Muslimsk forfølgelse af kristne: Oktober 2017
"Må Allah ødelægge jeres huse og brænde jer alle!"
Af Raymond Ibrahim
Oversættelse af: Muslim Persecution of Christians: October, 2017
Kilde: RaymondIbrahim.com, 16. april 2018
Udgivet på myIslam.dk: 2. maj 2018

Oprindeligt udgivet af Gatestone Institute


Den koptiske biskop Samaan Shehata få øjeblikke efter at han var blevet stukket ned den 12. oktober

I et af de mest skændige angreb på Egyptens kristne, dræbte en muslimsk mand en kristen biskop ved højlys dag. Optagelser fra et sikkerhedskamera på stedet (kan ses her) viser en mand med en stor slagterkniv, der jagter og dolker biskop Samaan Shehata - bl.a. i hovedet, på halsen og på kroppen - i Cairos gader den 12. oktober. Ifølge øjenvidner "havde angriberen set Shehata i hans bil, tvunget ham til at stoppe, beordret ham ud og var begyndt at dolke ham i halsen og på kroppen. Shehata flygtede, og angriberen fulgte efter ham ind på lageret, hvor han afsluttede sit angreb med flere stød mod hovedet." Så, mens han stod over sit faldne offer, "brugte angriberen biskoppens blod til at tegne et kors på hans pande." Det tog en ambulance 90 minutter at ankomme til stedet, og "biskoppen var i live i en halv time efter overfaldet og kunne have været reddet, hvis ambulancen var ankommet rettidigt."

Et menneske, der var personligt bekendt med morderen, sagde, at Ahmed Saeed Ibrahim for nylig var "begyndt at bede på gaden, råbe højt og kalde kristne for vantro." Hvad motivet angår, siger en rapport, at "han havde besluttet at dræbe en hvilken som helst koptisk præst, havde købt en dolk og lå på lur efter at én skulle passere i en gade, der fører til den lokale kirke." Hans far "er mere af en terrorist end sin søn," tilføjede en kvinde; han "plejede at stoppe børn på deres vej hjem fra kirke og sige: 'I formerer jer, må Allah ødelægge jeres huse og brænde jer alle. I har fyldt vores kvarter med snavs.'"

Alligevel - og som i andre lignende tilfælde - betegnede de egyptiske myndigheder Ahmed som "vanvittig", hvilket fik en kopter til at spørge: "Hvordan kan det være, at alle, der dræber kristne, er vanvittige? Den person, der dræbte to kristne i et tog, var vanvittig. Vi har vænnet os til dette og forventer, at [morderen] også snart vil blive løsladt. Vi ønsker ikke at være uretfærdige mod nogen, men Ahmed Saeed er ikke vanvittig, han er en religiøs ekstremist." Kort efter at hændelsen blev almindeligt kendt, "så vi en sheik online, der sagde, at de, der dræber kristne, skal retsforfølges og ikke dømmes til døden - selv inden præstens blod var blevet koldt," sagde en kvinde, "fordi de, der dræber kristne, er bedre end os. Men hvis en kristen gør noget, bliver han henrettet, hans hus brændt ned og hans familie fordrevet. "

Resten af oktober måneds samling af eksempler på muslimsk forfølgelse af kristne rundt om i verden omfatter (men er ikke begrænset til) følgende:


Muslimsk nedslagtning af kristne

Pakistan: Den 9. oktober stormede syv muslimske politibetjente en skole og bankede en 14-årig kristen dreng - som tidligere havde trodset tvangskonversion - til døde. Ifølge den dræbtes far "begyndte de alle at slå Arsalan med næver, spark og riffelkolber." Efter at have myrdet ham, "smed politifolkene Arsalans lig ved vejsiden og flygtede." Fire måneder tidligere havde Arsalan været i slagsmål med en muslimsk klassekammerat, der pressede ham til at afsværge kristendommen og acceptere islam. "Jeg vidste ikke noget om slagsmålet før for nylig", forklarede faderen. "Arsalan havde efter sigende banket en dreng, hvis onkel, Sardar alias Billu, er konstabel ved politiet i Sheikhupura-distriktet. Billu nærede uvilje mod Arsalan, og derfor tog han sine politi-kammerater med sig for at give den stakkels dreng en lektion." (Nogle få uger tidligere, i september, var en anden kristen teenage-elev blevet banket til døde af muslimske elever, der var vrede over, at en "uren" vantro havde drukket af den samme vandkilde, som de muslimske elever brugte.)

Syrien: Militante fra Islamisk Stat menes at have henrettet to russiske lejesoldater - Roman Zabolotny, 39, og Grigory Tsurkanu, 38 - fordi de nægtede af afsværge kristendommen og antage islam. I en kommentar til deres optræden i en IS-propagandavideo, sagde det ledende russiske parlamentsmedlem, Viktor Vodolatsky: "Det er meget trist, men med 99 procents sikkerhed er Roman Zabolotny ikke i live, og det er den anden fange heller ikke. Før optagelsen af denne video blev de givet en erklæring, som de skulle læse op. Ifølge denne tekst ville de afvise deres ortodokse religion, afvise deres fædreland, blive muslimer og tilslutte sig IS. Men de holdt sig loyale over for den ortodokse tro og deres fædreland til det sidste, og det var, hvad disse gangstere dræbte dem for."

I en anden sag - i hvad øjenvidner beskrev som en "chokerende massakre" - brugte Islamisk Stat 20 dage på systematisk at slagte folk i den kristne landsby al Qaryatain. Ifølge en rapport: "Den militante gruppe dræbte mindst 116 civile [senere kilder siger 128 mennesker] i henrettelser begået i dagene inden det syriske regime generobrede byen (...). IS genvandt kontrollen over byen for tre uger siden, og så begyndte myrderierne. Syriske regeringsstyrker, støttet af det russiske flyvevåben, ankom og befriede byen den 21. oktober, efter at snesevis af IS-krigere havde trukket sig tilbage, hvorefter resterne af ofrene for massehenrettelsen blev fundet. Da regimet var kommet tilbage, fandt byens beboere ligene på gaderne. De var blevet skudt eller henrettet med knive."

Irak: Den muslimske familie til en mand fra Bagdad, der blev kristen, dræbte ham. Ifølge rapporten: "Efter at Muhammed havde delt evangeliet med sin mor, talte hun med hans far, og hans far blev vred. Han gav sin søn to dage til at fortryde eller blive dræbt." Da Muhammad nægtede, "dræbte hans fætre ham."

I en anden sag, og som endnu et eksempel på Islamisk Stats forbrydelser, forklarede en rapport, hvordan der "For tre år siden var (...) 73 nonner tilhørende De Dominikanske Søstre af Sankt Katarina." Men "[s]iden Islamisk Stat erobrede Ninevesletten i 2014 er en tredjedel af dem døde" - eller omkring 24. En af de overlevende, søster Silvia, sagde: "Vi beder for dem [de islamiske terrorister] hver dag som søstre. Vi beder for dem; for dem, der bringer fred; for vore soldater; for dem, der hjælper mennesker til et bedre liv. Denne bøn hjælper os med at tilgive - ikke at glemme, for du kan ikke glemme - men med ikke at hade den anden person. Hvis vi hader andre, betyder det, at vi gør hvad djævelen ønsker, ikke hvad Jesus ønsker." Rapporten tilføjer, at "søstrene - hvis samfund har levet på Ninevesletten og i de kurdiske regioner af Irak i 120 år - blev tvunget at flygte i august 2015. Under IS's besættelse af Ninevesletten blev ca. 100 tilbedelsessteder ødelagt, mest kristne kirker."

Nigeria: En rapport kaster lys over arten og hyppigheden af de muslimske fulani-hyrders overfald på kristne landsbyer. I 13 separate angreb slagtede de islamiske hyrder 48 mennesker - herunder kvinder og børn - og ødelagde 249 boliger. "Alle kristne i dette områdes landsbyer er blevet fordrevet, og kirker er blevet forladt." Nogle af kirkebygningerne blev ødelagt af angriberne, sagde en beboer fra en af disse landsbyer. "Disse angreb sker dagligt," sagde en beboer fra en anden landsby. "Hver eneste velsignede dag er vi vidner til overfald, drab på vores folk og ødelæggelse af deres huse."

I et særskilt angreb "blev en kristen kvinde og hendes to børn dræbt (...) tre dage efter at en kidnappet præst blev dræbt af sine bortførere i den sydvestlige del af landet." "Vi har konstant været under angreb fra disse fulani-hyrder, fordi vi er kristne", sagde Gyang Dahoro, en kristen ældste. "Vore landsbyer er blevet hærget, og vore huse og kirker blevet ødelagt, og i de fleste tilfælde har disse hyrder overtaget de landsbyer, som de kristne er blevet fordrevet fra."

I en anden sag stormede en maskeret pistolmand missionshuset tilhørende Den Kristne Apostolske Kirke på udkig efter pastor Oluwarotimi Akinroyeje. Da han fandt ham, åbnede morderen ild, og - ifølge et vidne - ventede med at flygte til han havde sikret sig, at præsten var død. Morderen stjal ikke noget, og det ser ud til, at han kun var ude efter Akinroyeje. Selvom gerningsmandens motiv er ukendt, er flere kristne ledere blevet angrebet på lignende måde i Nigeria og andre steder på anklagen om, at de konverterer muslimer til kristendommen.

En separat oktober-rapport citerer en nigeriansk kristen for at spørge undrende: ”Hvorfor tror de [vestlige mennesker], at islam er en fredens religion? Disse folk har dræbt os i årtier, og jeres medier ignorerer det bare. Nu dræber de jer, og alligevel [har] jeres præsident Obama kaldt den en fredelig religion. Vi ser vestlige ledere sige dette igen og igen. Hvorfor?"


Den egyptiske jihad mod kristne kirker

Søndag den 15. oktober angreb en gruppe islamiske militante fra Sinai-regionen den koptiske kristne kirke, St. George, som led i en iscenesat operation for at aflede sikkerhedsstyrkernes opmærksomhed, mens en anden gruppe militante med held røvede en nærliggende bank. Angrebet, der involverede kast af granater og udveksling af skud, efterlod tre civile - heriblandt et lille barn - tre bankvagter og én soldat døde, og 15 andre, hovedsageligt kvinder og børn, sårede. Kirken, som havde fået omfattende skader fra tidligere terrorangreb - dens præst blev dræbt sidste år og dens menighed var flygtet - var ikke i brug på det pågældende tidspunkt.

I fire forskellige tilfælde reagerede muslimske myndigheder på muslimske pøbel-oprør mod kirker i Minya - i ét tilfælde blev kristne bombarderet med sten under en gudstjeneste - ved at lukke de kristne bygninger på beskyldningen om, at de ophidser til uro og vold. Som følge heraf blev tusindvis af kristne efterladt uden et sted at tilbede i de stærkt kristne regioner i Minya-provinsen.

I et af disse oprør, søndag den 22. oktober, blev en flok på omkring 60 muslimske mænd set komme stormende ud af en moské, hvorefter de marcherede hen til den nærliggende St. Moses Kirke, mens de hele tiden råbte: "Uanset hvad, vil vi rive kirken ned" og "islamisk! islamisk!", med den betydning, at landsbyen skulle være helt islamisk, uden plads til vantro aktiviteter. Ifølge rapporten: "Angriberne forsøgte at bryde ind i bygningen, hvor der på første sal er en børnehave (med 38 småbørn i alderen 2 til 4 år) og en reception. Da de ikke kunne komme igennem, satte de ild til hoved-jernporten og knuste overvågningskameraet øverst på porten." De kastede også sten mod kristne hjem og brændte en kopters bil. "Så snart volden brød ud, afspærrede politiet landsbyen og genoprettede roen, men anholdt ingen skyldige. Myndighederne tog skridtet videre og lukkede kirken, hvilket efterlod 1.000 lokale kristne uden et tilbedelsessted.

Et andet kristent øjenvidne beskrev et andet masse-angreb i lignende vendinger: "Efter [den islamiske] fredagsbøn [den 27. oktober] samledes mange muslimer i en flok og begyndte at angribe os. De kastede sten mod vore hjem, med det resultat, at døre og vinduer i nogle huse blev knust og en koptisk kvinde blev såret (...) de satte ild til tre stalde ejet af koptere. Derefter bevægede de sig mod kirken (bygningsfaciliteterne) og forsøgte at angribe den, men sikkerhedsvagterne, der var på plads, konfronterede dem og forhindrede dem i at nærme sig kirken." For at formilde de islamiske oprørere lukkede sikkerhedstjenesten kirken og nægtede således landsbyens 1800 kristne beboere et sted at tilbede.

"Hvad har vi koptere gjort siden vi bliver angrebet, vores kirke bliver lukket og kristne bliver forhindret i at bede i den?" spurgte en anden kristen beboer. "Vi er meget fredelige, og vi har ikke skabt problemer med dem. Er dette fordi vi er kristne? De ønsker ikke, at vi skal have et sted at bede i. Deres mål var at lukke vores kirke. De betragter os som Kaffir [vantro] og de siger nej til steder, hvor Kaffir kan bede i vores landsby. Da de kastede stenene mod vore hjem i fredags, råbte de: 'Allahu Akbar, Allahu Akbar, vi ønsker ikke en kirke i vores islamiske landsby.'"

Som reaktion på denne bølge af muslimske pøbel-optøjer mod kirker, efterfulgt af lukningen af dem, udsendte den koptisk-ortodokse ærkebiskop i Minya en erklæring den 29. oktober: ”Vi forholdt os tavse i to uger efter lukningen af en kirke i håb om, at embedsmændene ville udføre det arbejde, som staten har sat dem til. Men denne stilhed har ført til noget værre, som om bøn er en forbrydelse, koptere skal straffes for (...) kirker bliver lukket, de koptiske kristne bliver angrebet og deres ejendom bliver ødelagt, og der bruges ingen afskrækkende midler." Erklæringen kaldte endvidere de egyptiske myndigheders reaktioner "skuffende", da deres lukning af kirker straffer ofrene, mens de bekræfter de voldelige pøbelflokke.


Muslimske angreb på kristne kirker

Pakistan: Islamiske terrorister kastede granater mod The Gospel Faith Church, hvorefter de flygtede fra scenen. Selvom der var betydelig skade på ejendommen - herunder en kirkemur, den omgivende port - og en parkeret bil, kom ingen personer til skade, da menigheden allerede havde forladt kirken.

Mali: Kristne - der udgør to procent af denne overvejende muslimske nations befolkning - og deres kirker, "er kommet under systematisk angreb af ekstremistiske muslimer" samtidig med, at "regeringen undlader at reagere på krisen." "I ét angreb stormede væbnede mænd den lokale kirke og tog krucifikset, alterudstyret og statuen af Jomfru Maria. De afbrændte kirkematerialet tæt ved kirkedøren." I en anden hændelse, blev "kristne jaget væk fra deres kirke med truslen om, at hvis de fortsatte med at tilbede, ville de blive dræbt. I de følgende uger blev flere kirker brændt i Malis centrale Mopti-region, hvilket tvang sognebørnene til at flygte. "Ved tidligere lejligheder," sagde en lokal katolsk leder, "har regeringen indsat militære enheder i vore sogne. Men det er endnu ikke blevet gjort mod disse nye angreb."

Algeriet: Med påstanden om at en lov fra 2006, der regulerer ikke-muslimsk religiøst liv, var blevet overtrådt, slog de muslimske myndigheder ned på mindst to kirker, herunder en, som brugte et hus, der var lejet på vegne af Den Protestantiske Kirke i Algeriet (en godkendt institution, formelt anerkendt af regeringen siden 1974). Rapporten hævder, at kirker står over for "intimidering og chikane på grund af 2006-loven", selvom de arbejder i fuld overensstemmelse med denne lov, som det fremgår af deres tilknytning til en formelt anerkendt institution. "Det er en uretfærdig lov mod kristne, som nægtes deres ret til tilbedelse og mulighed for at dele evangeliet frit," sagde en lokal protestantisk leder og tilføjede, at "situationen for kristne i Algeriet ikke vil blive forbedret før hele loven, som ikke længere er berettiget, er ophævet."

Sudan: Søndag den 22. oktober trængte politibetjente ind i en kirke i Omdurman og beordrede dens ledelse til at annullere gudstjenesten. Da de nægtede, blev alle fem anholdt og ført til fængslet; dér blev de truet med, at de ville blive holdt fængslet på ubestemt tid, medmindre de indvilligede. De blev løsladt tolv timer senere.

Nigeria: Ukendte mennesker plyndrede Kings Tabernakel International Church, før de satte den i brand. Ifølge rapporten: "Brændt tag, trommesæt, PVC, elektriske ledninger, vægur, lysarmaturer, aske af en helt udbrændt prædikestol og et altertæppe lå spredt ud over scenen for hændelsen, med røg, der stadig steg op fra de brændte genstande. Sympatisører og medlemmer af kirken samledes og måtte se hjælpeløst til, da ilden allerede havde brændt en del af kirken fuldstændigt ned." Angrebet blev registreret som en kriminel handling af tyveri, men Nigeria, som er nogenlunde halvt muslimsk, har været vidne til bombningen og nedbrændingen af hundreder af kirker i de seneste år.


Muslimske angreb på kristen frihed

Iran: Myndighederne fortsatte med at slå ned på konvertitter til kristendommen, herunder ved at lave razziaer i hjemmene tilhørende fire kristne, som blev arresteret; deres bibler og andet kristent tilbehør blev også konfiskeret. Mohabat News sagde, at det havde "modtaget bekræftede rapporter om, at de blev slået i fængslet og truet med, at hvis de ikke afsvor deres tro på Kristus og vendte sig bort fra deres kristne tro, ville de blive tvunget til at forlade landet eller blive banket til døde."

Uganda: En muslimsk far slog sin søn - hvilket tvang ham til at flygte fra hjemmet - efter at have opdaget, at den 20-årige var konverteret til kristendommen. Da faderen havde bemærket, at Magale Hamidu længe havde undladt at komme i moskeen og var blevet set i kristent selskab, forsøgte han at presse sin søn til at indrømme det. Da sidstnævnte forblev tavs, "begyndte hans far at slå ham med en stok," bemærker rapporten; inden længe "hentede andre familiemedlemmer stokke og sluttede sig til. Hamidus skrig (...) alarmerede naboerne, der formåede at trække den blødende unge mand væk" og i al hast bragte ham til et hospital. Efter angrebet sagde en nabo, at den angerløse fader fortalte ham: "Jeg vil ikke finde hvile, før jeg er sluppet af med Hamidu - han er blevet til stor forlegenhed for min familie." Pastor Kisense, som tog imod den udstødte søn, sagde, at han var tilbageholdende med at rejse sag, da "det ville udløse islamistiske angreb på ham eller hans kirke ..." Pastoren har allerede modtaget truende beskeder fra områdets muslimer, herunder: "Vi ved, at flere af vore muslimske medlemmer bliver indkvarteret af din kirke, og hvis du fortsætter med at huse dem, så vær klar over, at din kirke og dit liv er blevet mærket, og forvent, at der snart vil ske noget alvorligt."

Indonesien: En frilufts kristen bønnetjeneste blev aflyst på grund af pres - og trusler - fra muslimske grupper, der hævdede, at det offentlige arrangement var et "plot for at konvertere muslimer til kristendommen." "Af hensyn til den tværreligiøse harmoni," svarede Indonesiens Reformerede Evangeliske Kirke i en erklæring, "og for at undgå udbrud af intolerance, besluttede udvalget at aflyse den nationale bønnetjeneste til markering af 500-året for Reformationen." Mindre end et år tidligere blev en julegudstjeneste også stoppet af muslimske uromagere.

Sudan: Omkring 1 million kristne har ikke adgang til bibler i dette overvejende muslimske land. "De har brug for bibler, de har brug for materialer," sagde en højtstående kirkeleder. "Det er meget svært for dem, at få dem nu. Regeringen nægter dem deres ret til at kende deres egen tro og studere deres egen religion." En separat rapport fortæller, at en forsendelse af arabisk-sprogede bibler, der blev opsnappet i en havn, er blevet tilbageholdt af myndighederne i mindst to år: "De tilbageholdte forsendelser var bestemt for Sudans hovedstad, Khartoum (...). På nuværende tidspunkt har Bibelselskabet i Sudan ikke et eneste eksemplar af en arabisk bibel tilgængelig i Khartoum. Andre forsendelser af bibler i Port Sudan, ved Det Røde Hav, er også blevet tilbageholdt over de seneste to år."

Storbritannien: Endnu en kristen, der flygtede til Vesten fra den islamiske verden i søgen efter religionsfrihed, blev overfaldet og slået bevidstløs af muslimske mænd, der var vrede over krucifikset, der hang i hans bils bakspejl. Tajamal Amar vågnede fem timer senere på et hospital med en brækket næse og flere flænger i hovedet. Ifølge rapporten: "Mr. Amar husker at blive stirret på af en gruppe muslimske mænd, der tilsyneladende var krænkede over korset i hans bil (...). Efter dette er Amar ikke helt klar over, hvad der skete, men han synes at være blevet slået oven i hovedet og derefter udsat for yderligere vold, mens han lå bevidstløs på gulvet." Senere sagde Amar:

"Flere gange er lokale pakistanere i Derby blevet forargede over, at jeg er kristen; når de finder ud af det, holder mange op med at tale med mig. Min kone og jeg er ofte blevet skyet. På dagen for angrebet på mig var det den synlige udstilling af korset i min bil og to valmuer lige under kølerhjelmen, der udløste volden imod mig. Jeg ved det, fordi de samme mænd havde stirret på mig et par dage før angrebet, efter at de havde bemærket mine kristne ting. Jeg flygtede fra Pakistan for at undslippe vold som denne, men der kommer mere og mere af den samme vold til Storbritannien. Religionsfrihed burde være retten for enhver britisk statsborger, men i dag føler jeg mig utryg; men selv nu vil intet afholde mig fra at gå i kirke."

Pakistansk mishandling af kristne

Tre muslimske mænd kidnappede en 12-årig kristen pige, som de gruppevoldtog og torturerede på sadistisk vis, bl.a. ved at brænde hende på kroppen med cigaretskodder. Samme dag, da moderen til den 6. klasses pige henvendte sig til politiet, nægtede de at indlede en strafferetlig undersøgelse eller endda at registrere en klage. Mens han forklarede, at tingene er slemme for kristne minoriteter generelt, tilføjede menneskerettighedsaktivist Shahid Anwar, at "tingene er dobbelt slemme [for kvinder og piger]. For det første fordi hun tilhører et religiøst mindretal. For det andet fordi hun er af hunkøn. Og desuden: når mindreårige går til politiet for at indgive klager, behandles de ikke på samme måde som andre [muslimske] borgere, og deres klager tages ikke alvorligt (...). I Pakistan bliver [kristne] piger ofte grebet, voldtaget og konverteret med magt. De kompetente myndigheder har ikke grebet ind."

I en anden sag beskyldte kristne aktivister myndighederne for "at undlade at beskytte en 17-årig kristen pige, der i årevis har været seksuelt chikaneret og forfulgt af en muslimsk mand, der truede med at kaste syre på hende", siger en rapport. Hun "er blevet plaget af tilråb siden 2013 fra en 10 år ældre mand, der forsøger at få hende til at gifte sig med ham," herunder ved at "antaste hende hver dag på hendes vej til skole (...). Muligheden for at møde ham fyldte hende med frygt og rædsel, i så høj grad, at hun ofte blev hjemme og græd dagen væk og have mistet alt håb." På sådanne dage "kunne manden også sidde uden for hendes hus og hyle hendes navn." Til sidst "holdt (pigen) op med at gå i skole og forlod ikke sit hjem i et helt år, blev alvorligt syg og deprimeret." På et tidspunkt trak den muslimske mand "en dolk frem og jagede en politibetjent væk, der ønskede at tale med ham om sagen." Men generelt har "politiet undladt at tage sig af problemet med manden på trods af hans trusler, herunder et tilfælde, hvor han truede med at kaste syre på Iqbal." Ifølge en menneskerettighedsgruppe: "Det er trist af at høre om, hvordan denne kristne pige har mistet sine ambitioner og drømme om en lysere fremtid, fordi frygt for et forestående og truende angreb har efterladt hende så nedbrudt. Samina burde have friheden til at leve som hun vil, og denne mand burde straffes. Han har efterladt hende uden uddannelse og har ødelagt en lovende karriere."

Til slut - som del af en plan om fortsat at undgå et betale husleje - og muligvis for at tilegne sig deres ejendom - beskyldte en muslimsk lejer, Muhammad Arshad, usandt den kristne familie, der lejede ud til ham, for at have kidnappet en nyfødt muslimsk pige, hvilket førte til anholdelse og "pinefuld tortur" af familiens tre sønner i politiets hænder. Ifølge rapporten: "De tre kristne har været tilbageholdt i 40 dage. Derudover har politiet også intimideret og misbrugt kvindelige medlemmer af den kristne familie. Ofrene hævder, at Muhammad Arshad havde fabrikeret en falsk sag mod dem for at undgå at betale husleje for de seneste syv måneder."




Om denne serie

Selv om ikke alle, og slet ikke de fleste, muslimer er involveret, er forfølgelsen af kristne i den islamiske verden på vej til at nå pandemiske proportioner. Derfor blev "Muslimsk forfølgelse af kristne" til for at opsamle nogle - på ingen måde alle - af de tilfælde af forfølgelse, der kommer op til overfladen hver måned. Den tjener to formål:

  1. At dokumentere det, som mainstream-medierne ikke fortæller om: Den vanemæssige, hvis ikke kroniske, muslimske forfølgelse af kristne.

  2. At vise, at denne forfølgelse ikke er "tilfældig", men systematisk og sammenhængende - at den er rodfæstet i et verdenssyn, der er inspireret af sharia.

Derfor - uanset hvad forfølgelsen handler om, kan den typisk indpasses et bestemt tema, herunder:
- had til kirker og andre kristne symboler;
- seksuelt misbrug af kristne kvinder;
- tvangskonvertering til islam;
- apostasi- og blasfemilove, der kriminaliserer og dødsdømmer dem, der "fornærmer" islam;
- tyveri og plyndring som erstatning for jizya (skat, der forventes betalt af ikke-muslimer);
- den almindelige forventning om, at kristne opfører sig som underkuede dhimmier eller andenklasses "tålte" borgere; og
- simpel vold og mord.
Undertiden er det en kombination.

Fordi disse beretninger om forfølgelse spænder over forskellige etniske grupper, sprog og lokaliteter - fra Marokko i vest til Indien i øst - må det være klart, at én ting alene binder dem sammen: Islam - hvad enten der er tale om streng håndhævelse af den islamiske sharialov eller den herrefolkskultur [supremacist culture], der er affødt af den.




Raymond Ibrahim, specialist i Mellemøsten og islam, er en Shillman Fellow ved David Horowitz Freedom Center og en Associate Fellow ved Middle East Forum.
Hans skrifter publiceres over hele verden og han er bedst kendt for The Al Qaeda Reader (Doubleday, 2007).
Han gæsteforelæser på universiteter, herunder National Defense Intelligence College; giver briefinger til statslige organer, såsom U.S. Strategic Command og Defense Intelligence Agency; og giver ekspertudsagn i islam-relaterede retssager.
Han har også vidnet for Kongressen om de begrebsmæssige fejl, der dominerer den amerikanske debat om islam og om den forværrede situation for Egyptens kristne koptere.
Blandt andre medier, har han optrådt på MSNBC, Fox News, C-SPAN, PBS, Reuters, Al-Jazeera, CBN og NPR.

Han er forfatter til den nye bog: Crucified Again: Exposing Islam's New War on Christians

(Denne korte biografi er taget fra Ibrahims egen hjemmeside: RaymondIbrahim.com)






Alle rapporter:

November, 2017
Oktober, 2017
September, 2017
August, 2017
Juli, 2017
Juni, 2017
Maj, 2017
April, 2017
Marts, 2017
Februar, 2017
Januar, 2017
December, 2016
November, 2016
Oktober, 2016
September, 2016
August, 2016
Juli, 2016
Juni, 2016
Maj, 2016
April, 2016
Marts, 2016
Februar, 2016
Januar, 2016
December, 2015
November, 2015
Oktober, 2015
September, 2015
August, 2015
Juli, 2015
Juni, 2015
Maj, 2015
April, 2015
Marts, 2015
Februar, 2015
Januar, 2015
December, 2014
November, 2014
Oktober, 2014
September, 2014
August, 2014
Juli, 2014
Juni, 2014
Maj, 2014
April, 2014
Marts, 2014
Februar, 2014
Januar, 2014
December, 2013
November, 2013
Oktober, 2013
September, 2013
August, 2013
Juli, 2013
Juni, 2013
Maj, 2013
April, 2013
Marts, 2013
Februar, 2013
Januar, 2013
December, 2012
November, 2012
Oktober, 2012
September, 2012
August, 2012
Juli, 2012
Juni, 2012
Maj, 2012
April, 2012
Marts, 2012
Februar, 2012
Januar, 2012
December, 2011
November, 2011
Oktober, 2011
September, 2011
August, 2011
Juli, 2011




Oversættelse: Bombadillo