Muslimsk forfølgelse af kristne: August 2017
"Fjern vore ekskrementer hver dag eller dø"
Af Raymond Ibrahim
Oversættelse af: Muslim Persecution of Christians: August, 2017
Kilde: RaymondIbrahim.com, 16. januar 2018
Udgivet på myIslam.dk: 24. januar 2018

Oprindeligt udgivet af Gatestone Institute

Et dokument udarbejdet af medlemmer af det globale kristne samfund, der var samlet til det 3. Internationale Kristne Forum i Moskva, beskrev udførligt, hvordan Mellemøstens kristne befolkning gennem de sidste 10 år var faldet med 80 procent og advarede om, at kristendommen, medmindre de nuværende tendenser blev vendt, "vil forsvinde" fra sine gamle hjemlande om få år. Omkring år 2000 var der 1,5 millioner kristne i Irak, mens der i dag kun er 100.000, et fald omtrent 93 procent, anfører dokumentet. I Syrien har de største byer "mistet næsten hele deres kristne befolkning."

Andre aktivister og eksperter bragte tilsvarende dårlige statistikker. Center for Studiet af Global Kristendom ved Gordon-Conwell Teologiske Seminarium i Hamilton, Massachusetts, havde tidligere forudsagt, at procentdelen af kristne i Mellemøsten - som i 1910 var på 13,6 procent - kunne falde til omkring 3 procent i 2025.

Kristne, der søger at vende tilbage til områder i Irak og Syrien, der er befriet fra Islamisk Stat (IS), fortsætter med at møde angreb og diskrimination fra det lokale muslimske og kurdiske samfunds side. Andrew White, også kendt som "præsten fra Bagdad", sagde tidligere, at "tiden er kommet, hvor det er slut, ingen kristne vil være tilbage. Nogle siger, at kristne bør blive for at bevare den historiske tilstedeværelse, men det er blevet meget vanskeligt. Mulighederne for samfundet i fremtiden er meget begrænsede."

Andre, som det tidligere medlem af Repræsentanternes Hus, Frank Wolf (R-Va.), er mere optimistiske: "Nu er tiden inde. Vi har en administration, der er åben for at gøre noget," sagde han med henvisning til Trump-administrationen.

I mellemtiden har IS fortsat store forhåbninger. I en video udgivet af terrororganisationen i august rev en ekstremist et billede af pave Frans og pave emeritus Benedict XVI i stykker, mens han sagde: "Husk dette, I kuffare ["vantro" eller ikke-muslimer] - vi vil komme til Rom, vi vil komme til Rom, inshallah [om Allah vil]." Videoens fortæller lovede også, at "Efter alle deres anstrengelser vil det være korsets religion, der vil være knust. Korsfarernes fjendskab mod muslimerne tjente kun til at opmuntre en generation af ungdom." Da han blev udspurgt om dette, sagde Frans' top-rådgiver: "Pave Frans har ikke ændret noget i sin dagsorden, og han vil heller ikke gøre det. Desuden vil han fortsætte med at skabe dialog, bygge broer og forsvare fred. Med muslimer og kristne."

August måneds samling af eksempler på muslimsk forfølgelse af kristne rundt om i verden omfatter (men er ikke begrænset til) følgende:


Muslimsk nedslagtning af kristne

Kenya: Islamiske terrorister hakkede fire kristne mænd ihjel, fordi de nægtede at afsværge Kristus og antage islam. Fredag den 28. august fangede jihadister fra den somaliske gruppe, Al Shabaab, tre af mændene (to i fyrrerne, den tredje 17 år gammel) og holdt dem fanget i en af de kristnes hjem. De beordrede dem til at recitere shahadaen - "der er ikke nogen gud foruden Allah og Muhammed er hans sendebud" - og derved fornægte Treenigheden og blive muslimer. Da mændene nægtede, hakkede muslimerne dem i stykker med deres macheter. Derefter gik de videre og myrdede den mentalt handicappede ældre bror til en af de dræbte. Ifølge en af mændenes "alvorligt traumatiserede" kone: "Al-Shabaab kendte disse mænd som kristne, og Josef (hendes dræbte mand) som en kirkeældste."

Nigeria: Bevæbnede mænd massakrerede så mange som 50 kristne kirkegængere inde i St. Philip's Katolske Kirke i delstaten Amambra under en søndag morgen-gudstjeneste. De første rapporter hævdede, at "de bevæbnede mænd var på jagt efter en narko-baron og havde sporet ham til hans hus, men her havde fået at vide, at han var gået i kirke." Da de fandt ud af, at han ikke var i kirken, "lod de, af vrede formentlig, kugler regne ned over de troende i kirken." Ikke alene følger angrebet tæt mønsteret fra andre jihadistiske terrorangreb på kirker i Nigeria, men mindst én gruppe, Act for Biafra, en Biafra-uafhængighedsgruppe, udsendte en erklæring, der omtalte angrebet som den "jihadistiske nedslagtning" af kristne kirkegængere.

I en anden sag - under et angreb på et kristent fællesskab i en overvejende muslimsk region, der håndhæver sharia (islamisk lov) - myrdede muslimske terrorister en kristen far og hans søn og bortførte tre kvinder og en baby. Bortset fra de sædvanlige angreb på kristne "i det nordlige Nigeria [som har muslimsk flertal], bliver kristne, der allerede er blevet fordrevet af Boko Haram-ekstremister, tvunget ud af deres flygtningelejre og nægtet adgang til livsvigtig hjælp", siger menneskerettighedsaktivister.

Pakistan: Javid Masih - en kristen mand, der solgte sig selv som slave for to år til en muslimsk familie for at kunne købe sin familie et hjem - blev jævnligt mishandlet, forhindret i at gå i kirke og til sidst myrdet i august. Da den 2-årige kontrakt var næsten udløbet og Javid fortalte en fra familien, at han så frem til at blive gift, fik han at vide: "Det kan ikke komme på tale, at du nogensinde vil opnå frihed fra os og forlade dette sted." Da hans kontrakt var udløbet og han bad om sin frihed, blev han groft overfuset af familiens sønner: "Din beskidte Chura [nedsættende ord: "værdiløs ting"], hvor vover du at bede om din frihed. Dit liv er vores. Du vil fjerne vore ekskrementer hver dag i dit liv fra nu af, eller du og din familie vil dø." Bagefter blev han grebet af brødrene, bundet, slået og spyttet på gennem en hel dag. Han fortalte aldrig sin familie om det, for han både var flov og frygtede for konsekvenserne for sin familie, hvis den blev involveret. Andre ansatte blev sat til at overvære Javeds brutale tortur for at indgyde en følelse af frygt i dem." Han fortsatte med at slave for dem, men hans produktivitet faldt, og den muslimske familie besluttede at gøre det af med ham. De forgiftede ham og smed ham foran hans families hjem; da hans enke-mor bad dem om at køre ham på hospitalet, spyttede de på hende. Han døde; og politiet registrerede dødsfaldet som "selvmord". Wilson Chowdhry, formand for Den Britisk-Pakistanske Kristne Sammenslutning, sagde: "På trods af anti-slaveri-love i Pakistan breder slave-arbejdet sig og ødelægger livet for mange kristne. Loven om (ophævelse af) slave-arbejde fra 1992 er ikke det papir værd, den er skrevet på, og regeringens åbenlyse sløvhed i håndhævelsen af loven illustrerer, hvordan kristne og andre minoriteter ringeagtes (...). Der er en meget lav selvmordsrate i Pakistan på omkring 300 ofre over to år - pakistanere er hårdføre. Det er utænkeligt, at Javed begik selvmord, eftersom han ikke havde udtrykt et sådant ønske for nogen, han kendte, og gennemlevede to år med stoisk ro på trods af smerten, han blev påført."

En anden kristen mand, en fange, der blev tilbudt, men afviste islam, blev fundet død "under mystiske omstændigheder i politiets varetægt", siger en rapport. Indaryas Ghulam, 38, var blandt 42 kristne arresteret for lynchning af to muslimer i forbindelse med et kirkeangreb i 2015, der dræbte næsten 20 kristne og sårede 70. Indaryas havde nægtet involvering i lynchningen, og var en af de fanger, der blev lovet "løsladelse til gengæld for at forkaste Kristus. Han kunne have reddet sit liv, men besluttede at vidne om sin tro indtil døden (...). Fængselsadministrationen tilskrev hans død dårligt helbred; han havde tuberkulose. Men hans kone Shabana og datter Shumir, som så liget, sagde, at han havde brænd- og snitsår overalt, klare tegn på tortur og den brutalitet, han havde været udsat for. De tilføjede yderligere, at selvom han var alvorlig syg, fik han aldrig tilstrækkelig lægehjælp bag tremmerne."


Muslimske angreb på kristen frihed

Iran: Omkring fem hundrede muslimske konvertitter til kristendommen har været udsat for forfølgelse i Iran og er flygtet til Tyrkiet for at søge asyl, bemærker en august-rapport. En ung konvertit - der sagde, at han ikke kunne være, hvem han ønskede at være, hvis han forblev muslim - tilføjede, at han nu føler sig "godt tilpas" som kristen. En anden sagde: "Jeg ændrede min religion, fordi jeg ikke så noget i islam. Hvad jeg så, var forkert. Det er en kendsgerning, at Irans regering er islamisk, men vores ungdom bliver henrettet. Det er det samme i Irak (...). Dér er IS, og [de] dræber mennesker i islams navn, og der er udsatte mennesker, der bliver halshugget dér. De er flygtet til Tyrkiet, og vi kom til Tyrkiet. Derfor kunne jeg ikke se noget godt fra islam." Open Doors USA, som overvåger kristen forfølgelse rundt om i verden, bekræfter, at "Konvertitter til kristendommen fra islam udgør den største gruppe af kristne og oplever mest forfølgelse".

Marokko: En august-rapport afslører, at en arabisksproget avis tidligere i 2017 angreb Marokkos kristne aktivister for deres tro, og - da næsten alle kristne i Marokko er konvertitter fra islam - sluttede med en ildevarslende besked: "Koranen kræver drab på apostater." "Marokko er hjemsted for flere tusinde kristne, der lever over hele landet, hvoraf mange er ny-konvertitter og tvunget til at tilbede i hemmelige kirker", tilføjer rapporten. "Kristne bliver regelmæssigt chikaneret af myndighederne, og samfundsmæssigt pres for at få dem til at afsværge deres tro er almindeligt i hele landet."

Pakistan: Endnu en ung kristen blev slået og anklaget for at "bespotte" islam. Efter at en muslimsk mand ved navn Muhammed Nawazhas havde beskyldt Asif Stephen, 16, for at stjæle ved en lokal basar, slog han drengen og fortalte derefter den lokale imam, som ifølge rapporten "har en historie om at prædike had mod det kristne mindretal", at den unge også havde brændt en koran. Muhammed og imamen opsporede drengen og bankede ham endnu en gang. Da en forbipasserende så volden og kontaktede politiet, "i stedet for at beskytte teenageren mod hans angribere, anholdt og fængslede [politiet] ham på anklager for blasfemi." Timer senere omringede imamen og "en hob på mere end 300 muslimske fundamentalister fængslet, og krævede en offentlig lynchning af Stephen. Da hoben kunne overmande det lokale politi, blev Stephen fjernet fra sin celle og overgivet til hoben, der følgelig slog ham, indtil forstærkningsbetjente nåede frem og skabte ro over situationen. Politiet flyttede derefter Stephen til et distriktsfængsel med højere sikkerhed, hvor han erkendte sig skyldig i blasfemi under, hvad hans familie mente var en fremtvunget tilståelse." Hans far sagde, at "Muhammed Nawazhas altid har haft et horn i siden på min søn" og "ofte har truet Asif og fortalt ham, at gravområdet er forbeholdt ham til indsamling af genanvendelige ting, eftersom han er muslim og Asif kun er en værdiløs og urørlig kristen."

Uganda: Den 7. august konverterede Sophia Nakisaala, en 35-årig muslimsk kvinde, til kristendommen, efter at hendes datter var blevet helbredt af en gadeprædikant: "Mit barn blev helbredt øjeblikkeligt fra høj feber, som havde forårsaget flere kramper. Evangelisten fortalte mig om Issa [Jesus], som han sagde var helbrederen og Frelseren. Da besluttede jeg mig for at tage imod Ham som min Herre og Frelser, hvorefter jeg vendte hjem." Da hun kom hjem og begyndte at fortælle sin mand, Muhammad Lubaale, hvad der var sket, "blev han vred og slog mig. Jeg tav stille og svarede ikke på hans forhør om min nye tro på Jesus." Tre dage senere hørte Muhammad rygtet om hans datters helbredelse og bekræftelsen på, at hans kone virkelig havde taget imod Kristus. "Min mand kom hjem den 10. august og begyndte at slå og skade mig med en stok, så jeg fik blå mærker på mit hoved og højre hånd," forklarede Sophia. "Naboerne kom og reddede mig og husede mig den samme nat." Den følgende morgen, mens hendes mand var væk, samlede hun sine fire børn - i alderen 3, 5, 8 og 11 - og tog hen til en lokal præst, som hjalp hende med at finde et tilflugtssted.

Sverige: Dette vestlige land, der er meget berømt for at tage imod - og lide under - muslimske indvandrere, besluttede at udvise en kvindelig iransk konvertit til kristendommen. Da konvertitten, Aideen Strandsson, anførte, at hun som apostat risikerede dødsstraf, sagde svenske embedsmænd til hende: "Det er ikke vores problem, at du har besluttet at blive kristen; det er dit problem" - "selvom," tilføjer rapporten, "afslag på asyl resulterer i voldtægt, tortur eller død." I mellemtiden fortsætter Sverige, der er kendt som "verdens humanitære samvittighed og et sikkert ly for flygtninge", med at tage imod muslimske flygtninge, hvoraf nogle har bidraget til at gøre landet til verdens voldtægtshovedstad.


Muslimske angreb på kristne kirker

Egypten: Myndighederne lukkede den 1300-medlemmer store kirke, Jomfru Maria og St. Paula, i Minya-guvernementet som svar til lokale muslimske oppositionsgrupper, der protesterede mod eksistensen af kirken, som havde betjent kristne fra tre forskellige landsbyer. Minyas koptiske biskop, Anba Makarios, udsendte en offentlig erklæring, hvori han irettesatte embedsmændene for at tage parti for aggressorerne i stedet for ofrene: "Sikkerhedsapparatet har forhindret koptere i at praktisere deres ritualer i Kedwan, Minya, og hævdet, at det var på grund af indvendinger fra nogle modstandsgrupper i landsbyen, og at det var nødvendigt at tage hensyn til deres følelser. Men det betyder, at der ikke tages hensyn til følelserne hos kopterne og dem, der ikke beder om lov til andet end at bede; som om afgørelsen lå hos modstandsgrupperne og ikke hos en stor stat som Egypten, der burde have autoritet og lov." Jomfru Maria og St. Paula Kirke i Kedwan er kun én ud af mindst 15 kristne kirker, der er lukket i Minya-provinsen alene. "Vi har mere end 15 [tilbedelses-] steder, der er lukket på befaling af sikkerhedsapparatet, på trods af alle de formelle anmodninger, der ligger dybt begravet i [skrivebords-] skuffer," tilføjede Makarios i sin erklæring. "Der er også 70 landsbyer, klynger af gårde og udsteder uden plads til bønner."

I en anden sag, men også i august, forhindrede sikkerhedsfolk kristne i at mødes og tilbede i et privat hjem i landsbyen Forn i Minya. De sagde, at hjemmet manglede tilladelse til at tilbede. I et brev med titlen "Vi blev forhindret i at bede, som var vi kriminelle", skrev frustrerede kristne til den egyptiske præsident Sisi: "Vi blev overraskede over at finde politistyrker, der omringede og trængte ind i landsbyen for at forhindre egyptiske koptere i at bede, og at vi blev forhindret i at gå ud af vore hjem. Vi blev overfuset med upassende ord (...). Som om vi var kriminelle eller banditter og eftersøgte, beskyldt for at udføre religiøse ritualer. Og er det en forbrydelse at udføre religiøse ritualer?"

Irak: Kristne, der vendte tilbage til Nineveh-sletten, fortsatte med at støde på rester af Islamisk Stats håndværk, herunder graffiti rundt om og inde i deres nu vanhelligede kirker, der f.eks. lød: "Der er ikke plads til korset i islamiske lande" og "Korset er under vores fod." Den følgende besked blev fundet i en kirke skrevet på tysk: "Åh, I korstilbedere, vi vil dræbe jer alle. Tyskland er et islamisk land. I er svage og hører ikke til her (...). Åh, I korstilbedere, I har ingen plads i islamiske lande. Enten forsvinder I, eller vi slår jer ihjel." "De [IS] brugte statuerne af Jesus og Maria som mål for deres skydeøvelser," sagde en mand fra en anden kirke. "Alteret blev også ødelagt. Daesh [IS] vidste, at Vesten ville være tilbageholdende med at bombe en kirke, så de gemte mad og ammunition her." Meget af graffitien er siden blevet fjernet, og altrene bliver restaureret. "At se vore kristne symboler igen er næsten lige så vigtigt for os som mad," kommenterede en kristen mand.

Somaliland: Efter at have godkendt genåbningen af en katolsk kirke, som havde været lukket i næsten 30 år, omgjorde den muslimske regering sin beslutning med henvisning til offentlig vrede, som var blevet tilskyndet af islamiske religiøse ledere, der hævdede, at kirkeåbningen var en del af regeringens konspiratoriske plan om at kristne Somaliland. Under en pressekonference forklarede ministeren for Religiøs Anliggender, sheik Khalil Abdullahi Ahmed, deres beslutning: "Republikken Somalilands regering har besluttet at respektere sit folks og sine religiøse lederes ønsker og holder kirken lukket, som den har været det i de sidste 30 år." Den katolske kirke var en af ​​mange kirker, der blev bygget for 70 år siden, da Somaliland var et britisk protektorat.

Sudan: Dagen efter at Khartoum-parlamentet afviste undervisningsministeriets opfordring til kirkeskoler om at undervise på søndage, og derved følge den muslimske uge - en beslutning, der "af kristne i Sudan og rundt om i verden blev set som endnu et middel til chikane og diskrimination mod minoritetsgruppen" - nedrev den sudanesiske regering den 2. august endnu en kirke i Omdurman vest for Khartoum, og derved fjernede den fra deres liste over 27 kirker, der skulle nedrives.


Muslimsk foragt for og mishandling af kristne

Irak: Flere rapporter der antyder, at kristen lidelse næppe er begrænset til mødet med IS, kom frem i august. Ifølge én sagde den kaldæiske ærkebiskop Habib Jajou, "at de tilbageværende kristne familier i Irak frygter, at en ny IS kunne komme til magten. Han beskyldte Bagdad for ikke at have fremmet religiøs tolerance under de sekteriske krigsår og sagde, at mange mennesker er blevet hjernevasket af terrorgruppen." Han påpegede også, at undervisningsministeriet burde begynde at anerkende Iraks kristne arv og rødder i stedet for usandt at hævde, at landet altid har været islamisk, og at kristne i det væsentlige var udlændinge og agenter for Vesten.

Pakistan: Senatet i dette islamiske land anerkendte enstemmigt et lovforslag, der kræver obligatorisk undervisning i Koranen for alle grundskole- og gymnasieelever, heriblandt også ikke-muslimer. Lovforslaget har delvist til formål at hjælpe staten med at opfylde artikel 31, stk. 2, i den pakistanske forfatning, hvori det hedder, at "staten skal bestræbe sig på at gøre undervisning i Den Hellige Koran og Islamiyat [alt islamisk] obligatorisk." Men ifølge Nasir Saeed, leder af en kristen menneskerettighedsorganisation, vil lovforslaget "have en negativ indvirkning på de ikke-muslimske elever (...). Det vil fremme bigotteri og had mod ikke-muslimer i det pakistanske samfund, noget, der allerede er i vækst.”

Bangladesh: I navnet af "bekæmpelse af terrorisme" lavede dette muslimske land ændringer i en lov, som tvang omkring 200 kristne organisationer til at lukke. Lovforslag om Udenlandske Donationer, som har til hensigt at forhindre terrorceller, der modtager midler fra kilder udenfor Bangladesh, har især skabt økonomiske problemer for kristne ngo'ere, "der specifikt er gearet til det kristne samfund", forklarede en missionær. Fordi de fleste kristne organisationer i det altovervejende muslimske Bangladesh bliver støttet økonomisk af eksterne kilder, kunne 200 af dem ikke længere sikre ekstern finansiering og måtte lukke permanent.

Sudan: Den islamistiske regering arresterede syv kirkeledere for at nægte at efterkomme en retsordre om at overgive ledelsen af deres menighed til en regeringsudnævnt komité i et forsøg på at opløse kirken. De blev forhørt i flere timer og derefter løsladt mod kaution. "Politiet sagde, at de ved at arrestere dem udførte ordrer, givet af Ministeriet for Vejledning og Religiøse Stiftelser, om at pålægge dets komité som ny ledelse af SCOC [Sudanese Church of Christ] - formodentlig for at sælge kirkens ejendom som led i Sudans forsøg på at skaffe landet af med kristendommen," bemærker rapporten, som tilføjer, at "anholdelserne blev set som en del af en nylig vækst i chikaneringen af kristne."

I en anden sag: for at hjælpe en velhavende muslimsk forretningsmand med at overtage kirkeejendom tvang politiet endnu to præster og deres familier - som "blev rædselsslagne, da politiet hamrede på dørene og råbte trusler" - ud af deres hjem og satte dem på gaden. "De kom og bankede hårdt på døren og derefter sagde: 'Hvis I ikke åbner, bliver vi nødt til at smadre døren for at komme ind'," sagde pastor Nalu, en 47-årig far til en 1-årig dreng. "Situationen er meget vanskelig, og vi lever på gaden."

Nigeria: Fulani-terrorister, hvoraf nogle er forbundet med den islamiske terrorgruppe, Boko Haram, har været kendt for at angribe kristne gårde og bosættelser og slagte kristne. I august, hvor der kun blev meldt om få af sådanne angreb og (mest muslimske) politikere erklærede problemet for løst, forklarede en kristen leder, at når de ikke direkte slagter kristne, griber de muslimske fulani-hyrder til "økonomisk terrorisme": "Mens vi gladeligt giver os hen til den falske følelse af fred på Plateauet," sagde han, "så vid i dag, at en bevidst økonomisk terrorisme og strategi om jordtyveri dagligt føres mod kristne i Riyom og Barkin Ladi med det ene formål at gøre dem fattige, svage og nødlidende i deres eget land."




Om denne serie

Selv om ikke alle, og slet ikke de fleste, muslimer er involveret, er forfølgelsen af kristne i den islamiske verden på vej til at nå pandemiske proportioner. Derfor blev "Muslimsk forfølgelse af kristne" til for at opsamle nogle - på ingen måde alle - af de tilfælde af forfølgelse, der kommer op til overfladen hver måned. Den tjener to formål:

  1. At dokumentere det, som mainstream-medierne ikke fortæller om: Den vanemæssige, hvis ikke kroniske, muslimske forfølgelse af kristne.

  2. At vise, at denne forfølgelse ikke er "tilfældig", men systematisk og sammenhængende - at den er rodfæstet i et verdenssyn, der er inspireret af sharia.

Derfor - uanset hvad forfølgelsen handler om, kan den typisk indpasses et bestemt tema, herunder:
- had til kirker og andre kristne symboler;
- seksuelt misbrug af kristne kvinder;
- tvangskonvertering til islam;
- apostasi- og blasfemilove, der kriminaliserer og dødsdømmer dem, der "fornærmer" islam;
- tyveri og plyndring som erstatning for jizya (skat, der forventes betalt af ikke-muslimer);
- den almindelige forventning om, at kristne opfører sig som underkuede dhimmier eller andenklasses "tålte" borgere; og
- simpel vold og mord.
Undertiden er det en kombination.

Fordi disse beretninger om forfølgelse spænder over forskellige etniske grupper, sprog og lokaliteter - fra Marokko i vest til Indien i øst - må det være klart, at én ting alene binder dem sammen: Islam - hvad enten der er tale om streng håndhævelse af den islamiske sharialov eller den herrefolkskultur [supremacist culture], der er affødt af den.




Raymond Ibrahim, specialist i Mellemøsten og islam, er en Shillman Fellow ved David Horowitz Freedom Center og en Associate Fellow ved Middle East Forum.
Hans skrifter publiceres over hele verden og han er bedst kendt for The Al Qaeda Reader (Doubleday, 2007).
Han gæsteforelæser på universiteter, herunder National Defense Intelligence College; giver briefinger til statslige organer, såsom U.S. Strategic Command og Defense Intelligence Agency; og giver ekspertudsagn i islam-relaterede retssager.
Han har også vidnet for Kongressen om de begrebsmæssige fejl, der dominerer den amerikanske debat om islam og om den forværrede situation for Egyptens kristne koptere.
Blandt andre medier, har han optrådt på MSNBC, Fox News, C-SPAN, PBS, Reuters, Al-Jazeera, CBN og NPR.

Han er forfatter til den nye bog: Crucified Again: Exposing Islam's New War on Christians

(Denne korte biografi er taget fra Ibrahims egen hjemmeside: RaymondIbrahim.com)






Alle rapporter:

November, 2017
Oktober, 2017
September, 2017
August, 2017
Juli, 2017
Juni, 2017
Maj, 2017
April, 2017
Marts, 2017
Februar, 2017
Januar, 2017
December, 2016
November, 2016
Oktober, 2016
September, 2016
August, 2016
Juli, 2016
Juni, 2016
Maj, 2016
April, 2016
Marts, 2016
Februar, 2016
Januar, 2016
December, 2015
November, 2015
Oktober, 2015
September, 2015
August, 2015
Juli, 2015
Juni, 2015
Maj, 2015
April, 2015
Marts, 2015
Februar, 2015
Januar, 2015
December, 2014
November, 2014
Oktober, 2014
September, 2014
August, 2014
Juli, 2014
Juni, 2014
Maj, 2014
April, 2014
Marts, 2014
Februar, 2014
Januar, 2014
December, 2013
November, 2013
Oktober, 2013
September, 2013
August, 2013
Juli, 2013
Juni, 2013
Maj, 2013
April, 2013
Marts, 2013
Februar, 2013
Januar, 2013
December, 2012
November, 2012
Oktober, 2012
September, 2012
August, 2012
Juli, 2012
Juni, 2012
Maj, 2012
April, 2012
Marts, 2012
Februar, 2012
Januar, 2012
December, 2011
November, 2011
Oktober, 2011
September, 2011
August, 2011
Juli, 2011




Oversættelse: Bombadillo