Muslimske angreb på kristne kirker

Tyskland: Ifølge en rapport i The European den 11. november er omkring 200 kirker blevet angrebet og vanhelliget alene i Alperne og Bayern-områderne. Store kors på bjergtoppe er også blevet fældet og ødelagt med økser og save. "Unge islamister" antages at stå bag det udbredte hærværk.

Filippinerne: Tilhængere af en islamisk militant gruppe vanhelligede og forsøgte at sætte ild til et katolsk kapel i Mindanao-regionen om aftenen fredag den 10. november. Ifølge rapporten: "Vidnerne sagde, at de stadig uidentificerede mænd hældte benzin ud over religiøse billeder og ikoner på alteret i San Isidro de Labrador-kapellet omkring klokken 9 om aftenen. Nogle 'antikke religiøse ikoner' blev beskadiget af ild." Ærkebiskop Quevedo sagde: "Sådan en forbrydelse er højest foruroligende og provokerende. Denne kriminelle handling er en afskyelig vanhelligelse af et katolsk tilbedelsessted." Den muslimske guvernør, Esmael Mangudadatu fra Maguindanao, insisterede på, at handlingen ikke havde noget at gøre med islam: "Islam lærer respekt for religioner og tilbedelsessteder. Islam lærer religiøs tolerance. Vi har et princip i vores religion, der siger, at der ikke er tvang i religion." (Han forsømte dog at tilføje, at nogle muslimske lærde hævder, at dette koran-vers, 2:256, er blevet ophævet). Lignende hændelser indtraf i maj 2017, da "bevæbnede mænd, der var inspireret af Islamisk Stat, brændte St. Mariæ Katedral i Marawi," bemærker rapporten; og i juni 2017 vanhelligede muslimske militante også "et kapel i nabo-provinsen Nord Cotabato."

Egypten: Som i den foregående måned, oktober, hvor muslimske pøbeloptøjer og angreb på kirker fik myndighederne til at lukke mindst fire kirker, blev kirken for pave Kerlis VI og Archdeacon Habib Gerges nu også truet og til sidst lukket. Den 16. november "forsøgte arbejdere fra den nationale elforsyning angiveligt at lukke for strømmen til kirkebygningen," siger en rapport. "Koptiske præster og unge stoppede dem, før de kunne skære hovedkablet over", og "kristne nægtede at forlade kirkebygningen og tilbragte natten inde i den ..." Den følgende dag advarede den lokale muslimske guvernør den lokale biskop om at lukke kirken, da terrorangreb mod den var nært forestående, og biskoppen gjorde det.

Algeriet: Den 9. november lukkede myndighederne endnu en kirke samt en kristen boghandel. Ifølge rapporten: "politiet ransagede boghandelen og anklagede dens ejer for ulovligt at trykke bibler og evangeliske brochurer. De konfiskerede bøger og udstyr, men returnerede det, da der ikke blev fundet bevis for påstandene. På trods af dette, udstedte og gennemførte politiet en lukningsordre for både kirken og boghandelen. Ordren, som fejlagtigt identificerer boghandlerens ejer som kirkens præst, gentager de tidligere beskyldninger og desuden hævder, at han bruger sin private bil til at distribuere ulovligt kristent materiale. Lukningsordren hævder også, at Ain Turk-kirken er ulovlig, trods dens tilknytning til den officielt anerkendte EPA (L'Église Protestante d'Algérie). Kirker i Algeriet står over for langvarige juridiske vanskeligheder. Tilladelse er påkrævet, før en bygning kan bruges til ikke-muslimsk tilbedelse, man myndighederne har altid undladt at give sådanne tilladelser til kirker."

Nigeria: Et årti efter at muslimer angreb, slagtede og fordrev kristne i en by i det nordlig Nigeria - og derefter ødelagde deres kirker - forbyder myndighederne stadig de tilbagevendte kristne at genopbygge deres 8 ødelagte (katolske og protestantiske) kirker, fordi lokale muslimer afviser det. "Kristne, der har trodset det og vendte tilbage efter angrebene i 2007 har ikke haft nogen kirkebygninger frem til i dag," forklarede en lokal kristen, fordi ”regeringen i delstaten Kano har forbudt os at genopbygge vore kirker." I dette "fjendtlige miljø", fortsætter de få kristne på stedet med at "holde gudstjenester under træer". Selv når de bliver spurgt, hvor den-og-den kirke mødes og holder gudstjeneste, svarer tjenestemænd ofte med at sige: "Kan du se det træ derovre? Det er der (...) kirken er." De oprindelige 2007-angreb blev udløst af falske beskyldninger om "blasfemi" mod en kristen gymnasieelev (han skulle angiveligt have lavet en tegning af Muhammed): "De muslimske elever angreb kristne elever, og snart fik de følgeskab af muslimer i denne by. Alle 8 kirker blev ødelagt, kristne blev fordrevet og mange kristne blev også dræbt. Jeg så personligt ligene af tre medlemmer af St. Mariæ Katolske Kirke, som blev dræbt af de muslimske angribere."

Muslimsk had mod og mishandling af kristne

Syrien: Rita Habib Ayyub, en assyrisk kristen kvinde, der havde været sexslave for IS og andre muslimer i over tre år, indtil hun blev reddet af Syriens Demokratiske Styrker, fortalte om sine erfaringer i et interview:

"Mit navn er Rita. Terroristerne ændrede mit navn til Maria [for at antyde hendes kristne identitet]. Jeg er 30 år gammel. På hospitalet i Mosul blev vi kvinder udsat for det mest nedværdigende misbrug. Tre børn fra mit folk var med mig, og jeg var vidne til, at de blev solgt til emirer i Mosul. Jeg blev solgt til Abu Mus’ab al-Iraqi. I hans hjem var der også en yazidi-pige fra Sinjar ved navn Shata (...) hun var kun 14 år gammel. Han voldtog os begge igen og igen. Han fik os til at se videoer med terrorister, der slagtede ikke-muslimer. I en af dem halshuggede de Shatas bror (...). Efter seks måneder solgte Abu Musab mig til en anden terrorist, og jeg blev transporteret til Raqqa, Syrien. Men han beholdt mig ikke (...) han solgte mig videre til en tredje terrorist, en saudier ved navn Abu Khalid al-Saudi. Abu Khalid var gift med en kvinde fra Marokko. Jeg blev slået og tortureret af hende hver dag. Hun holdt ikke op, før jeg blødte, for eksempel fra mit hoved. De tvang mig til at læse Koranen og truede med at dræbe mig, hvis jeg ikke konverterede til islam."

Måneder senere blev hun solgt igen og transporteret til flere regioner mellem Irak og Syrien, indtil hun blev ført til at sted nær Deir ez-Zur, hvor hun til sidst blev reddet.

Nigeria: En omfattende rapport - fuld af beretninger om bortførelse, voldtægt, sadistisk tortur, mord og storstilede massakrer - bringer en velunderbygget beskyldning om, at muslimske fulani-hyrder er engageret i "etnisk udrensning" af kristne. I ét tilfælde "blev en 13 årig pige gruppevoldtaget og efterladt i busken i flere timer, før lokale vagtværn reddede hende." I et andet "blev en 10-årig dreng pisket hårdt med rør af forskellige størrelser og blev efterladt i en lav forbybning." En af de mere sigende dele af rapporten følger her:

"Nogle af taktikkerne, der bliver anvendt af de muslimske hausa-fulani hyrder, omfatter bortførelse, voldtægt og andre former for angreb på kvinder og børn. En anden strategi, der anvendes af de muslimske hausa-fulani hyrder (...), er at sprætte maven op på gravide kvinder for at sikre, at både mor og barn bliver dræbt. Ved de få lejligheder, hvor mænd bliver fanget (...) bliver deres lemmer skåret af, hvorefter de bliver skudt for øjnene af deres familier. Nogle gange bliver familiemedlemmerne sat til at løbe og bliver derefter skudt efter; de, der er heldige nok til at undslippe kuglerne, bliver forfulgt. Hvad der giver troværdighed til den opfattede medskyld af hyrderne fra det muslimske nord, er tavsheden og passiviteten af den nigerianske forbundsregering overfor de massive grusomheder, der bliver begået mod indfødte kristne samfund i delstaten Benue."

Rapportens forfattere konkluderer, at de fremlagte data "giver klare indikationer på etnisk udrensning baseret på religiøst tilhørsforhold."

Filippinerne: Nye dokumenter og rapporter gjorde det klart - i modsætning til nogle indledende rapporter - at den islamiske belejring af Marawi sidste sommer, der omfattede nedslagtningen af mindst 25 kristne, grundlæggende var drevet af anti-kristen fordom. Ifølge Amnesty International:

"De civile ofre var næsten alle kristne, og de fleste - hvis ikke alle - var gjort til mål, fordi de ikke var muslimer. De militante gav ofte de civile en de facto religiøs test, før de dræbte dem; de blev bedt om at recitere shahadaen, som er et udtryk for muslimsk tro eller at reagere på muslimske hilsener. Civile, der ikke reciterede shahadaen eller ikke reagerede korrekt, blev ofte summarisk henrettet."

Egypten: Wafa Media Foundation, et jihadistisk propaganda-netværk tilknyttet Islamisk Stat, udsendte et budskab med det formål at tilskynde nationens muslimer til at rejse sig imod de kristne og deres kirker. Agenzia Fides opsummerede meddelelsen i et dossier på følgende måde: "Koptiske kristne i Egypten accepterer ikke de vilkår for underkastelse, der er pålagt kristne i islamiske samfund: de fortsætter med at bygge kirker og endda fremmer tv-netværk for at sprede det kristne budskab. Dette er grunden til, at de skal angribes som 'vantro krigere' og deres kirker skal sprænges i luften." Den katolske rapport slutter med at bemærke, at "i 2017 alene var jihadistisk terror årsag til tre massakrer på koptiske kristne såvel som flere mord. Den 9. april, palmesøndag, blev der udført angreb på to koptiske kirker (...), som var årsag til 45 døde og mere end 130 sårede. Den 26. maj var et terrorangreb mod en bus med pilgrimme i Minya-guvernementet årsag til døden for 28 koptere."

I en anden sag demonstrerede Rasha Magdi - en ikke-tilsløret, vestligt udseende egyptisk kvindelig tv-nyhedsvært - utilsigtet, hvor indgroet foragten for Ægyptens kristne er i den almindelige befolkning, da hun forlod sit manuskript under sin udsendelse og lod formode, at islamiske terrorangreb mod kristne er forståelige, mens dem rettet mod muslimer ikke er: "Disse radikale grupper har angrebet en række kirker, og vi sagde: 'Åh, de ser det som en anden religion end islams religion og en fjende af dem' og vi sagde: 'Fint' - men [at dræbe] muslimer, hvordan?!" sagde Magdi. På grund af den skandale hendes kommentarer vakte, suspenderede ejeren af Sada al-Balad Media Group Magdi og udsendte følgende erklæring: "Vi i Egypten er ét folk, der er ingen forskel mellem en muslim og en kristen. Vi alle er lige. Vi lever sammen i sikkerhed. [...] terrorisme og aggression mod [folket] er kriminelle handlinger." Det er ikke første gang, at denne sekulært udseende, men radikaliserede kvinde ophidser mod kristne. "Da Magdi arbejdede for statens tv-netværk, blev der rejst adskillige retsager mod hende for at opvække had mod Egyptens koptiske kristne", siger en rapport "især i forbindelse med den egyptiske hærs drab på mere end 25 kristne under det, der er blevet kendt som Maspero-massakren."

Pakistan: Faderen til Sharoon Masih - den kristne teenager, som en måned tidligere blev banket til døde af en gruppe muslimske klassekammerater i skolen for at være en "beskidt kristen" - tog til orde, efter at politiet og de lokale myndigheder, støttet af forskellige pakistanske medier, havde sagt, at sagen var isoleret og ikke havde noget at gøre med den dræbte 17-åriges kristne tro: "Mine yngre børn er bange og bliver mobbet i deres skoler; siden deres bror døde, har de alle udtalt, at de ikke ønsker at gå i skole (...). At tale om mobning og chikane i skolerne i Pakistan bringer absolut ingen ændring. Vores regering giver ingen hjælp og forhindrer den faktisk ved at lave undervisningsmateriale, der forsøger at ramme mindretallene." Et lokalt kristent byrådsmedlem, Pervaiz Masih, bekræftede den sørgende fars påstande: Det er helt igennem sandt, at de andre kristne børn er blevet udsat for diskrimination; som byrådsmedlem har jeg for nylig løst et lignende problem, da en kristen dreng i BTM-skolen i Burewala blev banket, fordi han nægtede at konvertere til islam. Drengene, der angreb den kristne dreng, blev suspenderet i et par dage, men genoptog derefter deres angreb, så snart de vendte tilbage til skolen. Jeg led under det samme, da jeg gik i skole; intet ændrer sig trods indsatsen fra kristne ledere, der ofte fremhæver disse bekymringer. Dette er en af de mange grunde til, at kristne ikke udmærker sig på uddannelsesområdet."

FN og Storbritannien: Kritikere anklagede De Forenede Nationer i almindelighed og den britiske regering i særdeleshed for at fortsætte med at diskriminere kristne flygtninge til fordel for muslimske flygtninge fra Syrien. Barnabas Fund sagde, at den havde "endelig opnået tal, der viste, at FN kun har anbefalet ganske små symbolske tal for syriske kristne (...) til genbosættelse i Storbritannien", mens "det overvældende flertal af flygtninge, som FN anbefalede, var sunni-muslimer, der udgør flertallet i Syrien. Men kristne og andre minoriteter er igen og igen blevet angrebet af islamistiske grupper som IS." Den nye statistik, der blev erhvervet gennem en Freedom of Information Request til Storbritanniens indenrigsministerium, afslørede følgende:

"I 2015 var der ud af 2.637 flygtninge kun 43 kristne, bare 13 yazidier og kun én shia-muslim. I 2016 var statistikkerne endnu værre. Af 7.499 flygtninge var der kun 27 kristne, 5 yazidier og 13 shia-muslimer. Det er almindeligt accepteret, at kristne udgjorde 10 procent af Syriens førkrigsbefolkning (...). Foruroligende nok forsøgte britiske embedsmænd at hindre offentliggørelsen af disse oplysninger."

Resten af rapporten anklager tjenestemænd for at gå meget vidt for at tilbageholde oplysningerne, som de "efter loven var forpligtet til at frigive"; de "gentagne gange standsede eller simpelthen undlod at besvare korrespondance", indtil en formel klage tvang dem til at give efter: "Selv da blev oplysningerne først udleveret i sidste øjeblik ..."

Muslimske angreb på kristen frihed

Kenya: En gruppe muslimer angreb og alvorligt sårede en kristen enkes tre børn - i alderen 13, 17 og 21 - på beskyldningen om, at familien havde forladt islam. Ifølge rapporten var "Hadiya (efternavn tilbageholdt), en indvandrer fra Somalia, (...) endnu ikke vendt tilbage fra en rejse til en begravelse, da angriberne af somalisk herkomst brød ind i hendes hjem i en by (ikke navngivet af sikkerhedsgrunde) uden for Nairobi klokken 5:30 om morgenen den 17. november." Hendes børn sov stadig, da den muslimske gruppe begyndte at slå på døren. Da brødrene spurgte hvem det var, smadrede de et vindue. "Vi har advaret dig flere gange om at tage børnene med i kirke," råbte en stemme. "Du er blevet en pine for vores klan såvel som for hele det muslimske samfund. Vi er her i dag for at gøre det af med dig og dine børn." Så stormede muslimerne huset og bankede de tre søskende, "så meget, at blod blev fundet overalt i stuen", bemærker rapporten. Naboer greb ind i tide for at redde børnenes liv; to af de tre var så medtagne at de måtte fire dage på hospitalet og de sidste oplysninger var, at de befandt sig i en tilstand af "konstant smerte". Ifølge rapporten mener "somaliere generelt, at alle somaliere er født muslimer, og at en somalier, der bliver kristen, kan anklages for apostasi og straffes med døden." Den kristne enke sagde: "Vi lever i stor frygt og har søvnløse nætter. Det er ikke sikkert for os at blive på dette særlige sted. Vi har brug for bønner og økonomisk hjælp på dette vanskelige tidspunkt."

En separat rapport registrerer de prøvelser og trængsler, som muslimer, der konverterer til kristendommen - i dette tilfælde i Kenya - oplever. Rahma, en ung muslimsk pige, der var opfostret i strenge muslimske hjem, tvivlede hele tiden om de ting, hun blev lært, og blev ved nogle lejligheder mishandlet af familiemedlemmer, især hendes far og en tante (moren døde tidligt). "Islam var et åg på mit hjerte. Jeg følte det som om jeg blev tvunget til at tro på ting, der var en tung byrde at bære." Hun begyndte at snige sig ud og deltage i gudstjenester: "Mit ønske om at blive kristen voksede i styrke samtidig med, at jeg havde en meget stærk modvilje mod islam, men jeg ønskede at vide præcis, hvad kristendommen handler om - og hvem kunne forstå mig og hjælpe mig med at ændre min tro." Hun fik til sidst fat i en bibel og begyndte at læse den. En nat, mens "jeg var fordybet i læsning og meditation", kom hendes tante ind i hendes soveværelse "og fandt mig i min andagt. Hun blev rasende på mig og spurgte mig, hvornår jeg var begyndt at bringe bibler ind i hendes hus. Jeg samlede mit mod og fortalte hende, at jeg havde givet mit liv til Kristus. Hun blev ramt hårdt af denne kendsgerning og fik et chok, og alle i huset blev vækket for at komme og høre, hvad jeg lige havde sagt. Jeg gentog, at jeg havde givet mit liv til Kristus ..." Rapporten konkluderer: "På tidspunktet for ICC's interview, var Rahma [21] blevet fuldstændig afvist af sin familie. De ønsker ikke at have noget med hende at gøre, fordi hun ses som en skændsel for deres samfund. Ifølge sharia-loven er hun nu en apostat. Hendes familie tog Rahmas ejendele, herunder hendes telefon, tøj og sko," men hun viser lidt fortrydelse: "Det er som om en byrde er blevet løftet fra min ryg (...) [selvom] min omvendelse til kristendommen har fået min familie til at se mig som en kafir (vantro) og de har jaget mig ud af huset."

Uganda: En muslimsk mand, der på en kristen grundskole havde givet sig ud for at være en kristen lærer, angreb skolelederen og terroriserede eleverne, efter at han blev afsløret. Mugooda Siraji, muslimen, havde forinden løjet for bestyrelsen ved at give dem et falsk navn og sige, at han var kristen. Efter at være blevet ansat som lærer, kom "Siraji til vores klasse og sagde åbent, at han var muslim, og at hans rigtige navn var Mugooda Siraji og ikke Simon Siraji", sagde en fjerdeklasses elev til en skoleembedsmand. "Han har introduceret os til islamisk rituel afvaskning og fortalt, hvordan man bliver en sand muslim ved at tro på Allah og Muhammed." Bestyrelsen reagerede ved at bede ham om at tage på orlov: "Vi har som bestyrelse erfaret, at du ikke har givet os den rigtige profil af dig selv, og at du har udbredt islamisk religion, hvilket er imod skolens principper, der bygger på et kristent grundlag. Derfor anbefaler skoleledelsen, at du træder til side, mens vi fortsætter med yderligere undersøgelser." Rapporten fortsætter:

"Siraji accepterede modvilligt, og derefter forlod han skolen, mens administrationen indledte yderligere undersøgelser, sagde Kakonge [en lærer]. Den 4. november kl. 16.30 trådte Siraji ind på skolens område og marcherede hen til Kakonges kontor, hvor Muwanguzi, skolelederen, havde et møde med ham. Siraji tvang sig vej ind på kontoret og råbte 'Allah Akbar' og slog Muwanguzi med en stump genstand, sagde Kakonge. 'Muwanguzi fik skader i ansigtet og på højre hånd, med alvorlig blødning fra ansigtet,' sagde Kakonge. Lærere formåede at overmande Siraji, men det lykkedes ham at undslippe, sagde kilder."

Siraji er en af mange lokale muslimer, der forsøger at "finde en strategi for, hvordan de kan stoppe aktiviteterne på den kristne skole og lukke den. Skolen har 162 indskrevne børn." "Muslimerne har klaget over, at skolen hver aften laver støj under lovprisning, tilbedelse og bøn," sagde Kakonge. "Vi har brug for bønner i dette svære øjeblik for hurtig bedring for vores skoleleder, og for at denne kriminelle handling vil blive stillet til regnskab."

Mauretanien: "At vise anger vil ikke længere forhindre udførelse af dødsstraffen for blasfemi og apostasi, sagde Mauretanien fredag [den 17. november], mens den konservative muslimske nation skærper sine religiøse love." Således forklarede en rapport den vestafrikanske nations meddelelse om, at det fremsætter et nyt lovforslag, der vil "skærpe de forventede domme for gudsbespottere": "Enhver muslim, mand eller kvinde, der håner eller fornærmer Muhammed, hans engle, bøger," lyder justitsministeriets erklæring, "idømmes dødsstraffen uden at blive bedt om at omvende sig. De vil pådrage sig dødsstraffen, selvom de omvender sig." Fordi Mauretanien er 99 procent muslimsk, mener kritikere, at den nye lov har til hensigt at ramme de muslimer, der genovervejer deres islam eller overvejer at konvertere til kristendommen (som står for den resterende ene procent af befolkningen). "Selvom Mauretaniens forfatning garanterer ytrings- og tankefrihed", bemærker en separat rapport, "er disse i praksis ikke garanteret, og anklagere har appelleret domstolens afgørelse."

Tyskland: "Efter at flere rapporter havde vist, at kristne systematisk blev forfulgt i tyske asyllejre," siger en rapport, "er problemet nu flyttet fra lejrene ud i gaderne", hvor et voksende antal kristne, især dem med muslimsk baggrund ("apostater"), er blevet angrebet og i ét bemærkelsesværdigt tilfælde (i maj 2017) dræbt. Iagttagere som f.eks. Rosemarie Götze (også kendt som Søster Rosemarie) siger, at problemet er meget værre end tidligere antaget, især fordi mange af dem, der bliver angrebet, aldrig anmelder det, fordi de "er bange for, at de så fortsat vil blive angrebet, eller at familier, der stadig er i hjemlandet, vil få at vide, at de er blevet kristne" med alvorlige konsekvenser til følge for deres kære.

Kristne "bespottere" i det muslimske Pakistan

Muslimske trusler fik fem kristne familier til at opgive deres hjem og flygte, efter en 18-årig blandt dem usandt var blevet beskyldt for og skildret som engageret i blasfemi mod islam. Gerningsmændene havde skabt en falsk Facebook-side tilskrevet den unge og med et billede af ham, og tilskyndet områdets muslimer til at opfordre til hans og hans families død. Men ifølge rapporten sagde politiet, at "der ikke var bevis på, at den kristne dreng, ved navn Arshad, havde begået noget blasfemisk overhovedet. Det var en fup-kampagne." En kristen rådgiver involveret i sagen sagde, at "han ikke havde nogen anelse om, hvor de kristne familier, der var flygtet fra området for at redde deres liv, befandt sig, og hvilken tilstand de var i. Han havde heller ingen idé om, hvorfor Arshad Masih var blevet hyllet ind i denne sag."

I en anden sag blev en psykisk syg kristen mand, på selve dagen for sin søns begravelse, anholdt på anklagen om, at han havde bespottet islam. Hver gang han undlod at tage sin medicin, var Iqbal Masih, 65, en pensionist og far til ni, kendt for at "gå ud på gaden og råbe fornærmelser mod forbipasserende" eller pludselig "begynde at skælde ud midt om natten", siger lokale. Sådan gjorde han, da hans unge søn, Bobby, døde af en sygdom: "Bobbys lig lå i hjemmet og folk fra nabolaget kom på besøg for at udtrykke deres medfølelse, da Iqbal begyndte at råbe skældsord, hvorefter kvinderne forlod hans hjem", sagde en mand involveret i sagen. "Derefter reciterede Iqbal kalima [eller shahada, den islamiske trosbekendelse] og råbte skældsord. Da man indså, at han ikke opførte sig normalt, blev politiet tilkaldt for at føre ham væk, så der ikke ville opstå spændinger mellem kristne og muslimer i området." Lokale gejstlige og andre var dog oprindeligt imod denne fremgangsmåde: "Nogle af dem," bemærker rapporten, "ønskede at sætte ild til ham, men andre mere fornuftige folk foreslog, at Masih blev overdraget til politiet, da han befandt sig i en mental krise."

I en sidste sag døde Mukhtar Masih, en 70-årig kristen mand anklaget for blasfemi, af blødninger i underlivet før hans rettergang. Han blev oprindeligt anholdt i januar 2017, efter et "blasfemisk" brev blev fundet hæftet på døren til en lokal moské. "Mukhtar insisterede på, at han var uskyldig i forbrydelsen og sagde, at enhver sprogekspert kunne se, at skriften i brevet ikke var hans," siger rapporten. "Desuden hævdede han også, at ingen kristen i Pakistan ville være dum nok til at sætte sit liv så meget på spil." Beskyldningerne menes at være blevet udtænkt som en måde at overtage hans ejendom på. En talsmand for den afdøde sagde: "Vi var meget sikre på, at Mukhtar ville blive frifundet, og at hans ry igen ville blive uplettet. Hans fortvivlede familie har udtrykt stor skuffelse over, at Mukhtar Masih måtte dø med anklager om blasfemi hængende over sit hoved. Vi opfordrer vore lokale parlamentsmedlemmer til at kræve posthum frifindelse af en mand, der ikke begik nogen forbrydelse. Mukhtars eneste krænkelse var den skade han tilsyneladende gjorde på muslimer ved at tilhøre den kristne tro."

---

Om denne serie

Selv om ikke alle, og slet ikke de fleste, muslimer er involveret, er forfølgelsen af kristne i den islamiske verden på vej til at nå pandemiske proportioner. Derfor blev "Muslimsk forfølgelse af kristne" til for at opsamle nogle - på ingen måde alle - af de tilfælde af forfølgelse, der kommer op til overfladen hver måned. Den tjener to formål:

1. At dokumentere det, som mainstream-medierne ikke fortæller om: Den vanemæssige, hvis ikke kroniske, muslimske forfølgelse af kristne.

2. At vise, at denne forfølgelse ikke er "tilfældig", men systematisk og sammenhængende - at den er rodfæstet i et verdenssyn, der er inspireret af sharia.

Derfor - uanset hvad forfølgelsen handler om, kan den typisk indpasses et bestemt tema, herunder:
- had til kirker og andre kristne symboler;
- seksuelt misbrug af kristne kvinder;
- tvangskonvertering til islam;
- apostasi- og blasfemilove, der kriminaliserer og dødsdømmer dem, der "fornærmer" islam;
- tyveri og plyndring som erstatning for jizya (skat, der forventes betalt af ikke-muslimer);
- den almindelige forventning om, at kristne opfører sig som underkuede dhimmier eller andenklasses "tålte" borgere; og
- simpel vold og mord.
Undertiden er det en kombination.

Fordi disse beretninger om forfølgelse spænder over forskellige etniske grupper, sprog og lokaliteter - fra Marokko i vest til Indien i øst - må det være klart, at én ting alene binder dem sammen: Islam - hvad enten der er tale om streng håndhævelse af den islamiske sharialov eller den herrefolkskultur [supremacist culture], der er affødt af den.

---

Raymond Ibrahim, specialist i Mellemøsten og islam, er en Shillman Fellow ved David Horowitz Freedom Center og en Associate Fellow ved Middle East Forum.
Hans skrifter publiceres over hele verden og han er bedst kendt for The Al Qaeda Reader (Doubleday, 2007).
Han gæsteforelæser på universiteter, herunder National Defense Intelligence College; giver briefinger til statslige organer, såsom U.S. Strategic Command og Defense Intelligence Agency; og giver ekspertudsagn i islam-relaterede retssager.
Han har også vidnet for Kongressen om de begrebsmæssige fejl, der dominerer den amerikanske debat om islam og om den forværrede situation for Egyptens kristne koptere.
Blandt andre medier, har han optrådt på MSNBC, Fox News, C-SPAN, PBS, Reuters, Al-Jazeera, CBN og NPR.

Han er desuden forfatter til: Crucified Again: Exposing Islam's New War on Christians
og den nyeste bog: Sword and Scimitar, Fourteen Centuries of War between Islam and the West.

(Denne korte biografi er hovedsagelig taget fra Ibrahims egen hjemmeside: RaymondIbrahim.com)

---

Alle rapporter:

December, 2020
November, 2020
Oktober, 2020
September, 2020
August, 2020
Juli, 2020
Juni, 2020
Maj, 2020
April, 2020
Marts, 2020
Februar, 2020
Januar, 2020
December, 2019
November, 2019
Oktober, 2019
September, 2019
August, 2019
Juli, 2019
Juni, 2019
Maj, 2019
April, 2019
Marts, 2019
Februar, 2019
Januar, 2019
December, 2018
November, 2018
Oktober, 2018
September, 2018
August, 2018
Juli, 2018
Juni, 2018
Maj, 2018
April, 2018
Marts, 2018
Februar, 2018
Januar, 2018
December, 2017
November, 2017
Oktober, 2017
September, 2017
August, 2017
Juli, 2017
Juni, 2017
Maj, 2017
April, 2017
Marts, 2017
Februar, 2017
Januar, 2017
December, 2016
November, 2016
Oktober, 2016
September, 2016
August, 2016
Juli, 2016
Juni, 2016
Maj, 2016
April, 2016
Marts, 2016
Februar, 2016
Januar, 2016
December, 2015
November, 2015
Oktober, 2015
September, 2015
August, 2015
Juli, 2015
Juni, 2015
Maj, 2015
April, 2015
Marts, 2015
Februar, 2015
Januar, 2015
December, 2014
November, 2014
Oktober, 2014
September, 2014
August, 2014
Juli, 2014
Juni, 2014
Maj, 2014
April, 2014
Marts, 2014
Februar, 2014
Januar, 2014
December, 2013
November, 2013
Oktober, 2013
September, 2013
August, 2013
Juli, 2013
Juni, 2013
Maj, 2013
April, 2013
Marts, 2013
Februar, 2013
Januar, 2013
December, 2012
November, 2012
Oktober, 2012
September, 2012
August, 2012
Juli, 2012
Juni, 2012
Maj, 2012
April, 2012
Marts, 2012
Februar, 2012
Januar, 2012
December, 2011
November, 2011
Oktober, 2011
September, 2011
August, 2011
Juli, 2011

---

Oversættelse: Bombadillo