Død over de "beskidte, dæmoniske" kristne
Af
Kilde: RaymondIbrahim.com, 27. februar 2018
Udgivet på myIslam.dk: 10. marts 2018
Muslimsk nedslagtning af kristne
Pakistan: Sharoon, en kristen dreng, der var blevet bogligt fremragende på trods af mange års diskrimination og mobning - og hvis fattigdomsplagede forældre havde arbejdet hårdt for at få ham ind på MC Model Boys Government High School - blev banket til døde af muslimske elever. På hans første skoledag slog læreren ham i ansigtet, mens han udstødte anti-kristne tilsvininger. Efter at have sat normen, fortsatte resten af klassens muslimske drenge med at chikanere ham gennem hele denne første dag: De overdængede ham også med nedsættende anti-kristne udtryk, de nægtede ham adgang til drikkevand og fortalte ham: "Du er en kristen, vov ikke at sidde med os, hvis du vil leve." Ifølge en rapport: "Hans boglige dygtighed (...) øgede kun de andre elevers foragt for ham." En anden rapport siger, at "der var gentagne forsøg på at konvertere ham til islam. Men Sharoon opgav aldrig sin tro, til ærgrelse for de muslimske børn omkring ham, hvilket forværrede hans paria-status." Så den 27. august - på hans fjerde dag i den prestigefyldte eliteskole - angreb de muslimske elever ham i klasseværelset (læreren lagde angiveligt ikke mærke til noget, fordi han læste avis). "Volden," fortsætter rapporten, "var af en så modbydelig grusomhed, at stakkels Sharoon døde på stedet i klasseværelset." En kakofoni af fornærmelser ledsagede gennembankningen; han blev kaldt en ”beskidt kristen” og en ”dæmon”. Ifølge den myrdede teenagers mor: "Min søn var en kærlig, hårdtarbejdende og venlig dreng. Han har altid været elsket af både lærere og elever og udtrykte stor sorg over, at han blev angrebet af eleverne på hans nye skole på grund af hans tro. Sharoon og jeg græd hver nat, når han beskrev den daglige tortur, han blev udsat for (...). De onde drenge, der hadede mit barn, nægter nu at afsløre, hvem der ellers var involveret i mordet på ham. Men Gud vil en dag fælde sin dom."
Kenya: Islamiske militante fra Al Shabaab med basis i nabolandet Somalia halshuggede fire kristne mænd i to separate angreb. I alt omkring 30 stærkt bevæbnede angribere omringede flere hjem i to forskellige områder; de råbte ofrene op ved navn, før de trak dem ud og skar halsen over og/eller halshuggede dem. I de foregående to måneder (august og juli) slagtede Al Shabaab-militante 13 andre kristne på samme måde. "Deres banken på døren bekræftede vores frygt for, at hvad der skete i den nærliggende Malamande-landsby i 2014, var ved at ske igen," fortæller konen til en af de dræbte mænd: "Vi tøvede med at åbne [døren], og da var det, at gruppen på omkring 20 brød ind og trak min mand ud. Jeg kravlede op og gemte mig i et rum oppe ved taget, og jeg hørte alt, hvad der foregik. Min mand kæmpede og skreg efter hjælp, men banden overmandede ham, skar hans hals over og huggede hans hoved af. Jeg er meget bitter og bekymret for, hvordan jeg skal leve uden [Gerald]. Jeg elskede ham, fordi han elskede mig og sørgede for alt, hvad jeg havde brug for. Jeg er stadig i chok over, hvad jeg så den nat; blod overalt, hans krop liggende livløs og hovedet et par meter væk. Hvorfor dræbte de min mand?"
I en anden sag åbnede bevæbnede mænd ild mod og dræbte to politibetjente, der bevogtede en kirke. Selvom ingen har taget ansvaret, bærer angrebet alle Al Shabaabs kendetegn. Efter at de bevæbnede mænd havde nærmet sig politifolkene, der holdt vagt ved indgangen til en anglikansk kirke, "sendte de en regn af kugler mod betjentene", siger rapporten, inden de flygtede på motorcykler. "En betjent blev skudt i hovedet og døde på stedet, mens den anden," bekræftede politiet "døde på hospitalet."
"Den islamiske terrorgruppe al-Shabaabs halshugninger og angreb på kristne vil fortsætte med at stige," siger en anden rapport "med de Somalia-baserede militante, der har anslået 9.000 jihadister til deres rådighed." Den citerer Det Amerikanske Center for Lov og Retfærdighed for at sige: "[E]ndnu en radikal islamisk jihadistisk hær - nøjagtig som IS, Islamisk Stat - der hensynsløst myrder kristne på grund af deres tro. Denne globale og historiske forfølgelse fortsætter (...). Al-Shabaabs handlinger er klart dødbringende, afsindige, foruroligende og afskyelige. Vi må besejre og ødelægge disse islamiske jihadister."
Nigeria: Muslimske Fulani-hyrder, ledsaget af kendte "islamiske ekstremistiske militante", siger en rapport, angreb en kristen landsby og massakrerede 20 kristne, herunder et 3 måneder gammelt spædbarn og otte andre børn, mens de sov lidt over midnat, fredag den 8. september. Politiet, der angiveligt behandlede hændelsen med nogen ligegyldighed, sagde, at det var et "gengældelsesangreb" for opdagelsen af en halshugget muslimsk dreng; men forbløffede kristne hævdede, at mordet var sket i en anden landsby for over et år siden, og at de intet havde med det at gøre.
I en anden sag blev Cyriacus Onunkwo, en katolsk præst, bortført af islamiske bevæbnede mænd fredag den 1. september og fundet dræbt i busken den følgende dag. Intet blev stjålet fra hans bil og ingen løsesum blev krævet for hans frigivelse.
Muslimske pøbeloptøjer i Jos [hovedstaden delstaten Plateau i det centrale Nigeria] efterlod også snesevis af kristne sårede og én død. Den 15. september angreb en pøbelflok en bil med fire kristne, der var på vej til et ugentligt bønnemøde i kapellet på Jos Universitet. "Netop som jeg kørte ud af hovedporten og var ved at lave et venstresving," fortalte professor Timothy Oyetunde, "løb flokken fra det muslimsk dominerede kvarter overfor universitetsområdet over gaden og omringede os og begyndte at smadre bilen" med køller, sten og egentlige våben. To af passagererne, heriblandt en anden professor, blev dolket; de flygtede alle ud af bilen, før den muslimske hob satte ild til den. "I et særskilt angreb," fortsætter rapporten, "blev to universitetsstuderende angrebet og dolket i et andet muslimsk domineret område i centrum af Jos. Den ene studerende døde på hospitalet, mens han var under behandling."
Muslimsk voldtægt af kristne
Pakistan: Den 13. september blev en kristen dreng (nøjagtig alder ikke oplyst) lokket til et isoleret område, slået, "gruppevoldtaget" og befalet at recitere den islamiske trosbekendelse af syv muslimske mænd. Ifølge rapporten "begyndte de med at slå ham voldsomt og tage tøjet af ham. De overfaldt Sher Dil [den unge] seksuelt og tvang ham til at recitere Kalma. Sher Dil blev igen slået og faldt bevidstløs om, og blev ført til et lokalt sygehus af de påståede voldtægtsmænd. De advarede ham om alvorlige konsekvenser, hvis han fortalte om hændelsen til nogen." Politiet var "tilbageholdende" med at reagere, og, da det blev presset til at handle af offerets far, "tog parti" for voldtægterne, bemærker rapporten. Det sidst oplyste er, at drengen bliver truet med døden af sine plageånder for at være gået til politiet, selv som hans far bønfaldt Menneskerettighedsministeriet om hjælp.
Egypten: En tidligere kidnapper forklarede, hvordan kristne piger bliver gjort til mål for bortførelse, tvangskonvertering og og "ægteskab" med muslimer. Ifølge rapporten indrømmer manden, der kun er kendt som "G", "at han i årevis - før han forlod islam - var med i et netværk, der aktivt bortførte koptiske piger." Selv om sådanne netværk har eksisteret siden 1970'erne, har de nået deres "højdepunkt nu i præsident Sisi's tid," sagde han. En del af hans vidnesbyrd følger:
"En gruppe kidnappere mødes i en moské for at diskutere potentielle ofre. De holder øje med kristnes huse og overvåger alt, hvad der sker. På den baggrund væver de et spindelvæv omkring [pigerne] (...). Jeg husker en koptisk kristen pige fra en rig, velkendt familie i Minya. Hun blev kidnappet af fem muslimske mænd. De holdt hende fanget i et hus, tog tøjet af hende og filmede hende nøgen. I videoen tog en af dem også tøjet af. De truede med at offentliggøre videoen, hvis pigen ikke ville gifte sig med ham (...). Kidnapperne modtager store pengesummer. Politiet kan hjælpe dem på forskellige måder, og når de gør det, kan de også modtage en del af den økonomiske belønning, som kidnapperne får betalt af islamiseringsorganisationerne. I nogle tilfælde forsyner politiet kidnapperne med narkotika, som de har beslaglagt. Stofferne gives derefter til pigerne for at svække deres modstand, når de sætter dem under pres. Jeg har endda kendskab til sager, hvor politiet tilbød at hjælpe med at prygle pigerne, for at få dem til at recitere den islamiske trosbekendelse. Og værdien af belønningen stiger, når pigen har social position - for eksempel, når hun er præstedatter eller kommer fra en velkendt familie (...). Salafistgruppen, jeg kendte, lejede lejligheder i forskellige områder af Egypten for at skjule kidnappede koptere. Dér sætter de dem under pres og truer dem til at konvertere til islam. Og når de når myndighedsalderen, kommer en særlig aftalt islamisk repræsentant ind i billedet for at gøre konverteringen officiel, udstede et certifikat og således ændre deres ID (...). Hvis alt går efter planen, bliver pigerne også tvunget ind i et ægteskab med en striks muslim. Deres ægtemænd elsker dem ikke; de gifter sig kun med hende for at gøre hende til muslim. Hun vil blive slået og ydmyget. Og hvis hun forsøger at flygte, eller konvertere tilbage til sin oprindelige religion, bliver hun dræbt."
Muslimske angreb på apostater til kristendommen
Tyskland: En gruppe muslimer angreb en 23-årig muslimsk konvertit til kristendommen. Han blev overfaldet, fordi "hans angriberne så hans kristne kors og blev vrede over, at han var konverteret fra islam," siger rapporten. "De spurgte ham, hvorfor han havde ændret sin religion," hvorefter "en af angriberne rev kæden af ham og smed den på jorden." Rapporten fortsætter:
"Den uidentificerede mand slog derefter afghaneren i ansigtet flere gange. Den anden angriber holdt den kristne i armene, mens den første mand tog en kniv frem og skar ham to gange på overkroppen med den (...). Angrebet fandt sted mindre end halvanden kilometer fra den mest berygtede radikale islamiske moské i Berlin, Al-Nur-moskeen. Det er heller ikke det første angreb af denne art, der er sket dette år i Berlin. I august blev en anden mand (...) angrebet af tre mænd med nordafrikansk udseende, som også protesterede mod hans kors. De tre mænd slog brutalt den 39-årige og råbte grovheder efter ham. Tidligere i år i maj (...) blev endnu en mand angrebet for at bære en halskæde med et kors. (...) Den kristne organisation Åbne Døre hævder at have registreret tusindvis af tilfælde af vold og misbrug rettet mod kristne i Tyskland. Tidligere i år sagde en arabisk oversætter, der arbejder med asylansøgere i Tyskland, at mange muslimer i asylcentrene udtrykker had mod kristne. 'Rent had mod ikke-troende bliver prædiket, og børn bliver bragt her fra en tidlig alder - her i Tyskland. Det er meget det samme i asylcentrene, hvor muslimske drenge nægter at lege med kristne,' siger oversætteren."
Nigeria: Den muslimske familie til Bulus, en konvertit til kristendommen, chikanerede, forstødte og truede med at dræbe ham. Til sidst rettede de falske anklager mod ham, hvilket førte til hans fængsling - muligvis i op til ti år. Bulus, nu 32, konverterede da han var 25. Hans familie reagerede med at forsøge at gøre "alt, hvad de kunne for at få ham til at vende tilbage til deres tro", siger en rapport. "Da Bulus nægtede, truede hans far med at forstøde ham. Bulus mistede sin arv, støtten i hverdagen fra den udvidede familiekreds, beskyttelsen afledt af klanens status og privilegiet af et arrangeret ægteskab - med andre ord, og set i deres perspektiv, hele sin fremtid. Da han stadig nægtede at ombestemme sig, truede hans familie med at dræbe ham. Da var det, sagde Bulus, at han vidste, det var på tide at komme væk. Han flygtede til Jos længere mod syd, hvor ingen kendte ham, og indskrev sig til teologisk undervisning. Gennem undervisningsløbet "lærte jeg meget om tilgivelse," siger Bulus. "Efter at have bestået min eksamen ønskede jeg at komme hjem for at se, om mine forældre og jeg kunne blive genforenet." Han opdagede i stedet, at "deres had var blevet værre, især da de hørte, at jeg var blevet præst. Inden jeg kunne forlade dem, blev jeg fanget af slægtninge, som begyndte at slå mig. Jeg troede, jeg skulle dø, men de slæbte mig hen til politistationen og anklagede mig for at stjæle nogle af deres geder. Til trods for at der ikke var noget bevis, spærrede politiet mig inde. Fem dage senere førte de mig i retten. Jeg havde ingen mulighed for at forsvare mig, men blev alligevel holdt fængslet." Sidst rapporteret, var Bulus indespærret under ekstremt usunde og uhygiejniske forhold. "Han ved ikke, hvornår denne prøvelse vil ende," siger rapporten, "og tør ikke give næring til forventninger om en hurtig løsladelse."
Maldiverne: Selvom "kristne i Maldiverne [allerede] har få rettigheder," så bemærker en september-rapport, at "regeringen i stigende grad kontrollerer domstolene og simpelthen ignorerer loven, hvilket har efterladt de kristne i en endnu mere sårbar tilstand (...). På trods af at Maldiverne er et populært turistmål, er det et af de vanskeligste steder i verden for en kristen at leve i. Maldivernes forfatning fra 2008 forbyder muslimer at blive kristne, hvilket rejser spørgsmålet om, hvorvidt en person, der bliver kristen, kan fratages sit statsborgerskab." Tidligere arresterede regeringen "50 maldivere - mistænkt for at være blevet kristne - som derefter menes at være blevet tortureret. Enhver maldiver, der blot tages med Bibelen i deres hus, står over for en fængselsdom."
Iran: Iranske nationale medier meddelte, at adskillige kristne - næsten alle konvertitter - i Teheran, Rey og Pardis, blev anholdt efter en video dukkede op, der viste snesevis af bibler og anden kristen litteratur, som også blev konfiskeret af myndighederne. Meget lidt anden information i sagen er givet.
Muslimske angreb på "blasfemiske" kristne
Egypten: Som reaktion på en gammel Facebook-post angreb en muslimsk menneskemængde de kristne i landsbyen Tawa og ødelagde flere boliger, bygninger og biler den 14. september. Efter nedslagtningen af flere kristne, der var på rejse til et kloster fire måneder tidligere i maj, havde Bassem, en 22-årig kristen fra landsbyen, skrevet: "Er vi [kristne] egyptere ikke fra Egypten? Uanset hvor meget I prøver at skade os, så vil alle jeres forsøg til sidst mislykkes (...). Når I ødelægger hjemmene tilhørende hans [Jesu] børn, angriber I ham. Jeg beder Jesus om at røre jeres hjerter og forandre jer. Vor Herre ved og ser, hvad der sker med os. Fortsæt og forøg jeres terrorisme, men jeg er ikke bange, for det er en frygtelig ting at falde i hænderne på Gud." Selvom han slettede posten en dag senere, blev en lagret kopi set og delt med andre muslimer fire måneder senere. Da de opfattede det som "en fornærmelse mod islam (...) samledes mange muslimer og flokken begyndte at angribe kristne hjem og butikker," bemærker et øjenvidne. "De bombarderede hjemmene med sten mens de råbte 'Allah Akbar'. De kastede mursten og sten mod Mar Girgis (St. Georg) Koptisk-Ortodokse Kirke ..."
Pakistan: Den 14. september dømte en domstol en kristen mand til døden for "blasfemi" mod islams profet. Nadeem James, en 27-årig far til to, blev oprindeligt arresteret i juli 2016, efter at en muslim, der var vred på ham af personlige grunde, falsk anklagede (analfabeten) James for at sms'e et digt, der blev betragtet som "blasfemisk" mod Muhammed. Den dømtes bror forklarede, hvad der siden skete: "Vi var ikke hjemme, da politiet lavede razzia i vores hus for at arrestere Nadeem. Men da politiet ikke kunne finde nogen af os i rummene, tog de to af familiens kvinder med - min kone og min ældre bror, Faryads kone. Omkring samme tid begyndte lokale moskeer at råbe i megafoner, at hvis han ikke overgav sig, ville kristne hjem brænde. Nadeem overgav sig og kvinderne blev løsladt. "Anklagen mod min bror er helt ubegrundet," fastholder broderen. "Nadeem er uuddannet og kunne ikke have sendt den sms. Jeg er sikker på, at Yasir Bashir [den muslimske anklager] downloadede den formodentlig blasfemiske tekst på Nadeems telefon og derefter videresendte den til hans telefonnummer for at bygge en sag mod min bror." Nadeems advokat sagde, at de vil udfordre dommen ved en højere domstol.
I en anden sag i september havde en kristen teenager sit første retsmøde i en sag, hvor han - til trods for at være "mentalt udfordret" - var anklaget for blasfemi mod islam. I august havde en muslimsk mand ved navn Muhammed Nawaz beskyldt Asif Stephen, 16, for at stjæle ved en lokal basar; han slog drengen, og fortalte derefter den lokale imam - som, ifølge den oprindelige rapport, "har en historie om at prædike had mod den kristne minoritet" - at den unge også havde brændt en koran. Muhammad og imamen opsporede drengen og slog ham igen. Da en forbipasserende så volden og kontaktede politiet, "i stedet for at beskytte teenageren mod sine angriberne, anholdt [politiet] ham og satte ham i fængsel på blasfemi-anklager." Timer senere omringede imamen og "en hob på mere end 300 muslimske fundamentalister fængslet, og krævede offentlig lynchning af Stephen. Da hoben kunne overmande det lokale politi, blev Stephen fjernet fra sin celle og overgivet til hoben, der følgelig slog ham, indtil forstærkningsbetjente nåede frem og skabte ro over situationen. Politiet flyttede derefter Stephen til et distriktsfængsel med højere sikkerhed, hvor han erkendte sig skyldig i blasfemi under, hvad hans familie mente var en fremtvunget tilståelse." Hans far sagde, at "Muhammed Nawazhas altid har haft et horn i siden på min søn" og "ofte har truet Asif og fortalt ham, at gravområdet er forbeholdt ham til indsamling af genanvendelige ting, eftersom han er muslim og Asif kun er en værdiløs og urørlig kristen."
Indonesien: Verdens største muslimske land "gjorde det klart, at landets farligt tvetydige blasfemilov er her for at blive - hvilket er dårligt nyt for de hårdt trængte religiøse minoriteter", sagde Human Rights Watch, efter at landet havde afvist FN's anbefalinger om at "indføre lovgivning til at sætte blasfemiloven ud af kraft." Indonesien afviste videre "en henstilling om, at den forbedrer eller ophæver love, der begrænser retten til tankefrihed, samvittighedsfrihed og religionsfrihed i landet," sagde Human Rights Watch. Blandt dem, der nu lider under disse love, er Ahok, en kristen og tidligere guvernør i Jakarta, der blev idømt to års fængsel for bespottelse af islam. "Ved at afvise anmodninger fra FN's medlemsstater om at afskaffe blasfemiloven," fortsatte Human Rights Watch, "siger den indonesiske regering til verden, at den vil fortsætte med at lefle for bigotteri og diskrimination på bekostning af de religiøse mindretals rettigheder."
Muslimske angreb på kristne kirker
Mali: Ikke alene blev flere katolske kirker "plyndret og brændt, og deres sognebørn tvunget til at flygte" gennem hele september måned, men "militante fortalte kristne, at de ville blive dræbt, hvis de blev set i kirken," siger en rapport. "Vore kirker og kapeller er nu mål for ekstremister," forklarede en katolsk kirkeleder, "der har fortalt kristne, at de ikke skal samles for at bede. Myndighederne prøver at genindføre kontrol, og vi vil måske få mere at vide om, hvilken slags strategi, der følges. Men vi er også foruroligede over, at angrebene bliver udført af isolerede islamistiske grupper, der optræder i deres eget navn (...). Ved tidligere lejligheder har regeringen indsat militære enheder i vore sogne. Men det er endnu ikke blevet gjort mod disse nye angreb."
Tyrkiet: Billeder, taget i smug, af den største armenske katedral i Mellemøsten "afslører betydelige skader på højkoret og væggene i den nu vanhelligede kirke i det sydøstlige Tyrkiet," bemærker en rapport. Krucifikset er blevet "vanhelliget", dens vinduer smadret, og dens bænke brugt som brænde; affald er blevet smidt i dens højkor. Surp Giragos Armenske Apostoliske Kirke, som først blev bygget i 1600-tallet, er en ud af seks kristne kirker i Sur-distriktet, som er blevet konfiskeret af staten. I tre år nu har kristne - armenske, assyriske, kaldæiske og protestantiske - ikke været i stand til at tilbede i deres kirker, fordi myndighederne har inkluderet al kristen ejendom i Diyarbakir i den tyrkiske regerings eksproprieringsplan. "Vi har været udsat for etnisk og religiøs diskrimination i årevis," sagde en lokal præst.
Malaysia: Det lykkedes politi at forpurre et Islamisk Stat terrorplot mod kristne kirker og andre ikke-muslimske helligsteder, efter at det arresterede en 21-årig muslim med tilknytning til jihad-gruppen. Ifølge politichefen havde den muslimske unge "modtaget instrukser fra et medlem af Malaysisk Daesh (eller IS) i Syrien om at købe en pistol, en M-16-riffel, en AK-47-riffel og håndgranater fra et naboland med det formål at lancere angreb på ikke-muslimer og deres tilbedelsessteder." Kemikalier, der bruges ved samlingen af enhederne, blev opdaget i hans hus. Selvom Malaysia har muslimsk flertal, bor der også store befolkninger af kristne, buddhister og hinduer i landet.
Muslimsk hadprædiken og almindelig foragt for kristne
Tyrkiet: En tidligere muslimsk kvinde, der konverterede til kristendommen, forklarede, hvordan "hendes opfattelse af kristne var meget lav på grund af de ting, som hun og andre i et muslimsk samfund blev lært at tro om kristne," siger en rapport. Ifølge konvertitten, som nu lever i USA og går under pseudonymet Derya Little: "En anti-kristen holdning er en stor del af den nationale identitet, så alt og enhver, der fremmer kristendom, automatisk mødes med mistænksomhed." Skolebøgerne lærte hende, at "det var de kristne, der ønskede at plyndre den muslimske verdens lande og rigdomme" og at tyrkerne blot reagerede ved at "forsvare, hvad der retmæssigt var deres." (I virkeligheden består Tyrkiet i dag af territorium, der var kristent i mere end tusind år, før det blev erobret af tyrkerne under jihad.) "Alt bliver brugt til at få de kristne til at ligne skurke," sagde hun og tilføjede: "Det er det samme overalt i de muslimske lande."
Saudi-Arabien: Skolebøger fortsætter med at fremme fjendskab og vold imod ikke-muslimer. "Så tidligt som i første klasse bliver elever i saudiske skoler lært had mod alle dem, der opfattes som værende af en anden tro eller tankegang," sagde Human Rights Watch. "Hadlektionen bliver forstærket hvert af de efterfølgende år." Skolebøger lærer, at kristne er "kafirer" (eller vantro), og at det er muslimers pligt at lægge afstand til dem: "For enhver, som ikke gør det eller enhver, som tvivler på deres religiøse vantro, er selv en vantro." En anden skolebog lærer: "Timen vil ikke komme, før muslimerne bekæmper jøderne og muslimerne dræber jøderne. Jøden vil gemme sig under klippen og træet og klippen eller træet vil sige: 'O Muslim, Allahs tjener, denne jøde er bag mig, dræb ham.'"
Iran: Regeringen "beordrede børn fra familier i en af landets største huskirkebevægelser til at studere Koranen og shia-islams lære, hvis de ikke ville blive smidt ud af skolen", siger en rapport. Denne politik "fratager kristne børn grund- og mellemskole-uddannelse, medmindre de indvilliger i en religiøs undervisning, der ikke er i overensstemmelse med deres egen tro." Ifølge Firouz Khandjani, et rådsmedlem i Irans Kirke, der lever i skjul: "Lige nu ønsker [den iranske præsident Hassan] Rouhani at bevise, at han er en god muslim ved at forfølge kristne (...). De fleste af de nye kristne er tidligere muslimer (...). Myndighederne forsøger at udrydde kristendommen, ligesom gruppen Islamisk Stat, men mere intelligent."
Sudan: "Kristne børn i Sudans flygtningelejre modtager ikke mad, medmindre de fremsiger islamiske bønner," siger en rapport. Efter at have beskrevet de sydsudanske kristne flygtninge som levende "i en forfærdelig situation", uddybede en lokal kilde: "Vi har hørt historier, hvor børn bliver lært at sige islamiske bønner, før de gives mad. Dette er ikke rigtigt. Disse børn er kristne. De bør respekteres for det (...). De fleste bliver efterladt i lejre, nogle i en meget forfærdelig situation. De er begrænset til disse steder. De har ikke lov til at bevæge sig længere nordpå til byerne."
Om denne serie
Selv om ikke alle, og slet ikke de fleste, muslimer er involveret, er forfølgelsen af kristne i den islamiske verden på vej til at nå pandemiske proportioner. Derfor blev "Muslimsk forfølgelse af kristne" til for at opsamle nogle - på ingen måde alle - af de tilfælde af forfølgelse, der kommer op til overfladen hver måned. Den tjener to formål:
-
At dokumentere det, som mainstream-medierne ikke fortæller om: Den vanemæssige, hvis ikke kroniske, muslimske forfølgelse af kristne.
-
At vise, at denne forfølgelse ikke er "tilfældig", men systematisk og sammenhængende - at den er rodfæstet i et verdenssyn, der er inspireret af sharia.
Derfor - uanset hvad forfølgelsen handler om, kan den typisk indpasses
et bestemt tema, herunder:
- had til kirker og andre kristne symboler;
- seksuelt misbrug af kristne kvinder;
- tvangskonvertering til islam;
- apostasi- og blasfemilove, der kriminaliserer og dødsdømmer dem, der
"fornærmer" islam;
- tyveri og plyndring som erstatning for jizya (skat, der forventes
betalt af ikke-muslimer);
- den almindelige forventning om, at kristne opfører sig som underkuede
dhimmier eller andenklasses "tålte" borgere; og
- simpel vold og mord.
Undertiden er det en kombination.
Fordi disse beretninger om forfølgelse spænder over forskellige etniske grupper, sprog og lokaliteter - fra Marokko i vest til Indien i øst - må det være klart, at én ting alene binder dem sammen: Islam - hvad enten der er tale om streng håndhævelse af den islamiske sharialov eller den herrefolkskultur [supremacist culture], der er affødt af den.

Raymond Ibrahim, specialist i Mellemøsten og islam,
er en Shillman Fellow ved David Horowitz Freedom Center og en Associate Fellow
ved Middle East Forum.
Hans skrifter publiceres over hele verden og han er bedst kendt for The
Al Qaeda Reader (Doubleday, 2007).
Han gæsteforelæser på universiteter, herunder National Defense
Intelligence College; giver briefinger til statslige organer, såsom U.S.
Strategic Command og Defense Intelligence Agency; og giver ekspertudsagn i islam-relaterede
retssager.
Han har også vidnet for Kongressen om de begrebsmæssige fejl, der
dominerer den amerikanske debat om islam og om den forværrede situation
for Egyptens kristne koptere.
Blandt andre medier, har han optrådt på MSNBC, Fox News, C-SPAN,
PBS, Reuters, Al-Jazeera, CBN og NPR.
Han er desuden forfatter til: Crucified
Again: Exposing Islam's New War on Christians
og den nyeste bog: Sword
and Scimitar, Fourteen Centuries of War between Islam and the West.
(Denne korte biografi er hovedsagelig taget fra Ibrahims egen hjemmeside: RaymondIbrahim.com)
Alle rapporter:
December,
2020
November,
2020
Oktober,
2020
September,
2020
August,
2020
Juli,
2020
Juni,
2020
Maj,
2020
April,
2020
Marts,
2020
Februar,
2020
Januar,
2020
December,
2019
November,
2019
Oktober,
2019
September,
2019
August,
2019
Juli,
2019
Juni,
2019
Maj,
2019
April,
2019
Marts,
2019
Februar,
2019
Januar,
2019
December,
2018
November,
2018
Oktober,
2018
September,
2018
August,
2018
Juli,
2018
Juni,
2018
Maj,
2018
April,
2018
Marts,
2018
Februar,
2018
Januar,
2018
December,
2017
November,
2017
Oktober,
2017
September,
2017
August,
2017
Juli,
2017
Juni,
2017
Maj,
2017
April,
2017
Marts,
2017
Februar,
2017
Januar,
2017
December,
2016
November,
2016
Oktober,
2016
September,
2016
August,
2016
Juli,
2016
Juni,
2016
Maj,
2016
April,
2016
Marts,
2016
Februar,
2016
Januar,
2016
December,
2015
November,
2015
Oktober,
2015
September,
2015
August,
2015
Juli,
2015
Juni,
2015
Maj,
2015
April,
2015
Marts,
2015
Februar,
2015
Januar,
2015
December,
2014
November,
2014
Oktober,
2014
September,
2014
August,
2014
Juli,
2014
Juni,
2014
Maj,
2014
April,
2014
Marts,
2014
Februar,
2014
Januar,
2014
December,
2013
November,
2013
Oktober,
2013
September,
2013
August,
2013
Juli,
2013
Juni,
2013
Maj,
2013
April,
2013
Marts,
2013
Februar,
2013
Januar,
2013
December,
2012
November,
2012
Oktober,
2012
September,
2012
August,
2012
Juli,
2012
Juni,
2012
Maj,
2012
April,
2012
Marts,
2012
Februar,
2012
Januar,
2012
December,
2011
November,
2011
Oktober,
2011
September,
2011
August,
2011
Juli,
2011
Oversættelse: Bombadillo