuværende kirkebygning eller i det mindste nedrive bygningen og korsene." "Kirken tilhører Det Fulde Evangeliums Menigheder [Full Gospel Assemblies], en evangelisk gruppe, der arbejder i Pakistan, og blev bygget på jord tilhørende en 70-årig kristen" mand, der havde testamenteret det til kirken, siger rapporten. Ifølge Rafaqat Masih, der repræsenterer den kristne sag: "Byggeriet startede i 2012, og vi havde holdt gudstjenester siden da. Men i december 2016 protesterede de lokale muslimer over den, og indgav en klage mod os på den lokale politistation. På det tidspunkt blev der opnået et kompromis, og vi begyndte igen at holde gudstjenester. Men så igen, i december 2017, indgav de en klage på politistationen, hvorefter vi blev indkaldt og fik besked på at underskrive en aftale" om at stoppe al brug af bygningen som kirke. Efter at de kristne var blevet indkaldt til endnu et møde den 2. juni, sagde Masih, "blev vi tvunget til at nedrive den eksisterende kirkebygning og i stedet for den, ville de lade os bygge en kirke på et stykke statsjord udenfor landsbyen, som allerede var udlagt til en skole. De har ikke engang givet dokumentarisk bevis for, at dette stykke jord ville blive overført til de kristne. Et andet problem er, at vi har arbejdet i flere år på at opføre denne kirkebygning. Hvem skal nu betale for at bygge op fra grunden?" "De fleste af de kristne er fattige arbejdere," tilføjer rapporten.


Muslimsk foragt for og mishandling af kristne

Betlehem: En lokal mand langede ud efter en katolsk præst med et uidentificeret objekt - forskelligt beskrevet som en kniv, en nøgle og en stump genstand. Ifølge en rapport: "Ved Betlehems Mælkegrotte åbnede pastor Fadi Shallufi fredag eftermiddag [1. juni] kapellets porte for udenlandske turister, heriblandt kvinder, der blev chikaneret af to mænd (...). Optagelser fra kapellets sikkerhedskamera viser den franciskanske broder udveksle ord med de to mænd gennem stængerne i den lukkede port. Optagelserne viser en af mændene trække noget, der ser ud til at være kniv, fra lommen og ramme Shallufi, mens den franciskanske gejstlige trækker sig tilbage." Præsten fik mindre skader. Palæstinensisk politi tilbageholdt efter sigende to mænd, da de tager "sådanne hændelser alvorligt, fordi de kan skade turismen. Omkring 80 til 85 procent af befolkningen på Vestbredden er sunni-muslimsk." En menneskerettighedsaktivist sagde om denne hændelse: "Selv om vi er taknemmelige for, at ingen kom alvorligt til skade under denne hændelse, er virkeligheden den, at kristne i Mellemøsten lever i konstant frygt for sådanne angreb. Desværre er eskalering af intimidering, chikane og vold rettet mod kristne en alt for almindelig hændelse under ramadanen."

Pakistan: En psykisk handicappet kristen mand, der blev dømt for blasfemi, blev den 22. juni banket af muslimske indsatte for at bede. Tre år tidligere blev Yaqoob Bashir, 25, anklaget af en muslimsk gejstlig for at brænde sider af et hæfte, der indeholdt koranvers. Han blev anholdt og fængslet. Ifølge en lokal menneskerettighedsaktivist, der er bekendt med sagen: "Bashir skulle have en høring i retten den 23. juni, og inden da ønskede den unge kristne at bede om natten. Men fangerne, han var sammen med, ville ikke lade ham bede foran dem. Da Bashir fortsatte, blev fire af dem irriterede og slog ham meget alvorligt. Han fik skader i ansigtet, øjnene, på hagen og i hovedet." "Det er trist at høre, at kristne ikke engang er sikre i politiets varetægt," sagde biskop Samson Shukardin fra Hyderabad Stift: "Det er statens pligt at sikre beskyttelsen af alle borgere. Hvis en ung kristen udsættes for vold og tortur i fængsel, kan man let forestille sig forfølgelsens nye højder (...). På dette stadium er jeg bekymret for hans liv. At tillade et angreb på en psykisk handicappet fange viser, at fængselsmyndighederne ikke for alvor prøver at beskytte borgerne, og at regeringen heller ikke har en klar politik til at bremse ekstremistiske bevægelser."

Tadsjikistan: Lokale muslimer forsøgte at forhindre en kristen mand i at begrave sin kones lig, hvis han ikke først vendte tilbage til islam. "Da en ældre kristen kvinde med muslimsk baggrund døde i sidste uge," forklarer 20. juni-rapport, "arrangerede hendes mand, Mihrab, og børn - alle kristne - en begravelsesceremoni og inviterede folk fra deres kirke. Men Mihrabs muslimske slægtninge inviterede også lokale muslimer, herunder en gejstlig, der forlangte, at Mihrab konverterede tilbage til islam; ellers ville han nægte at udføre ceremonien og forhindre dem i at begrave den kristne kvinde på den lokale kirkegård. Mihrab svarede, at præsten fra hendes kirke kunne holde ceremonien, men de tilstedeværende muslimer erklærede, at de ikke ville tillade kvindens lig at blive begravet, fordi, som de sagde, Mihrab og hendes familie var 'forrædere af islam'." Efter at have appelleret til en lokal embedsmand, fik den kristne familie til sidst lov til at lægge deres hustru og mor til hvile. "Begravelser er et eksempel på en af de måder, hvorpå kristne udsættes for pres over hele Centralasien," siger rapporten. "Den fælles tradition er, at den døde krop skal vende tilbage til landsbysamfundet, som familien kom fra, men konvertitter ses som nogle, der bringer skam over samfundet. Som følge heraf bliver de og deres familiemedlemmer, uanset om de også er konverteret eller ikke, ofte forhindret i at blive begravet dér."

Marokko: Skønt Marokko betragtes som væsentligt mindre radikalt end andre muslimske lande, bliver kristne i dette nordafrikanske muslimske rige stadig set på og behandlet som andenklasses borgere; ethvert offentligt udtryk for deres tro, skaber vanskeligheder for dem. F.eks.: "[V]ed lov har kun udenlandske kristne lov til fælles tilbedelse i kirker, hvoraf mange er opført i den franske kolonitid, og missionsvirksomhed straffes med op til tre års fængsel", siger en 8. juni-rapport. Tilsvarende måtte to konvertitter til kristendommen "gifte sig under en lille ceremoni i en menneskerettighedsgruppes mødelokale i den marokkanske hovedstad, idet de ignorerede trusler fra folk i deres konservative hjemby (...). De er en del af et lille mindretal, som er konverteret til kristendommen, og nu kræver de juridisk anerkendelse af deres ægteskab. Islam er statsreligionen i det overvejende sunni-muslimske Marokko, hvor kun muslimske og jødiske ægteskaber anses for lovlige." "Fra nu af er jeg nødt til at bære niqab [ansigtsslør], hvis jeg vil gå i gaderne i min hjemby," sagde den nybagte brud efter ceremonien. "Vi ønsker at blive anerkendt som marokkanske kristne borgere og have ret til lovlige ægteskabs- og begravelsesceremonier i overensstemmelse med vores religion," sagde en lokal menneskerettighedsrepræsentant. Fordi de nægtede at blive gift i en sharia-ramme, løber de, som et andet kristent par sagde, "risikoen for at blive anklaget for at bedrive hor, hvilket er strafbart under straffeloven", da deres kristne ægteskab stadig ikke anerkendes. "Vi udsættes for diskrimination af myndighederne, som ikke anerkender os som marokkanske kristne, kombineret med socialt pres og chikane på grund af vores valg af religiøs tro." Antallet af kristne i Marokko menes at være omkring 50.000; der er ingen officiel statistik.


Muslimsk mishandling af kristne i Egypten

Efter at kristne gjorde indsigelse mod, at en gruppe muslimske mænd svømmede helt nøgne rundt foran deres hjem - mens kristne kvinder sad udenfor - "samledes [en] muslimsk hob omkring de kristnes hjem på den anden side af kanalen og begyndte at bombardere dem med brokker og sten, mens de råbte 'Allahu akbar' [Allah er større] og sang slogans mod koptere," sagde den lokale beboer Nashaat Ezzat. "De knuste vinduer og døre i nogle huse, plyndrede og ødelagde nogle ejendomme." Seks kristne blev såret og måtte sys i hovedet. Politiet ankom tre timer senere og arresterede syv kristne og to muslimer. Ifølge rapporten: "Lokale kristne sagde, at politiet arresterede dem for at presse det kristne samfund til at forsone sig med deres muslimske angriberne til gengæld for løsladelsen af de tilbageholdte koptere." De blev alle løsladt fem dage senere.

Selvom kristne ikke er retsligt forpligtet til at overholde ramadanen, herunder ved at faste i dagtimerne, blev en kristen arresteret og to kristne slået for ikke at overholde den muslimske faste. Da Hani George, 31, ankom til Giza jernbanestation, bad en politibetjent om hans ID. Da betjenten forstod, at Hani var kristen, begyndte han at gennemsøge hans taske: "Der var en flaske vand i min taske, og mens han undersøgte den, stirrede han vredt på denne flaske," sagde George. "Han tog mit ID fra mig og bad mig om at følge med ham. Da jeg protesterede og spurgte, hvor han tog mig hen, begyndte han at fornærme mig og beordrede mig til at holde op med at tale - som om jeg var en kriminel. På politistationen sagde "betjenten til mig: 'Hvorfor har du denne flaske vand, mens vi er i ramadanen?' Jeg fortalte dem, at jeg ikke fastede, fordi jeg var kristen, men de fornærmede mig og sagde, at jeg skulle blive dér indtil solnedgang, og at jeg ikke havde lov til at sidde ned (...). Jeg blev tilbageholdt på politistationen i mere end to timer og blev behandlet på en meget ydmygende måde uden at have gjort noget. Når jeg er på arbejde, spiser og drikker jeg ikke foran mine muslimske kolleger som et tegn på respekt," tilføjede han.

I en anden sag, den 6. juni, stod landmand Adel Ayoub, 52, udenfor og drak vand, da han blev kontaktet af en gruppe unge mænd. "De spurgte mig: 'Hvorfor bryder du ramadan-fasten?' Jeg fortalte dem, at jeg var kristen. Så snart de hørte ordet 'kristen', angreb og slog de mig med deres hænder, indtil jeg næsten besvimede."

I en anden hændelse, der fandt sted den 1. juni, blev en kristen buschauffør banket for at drikke te. Mens han ventede ved et busstoppested, så et øjenvidne en gruppe mænd angribe en bus og smadre dens vinduer. "Jeg gik nærmere til mikrobussen og fandt ud af, at chaufføren blev angrebet, fordi han havde drukket en kop te indenfor og også fordi han var kristen. Der var en tatovering af et kors på hans højre håndled," tilføjede han. Ifølge rapporten: "Det egyptiske Fatwa-hus, et islamisk forskningscenter under regeringens ledelse, erklærede i 2016, at det at spise eller drikke i ramadanens fastetider 'ikke er en del af menneskets personlige frihed', men snarere er en aggression mod islam."

Endelig forklarede en 13. juni-rapport - i en diskussion af, hvad den kalder "en stigning i kidnapninger og forsvindinger af kristne kvinder og piger i landdistrikterne og nogle byer i Egypten" - at der er "en handelsstrategi, der retter sig mod koptiske, kristne unge damer og tvinger dem til at konvertere til islam, derefter sælger dem enten til husholdningsarbejde andre steder internationalt eller til sexhandel." Dette er "en taktik til at demoralisere kvinderne og ydmyge det kristne samfund (...). [D]er var syv kidnapninger af koptiske kristne kvinder i april måned [alene] og en ottende den 2. maj (...). En af pigerne, der blev kidnappet, Mirna Malak Shenouda, en 16-årig koptisk kristen pige, slap væk fra sine kidnappere (...). [H]un blev kidnappet af to kvinder og en mand i Aswan. Hun var blevet slået ud, men vågnede på et tog. På et af stoppestederne hoppede hun af og ringede til sine forældre. Men Shenoudas flugt og redning er en sjældenhed." Kristne familier klager over, at politiet ofte ikke gør noget.

I ét tilfælde "efter at familien havde meldt det til politiet, var de vendt tilbage til stationen for at høre nyt, og politiet fortalte dem, at kvinden var kommet ind på stationen og havde sagt, at hun ikke var forsvundet og frivilligt var konverteret til islam. Familien siger, at de ikke kan tro, hun nogensinde ville konvertere til en anden religion, fordi hun elsker Gud. Men det lokale politi vil ikke undersøge denne sag eller lignende sager yderligere."


Vestlige støtter af islamisk overhøjhed rettet mod kristne

Irak: En kristen samfundsleder beklagede, at "pavens gentagne understregning af større tolerance og forståelse for islam har efterladt den stærkt forfulgte kaldæiske minoritet [irakiske kristne] usikker og sårbar", siger en rapport. I et interview sagde Aziz Emmanuel al-Zebari, 68, en kaldæisk politisk kandidat og professor ved det katolske universitet i Erbil: "Vi er faktisk blevet svækket af Vatikanets holdning. Vatikanet lærer samfundet, at det skal være underdanigt. Det vil ikke hjælpe os med at få vore rettigheder." Zebari omtalte pavens tilgang som "naiv og kortsynet (...). Der kan ikke være dialog, når den ene part er nede og den anden part har magten over den første (...). Der er ingen fælles grund her." Iraks kaldæere, sagde han, "har betalt en høj pris for at være kristne, og vi kan ikke sejre uden beskyttelse. Når jeg er fordrevet, når min familie er truet af seksuel vold, og jeg så bliver fortalt, at jeg bare skal bede og være tolerant (...). Vi forventer ingen støtte fra Vatikanet. Vi er i en håbløs situation."

Storbritannien: "Kun én ud af 400 syriske flygtninge, der blev givet asyl i Storbritannien sidste år, var kristen, selvom kristne blev udsat for 'rædselsvækkende forfølgelse'," som en 23. juni-rapport konstaterede. "Antallet af kristne, der får asyl i Storbritannien, er faldet betydeligt siden 2016, hvor 1,5 procent var kristne." Kritikere af disse statistikker siger, at når kristne udgør 10 procent af Syriens befolkning, så bør også 10 procent af de syriske flygtninge være kristne. Men snarere: "Sidste år faldt denne procentdel til kun 0,23, svarende til 11 ud af de 4.832 syrere, der blev genbosat i Storbritannien." Det overvældende flertal af disse næsten 5.000 flygtninge tilhører sunni-islam, den eneste sekt, som ikke er forfulgt af Islamisk Stat, der selv er sunni.

Canada: Under en parlamentarisk samling spurgte parlamentsmedlem Garnett Genius premierminister Justin Trudeau, om han, som andre lande havde gjort, ville erkende, at Islamisk Stat forfulgte kristne. Trudeau gav ikke et klart svar. Som Genius forklarede i et senere Facebook-indlæg:

"I dag i spørgetiden bad jeg premierministeren om at anerkende forfølgelsen af kristne i Mellemøsten og at erkende, at kristne var ofre for folkemord i hænderne på Daesh/ISIS. Premierministeren besvarede ikke spørgsmålet og ville end ikke bruge ordet "kristen" i sit svar. Regeringens reaktion på minoritetsforfølgelse rundt omkring i verden har ikke været imponerende, men i sager, hvor især kristne bliver ramt, har de standhaftigt afvist at engagere sig."

Tilsvarende sagde Andrew Scheer, et andet canadisk parlamentsmedlem, at "Justin Trudeaus undladelse af gå imod forfølgelsen af kristne og andre minoriteter rundt omkring i verden, er helt uacceptabel." I en diskussion af denne hændelse bemærker en rapport, at "når det drejer sig om kritik af radikal islamisme, fordømmer Justin Trudeau den straks som "islamofobi", og forsøger at bremse enhver diskussion overhovedet. Men når det drejer sig om forfølgelse af andre trosretninger, især kristendommen, er Trudeau tavs."

Østrig: "Katolske børn tvunget til at lære islamiske sange i [en] østrigsk grundskole", er titlen på en 20. juni-rapport. "På en grundskole i Linz skal katolske børn lære islamiske sange udenad og recitere dem som led i den islamiske ramadan-højtid. De blev tvunget til at deltage og blev straffet, hvis de nægtede." Efter at have hentet sin unge søn fra skolen, blev en katolsk mor chokeret over at høre ham højlydt synge: "Allah, Allah". Han fortalte hende, at hele klassen i to måneder var blevet pålagt at synge sange om islam, eller risikere straf. "Det føltes som et slag i ansigtet!" forklarede moderen. Ifølge rapporten: "Den islamiske religionslærer kom til børnene i klassen og befalede eleverne at lære de behørige ramadan-sange, for hele klassen skulle fejre denne højtid."

Sådanne "islam først" hændelser har været i vækst rundt omkring i østrigske skoler. En grundskolelærer fra Wien sagde tidligere, at det er blevet umuligt at integrere muslimske børn. "Sharia-loven er står øverst for mange af mine elever," sagde hun advarende. "Musik og dans afvises af religiøse grunde. Diskussioner og slagsmål finder også med stigende hyppighed sted langs religiøse grænser (...). Mange skoler kommer mere og mere ud af kontrol" og "problemerne i klasseværelserne kan næsten ikke løses længere."




Om denne serie

Selv om ikke alle, og slet ikke de fleste, muslimer er involveret, er forfølgelsen af kristne i den islamiske verden på vej til at nå pandemiske proportioner. Derfor blev "Muslimsk forfølgelse af kristne" til for at opsamle nogle - på ingen måde alle - af de tilfælde af forfølgelse, der kommer op til overfladen hver måned. Den tjener to formål:

  1. At dokumentere det, som mainstream-medierne ikke fortæller om: Den vanemæssige, hvis ikke kroniske, muslimske forfølgelse af kristne.

  2. At vise, at denne forfølgelse ikke er "tilfældig", men systematisk og sammenhængende - at den er rodfæstet i et verdenssyn, der er inspireret af sharia.

Derfor - uanset hvad forfølgelsen handler om, kan den typisk indpasses et bestemt tema, herunder:
- had til kirker og andre kristne symboler;
- seksuelt misbrug af kristne kvinder;
- tvangskonvertering til islam;
- apostasi- og blasfemilove, der kriminaliserer og dødsdømmer dem, der "fornærmer" islam;
- tyveri og plyndring som erstatning for jizya (skat, der forventes betalt af ikke-muslimer);
- den almindelige forventning om, at kristne opfører sig som underkuede dhimmier eller andenklasses "tålte" borgere; og
- simpel vold og mord.
Undertiden er det en kombination.

Fordi disse beretninger om forfølgelse spænder over forskellige etniske grupper, sprog og lokaliteter - fra Marokko i vest til Indien i øst - må det være klart, at én ting alene binder dem sammen: Islam - hvad enten der er tale om streng håndhævelse af den islamiske sharialov eller den herrefolkskultur [supremacist culture], der er affødt af den.




Raymond Ibrahim, specialist i Mellemøsten og islam, er en Shillman Fellow ved David Horowitz Freedom Center og en Associate Fellow ved Middle East Forum.
Hans skrifter publiceres over hele verden og han er bedst kendt for The Al Qaeda Reader (Doubleday, 2007).
Han gæsteforelæser på universiteter, herunder National Defense Intelligence College; giver briefinger til statslige organer, såsom U.S. Strategic Command og Defense Intelligence Agency; og giver ekspertudsagn i islam-relaterede retssager.
Han har også vidnet for Kongressen om de begrebsmæssige fejl, der dominerer den amerikanske debat om islam og om den forværrede situation for Egyptens kristne koptere.
Blandt andre medier, har han optrådt på MSNBC, Fox News, C-SPAN, PBS, Reuters, Al-Jazeera, CBN og NPR.

Han er desuden forfatter til: Crucified Again: Exposing Islam's New War on Christians
og den nyeste bog: Sword and Scimitar, Fourteen Centuries of War between Islam and the West.

(Denne korte biografi er hovedsagelig taget fra Ibrahims egen hjemmeside: RaymondIbrahim.com)






Alle rapporter:

Juni, 2018
Maj, 2018
April, 2018
Marts, 2018
Februar, 2018
Januar, 2018
December, 2017
November, 2017
Oktober, 2017
September, 2017
August, 2017
Juli, 2017
Juni, 2017
Maj, 2017
April, 2017
Marts, 2017
Februar, 2017
Januar, 2017
December, 2016
November, 2016
Oktober, 2016
September, 2016
August, 2016
Juli, 2016
Juni, 2016
Maj, 2016
April, 2016
Marts, 2016
Februar, 2016
Januar, 2016
December, 2015
November, 2015
Oktober, 2015
September, 2015
August, 2015
Juli, 2015
Juni, 2015
Maj, 2015
April, 2015
Marts, 2015
Februar, 2015
Januar, 2015
December, 2014
November, 2014
Oktober, 2014
September, 2014
August, 2014
Juli, 2014
Juni, 2014
Maj, 2014
April, 2014
Marts, 2014
Februar, 2014
Januar, 2014
December, 2013
November, 2013
Oktober, 2013
September, 2013
August, 2013
Juli, 2013
Juni, 2013
Maj, 2013
April, 2013
Marts, 2013
Februar, 2013
Januar, 2013
December, 2012
November, 2012
Oktober, 2012
September, 2012
August, 2012
Juli, 2012
Juni, 2012
Maj, 2012
April, 2012
Marts, 2012
Februar, 2012
Januar, 2012
December, 2011
November, 2011
Oktober, 2011
September, 2011
August, 2011
Juli, 2011




Oversættelse: Bombadillo