Muslimsk forfølgelse af kristne: Marts 2018
"Vi er større end din Jesus!"
Af Raymond Ibrahim
Oversættelse af: Muslim Persecution of Christians: March, 2018
Kilde: RaymondIbrahim.com, 24. september 2018
Udgivet på myIslam.dk: 13. oktober 2018

Oprindeligt udgivet af Gatestone Institute


Sunil, en kristen mand banket til døde af muslimske læger på et pakistansk hospital

Muslimsk nedslagtning af kristne

Pakistan: På et hospital i Lahore bankede en sammenstimlen af muslimske læger, sikkerhedsvagter og plejepersonale kristne familiemedlemmer - en af dem til døde - fordi de forsøgte at forhindre en anden læge i at slå deres gravide søster. Den gravide kvindes bror, Anil Saleem, fortæller, at da de bragte hende til Fødemodtagelsen "gik Kiran [den gravide kvinde] hen til den tjenestegørende læge, dr. Saira, der legede med sin mobiltelefon, mens hun nippede til en kop te. Dr. Saira fortalte Kiran, at hun skulle vente udenfor, indtil hun var færdig med sin te. Vi ventede i nogen tid, men da Kiran havde alvorlige smerter, gik hun igen indenfor på afdelingen for at bede om øjeblikkelig behandling." Lægen begyndte straks at forbande den gravide for at forstyrre hende. "Da min søster protesterede mod den grove adfærd, begyndte lægen at slå hende og kastede hende om på gulvet. Hun spurgte min søster, hvordan en Chuhri [et nedsættende udtryk for kristne] vovede at sætte spørgsmålstegn ved hendes ordre."

Ved lyden af tumulten gik Anil, hans bror, svoger og en fætter ind på afdelingen. Da hun så dem, råbte dr. Saira til de andre læger og sikkerhedsvagter, at de skulle låse afdelingens døre indefra og "give disse kristne en lektion". Anil fortsatte: "Omkring 15 til 20 lægeassistenter og sikkerhedsvagter og 8 til 10 unge læger (...) kastede sig over os med jernstænger, stole, læderbælter og andre ting og begyndte at banke os." Mændene kom alvorligt til skade; Anils bror Sunil døde af mangel på lægehjælp: "De fleste af lægerne flygtede efter hændelsen, mens de, der var til stede, ikke lyttede til vore råb om at hjælpe vores døende bror." Sunil efterlader sig en kone og fire børn, den ældste 10 år, den yngste knap tre måneder gammel.

Selvom den overfaldne kristne familie indgav anklager til politiet, blev ingen arresteret. I stedet ønskede politiet "at tage os til det samme hospital, hvor vi var blevet udsat for tortur og også mistede vores bror," sagde Anil. "Desuden havde vi registreret en mordsag mod lægerne og andre medarbejdere, så hvordan kunne politiet overhovedet tænke, at hospitalspersonalet ville behandle os retfærdigt?"

Om denne hændelse sagde en menneskeretslovgiver: "Det er chokerende, at selv læger, der formodentlig er uddannede og har aflagt en ed om at redde liv uden hensyn til kaste, farve eller tro, har har handlet så religiøst intolerant og voldeligt." "Jeg forsøger stadig at fordøje det faktum, at læger tog livet af en uskyldig mand," sagde en anden rettighedsaktivist. "Hvilket håb kan man have om retfærdighed for familien, hvis politiet ikke har været i stand til at arrestere blot en enkelt af de anklagede?"

I en anden sag - efter at have "ladet tvivlen komme dem til gode" i et træk, der er kritiseret af kristne aktivist-grupper - løslod en domstol 20 muslimer, der var mistænkt for at have ofret et kristent par, siger en rapport og tilføjer: "Tilskyndet af budskaber fra moskeer i området, blev Shahzad og Shama brændt levende i en murstensovn af en rasende lynch-pøbel bestående af mellem 400-1000 muslimer, fordi de angiveligt havde vanhelliget Den Hellige Koran i november 2014 (...). [K]vinden, en mor til tre, var på det tidspunkt gravid."

Nigeria: Efter at en gruppe kristne havde forsøgt at redde to piger, der tidligere var blevet kidnappet og tvangskonverteret til islam, drog muslimer, nogle bevæbnet med AK-47'ere, hærgende gennem de forsøgte redningsmænds kristne by; de myrdede 12 kristne, sårede 20 andre og afbrændte kristen ejendom. Mange af de dræbte var medlemmer af Pinsekirken, Baptistkirken, Guds Forsamlinger og Syvende Dags Adventistkirken. "Sagen blev anmeldt til politiet, og pigerne blev ikke reddet, så nogle kristne besluttede selv at redde pigerne, men muslimerne i byen angreb dem" forklarede en lokal. "Muslimerne angreb ikke bare de kristne, der forsøgte at redde pigerne, men drog også rundt i byen og angreb kristne, de fik øje på, brændte huse tilhørende kristne." En anden lokal sagde: "Sådan handler muslimer i Kaduna-staten. De bortfører små kristne piger og tvinger dem til at blive muslimer, og når kristne afviser dette, angriber de dem."

I en anden hændelse dræbte væbnede muslimske fulani-hyrder 20 kristne, herunder en præst. Ifølge rapporten: "Drabene skete efter sigende som hævn for et uspecificeret angreb på fulani-familier begået af unge mænd fra den overvejende kristne bachama-stamme, der har dannet militser som reaktion på volden begået af den islamiske ekstremist-gruppe Boko Haram og de svært bevæbnede muslimske fulani-hyrder."

Egypten: Selvom militæret sagde, at det var selvmord, blev en ung kristen værnepligtig "i virkeligheden dræbt af sin kommandant," siger en rapport. Matthew Samir Habib, 22, blev erklæret død den 14. marts. Militæret fortalte hans far, Samir, at Matthew havde skudt sig selv - tilsyneladende to gange. Men ifølge en slægtning "fortalte Matthew os mange gange inden da, at obersten i hans militære enhed, Ayman Mohamad Ahmed El Kabeer, altid forfulgte og fornærmede ham på grund af hans religiøse identitet. Men Matthew var tålmodig og udholdt det alt sammen. Hans venner fra den samme enhed fortalte os, at der havde været et skænderi mellem oberst El Kabeer og ham på dagen for hændelsen, da han havde protesteret over noget, som obersten sagde." Han er den seneste i en række på omkring 9 kristne soldater, der i nyere tid er blevet dræbt af muslimske officerer og soldater på grund af deres tro.

Irak: Få dage efter at revolvermænd skød Samir Younis, 28, en kristen far til to, brød fire andre mænd ind i huset tilhørende Hisham al-Maskounys, en kristen læge, og dolkede ham til døde den 10. marts. Da hans kone og hende mor forsøgte at gribe ind, blev de også dræbt. Selvom hjemmet blev plyndret, siger lokale kristne, at de blev ramt på grund af deres religiøse identitet. Under en diskussion af disse mord sagde fader Biyos Qasha: "Dette betyder, at der ikke er plads til kristne. Vi betragtes som lam, der til enhver tid kan aflives." Andre i Bagdad gav udtryk for samme følelse: "Som kristen er livet godt, så længe du ikke har fjender," sagde en beboer. "(Du skal heller ikke) henlede opmærksomheden på dig selv (...). Jeg føler mig deprimeret på grund af det, der skete for Hisham og hans familie, selvom det er noget, der er sket så ofte siden 2003, men det gør mig stadig nedtrykt."

Somalia: Forældreløse børn, hvis kristne forældre er blevet dræbt for deres tro, vokser i antal og har brug for omsorg, sagde præsten for en undergrundskirke. "Sidste år mistede vi en kristen familie, som blev dræbt af Al Shabaab, og antallet af børn steg fra 30 til 35. Al Shabaab jagter nu børnene i Mogadishu, og vi har flyttet plejecentret til et mere sikkert sted (...). Børnene ser sønderknuste og underernærede ud, så vi som hemmelig kirke appellerer til vore brødre og søstre i den frie verden om at overveje at række en hånd ud til disse forfulgte børn."


Muslimske angreb på kristne kirker

Tyrkiet: En rapport bemærker kort, at den 6. marts omkring kl. 18.30 åbnede en mand i 40-års alderen ild mod St. Maria Katolske Kirke i Trabzon. Det var blot det seneste af flere angreb på kirken. Mindre end en måned tidligere blev en hjemmelavet bombe kastet mod kirkens have; muslimer, der råbte "Allahu Akbar", vandaliserede kirken i 2016 bl.a. ved hjælp af forhamre; i 2011 blev kirken angrebet og truet pga. dens synlige kors; og i 2006 blev præsten dræbt under et væbnet angreb.

Indonesien: Mindre end en måned efter at en radikaliseret student stormede en kirke og begyndte at hugge ud efter dens kirkegængere og statuer med en machete, brandbombede 6 ukendte personer St. Zechariah Kirke kort efter midnat den 8. marts. Ifølge rapporten "sprængte vandalerne et hul i muren til kirken, der var blevet indviet blot et år forinden den 4. marts [2017] af msgr. Sudarso. Dernæst ødelagde de fremmede en statue af Jomfruen og lavede en stabel af stole, som de stak i brand. Støjen vækkede nogle troende, der bor i nærheden. De skyndte sig til for at slukke flammerne, mens gerningsmændene flygtede fra kirken."

Pakistan: Den 8. marts stormede omkring 15 bevæbnede muslimer, ledet af den lokale muskelmand Muhammad Sharif, Kong Jesu Kirke under søndagsgudstjenesten; de terroriserede og bankede kirkegængerne og sårede mindst syv. Ifølge præsten: "Nogle af vores kirke-ældste forsøgte - i forbindelse med den kommende påskefest - at montere et flex-skilt på muren foran kirken, men de blev stoppet af Sharifs sønner. Sharif er en lokal bølle, som tidligere har tilranet sig et stykke af den kristne kirkegård i vores koloni og bygget en stald ovenpå gravene (...). Mistanker opstod også, da disse muslimske unge begyndte at hænge ud i nærheden af kirken under tjenestetiderne og begyndte at chikanere vore piger."

Tingene gik op i en spids, da Sharifs sønner antastede nogle ældste, fordi de forsøgte at montere et kristent skilt på kirkens ejendom. "De ældste forsøgte at argumentere med de unge," sagde præsten, "men det virkede som om, at muslimerne bevidst ønskede en strid med os. Muslimerne snuppede kirkens skilt og rev det i stykker." Da "en af vore kirke-ældste fortalte muslimerne, at de havde vanhelliget bibelske vers, der var skrevet på flex-skiltet," svarede de skarpt: "Vi er større end din Jesus." Da var det, at de muslimske unge stormede kirkens område og bankede kirkegængerne. "Nogle af dem hev hurtigt deres våben frem og åbnede ild mod kirkens medlemmer, som løb for deres liv. Jeg ringede straks til politiet og løb ud for at prøve at neddæmpe situationen. Men jeg blev også gennembanket, min præstekjole blev flået og min mobiltelefon smadret mod jorden. Jeg tror, vi var heldige, at ingen af os blev ramt af en dødbringende kugle under sammenstødet."

I en lignende, men separat hændelse, søndag den 18. marts, angreb en bevæbnet muslimsk hob en anden kristen kirke, fordi den havde et påske-relateret banner hængende udenfor bygningen. De efterlod syv kristne med behov for lægehjælp. Ifølge præsten: "Jeg fejrede en gudstjeneste, da [en gruppe mænd, heriblandt en statslig embedsmand], udstyret med skydevåben, kom brasende ind i kirken. Så snart de trådte ind, hev [to af dem] bannere med evangelievers ned, mens de råbte groft krænkende ord, rev dem i stykker og derefter hånede dem ved at smide dem ned."

Endelig, under påskud af en jordstrid, bankede en muslimsk hob fem kristne, fordi de forsøgte at bygge en mur som beskyttelse af deres kirke. Ifølge pastor i Evangelie-forsamlingernes Kirke i Pakistan: "Vores kirke-ældste, George Masih, som er 70 år gammel, førte tilsyn med de murere og arbejdere, der byggede muren. Vi var i færd med at bede [inde i kirken], da vi hørte råben og skrigen, og da vi skyndte os udenfor, så vi omkring 20 mænd, bevæbnet med køller og økser, [der] slog Masih og andre (...). Derefter forsøgte vore kvinder at gribe ind, men de blev også slået og deres tøj revet i stykker."

Algeriet: Yderligere tre kirker blev lukket. Først lukkede de lokale myndigheder i Oran to kirker "midt under et stigende pres på kristne i Maghreb-landet", siger en 1. marts-rapport. "De to kirker (...) blev forseglet af politiet tirsdag den 27. februar." En separat rapport fra 22. marts siger, at "landsbykirken i Azagher, nær byen Akbou, blev tvunget til at stoppe alle aktiviteter den 2. marts. Kirken havde været i drift i over seks år (...) Kirken er den fjerde, der er blevet tvunget til at lukke i de sidste fire måneder. "I en kommentar til denne vækst i antallet af kirke-lukninger sagde en advokatgruppe, at de var en del af en "koordineret kampagne af intensiverede indgreb mod kirker fra myndighedernes side."

I en anden sag fik to kristne brødre hver en bøde på næsten 6.000 kr. for at transportere mere end 50 bibler i deres bil. Brødrene sagde, at biblerne var til brug i kirken, men myndighederne insisterede på, at de skulle bruges til evangelisering.

Egypten: Muslimer blokerede legaliseringen af endnu en kirke, denne gang i landsbyen al-Tout. Ifølge rapporten: "Den lille 10 år gamle kirke, viet til Den Hellige Jomfru, der betjener ca. 400 koptiske landsbyboere, var bygget som et landsbyhus midt i en samling af omkring 70 koptiske huse og blev brugt til gudstjeneste, selv om den aldrig havde fået tilladelse som kirke. Dette var en meget almindelig situation i Egypten: Kopterne greb til at holde gudstjenester i uautoriserede kirker på grund af den voksende befolknings behov og den næsten fuldstændige umulighed af at opnå tilladelse til at bygge en kirke."

Derefter blev en berømt lov, der skulle lempe restriktionerne på kirker, vedtaget i 2016, og al-Toud-kirken var blandt de allerførste kirker, der skulle inspiceres af en komité for godkendelse. Men så "fik landsbyens muslimer nys om sagen", siger rapporten. "Tilskyndet af opfordringer udsendt via moské-mikrofoner i landsbyen, afholdt tusindvis af dem vrede demonstrationer mod, at der skulle være en kirke i landsbyen. Mens de råbte 'Allahu Akbar' (Allah er den Største) og vrede slogans mod kirken, angreb de kopternes huse med sten og byggede hurtigt en mur, som blokerede adgangen til den gade, der fører hen til kirken, hvilket i samme omgang lagde kopternes hjem under belejring. Da medlemmerne af komiteen ankom, blev de tvunget væk under påskud af, at der ikke var nogen kirke på det sted." Hvis nogen form for fred mellem muslimer og kristne skal herske, kan der ikke være en kirke i landsbyen, sagde lokale muslimer og tilføjede: "De eneste tilbedelseshuse, der nogensinde kan bygges i denne landsby, er muslimske steder for tilbedelse af Allah."

En separat rapport bringer mere generel information, herunder om hvorfor "beslutningen om at legalisere 53 kirker gjorde ringe indtryk på Egyptens kristne mindretal. En af grundene er, at de bare udgør en brøkdel af de uautoriserede kirker i Egypten ..." Ifølge en menneskerettighedsaktivist er en anden grund, at "de kristne er bange for at bede i hundredvis af kirker (...) fordi de ved, at bønnerne vil ophidse de radikale og forårsage blodsudgydelse. Der er totalt frustration blandt kristne på grund af regeringens manglende legalisering af kirkerne. Rapporten tilføjer, at "selvom det kristne mindretal anslået består af 9 millioner mennesker (...) er der kun 6.000 kirker i landet. Mange kristne må rejse lange afstande for at nå frem til en kirke. Og selvom de fleste kristne bor i de mere landlige dele af det sydlige Egypten, har omkring 150 landsbyer dér "ikke adgang til en kirke overhovedet, og de fleste af Egyptens kirker er koncentreret i Cairo, Giza-provinsen og Alexandria."


Muslimske angreb på kristen frihed og værdighed

Indonesien: To kristne blev pisket offentligt foran en moské for at have spillet et børnespil, som man sagde var i strid med islamisk lov. Ifølge rapporten: "Spillet [ikke nævnt] ses af myndighederne i den konservative muslimske provins [Banda Aceh] som 'hasard' og derfor i strid med islamisk sharia-lov. Omkring 300 mennesker hånede dem og holdt deres mobiltelefoner i vejret for at optage, da Dahlan Silitonga, 61, og Tjia Nyuk Hwa, 45, blev pisket henholdsvis 6 og 7 gange. Parret var blevet arresteret sammen med en tredje mand for at spille et spil på et børne-underholdningskompleks, der lader deltagerne udveksle mønter for præmier eller kuponer, herunder kontanter. De var blandt 5 mennesker - herunder et par, som hver blev pisket to dusin gange for at vise kærlighed offentligt - der fik mellem 6 og 24 slag med et spanskrør."

Nigeria: Efter at have kidnappet 110 skolepiger i Dapchi, endte den islamiske jihad-organisation, Boko Haram, med at løslade dem alle, undtagen en enkelt kristen pige, Liya, fordi hun nægtede at konvertere til islam. Ifølge hendes far "sagde de, at hun er kristen, og derfor kan de ikke løslade hende. De sagde, at hvis hun ønsker at blive løsladt," må hun "blive muslim, og hun sagde, at hun aldrig vil blive muslim." Efter at alle de andre piger var blev løsladt og vendte tilbage til deres forældre, beskrev han stemningen i Dapchi som "jublende", hvorimod "jeg er meget trist, men jeg jubler også, fordi min datter ikke fornægtede Kristus."

Egypten: Magdy Farag Samir, 49, en kristen lærer, blev arresteret den 14. marts og anklaget for "foragt for religion" - efter hvad der almindeligvis kaldes blasfemiloven - tre måneder efter at han havde givet en multiple choice-test, der drejede sig om profeten Muhammed. Dette ophidsede nogle muslimske elever og forældre. "Mange koptere bliver anklaget for foragt for religion og fængslet for ingenting (...) fordi revolutionen godt nok fældede Det Muslimske Broderskab, men lod deres ideologi stå uændret tilbage," forklarede en lokal menneskerettighedsaktivist i forbindelse med denne sag. "Egyptens lov om foragt for religion gælder kun den ene vej - islam. Forbrydelser om foragt i Egypten drejer sig kun om foragt for islam."

Uganda: En muslimsk familie angreb et mandligt medlem med kogende olie, fordi han var blevet kristen. En uge tidligere, søndag den 4. marts, havde Gobera Bashir, 27, ledsaget en ven til kirke i en anden landsby; under gudstjenesten tog han imod Kristus, og en præst gav ham en bibel og tilføjede: "Vær forsigtig, når du læser Bibelen, for din familie er en muslimsk familie." Fire dage senere kom hans yngre søster ind på hans værelse, mens han læste Bibelen. "Hvorfor læser du Bibelen? Du ved, at vores familie kun læser Koranen," sagde hun. Han svarede, at han kun forsøgte at opnå viden, men rygtet spredtes hurtigt, at han var i besiddelse af en bibel. Den 10. marts omkring kl. 21.30 begyndte en gruppe mennesker at banke på døren til hans hjem. Da han nægtede at åbne, brød de ind. "Da de kom ind i huset, fandt de mig i dagligstuen og begyndte at binde mine arme og ben med reb og råbte: 'Skam! Skam! Du er et dårligt varsel for familien med din dårlige kristne religion. Vores familie er en muslimsk familie.'" Selvom mændene var maskerede, blev han klar over, at nogle af dem tilhørte hans egen familie - heriblandt hans onkel. "Der og på det tidspunkt" fortsætter Gobera "hældte en af dem en varm væske fra en termoflaske over mig, og så slæbte de mig ud af huset" til en nærliggende sump. "Mens de slæbte mig af sted, følte jeg stor smerte og skreg om hjælp; en af angriberne blokerede min mund og jeg mistede bevidstheden. Først omkring midnat genvandt jeg bevidstheden." En kristen familie i nærheden tog ham ind. Han kom under lægebehandling på et sundhedscenter i fire dage. Forbrændingerne dækkede 40% af hans krop. De fleste var på hans ben og balder og opstod, da hans forfølgere tvang ham til at sidde på den brandvarme olie.

Saudi Arabien: USA's Kommission for International Religiøs Frihed udsendte den 24. marts en erklæring, der siger, at den "er skuffet over at finde opildnende indhold i saudiske lærebøger, der tidligere mentes at være blevet fjernet." En undersøgelse foretaget af kommissionen "afdækkede indhold, der fremmer vold og had mod religiøse minoriteter og andre. Den saudiske regering har været engageret i lærebogreform i de sidste 15 år, men tilstedeværelsen af disse passager gør det klart, hvor ringe fremskridt der er gjort, og fremhæver et øjeblikkeligt behov for, at den saudiske regering mere alvorligt tager hånd om dette problem, så vel som problemet med eksporten af disse lærebøger internationalt som en del af dens ambitiøse reformproces." Tidligere undersøgelser har fundet, at saudiske skolebøger regelmæssigt dehumaniserer ikke-muslimer, og blandt dem først og fremmest kristne og jøder.




Om denne serie

Selv om ikke alle, og slet ikke de fleste, muslimer er involveret, er forfølgelsen af kristne i den islamiske verden på vej til at nå pandemiske proportioner. Derfor blev "Muslimsk forfølgelse af kristne" til for at opsamle nogle - på ingen måde alle - af de tilfælde af forfølgelse, der kommer op til overfladen hver måned. Den tjener to formål:

  1. At dokumentere det, som mainstream-medierne ikke fortæller om: Den vanemæssige, hvis ikke kroniske, muslimske forfølgelse af kristne.

  2. At vise, at denne forfølgelse ikke er "tilfældig", men systematisk og sammenhængende - at den er rodfæstet i et verdenssyn, der er inspireret af sharia.

Derfor - uanset hvad forfølgelsen handler om, kan den typisk indpasses et bestemt tema, herunder:
- had til kirker og andre kristne symboler;
- seksuelt misbrug af kristne kvinder;
- tvangskonvertering til islam;
- apostasi- og blasfemilove, der kriminaliserer og dødsdømmer dem, der "fornærmer" islam;
- tyveri og plyndring som erstatning for jizya (skat, der forventes betalt af ikke-muslimer);
- den almindelige forventning om, at kristne opfører sig som underkuede dhimmier eller andenklasses "tålte" borgere; og
- simpel vold og mord.
Undertiden er det en kombination.

Fordi disse beretninger om forfølgelse spænder over forskellige etniske grupper, sprog og lokaliteter - fra Marokko i vest til Indien i øst - må det være klart, at én ting alene binder dem sammen: Islam - hvad enten der er tale om streng håndhævelse af den islamiske sharialov eller den herrefolkskultur [supremacist culture], der er affødt af den.




Raymond Ibrahim, specialist i Mellemøsten og islam, er en Shillman Fellow ved David Horowitz Freedom Center og en Associate Fellow ved Middle East Forum.
Hans skrifter publiceres over hele verden og han er bedst kendt for The Al Qaeda Reader (Doubleday, 2007).
Han gæsteforelæser på universiteter, herunder National Defense Intelligence College; giver briefinger til statslige organer, såsom U.S. Strategic Command og Defense Intelligence Agency; og giver ekspertudsagn i islam-relaterede retssager.
Han har også vidnet for Kongressen om de begrebsmæssige fejl, der dominerer den amerikanske debat om islam og om den forværrede situation for Egyptens kristne koptere.
Blandt andre medier, har han optrådt på MSNBC, Fox News, C-SPAN, PBS, Reuters, Al-Jazeera, CBN og NPR.

Han er desuden forfatter til: Crucified Again: Exposing Islam's New War on Christians
og den nyeste bog: Sword and Scimitar, Fourteen Centuries of War between Islam and the West.

(Denne korte biografi er hovedsagelig taget fra Ibrahims egen hjemmeside: RaymondIbrahim.com)






Alle rapporter:

Maj, 2018
April, 2018
Marts, 2018
Februar, 2018
Januar, 2018
December, 2017
November, 2017
Oktober, 2017
September, 2017
August, 2017
Juli, 2017
Juni, 2017
Maj, 2017
April, 2017
Marts, 2017
Februar, 2017
Januar, 2017
December, 2016
November, 2016
Oktober, 2016
September, 2016
August, 2016
Juli, 2016
Juni, 2016
Maj, 2016
April, 2016
Marts, 2016
Februar, 2016
Januar, 2016
December, 2015
November, 2015
Oktober, 2015
September, 2015
August, 2015
Juli, 2015
Juni, 2015
Maj, 2015
April, 2015
Marts, 2015
Februar, 2015
Januar, 2015
December, 2014
November, 2014
Oktober, 2014
September, 2014
August, 2014
Juli, 2014
Juni, 2014
Maj, 2014
April, 2014
Marts, 2014
Februar, 2014
Januar, 2014
December, 2013
November, 2013
Oktober, 2013
September, 2013
August, 2013
Juli, 2013
Juni, 2013
Maj, 2013
April, 2013
Marts, 2013
Februar, 2013
Januar, 2013
December, 2012
November, 2012
Oktober, 2012
September, 2012
August, 2012
Juli, 2012
Juni, 2012
Maj, 2012
April, 2012
Marts, 2012
Februar, 2012
Januar, 2012
December, 2011
November, 2011
Oktober, 2011
September, 2011
August, 2011
Juli, 2011




Oversættelse: Bombadillo