Muslimsk forfølgelse af kristne: Februar 2018
Død som straf for "vantro på Allah den Store"
Af Raymond Ibrahim
Oversættelse af: Muslim Persecution of Christians: February, 2018
Kilde: RaymondIbrahim.com, 11. september 2018
Udgivet på myIslam.dk: 24. september 2018

Oprindeligt udgivet af Gatestone Institute

Jihadist-angrebet og massakren på kristne fortsatte med uformindsket styrke over hele den muslimske verden. Ifølge en rapport med titlen: "Væbnede bander UDSLETTER 15 landsbyer i massenedslagtning af kristne i Nigeria" kom adskillige islamiske terrorister stormende "gennem 15 landsbyer for at massakrere kristne og ødelægge deres kirker i et voldsomt angreb på religionen (...). Dusinvis af mennesker blev dræbt, da banderne gennemsøgte byer og landsbyer for at rense dem for alle aspekter af den kristne tro. Huse tilhørende troende er også blevet raseret, mens myndighederne kun har gjort lidt for at hjælpe ..." Ifølge en menneskerettighedsaktivist: "Ét angreb fandt sted ved højlys dag, da folk skulle til at gå i kirke. Angriberne jagtede og dræbte landsbyboerne og nedbrændte ni kirker og mange flere huse."

Et separat åbent brev til den nigerianske præsident Muhammadu Buhari beklagede, at situationen for de kristne kun er gået fra ondt til værre siden han kom til magten: 16.000 kristne er blevet dræbt - mange i jihads navn - siden juni 2015, da Buhari blev præsident. Desuden "har 30 millioner kristne i det nordlige Nigeria, der udgør det største mindretal i et overvejende muslimsk miljø, i årtier lidt under marginalisering og diskrimination samt målrettet vold i form af organiseret pøbelvold og vold begået af grupper som Boko Haram og fulani-hyrder. Hundredvis af kirker i det nordlige Nigeria (...) er også blevet brændt eller ødelagt med anslået 16.000 forsvarsløse borgere, mest bestående af kristne, dræbt over hele landet siden juni 2015, da De hr. præsident blev Nigerias 6. civile præsident. De anslåede 16.000 forsvarsløse civiles dødsfald som følge af lovløse handlinger, omfatter 5.800 mest kristne, der blev dræbt ved terror begået af fulani-hyrder og Boko Haram siden juni 2015."

En kristen kvinde, Rebecca Bitrus, fortalte om sine oplevelser som tidligere fange af jihad-gruppen Boko Haram. Efter at hun og hendes to små børn var blevet bortført under et angreb på en kristen landsby, blev de ført til en skov, hvor terroristerne forsøgte at tvinge hende til at konvertere til islam, men hun nægtede. "En af Boko Haram-mændene sagde: 'Du er ikke klar til at konvertere til islam, så skal jeg give dig en lektion.'" Derefter druknede han hendes 3-årige søn, Jonathan, i en nærliggende flod. Af frygt for livet af hendes 5-årige søn, Zachary, gik Rebecca til sidst med til at "udføre de bevægelser, der kendetegner islamisk fromhed", mens hun indvendigt klamrede sig til sin kristne tro. "De kom til os med deres våben og tvang os til at bede [til Allah]. Hver gang jeg bøjede mig for at bede, reciterede jeg 'Hil dig Maria' og 'Fader Vor'." Hun blev givet til en jihadist, der gentagne gange voldtog og til sidst gjorde hende gravid. Hun fødte en dreng, som hun gav navnet Christopher. Efter to års fangenskab lykkedes det hende at flygte, da nigerianske tropper konfronterede Boko Haram-ekstremisterne i kamp.

På samme måde i Kenya. Fredag den 16. februar omkring klokken 1 om natten angreb militante fra den islamiske terrorgruppe, Al Shabaab, et boligområde til en skole og skød og dræbte tre kristne, to mandlige lærere og hustruen til den ene af dem. En anden lærer, der formåede at flygte, hørte en af terroristerne sige: "Disse vantro skal udryddes." "Vi er meget bekymrede over denne selektive form for angreb på ikke-lokale, der også er kristne i denne region," sagde præsten. "Vore andre kirkemedlemmer er ikke sikre. Mange af kirkens medlemmer, herunder lærere, er begyndt at flygte fra området til deres hjembyer, og nogle deltog ikke i søndagsgudstjenesten i kirken." Selvom Al Shabaab har base i nabolandet Somalia, mener områdets kristne, herunder præsten, at lokale muslimer hjælper dem og giver dem oplysninger.

Mens hele dette blodbad skete, fandt en Rasmussen-rapport, at "Demokrater er mere tilbøjelige til at tro, at muslimer mishandles i Amerika, end til at tro, at kristne bliver forfulgt i den islamiske verden," og at "Kvinder er mere tilbøjelige end mænd til at tro at de fleste amerikanske muslimer mishandles her, men mindre tilbøjelige til at tro, at kristne bliver mishandlet i den islamiske verden. Der er næsten lige så mange vælgerne under 40, der tror, at de fleste muslimer mishandles i Amerika (51%) som der tror, at de fleste kristne bliver mishandlet i den muslimske verden (57%)."

Resten af februar måneds samling af eksempler på muslimsk forfølgelse af kristne rundt om i verden omfatter (men er ikke begrænset til) følgende:


Jihadisters mord og lemlæstelser i kristne kirker

Rusland: Søndag den 18. februar stormede en muslimsk militant en ortodoks kirke i Nord-Kaukasus-regionen af Dagestan og åbnede ild mod menigheden. Fem deltagende kvinder blev dræbt. Politiet kom og dræbte angriberen under skududvekslingen; to betjente blev også såret. Det kom senere frem, at manden, der var i sine tidlige 20'ere, havde lovet troskab til Islamisk Stat. Ifølge den tjenestegørende præst: "Vi var færdige med messen og begyndte at forlade kirken. En skægget mand løb hen mod kirken, mens han råbte 'Allahu Akbar' ('Gud er størst') (...). Han havde en riffel og en kniv." Islamisk Stat ikke alene tog ansvaret et par dage senere, men opmuntrede også sine tilhængere til at udføre flere af den slags angreb mod russere. I et brev med titlen: "Hug dem over halsen og hug hver eneste af deres sønner," pegede den islamiske terrorgruppe på det dødbringende kirkeangreb som et eksempel på, hvad dens tilhængere burde stræbe efter at opnå. Efter at have beskrevet den dræbte morder som en "ekstraordinær mujahid" (jihadist), sagde det: "Med Allahs tilladelse vil dette være gnisten, der antænder flere blodige angreb [på kristne] (...). Mange af dem vil blive dræbt som straf for deres vantro på Allah den Store, og det vil plante frygt og rædsel i hjerterne på hundredtusindvis af deres brødre, og få dem til at flygte i frygt. (...) Lad enhver muslim vide, at blodet af disse kæmpende kristne og deres penge er tilladt, og det at tage en hvilken som helst af dem [herunder ikke-kombatanter] som gidsler for løsepenge eller for at bytte dem med en muslimsk fange også er tilladt. Så lad den gode gerning være for alle."

Indonesien: En 22-årig mand, bevæbnet med et sværd, angreb medlemmer af St. Lidwina-kirken under søndagsgudstjeneste den 11. februar. Mindst tre kirkegængere blev såret, såvel som den tjenestegørende præst, en 81-årig hollænder, der blev ramt i baghovedet. Den muslimske angriber trængte ind i kirken under messen, mens menigheden sang en hymne under ledelse af fader Karl-Edmund Prier. Ifølge en talsmand fra politiet: "Det første offer var en kirketjener, der blev hugget i ryggen" med sværdet. Angriberen gik derefter op til alteret, hvor han "huggede efter præstens hoved og ryg.” Derefter begyndte den muslimske mand at hugge på statuer af Jesus og Jomfru Maria. Angrebet sluttede først, da en politibetjent kom kirken til hjælp - hvorefter manden angreb ham med sværdet svingende i luften: Betjenten skød og uskadeliggjorde ham. "Vi fandt hos flere radikale grupper, vi overvåger, at de (radikale) udsendte opfordringer til mujahidin [jihadister] om at bruge knive til at angribe med for blot en uge siden," sagde en kontra-terror-betjent senere og tilføjede: "I de sidste par måneder har der været flere tilfælde af forfølgelse og blokering af kirkeaktiviteter begået af Islamisk Jihadfront ..."

Tyrkiet: "Søndag den 4. februar (...) blev en hjemmelavet rørbombe anbragt i haven til Santa Maria Katolske Kirke i Trabzon", siger en rapport. "Der blev slået alarm og genstanden blev fundet delvist brændt, idet den ikke var eksploderet. Kristne og embedsmænd i Trabzon bemærker, at denne hændelse faldt sammen med årsdagen for mordet på fader Andrea Santoro i Santa Maria Kirke den 5. februar 2006." Dette er kun den sidste i en række bekymrende hændelser rettet mod kristne: "I de seneste måneder har der i pressen været en række negative rapporter om kirker og individuelle kristne, skrevet i et forsøg på at ophidse til uro og modstand. Den 7. december 2017 blev der rettet dødstrusler mod præsten og en kirkemedarbejder i Balikesir Protestantiske Kirke. Politiet forsøger fortsat at identificere de ansvarlige."

Tanzania: På den halvautonome ø, Zanzibar, som demografisk er 99 procent muslimsk, nedrev de lokale myndigheder endnu en kirke. Den uventede hændelse fandt sted efter en søndagsgudstjeneste i kirken. Ifølge præsten fra den tidligere Zanzibar Jesu Pinsekirke: "Det kom som en stor overraskelse for os, da bulldozeren rev kirkebygningen ned uden forudgående varsel, og vi mistede alt. Dette er et kalkuleret træk her i Zanzibar, der viser total tilsidesættelse og mangel på respekt for kristendommen. Det har været yderst vanskeligt for os som kirke at samles til gudstjeneste." Beslutningen blev truffet efter at et tilgrænsende universitet, der blev bygget efter kirken, ansøgte regeringen om mere jord. Den nu hjemløse menighed havde oprindeligt omkring 100 medlemmer, børn ikke medregnet. "Vi mangler penge til at føre vores sag i retten. Men vi ved, at kirkesager i Zanzibar er blevet afvist, og vi er meget sikre på, at selvom vi går til retten, vil sagen blive trukket ud i mange år, og at vi i den sidste ende sandsynligvis ikke vil opnå retfærdighed," sagde præsten.

Sudan: ”I dag [søndag den 11. februar] beordrede regeringen tvungen overtagelse og nedrivning af vores kirke, på trods af en verserende retssag, hvor vi kæmper imod forsøg på at overgive kirkens område til en privat muslimsk entreprenør," sagde præsten i Sudan Presbyteriansk-Evangeliske Kirker i det nordlige Khartoum. "Bulldozerne og et kontingent politibetjente stormede vores kirke straks efter vores morgengudstjeneste og begyndte at bære møbler, stole og bibler udenfor og derefter rev kirkebygningen ned." Pastor Kuwa Shamal, lederen det opsøgende arbejde i Den Sudanesiske Kristi Kirke sagde: "Kirkearbejdet i Khartoum står midt i et alvorligt tilbageslag, fordi den islamiske regering ikke vil have, at vi forkynder evangeliet og tilbeder frit (...). Der er mange sager for retten og mange kristne i fængsel på grund af kampen for tilbedelsesfrihed og retmæssigt ejerskab af kirkejord."

Aserbajdsjan: Politi lavede razzia mod en pinsekirke under søndagsgudstjenesten. Selvom embedsmænd sagde, at de kristne kirkegængere "ikke gjorde noget forkert (...) de havde bare ingen registrering", så behandlede politiet dem som kriminelle, bl.a. ved at filme alle tilstedeværende og notere alle deres personlige oplysninger. Svære bøder blev forventet. "Hvis vi mødes igen til gudstjeneste, får vi den dobbelte bøde," sagde pastoren, at embedsmænd yderligere havde advaret ham om.

Bangladesh: Den 8. februar omkring klokken 4 om morgenen angreb og plyndrede ukendte personer en katolsk kirke. Ifølge præsten i Canterbury St. Augustin Katolske Kirke, som sov og blev vækket, da han hørte lyde, og derefter gik hen til døren, pegede de indtrængende på ham med en pistol og "sagde, at de ville dræbe mig, hvis jeg ikke åbnede døren. Jeg blev tvunget til at lukke dem ind." Da de først var kommet ind, slog de ham og truede ham med døden. "For at redde mit liv var jeg nødt til at give dem penge, omkring 35.000 taka (ca. 2600 kr.), min mobiltelefon og bærbare computer." Derefter gennemsøgte og plyndrede tyvene kirken, de vanhelligede "messedragter, liturgiske bøger og alteret. De brød tre kollekt-bokse op og tog pengene." Ifølge rapporten: "Hvert år bliver kirker og Nun Run-institutter udsat for indbrud og røveri" i dette overvejende muslimske land. Men alligevel: "Der er gået fem dage, og politiet har ikke arresteret nogen", klagede en kirkeleder. "Jeg tror, de forsømmer at fange tyvene."

Nigeria: En 85-årig muslimsk gejstlig blev retsforfulgt for sin afgørende rolle i ødelæggelsen af Jesus Revival Prayer Ministry Church, til en værdi af 8,7 millioner nigerianske Naira (ca. 150.000 kr.). Til retten sagde anklageren: "Den tiltalte beskadigede kirken ved at ødelægge hele bygningen fra taget til fundamentet. Klageren blev tilkaldt af områdets beboere med budskabet om, at den tiltalte var kommet med fem mænd for at rive hans kirke ned. Han skyndte sig til stedet og så, at det var sandt, og han meldte det til politiet, og den tiltalte blev anholdt." Den islamiske gejstlige erklærede sig uskyldig; han blev løsladt mod kaution og sagen blev udsat.

Egypten: En domstol idømte 19 muslimske tiltalte en betinget dom på et års fængsel for tidligere at have angrebet en uregistreret kirke nær Giza. Dengang havde snesevis af muslimske uromagere samlet sig uden for bygningen; til sidst stormede de den og "ødelagde kirkens indhold og angreb de kristne indenfor, inden sikkerhedsstyrkerne ankom og spredte dem", siger rapporten. Denne domfældelse gør, at de sagsøgte ikke skal afsone i et fængsel, medmindre de igen kommer i vanskeligheder. På den anden side fik en kristen mand en bøde på 360.000 egyptiske pund (omkring 130.000 kr.) for at have etableret den uregistrerede kirke. Domstolens logik er, at ved at bruge en uregistreret bygning som kirke, har de kristne skylden for hele denne hændelse - ved at have forurettet de lokale muslimer. Kritikere peger dog på den velkendte kendsgerning, at det i Egypten er lige så svært at få tilladelse til en kirke, som det er let at få tilladelse til en moské: hver uge åbnes ti nye moskeer. Hvis regeringen ikke havde gjort det så vanskeligt for koptere at samles og tilbede, hævder de, så ville de ikke behøve at ty til brug af private boliger og uregistrerede bygninger.

I en anden sag udstedte de lokale myndigheder ordrer til nedrivning af et mindesmærke opført nær stedet, hvor 28 kristne blev dræbt af islamiske radikale - bl.a. for at nægte at konvertere til islam - mens kopterne var på vej til St. Samuel Bekenderens Kloster i maj 2017. Mindesmærket, som blev opført af venner af St. Samuels, består af en plade indgraveret med martyrernes navne, centreret i en formation af hvide mursten med et kors i midten. Efter at have henvist til, at al-Edwa byråd allerede havde fjernet et andet mindesmærke for martyrerne, der var opført uger tidligere, sagde en lokal munk: "I dag [den 12. februar] forsøgte de også at fjerne dette. Men guvernør Bedeiwi greb ind og beordrede en midlertidig standsning af nedrivningen, indtil han havde drøftet sagen med byrådet." Kritikere siger, at denne begivenhed, såvel som andre, demonstrerer, at mens præsident Sisi ofte gør offentlige tilnærmelser til Ægyptens kristne, så arbejder de tusindvis af lokale myndigheder under ham nidkært på at gøre livet vanskeligt for de kristne.

I en diskussion af den diskrimination, som Egyptens kristne må leve med, sagde Fadi, en koptisk advokat med base i Cairo: "Den egyptiske forfatning lyder: 'Borgere er lige for loven og er lige i offentlige rettigheder og pligter, uden forskel med hensyn til race, oprindelse, sprog, religion eller trosbekendelse.' [Men] loven er vigende. Ligheden, der er nævnt som en paragraf i Egyptens forfatning, forsvinder over for forfatningens artikel 2, hvori det hedder, at islamisk lov [sharia] er den vigtigste kilde til lovgivning." Derfor: "Koptiske kristne har ikke lige statsborgerskab i Egypten. Når det gælder ret, forbliver koptere mindre end fuldgyldige borgere på områderne kirkebyggeri, religiøs diskrimination og religiøs omvendelse. Om koptere nogensinde vil kunne opnå ligestilling i statsborgerskab i et juridisk og forfatningsmæssigt system, i hvilket principperne for islamisk sharia tjener som den vigtigste kilde til lovgivning, er i bedste fald tvivlsomt; men som anvendt af Egyptens nuværende retssystem, er svaret utvetydigt nej."


Jihad mod kristen frihed

Malaysia: Den 27. februar bestemte dette overvejende muslimske lands højesteret, at muslimer ikke kan konvertere til andre trosretninger uden først at have fået tilladelse fra en sharia-domstol, hvilket kritikere siger, er næsten umuligt. Ifølge rapporten: "Afgørelsen - læst op under massiv tilstedeværelse af politi udenfor retsbygningen i Kuching, Sarawak-staten - blev truffet, efter at fire muslimer i denne stat havde appelleret til den civile domstol om at få ophævet deres status som muslimer, eftersom de havde antaget kristendommen. De fire - én født som muslim, de tre andre tidligere konvertitter til islam - ville have retten til at befale regeringen til at frigøre dem fra islam og ændre deres status til kristen på deres identitetskort. Efter malaysisk lov er 'islam' trykt på identitetskortet under billedet af indehaveren (...). Dette er for at støtte håndhævelsen af sharia, som kun gælder for muslimer (...). Som tingene står under malaysisk lov, kan de fire [selv om de er kristne af hjerte] blive retsforfulgt af islamiske myndigheder for eventuelle brud på islamiske adfærdsregler. Apostasi-sager i Malaysia havde altid været i en gråzone indtil den nuværende afgørelse."

Pakistan: Efter at en 17-årig kristen teenager mistede sin telefon, blev den fundet af en ukendt person, som brugte den til at uploade billeder på Facebook, der blev opfattet som respektløse over for profeten Muhammed. Han og hans fætter, 24, som også blev involveret, blev efterfølgende truet med døden, anholdt og tortureret af politiet; den ene af dem næsten til døde. Efter at have hørt om de krænkende billeder, oversvømmede en muslimsk hob på over 3.000 mennesker den kristne landsby og krævede halshugning af krænkerne. Da hoben begyndte at samle benzin for at brænde den kristne landsby ned, flygtede folk i tusindvis. Ifølge en anden rapport: "Medlemmer af den muslimske gruppe begyndte at slå de to kristne mænd for øjnene af politiet. De spyttede på dem, slog og sparkede de to unge mænd, indtil politiet besluttede at gribe ind, før mændene mistede bevidstheden." Men først på politistationen begyndte fætrenes virkelige straf: Politiet torturerede sadistisk og nedværdigede de to kristne - herunder ved at forsøge at tvinge dem til at udføre oral- og analsex med hinanden. Da han foretrak døden frem for vanære, sprang den anklagedes fætter ud af et 3. sals vindue og næsten døde af sine kvæstelser. Fra sin hospitalsseng skrev han på de sociale medier: "De ringede til mig for at tjekke min mobil. Jeg blev slået og ført til et baderum. Jeg spurgte, hvad jeg havde gjort forkert, og de svarede, at jeg var hans fætter. Jeg blev bedt om at fordømme mig selv ved at kalde mig laanti (den fordømte). De tvang mig til at kalde min fætter ved samme navn. Senere sagde de, at jeg skulle trække hans bukser ned og have sex med ham. Jeg nægtede. Mens jeg så deres voksende vrede, bemærkede jeg et åbent vindue og besluttede at springe ud af det. De fandt intet [belastende] på min mobil."

I en anden sag - den 23. februar efter fredagsbønnen i en moské - beskyldte muslimer usandt seks kristne for blasfemi. De sagde, at de kristne havde bespottet Naat, en form for muslimsk poesi dedikeret til lovprisning af Muhammed. Endnu en gang samledes vrede muslimer, der søgte hævn, omkring kristne hjem; mange kristne flygtede. Men ifølge en lokal menneskerettighedsaktivist bekendt med sagen: "Det var faktisk en sag om drageflyvning, der bevidst blev gjort til en religiøs tvist. Først var kristne og muslimske børn kommet i slagsmål over en drage på gaden, som senere involverede de voksne i de to samfund. For at give de kristne en lektion beskadigede områdets muslimer bibelvers, der var malet på ydersiden af Khushkhabri-kirkens mur. Muslimerne ønskede at overmale versene med navnet på et islamisk politisk parti, men de kristne reagerede på det, og sagen blev til en religiøs strid." De seks kristne blev noteret; hvis de bliver fundet skyldige, står de til op til 10 års fængsel.

Cameroun: I en artikel den 13. februar skitserede en muslim, der konverterede til kristendommen for næsten to årtier siden, sine fortidige og nutidige lidelser. Da de hørte om hans apostasi, truede hele hans muslimske familie med "at dræbe mig, og hvis Gud ikke havde beskyttet mig, ville det være lykkedes for dem," forklarede manden, der kun er kendt som Abdul. "Da alle deres forhekselser og forbandelser med hjælp fra den lokale medicinmand mislykkedes, forsøgte de selv at dræbe mig." Siden da er forfølgelsen ikke mindsket. Ifølge artiklen, "har hans muslimske familie forsøgt at få ham dræbt, og selv hans egen kone gik til de lokale ledere med en bøn om, at han blev halshugget for sin tro (...). Medlemmer af hans familie har forsøgt at forgifte hans mad ved en række lejligheder og forsøger til denne dag at få ham til at konvertere tilbage til islam. Hans kone, hvis navn ikke er oplyst, har også forladt ham og "bagtaler ham ofte" over for parrets syv børn."




Om denne serie

Selv om ikke alle, og slet ikke de fleste, muslimer er involveret, er forfølgelsen af kristne i den islamiske verden på vej til at nå pandemiske proportioner. Derfor blev "Muslimsk forfølgelse af kristne" til for at opsamle nogle - på ingen måde alle - af de tilfælde af forfølgelse, der kommer op til overfladen hver måned. Den tjener to formål:

  1. At dokumentere det, som mainstream-medierne ikke fortæller om: Den vanemæssige, hvis ikke kroniske, muslimske forfølgelse af kristne.

  2. At vise, at denne forfølgelse ikke er "tilfældig", men systematisk og sammenhængende - at den er rodfæstet i et verdenssyn, der er inspireret af sharia.

Derfor - uanset hvad forfølgelsen handler om, kan den typisk indpasses et bestemt tema, herunder:
- had til kirker og andre kristne symboler;
- seksuelt misbrug af kristne kvinder;
- tvangskonvertering til islam;
- apostasi- og blasfemilove, der kriminaliserer og dødsdømmer dem, der "fornærmer" islam;
- tyveri og plyndring som erstatning for jizya (skat, der forventes betalt af ikke-muslimer);
- den almindelige forventning om, at kristne opfører sig som underkuede dhimmier eller andenklasses "tålte" borgere; og
- simpel vold og mord.
Undertiden er det en kombination.

Fordi disse beretninger om forfølgelse spænder over forskellige etniske grupper, sprog og lokaliteter - fra Marokko i vest til Indien i øst - må det være klart, at én ting alene binder dem sammen: Islam - hvad enten der er tale om streng håndhævelse af den islamiske sharialov eller den herrefolkskultur [supremacist culture], der er affødt af den.




Raymond Ibrahim, specialist i Mellemøsten og islam, er en Shillman Fellow ved David Horowitz Freedom Center og en Associate Fellow ved Middle East Forum.
Hans skrifter publiceres over hele verden og han er bedst kendt for The Al Qaeda Reader (Doubleday, 2007).
Han gæsteforelæser på universiteter, herunder National Defense Intelligence College; giver briefinger til statslige organer, såsom U.S. Strategic Command og Defense Intelligence Agency; og giver ekspertudsagn i islam-relaterede retssager.
Han har også vidnet for Kongressen om de begrebsmæssige fejl, der dominerer den amerikanske debat om islam og om den forværrede situation for Egyptens kristne koptere.
Blandt andre medier, har han optrådt på MSNBC, Fox News, C-SPAN, PBS, Reuters, Al-Jazeera, CBN og NPR.

Han er desuden forfatter til: Crucified Again: Exposing Islam's New War on Christians
og den nyeste bog: Sword and Scimitar, Fourteen Centuries of War between Islam and the West.

(Denne korte biografi er hovedsagelig taget fra Ibrahims egen hjemmeside: RaymondIbrahim.com)






Alle rapporter:

Juni, 2018
Maj, 2018
April, 2018
Marts, 2018
Februar, 2018
Januar, 2018
December, 2017
November, 2017
Oktober, 2017
September, 2017
August, 2017
Juli, 2017
Juni, 2017
Maj, 2017
April, 2017
Marts, 2017
Februar, 2017
Januar, 2017
December, 2016
November, 2016
Oktober, 2016
September, 2016
August, 2016
Juli, 2016
Juni, 2016
Maj, 2016
April, 2016
Marts, 2016
Februar, 2016
Januar, 2016
December, 2015
November, 2015
Oktober, 2015
September, 2015
August, 2015
Juli, 2015
Juni, 2015
Maj, 2015
April, 2015
Marts, 2015
Februar, 2015
Januar, 2015
December, 2014
November, 2014
Oktober, 2014
September, 2014
August, 2014
Juli, 2014
Juni, 2014
Maj, 2014
April, 2014
Marts, 2014
Februar, 2014
Januar, 2014
December, 2013
November, 2013
Oktober, 2013
September, 2013
August, 2013
Juli, 2013
Juni, 2013
Maj, 2013
April, 2013
Marts, 2013
Februar, 2013
Januar, 2013
December, 2012
November, 2012
Oktober, 2012
September, 2012
August, 2012
Juli, 2012
Juni, 2012
Maj, 2012
April, 2012
Marts, 2012
Februar, 2012
Januar, 2012
December, 2011
November, 2011
Oktober, 2011
September, 2011
August, 2011
Juli, 2011




Oversættelse: Bombadillo