"Det var som en krig mod kirken"
Af
Kilde: RaymondIbrahim.com, 24. juli 2018
Udgivet på myIslam.dk: 14. august 2017
Et selvmordsangreb på en indledende julegudstjeneste dræbte 9 kirkegængere
i Pakistan
Massakre på kristne og angreb på kirker i Egypten
Som en afspejling af den fjendtlighed julen fremprovokerer i den islamiske verden, sagde "Egyptens indenrigsministerium (...), at det ville udstationere 230.000 sikkerhedsvagter for at sikre landets fejringer af julen," sagde Ahram, "for at beskytte 2.626 kirker over hele landet under fejringerne." Sikkerhedsforanstaltninger blev yderligere "opdateret for at sikre overvågningskameraer og metaldetektorer i alle kirker over hele landet."
På trods af disse forholdsregler lykkedes det muslimske angribere at dræbe kristne og terrorisere kirker:
Den 9. december krævede to islamiske terrorangreb i alt otte kristne liv og mange flere sårede i Cairo.
I det første angreb plyndrede muslimske militante en kristen-ejet instrument-butik om morgenen og dræbte to kristne brødre.
Lidt senere, omkring kl. 10.30 og i samme område, åbnede to bevæbnede terrorister ild mod Mar Mina Koptisk-Ortodokse Kirke, da menigheden forlod gudstjenesten. Dødstallet kunne have været betydeligt højere, hvis ikke kirkens sikkerhedskorps havde været til stede. Mindst seks kirkegængere blev dræbt (tidligere og modstridende beretninger sagde så mange som 12); en sikkerhedsvagt blev også dræbt i skududvekslingerne. En af de skyldige bar et bombebælte og havde et maskingevær med 150 skud, hvilket tyder på, at terroristerne havde planlagt et mere spektakulært selvmordsangreb, der ville have krævet mange flere liv.
En søndagsskolelærer, der var til stede under kirkeangrebet, beskrev hændelsen:
"Efter afslutningen af messen, da menigheden begyndte at forlade kirken, og jeg begyndte at samle børnene for at starte søndagsskolen, hørte vi skyderi udenfor kirken. Der herskede rædsel blandt alle folkene inde i gården: alle skreg og løb. Situationen var forfærdelig, lyden af skyderiet var meget tæt og varede mere end 20 minutter. Mange fra menigheden, som allerede var på kirkens gårdsplads, hvor de gjorde sig klar til at tage af sted, skyndte sig indenfor, da de hørte skyderiet. De gemte sig inde i kirken og lukkede dens indvendige dør. Situationen var meget forfærdelig, det var som krig mod kirken, lyden af skyderiet var meget skræmmende. Disse terrorister brugte automatvåben."
Et andet medlem af menigheden tilføjede, at "Disse terrorister arrangerede angrebet på kirken med præcision. De vidste alt om kirken og tidspunktet for afslutningen af messen (...). En af dem bar en selvmordvest under sit tøj og forsøgte at trænge ind i kirken, mens kirkegængerne var på vej ud, for at sprænge sig selv i luften og dræbe mange af dem (...), men det lykkedes politiet at skyde ham og forhindre ham i at storme kirken."
I en anden sag blev en ung kristen dreng tilfældigt tortureret, lemlæstet og myrdet af tre muslimske mænd, til dels "for at skræmme kopterne forud for julen", sagde hans præst. Mere end en uge efter at han forsvandt, blev liget af den 14-årige Ishak (Isak) Nashaat Birwan fundet i en kanal den 20. december. På basis af post-mortem undersøgelsen sagde Samir Fekry, den dræbtes fætter, at "Ishaks lig havde deformiteter i ansigtet, det havde ingen øjne, og der var tegn på tortur på forskellige dele af hans krop." Af lokale kilder fik familien efterhånden at vide, at tre mænd den 9. december havde bedt den unge teenager om et lift: "Så forsvandt Ishak og der lød ikke et ord fra ham. Vi forsøgte at ringe til ham mange gange, men hans mobiltelefon var slukket. Vi søgte efter ham overalt i vores egen landsby og i landsbyerne i nærheden, men vi kunne ikke finde ham." Selvom familien var gået til politiet samme dag, den unge forsvandt, "gjorde ingen af dem noget for at hjælpe os med at undersøge sagen," tilføjede Samir. "Ishak havde ingen fjender (...). Efter at have kidnappet ham, kontaktede ingen af kidnapperne os for at kræve løsepenge for hans tilbagevenden. Så hvorfor blev han dræbt? Var det fordi han var kristen?"
Kirkens præst, pastor Adel Rafaat, var ikke ingen tvivl om dette: "Ishak blev udset som mål og dræbt på grund af hans tro, fordi han var kristen. De ønskede at ødelægge vores kommende juleglæde. Ekstremisterne valgte en ung mand fra vores landsby, netop fordi vores landsby er en stor kristen landsby og deres mål var at forvandle landsbyboernes juleglæde til sorg." Han tilføjede, at "Ishak var en meget god ung mand", som "var elsket af os alle og han elskede alle. Han smilede altid".
I en anden sag: Efter fredagsbønnen den 22. december, blev en kirke i Giza stormet af en menneskehob bestående af hundredvis af muslimer, der råbte fjendtlige islamiske slogans. Ifølge rapporten:
"Hændelsen i sig selv blev udløst af et rygte blandt landsbyens muslimer om, at kirkens ledere var ved at installere en klokke. Dette fik landsbyboere med ekstremistiske synspunkter til at ophidse landsbyens muslimer til at angribe kirken (...). Hoben smadrede stole, ødelagde meget af kirkens indvendige udstyr og overfaldt kristne, som var til stede, inden sikkerhedsstyrker kunne gribe ind (...). [K]irken blev grundlagt i 2002 efter en aftale mellem landsbyens muslimske og kristne befolkninger på den forudsætning, at at den skule være en lille bygning til bøn, uden et udstillet kors, uden en kuppel, en klokke eller et tårn ..."
Ifølge den velkendte Umars Pagt, som menes at være kundgjort af den 2. kalif af samme navn, må kirker ikke have klokker eller synlige kors. I en diskussion af denne hændelse, skrev Associated Press: "Kirken (...) er endnu ikke sanktioneret af staten, men har holdt bønner i 15 år. Bispedømmet sagde, at det officielt havde søgt at få legaliseret bygningens status, men at "[l]okale myndigheder ofte nægter at give byggetilladelser til nye kirker af frygt for protester fra muslimske konservative. Det har fået kristne til at bygge kirker ulovligt eller at etablere kirker i andre bygninger. I modsætning hertil fører bygning af en moské til få restriktioner ..."
Selv om sikkerhedsstyrkerne arresterede 14 muslimer, så arresterede myndighederne som sædvanligt også 3 kristne, der forsøgte at slå muslimerne tilbage - for både at kunne skildre hændelsen som et "sekterisk sammenstød" og presse de kristne til at "forsone" sig med deres forfølgere.
Nogle af disse angreb menes at være ansporet af Islamisk Stat. Den 4. december udsendte den følgende meddelelse via sine satellit-stationer:
"O, I muslimer i Egypten; de kristne har været uforskammede mod jer. De forbandede vores profet og opfordrede hinanden til at bekæmpe jer, og I bliver siddende! O, har I glemt, hvem I er? Ved I ikke, at I er deres herrer, og de er dem, [der skulle] ydmyges og underkues? [en henvisning til Koranen 9:29]. Ved Allah (...) hvis I ikke rejser jer [imod dem], vil Allah øge jeres underdanighed. Så fremad, O Allahs tilbedere, spræng deres kirker og klostre i luften, dræb deres præster og munke, vis ikke barmhjertighed mod nogen kristen, for de er alle krigeriske mod Allahs religion. 'De kristne vil ikke være tilfredse med dig, før du følger deres religion.' [Koranen 2:120] Så blod for blod, drab for drab. Genopliv heltenes angreb i Abbasiyah, Tanta og Alexandria [henvisninger til tidligere bombninger af koptiske kirker, der efterlod omkring hundrede kirkegængere døde], indtil de ved, hvem muslimerne er."
I en anden sag, og på trods af de første modstridende rapporter, blev motivet bag en 19-årig muslimsk mands offentlige slagtning af en kristen præst bekræftet den 3. december: han havde været på udkig efter "en eller anden præst" at dræbe, da han stødte ind i sit offer, Samaan Shehata - hvem morderen gentagne gange huggede i hovedet og på halsen og kroppen med en flækkekniv - i Cairos gader den 12. oktober. I en diskussion af denne hændelse sagde den koptiske biskop Angaelos fra Storbritannien: "Endnu en dag i Egypten med endnu en koptisk kristen myrdet. Hvorfor skulle en præst ikke kunne gå sikkert ned ad en gade? (...) Koptiske kristne, som i århundreder har tålt uretfærdighed, forfølgelse og tab af liv uden hævn - igen og igen med ubetinget tilgivelse - fortjener at leve med respekt og værdighed i deres oprindelige hjemland."
Endelig bemærker en anden rapport, der udkom i december, at Egyptens kristne mindretal siden december 2016 har været mål for islamiske militante i en række angreb - heriblandt selvmordsbombningerne af to kirker palmesøndag og en anden i den foregående julesæson - der har efterladt mindst 115 døde og hundreder af sårede.
Massakre på kristne i Pakistan
Søndag den 17. december angreb to islamiske selvmordsbombere en metodistkirke i Quetta under gudstjenesten; mindst 9 kirkegængere blev dræbt og 50 såret, nogle kritisk, af eksplosionen. Det lykkedes udstationeret politi at skyde og dræbe en af angriberne uden for kirkebygningen, mens den anden var i stand til at nå frem til kirkens hovedindgang, hvor han detonerede sig selv. Fordi angrebet fandt sted så tæt på julen, var antallet af kirkegængere næsten dobbelt så stort som normalt, hvilket gjorde stedet modent for et selvmordsangreb. Ifølge en embedsmand: "Hvis terroristernes planer var lykkedes, ville mere end 400 dyrebare liv have været på spil." En mand, der blev skudt i sin højre arm, sagde, at han hørte en eksplosion under gudstjenesten og et kraftigt skyderi: "Det var kaos. Kugler ramte folk inde i den lukkede hal." Videooptagelser viser blodplettede gulve, ødelagte kirkestole og musikinstrumenter.
I en anden sag, søndag den 3. december, kastede islamiske terrorister en håndgranat mod porten til et kristent kvarter. Tre kristne - herunder en 7-årig dreng - blev dræbt ved eksplosionen. Andre, herunder et andet barn, blev såret af detonationen, og hjem blev beskadigede. En rettighedsaktivist sagde, at "angrebet på kristne simpelthen er en følge af den paria-status, de har i Pakistan (...). En konsekvens af mange års hadideologi, der er blevet indprentet i unge pakistaneres sind gennem medierne og et nationalt skolepensum, der dæmoniserer minoriteter." Han anklagede også de statslige medier for bevidst at undertrykke hændelsen af samme grund - fordi kristne liv ikke er nyhedsværdige.
Endnu en kristen døde i fængsel. Han er den sjette kristne siden 2009, der er død under mystiske omstændigheder, mens han var i fangenskab. Selvom hans bror, der havde besøgt fangen fem dage før hans død, havde beskrevet ham som "fuldstændig sund og rask", så hævdede myndighederne, at den 29-årige Usman Shaukat døde af et "hjerteanfald" den 9. december. Men ifølge en rapport var den afdødes krop fuld af blå og striber, hvilket skabte mistanke om årsagen til hans død." En kristen aktivist, der var bekendt med tilfældet, sagde: "Forsømmelighed og vold har ført til døden af en mand, som det kristne samfund mente var fuldstændig uskyldig." Han var en ud af hundredvis af kristne, der blev stillet for retten - og alvorligt tortureret - pga. lynchningen af to muslimer, der var involveret i de samtidige selvmordsangreb på to tæt pakkede kirker i Lahore i 2015, der efterlod mange døde og sårede. Tidligere havde Usman og andre kristne fanger afvist en benådning på betingelse af, at de konverterede til islam.
Massakre på kristne i Nigeria
To dage før jul trængte en bevæbnet mand ind i en kristen landsby og åbnede ild, mens dens beboere sang julesange; fire deltagere blev dræbt og op til ti andre såret. Morderen menes at have været en af de muslimske fulani-hyrder, som kristne ledere i Nigeria siger, fører jihad mod kristne. Ifølge den lokale præst skete angrebet under "en interkonfessionel julesang, der gentages hver jul sammen med bibel-quiz, drama, sang og prædiken." Lokale ledere udsendte en erklæring, der tilføjede: "Vi er endnu en gang kommet under uprovokeret og grusomt angreb to dage før jul. Dette har efterladt os i undren over, hvorfor folk, der var fredeligt forsamlet for at synge glædelige julesange i deres landsby, skulle skydes ned uden grund."
Samlet set, og i hvad mange beskriver som et samordnet folkemord på kristne, slagtede muslimske fulani-hyrder mere end 100 kristne i december måned alene. Blandt andre grusomheder "voldtog og dræbte (de muslimske) hyrder en gravid kvinde på hendes gård", siger rapporten. Da hendes mand og bror forsøgte at gribe ind, blev de også dræbt. Fulani-angreb har ført til nedslagtningen af "anslået 60.000 mennesker siden 2001 i Nigeria alene".
Når den ikke reagerer med apati, ser regeringen ud til at deltage i disse igangværende angreb på kristne. Ifølge rapporten "udslettede et af angrebene (i december) flere landsbyer i den sydlige del af staten og et militært jetfly bombede en lutheransk kirke og andre mål (...). Nogle folk har mistanke om, at jetflyene blev indsat i samarbejde med terroristerne, fordi deres bomber ramte landsbyboere." Femi Fani-Kayode, tidligere luftfartsminister, var endnu mere direkte i sin anklage mod den nigerianske præsident Muhammadu Buhari: Hundredvis af indfødte numan-kristne i Adamawa-staten blev angrebet og dræbt af jihadistiske fulani-hyrder. Da de forsøgte at forsvare sig, satte Buhari-regeringen luftvåbnet ind for at bombe hundredvis af dem og beskytte fulani-aggressorerne. Er det retfærdigt? VERDEN BEMÆRK!" tweetede han.
Muslimske trusler og attentater mod Vesten i julen
I dagene op mod julen, hvor folk var "kommet i julestemning med lys og træer sat op i mange dele af verden", forklarer en rapport, fik New York City "et brutalt og ret foruroligende chok. IS-tilhængere spredte "et propagandabillede, hvor gruppen truer med at angribe NYC i juletiden." Billedet viser julemanden på taget af en bygning med udsigt over Times Square; ved siden af ham står en kasse dynamit. Billedteksten nedenunder lyderd: "Vi mødes i julen i New York ... snart." Andre plakater skildrede glade folkemængder på julemarkeder i Frankrig, Tyskland og Storbritannien med billedtekster skrevet på deres respektive sprog, hvoraf en lød: "Snart på jeres helligdage." En anden plakat viste en islamisk jihadist, der holdt et raket-styr og så ud over Peterspladsen i Vatikanet. På grund af præcedens - der har været adskillige jihadist-anslag i juletiden i Vesten, herunder julemarkedsangrebet i Berlin, 2016 - gik de forskellige lande i højt sikkerhedsberedskab.
I USA, den 11. december, lykkedes det delvist den 27-årige Akayed Ullah, en muslimsk indvandrer fra Bangladesh og Islamisk Stat-sympatisør, at detonere en rørbombe på en overfyldt metrostation i New York. Fire mennesker og synderen selv blev såret under det mislykkede terrorforsøg. Ifølge en rapport "valgte (han) at bombe en af New York Citys travleste undergrundskorridorer på grund af dens juleplakater" og for at efterligne tidligere "(terror-)angreb i Europa mod julemarkeder." Fordi den potentielle terrorist forsøgte at ramme metroen i morgen-myldretiden, kunne hans hjemmelavede lavteknologiske bombe, hvis den havde detoneret korrekt, have dræbt mange, sagde embedsmænd.
I Tyskland har en "600 år gammel skole droppet julefejringer i undervisningstiden, efter at en muslimsk elev sagde, at julesange var uforenelige med islam," sagde en rapport. Som følge heraf, sagde rektor, ville skolen fremover være mere fintmærkende i højtiden, bl.a. ved at udskyde og gøre det frivilligt at deltage i dens årlige julefest, som traditionelt alle havde deltaget i. Rektoren forklarede også, at musikundervisningen på skolen ikke længere ville indeholde sange med kristne temaer eller tekster for at "vise hensyn til elever fra mindretals trosretninger." Bianca Schöneich, en lokal myndighedsperson, var enig i disse beslutninger og tilføjede, at "religiøst indhold i skolerne bør praktiseres moderat", og at "en julefest ikke bør have karakter af en kirketjeneste." Andre, heriblandt hjælpebiskop Nikolaus Schwerdtfeger, afviste denne "overfølsomme tilgang". "Det forhold, at en skolejulefest ikke kan finde sted i undervisningstiden, synes jeg er en skam og også en smule absurd," sagde han. En elev undrede sig ligeledes over, hvorfor "Noget, der aldrig tidligere var et problem, nu bliver gjort til et."
Endelig ville der sandsynligvis have været endnu flere angreb i den muslimske verden, hvis der ikke havde været indført hidtil usete sikkerhedsforanstaltninger. Reuters meddelte i en artikel med titlen: "Væbnede vagter udstationeret ved julegudstjenester i overvejende muslimske lande", at "julegudstjenester og andre festligheder holdes i weekenden under opsyn af bevæbnede vagter og overvågningskameraer i mange lande ..." I "Indonesien, verdens største muslimske land, sagde politiet, at de havde styrket sikkerheden omkring kirker og turiststeder i erindringen om de næsten samtidige angreb på kirker dér i julen i 2000, som dræbte omkring 20 mennesker." I Pakistan "hvor en bombning påskedag sidste år i en park dræbte mere end 70 mennesker," sagde politiet, at hver kirke ville blive overvåget af CCTV-kameraer som led i sikkerhedsforanstaltningerne. "
Muslimske angreb på kristen frihed
Indonesien: Den 8. december indgav medlemmer af nationens næststørste islamiske organisation, "Muhammadiyah", en klage til politiet, der beskyldte en protestantisk præst, pastor Abraham Ben Moses, 52, for at begå blasfemi mod islams profet Muhammed. Ifølge rapporten: "Det er første gang, at en kristen gejstlig er blevet anklaget for blasfemi i dette overvejende muslimske land (...). [Han] blev anholdt efter at en video med en samtale mellem ham og en taxachauffør gik viral på de sociale medier. I videoen høres pastor Moses citere Koranen om ægteskab og hævde, at Profeten Muhammed ikke var i overensstemmelse med sin egen lære. Han høres også opfordre taxachaufføren til at konvertere til kristendommen." Moses blev efterfølgende idømt fire års fængsel.
Uganda: En apostat fra islam, der er blevet forfulgt af lokale muslimer lige siden han konverterede til kristendommen for over to år siden - de tog hans kone og tre små børn fra ham - blev banket til bevidstløshed. Mulangira Ibrahim, 27, var på vej mod sin præsts hjem, da en ukendt person kaldte på ham og sagde, at præsten ønskede at møde ham bag kirken. Ibrahim ændrede sin rute i overensstemmelse hermed: "På vej mod kirkens område", mindedes han, "blev jeg stoppet af fire mennesker, som greb mig og begyndte at true med, at hvis jeg ikke afsvor kristendommen og vendte tilbage til islam, ville de dræbe mig. Jeg svarede dem ikke, og én begyndte at slå ud efter mig, mens en anden ramte mig med en stump genstand. Da jeg begyndte at råbe om hjælp, fik jeg flere slag og derefter mistede jeg bevidstheden." Han vågnede for at finde sin præst, flere kirkemedlemmer og politiet stående over sig. "Ibrahim havde rygsmerter samt hoved- og benskader, og vi fandt ham i en blodpøl," sagde hans præst. "Overfaldet var så voldsomt, at det vil tage Ibrahim mere end en måned at komme sig over de mange skader."
Algeriet: Politi anholdt tre kristne for at være "i besiddelse af kristen litteratur og tog dem med til politistationen, hvor de blev grundigt forhørt af det nationale gendarmeri," siger en rapport. "En lokal avis, kendt for sin fjendtlighed mod kristne, beskrev hændelsen som et 'forpurret evangeliseringsforsøg' og beskyldte usandt de kristne for at arbejde under dække af humanitære aktiviteter og for at lokke unge muslimer til at konvertere ved hjælp af økonomiske goder og rejser. De tre troende blev løsladt, men kan blive anklaget for missionsvirksomhed."
Iran: Den 12. december brød myndighederne ind i en huskirkeforsamling; de arresterede fire kristne mænd og førte dem til et ukendt sted. Ifølge en menneskerettighedsaktivist bekendt med sagen, er de fire sandsynligvis inde i "en periode med forhør på dette stadium. Normalt vil de blive opfordret til at afsløre mere om andre huskirker og andre kristne ledere. Så det er en vanskelig tid." Han fortsatte:
"Rigtig mange iranere er kommet til Kristus og det er noget, som myndighederne klart er meget utilfredse med. Så i perioder er der anholdelser, tilbageholdelser [og] fængslinger. Der har været mange sigtelser på det seneste, hvilket tyder på et endnu større indgreb - domme på 10-15 år for kristne i nogle tilfælde. Og som regel vil myndighederne pege på, at dette [er] resultatet af forsøg på at undergrave staten eller samarbejde imod staten, og vil bruge flere politiske sigtelser end f.eks. sigtelser baseret på apostasi- eller blasfemilove."
Mali: Situationen for kristne fortsætter med at forværres. Ifølge en rapport: "På trods af en fredsaftale i 2015 med regeringen fortsætter selvudråbte væbnede jihadist-grupper med at udgøre en trussel mod kristne og andre minoritetsgrupper ..." En kristen mand, Sory, fortalte om sine erfaringer: "Jeg begyndte at møde alvorlige problemer, da islamisterne hørte om mig og konversionen [fra islam til kristendommen] af nogle fra folket. De sendte mig advarsler gennem venner og fortalte mig, at jeg skulle holde op med at tale om Jesus eller risikere at blive dræbt. De sagde at de vidste, at det var let at dræbe kristne, fordi [kristne] ikke har våben. De kan simpelthen slagtes." Ikke længe efter lancerede jihadisterne et angreb i nærheden og dræbte en sikkerhedsbetjent. "Naboerne advarede mig om, at de også søgte efter mig. Jeg spildte ikke et sekund, men flygtede straks." Fordi han end ikke havde taget sig tid til at tage sine sko på, "havde jeg så store smerter [fra torne i fødderne], at jeg ikke kunne gå længere. Til sidst rev jeg noget stof af mine bukser og bandt det om mine fødder, så jeg kunne fortsætte. Efter noget tid vendte han tilbage for at finde sin kone og børn, der havde søgt tilflugt hos naboer. "De blev hårdt traumatiseret af hændelsen. En af mine døtre kæmper stadig for at glemme, hvad der skete, og hver gang hun hører et køretøj udenfor huset, farer hun indendørs og klamrer sig til os."
Om denne serie
Selv om ikke alle, og slet ikke de fleste, muslimer er involveret, er forfølgelsen af kristne i den islamiske verden på vej til at nå pandemiske proportioner. Derfor blev "Muslimsk forfølgelse af kristne" til for at opsamle nogle - på ingen måde alle - af de tilfælde af forfølgelse, der kommer op til overfladen hver måned. Den tjener to formål:
-
At dokumentere det, som mainstream-medierne ikke fortæller om: Den vanemæssige, hvis ikke kroniske, muslimske forfølgelse af kristne.
-
At vise, at denne forfølgelse ikke er "tilfældig", men systematisk og sammenhængende - at den er rodfæstet i et verdenssyn, der er inspireret af sharia.
Derfor - uanset hvad forfølgelsen handler om, kan den typisk indpasses
et bestemt tema, herunder:
- had til kirker og andre kristne symboler;
- seksuelt misbrug af kristne kvinder;
- tvangskonvertering til islam;
- apostasi- og blasfemilove, der kriminaliserer og dødsdømmer dem, der
"fornærmer" islam;
- tyveri og plyndring som erstatning for jizya (skat, der forventes
betalt af ikke-muslimer);
- den almindelige forventning om, at kristne opfører sig som underkuede
dhimmier eller andenklasses "tålte" borgere; og
- simpel vold og mord.
Undertiden er det en kombination.
Fordi disse beretninger om forfølgelse spænder over forskellige etniske grupper, sprog og lokaliteter - fra Marokko i vest til Indien i øst - må det være klart, at én ting alene binder dem sammen: Islam - hvad enten der er tale om streng håndhævelse af den islamiske sharialov eller den herrefolkskultur [supremacist culture], der er affødt af den.

Raymond Ibrahim, specialist i Mellemøsten og islam,
er en Shillman Fellow ved David Horowitz Freedom Center og en Associate Fellow
ved Middle East Forum.
Hans skrifter publiceres over hele verden og han er bedst kendt for The
Al Qaeda Reader (Doubleday, 2007).
Han gæsteforelæser på universiteter, herunder National Defense
Intelligence College; giver briefinger til statslige organer, såsom U.S.
Strategic Command og Defense Intelligence Agency; og giver ekspertudsagn i islam-relaterede
retssager.
Han har også vidnet for Kongressen om de begrebsmæssige fejl, der
dominerer den amerikanske debat om islam og om den forværrede situation
for Egyptens kristne koptere.
Blandt andre medier, har han optrådt på MSNBC, Fox News, C-SPAN,
PBS, Reuters, Al-Jazeera, CBN og NPR.
Han er desuden forfatter til: Crucified
Again: Exposing Islam's New War on Christians
og den nyeste bog: Sword
and Scimitar, Fourteen Centuries of War between Islam and the West.
(Denne korte biografi er hovedsagelig taget fra Ibrahims egen hjemmeside: RaymondIbrahim.com)
Alle rapporter:
December,
2020
November,
2020
Oktober,
2020
September,
2020
August,
2020
Juli,
2020
Juni,
2020
Maj,
2020
April,
2020
Marts,
2020
Februar,
2020
Januar,
2020
December,
2019
November,
2019
Oktober,
2019
September,
2019
August,
2019
Juli,
2019
Juni,
2019
Maj,
2019
April,
2019
Marts,
2019
Februar,
2019
Januar,
2019
December,
2018
November,
2018
Oktober,
2018
September,
2018
August,
2018
Juli,
2018
Juni,
2018
Maj,
2018
April,
2018
Marts,
2018
Februar,
2018
Januar,
2018
December,
2017
November,
2017
Oktober,
2017
September,
2017
August,
2017
Juli,
2017
Juni,
2017
Maj,
2017
April,
2017
Marts,
2017
Februar,
2017
Januar,
2017
December,
2016
November,
2016
Oktober,
2016
September,
2016
August,
2016
Juli,
2016
Juni,
2016
Maj,
2016
April,
2016
Marts,
2016
Februar,
2016
Januar,
2016
December,
2015
November,
2015
Oktober,
2015
September,
2015
August,
2015
Juli,
2015
Juni,
2015
Maj,
2015
April,
2015
Marts,
2015
Februar,
2015
Januar,
2015
December,
2014
November,
2014
Oktober,
2014
September,
2014
August,
2014
Juli,
2014
Juni,
2014
Maj,
2014
April,
2014
Marts,
2014
Februar,
2014
Januar,
2014
December,
2013
November,
2013
Oktober,
2013
September,
2013
August,
2013
Juli,
2013
Juni,
2013
Maj,
2013
April,
2013
Marts,
2013
Februar,
2013
Januar,
2013
December,
2012
November,
2012
Oktober,
2012
September,
2012
August,
2012
Juli,
2012
Juni,
2012
Maj,
2012
April,
2012
Marts,
2012
Februar,
2012
Januar,
2012
December,
2011
November,
2011
Oktober,
2011
September,
2011
August,
2011
Juli,
2011
Oversættelse: Bombadillo