Luc Ravel, den romersk-katolske ærkebiskop i Strasbourg, "gik imod Kirkens ledere i Frankrig, der stort set er forblevet politisk korrekte," siger en rapport, ved at han kritiserede "det demografiske skifte i Frankrig, og sagde, at muslimer får langt flere børn end indfødte franskmænd og stærkt kritiserede det udbredte 'fremme' af abort." Han sagde: "Muslimske troende ved meget vel, at deres fødselsrate i dag er således; de kalder det (...) Den Store Udskiftning; de fortæller dig på en meget rolig og meget positiv måde, at 'en dag vil alt dette blive vores'."

En anden kristen leder kom under en diskussion af især Sudan ind på, hvad kristne overalt i den muslimske verden står overfor, og hvorfor. "Regeringen i Sudan ønsker at islamisere hele befolkningen, og de vil gøre det af med kristendommen og andre trosretninger i Sudan," sagde pastor Strong. "Vi er nødt til at lægge pres på regeringen, så folkets rettigheder til åbent at praktisere deres tro bliver givet til dem." For at opnå dette har de brug for støtte fra den "globale Kirke", tilføjede han, for "de står midt i prøvelser, forfølgelse, sult - mange problemer. Og alligevel, midt i alt dette, er de fulde af glæde. De er altid parat til at dø, og de vidner om deres tro i enhver situation. De er villige til at tjene, uanset hvad de har, og hvad de kan tabe."

Juli måneds samling af eksempler på muslimsk forfølgelse af kristne rundt om i verden omfatter (men er ikke begrænset til) følgende:

Muslimsk nedslagtning af kristne

Pakistan: Den 24. juli sprængte en islamisk selvmordsbomber sig selv i luften i et område tæt befolket af kristne. Mindst 26 mennesker blev dræbt. Ifølge Bruce Allen, en menneskerettighedsaktivist: "Hvad de almindelige medier ikke fortæller er, at dette er den næststørste kristne koloni i Pakistan, hvor denne eksplosion fandt sted" - som kun er 2-3 km fra det sted, hvor "pakistanske præster mødes månedligt, hvor de modtager deres månedlige finansielle støtte, hvor de kommer sammen for at dele bønneanmodninger og har nogle løbende træningscentre og lignende ting." Efter at have forklaret hvor mange selvmordsangreb, der rammer kristne, fortalte han om, hvordan en sådan vedvarende terror "sætter de kristne i denne forhøjede alarm-tilstand, som har varet i nogen tid. Vi husker sidste påske, en tid med stor fest, og så var der et angreb på kristne i parkerne. Og dette er, hvad de konstant lever med. (...) [V]i taler om posttraumatisk stress hos mennesker i kamp. Her har du så en hel befolkning af mennesker, hvis hele liv handler om netop dette: kamp. Det slider psykologisk, åndeligt og følelsesmæssigt."

I en anden sag pinte og derefter dræbte en muslimsk "herre" sin kristne "slave". Javed Masih, den 32-årige kristne, var ifølge rapporten ved at "tilbagebetale en gæld, som hans familie havde pådraget sig tre år tidligere (...). I virkeligheden var han en slave." Efter at han var blevet beskyldt for at stjæle en motorcykel, "blev den kristne gentagne gange slået med stokke og andre genstande. Han blev bragt til hospitalet, hvor han døde af den alvorlige tortur." Familien søgte retfærdighed og indbragte en sag for politiet, men som sædvanlig nægtede politiet at tage sagen, og synderen og hans allierede truede den kristne familie for at få den til at trække anklagen tilbage. Som den dødes ældres bror forklarer: "Vi vil have retfærdighed. Vi er fattige, og derfor nægter politiet at lytte til os og registrere klagen. Store jordejere truer med alvorlige konsekvenser, fordi vi har modsat os ethvert kompromis. Alt dette skyldes, at vi er kristne og fattige." Morderen sagde, at den dræbte begik selvmord, en påstand, som familien kraftigt afviser.

Kenya: Muslimske militante med forbindelse til jihad-gruppen Al Shabaab, hakkede 13 ikke-muslimer, hvoraf de fleste var kristne, til døde med macheter. "De blev slagtet som kyllinger ved hjælp af knive (...). Vi har mistanke om, at mange lig stadig ikke er fundet," sagde politiet. Hændelsen fandt sted søndag den 9. juli i en landsby nær Lama. Fordi de muslimske terrorister "kun var ude efter mandlige ikke-muslimer", ledte lokale muslimer dem til de kristne. De kristne blev bedt om at recitere de islamiske dogmer, hvilket de ikke kunne; derfor blev de dræbt," forklarede en lokal kilde. En anden forklarede, hvordan de militante "bad landsbyboerne om at fremvise deres identifikationskort, og hvis de blev fundet at være kristne, blev de skudt eller slagtet (...). Ofrene er blevet evakueret til lejre, hvor de bliver givet mad og sikkerhed af regeringen og Kenyas Røde Kors," tilføjede han. "Vi huser mere end 200 mennesker i vores kirke, og vi forventer at antallet øges, efterhånden som flere familier bliver evakueret fra Boni Forest."

Egypten: Endnu en kristen soldat blev dræbt af (muslimske) soldaterkammerater, da de fandt ud af, at han var kristen. Joseph Reda Helmy havde netop afsluttet sin militæruddannelse, da han blev overført til Al-Salaam ("Freden"), en specialstyrke, hvor tre officerer dræbte ham. Han er mindst den 6. kristne soldat, der er blevet dræbt for sin tro i de seneste år. Ifølge den dræbtes far, var "hans store, stærke søn ankommet til lejren kl. 14 og var død inden kl. 20. Hans fætter, der hentede liget, sagde, at hans døde fætter "havde kvæstelser på hovedet, skuldre, nakke, ryggen og kønsorganerne, med de værste skader på ryggen." Af øjenvidner fik han også at vide, at "de tre officerer begyndte at chikanere Helmy på grund af hans kristne tro, og at mærkerne på hans krop viser, at de sparkede ham med deres støvler og slog ham med kraftige redskaber." Som i alle de tidligere tilfælde, hvor kristne soldater var blevet dræbt af deres islamiske kolleger, fortalte den egyptiske hær slægtningene, at de dræbte var døde af noget andet, i dette tilfælde et "epileptisk anfald". Men selv "lægen, der undersøgte liget, nægtede at bøje sig for presset fra dem, der hævdede det, og rapporterede, at dødsårsagen ikke var naturlig."

Og der er kommet flere detaljer frem om jihadisters nedslagtning af kristne, der var på vej til et ørkenkloster i slutningen af maj 2017. En af de overlevende fra massakren, Mariam Adel - en ung mor, hvis mand og ni af hendes slægtninge blev dræbt under angrebet - sagde fra sin hospitalsseng, at jihadisterne, efter at de havde åbnet ild mod deres bus, gik ombord og beordrede dem ud af bussen, hvor de fortalte dem, at de skulle konvertere til islam." "Give afkald på vores tro? Selvfølgelig ikke," sagde Mariam om kvindernes kollektive reaktion. "Hvis vi havde, ville de måske have ført os ud af bussen og behandlet os godt. Men vi vil kun have Jesus, og vi er sikre på, at han ikke vil forlade os." De militante reagerede ved at stjæle kvindernes ejendele, hvilket de retfærdiggjorde som erhvervet "krigsbytte". En 10-årig dreng, hvis far blev dræbt, sagde, at "de bad min far om identifikation og derefter fortalte ham, at han skulle recitere den muslimske trosbekendelse. Han nægtede, sagde, at han var kristen. De skød ham og alle andre i bilen. Hver gang de skød en, råbte de 'Gud er stor'", eller mere præcist "Allah er større".

Nigeria: Mindst én kristen studerende blev dræbt af en islamisk selvmordsangriber fra Boko Haram. "Ambore Gideon Todi, en 21-årig studerende ved Maiduguri Universitet i Borno-staten, opholdt sig i studenter-teltet tilhørende Den Evangeliske Kirke Winning All, da Boko Harams selvmordsbombere detonerede sprængstoffer," siger en rapport. "Det antages, at han ikke var den eneste, der blev ramt af eksplosionen," sagde en medstuderende, "da der var andre involverede, som var med i deres stipendie-program (...). Myndighederne sagde ikke noget om deres død før ni dage efter. Vi vidste om hans død, fordi han er fra min stat."

Muslimske angreb på kristen frihed

Pakistan: Endnu en kristen blev anholdt for angiveligt at have "bespottet" Muhammed, islams profet. Nadeem Ahmed, en ledende skikkelse i Tehreek e Tahafuz e Islam, en islamistisk organisation, indgav en klage over Shahzad Masih, en 16-årig, der arbejdede som hospitalsfejer. Den islamistiske gruppe udsendte derefter billeder af den unge på deres sociale medieplatforme med krænkende og truende billedtekster; de truede også med at dræbe den kristne, hvis politiet skulle løslade ham. Politiet flyttede teenageren til et ukendt sted - og tilmed "nægtede, at de tilbageholdt drengen, og ville ikke give familien adgang til ham." Lokale moskeer fortsatte med en omfattende omtale af hændelsen og derved udløste raseri blandt muslimer, der truede hans familie med døden, hvilket fik den til at flygte i skjul. En talsmand for den islamistiske gruppe sagde, at "retsvæsenet burde tildele Shahzad Masih den strengest mulige straf [dvs. henrettelse], så ingen nogensinde igen vil vove at begå blasfemi." Ifølge Wilson Chowdhry, formand for British Pakistani Christian Association: "Disse strenge [blasfemi-] love bliver brugt som et redskab til diskrimination og tvangskonvertering hver eneste dag, og verden forbliver tavs. Denne stakkels dreng står nu over for en yderst skræmmende retssag og vil spilde det meste af sit liv i fængsel; desuden kan en fængselsdom - i det nuværende klima - føre til hans død via retslige eller udenretslige processer."

Etiopien: En bande muslimer med macheter hakkede så voldsomt til en kristen, at "den 27-årige mand måtte under livreddende operation", siger en rapport. En "læge, der mente, at han ville dø på vej til et større hospital, opererede på hans sår. Selvom han stadig var svækket, stabiliserede operationen ham nok til at kunne blive overført til andre steder for en mere specialiseret behandling." Den muslimske bande, der angreb ham, var efter sigende gal på ham, fordi han offentligt evangeliserede blandt muslimer. De angreb først den lokale kirke og lavede skader på muren og taget, inden de drog videre til hans hjem, hvor hændelsen fandt sted.

Iran: Fire muslimske konvertitter til kristendommen, som de blev beskyldt for at udbrede, blev idømt 10 års fængsel. De fire mænd blev arresteret i maj under en række razziaer udført af sikkerhedsagenter mod kristne hjem. Rapporterne bemærker, at den slags barske domme er blevet normen: "Indtil for nylig kunne kristne konvertitter, der var involveret i huskirke-aktiviteter, forvente at få fængselsstraffe på op til 2 år, men i de sidste sager er der blevet afsagt domme på 10 års fængsel eller mere (...). De fire mænd blev officielt anklaget for 'at handle imod den nationale sikkerhed', en generel anklage, der ofte bruges af den iranske regering til at straffe forskellige former for religiøs og politisk afvigelse. Regeringen bruger den ofte mod konvertitter i stedet for anklagen om apostasi, for - ifølge forkæmpere for religionsfrihed - at undgå international opmærksomhed."

Muslimske angreb på kristne kirker

Egypten: Efter næsten tre måneder med dødbringende terrorangreb - herunder selvmordsbombeangreb på kirker, der efterlod næsten 50 kristne døde, efterfulgt af nedslagtningen af næsten 30 kristne, der var på rejse til et kloster i Sinai - såvel som igangværende trusler og mindre angreb, har mange kirker suspenderet deres aktiviteter og midlertidigt lukket for det meste af juli. Ifølge rapporten: "De evangeliske, koptisk-ortodokse og katolske kirker enedes om at indstille gudstjenester, konferencer og eventuelle kirkeudflugter for at beskytte deres menigheder." Andre kirker, herunder i Alexandria, forblev åbne, skønt "med strengere sikkerhed, herunder politi-kontroller, private kirke sikkerhedskontroller og metaldetektorer."

En sådan åben kirke i Alexandria var mål for en tilsyneladende potentiel terrorist, som dolkede vagten, der forhindrede ham i at komme ind. Ifølge rapporten angreb gerningsmanden, en 24-årig mandlig kandidat fra en lovskole, "den 47-årige vagt med en kniv rettet mod halsen, efter at sidstnævnte havde spurgt om hans grunde til at gå ind i Al Qiddisain-kirken i Alexandria." Video-optagelser af hændelsen viser "en mand med hovedtelefoner og en taske, der forsøger at gå ind i kirken, da han blev kaldt tilbage af en vagt, der bad om at måtte tjekke tasken. Manden tog en kniv frem og huggede ud efter ansigtet på vagten, som hurtigt genvandt fatningen og nedkæmpede sin angriber med hjælp fra andre."

Tanzania: Som reaktion på igangværende og vrede muslimske protester, besluttede en domstol, at den kirkebygning, som en kristen menighed gennem 8 år havde forsøgt at bygge på den halvautonome ø, Zanzibar, skulle opgives. Ifølge rapporten: "Yderliggående muslimer uden for Zanzibar By havde kæmpet imod opførelsen af Pinsemenigheden af Guds bygning siden 2009, og havde revet den ufærdige bygning ned to gange inden da. De hævder, at den part, der solgte ejendommen til kirken, ikke var den retmæssige ejer. De kristne mener, at domstolen på den overvældende muslimske ø, har handlet ud af religiøs partiskhed. En tidligere retsafgørelse tillod byggeriet at fortsætte." Præsten Amos Lukanula sagde, at menigheden er "frustreret og udmattet (...). Vi kan ikke lade muslimerne rejse en moské i stedet for kirken." Menigheden købte ejendommen tilbage i 2004; men straks de havde fået opført en midlertidig bygning, rev lokale muslimer den ned. En anden bygning, som menigheden havde brugt tre år på at bygge, blev igen revet ned af områdets muslimer i 2007. Så i 2009, da muslimerne ikke kunne nedrive den tredje delvist opførte bygning - der var bygget af stenblokke, der ikke let kunne fjernes - indgav de en juridisk klage, der førte til en domstolsafgørelse om at standse byggeriet, indtil den juridiske tvist var løst. Retssagen har slæbt sig af sted i nu over otte år og koster menigheden ca. 600 kr. om måneden.

Irak: På grund af den betydelige reduktion af den kristne befolkning, blev yderligere 8 kirker lukket i Bagdad. Ifølge rapporten: "Efter at den regionale katolske kirkes ledelse havde besøgt kirkerne, besluttede Vatikanet, at det var bedst at lukke dørene for altid. Selv om dette giver logistisk mening, repræsenterer det et symbolsk nederlag for Kirken i Irak's hovedstad." "Det er vigtigt at erkende," understreger rapporten, "at Islamisk Stat ikke er eneansvarlig for dette. Kristne har været udsat for forskellige former for forfølgelse og diskrimination fra en lang række gerningsmænd i løbet af de sidste 15 år."

Muslimers mishandling og voldtægt af kristne

Pakistan: En muslimsk mand voldtog en 3-årig kristen pige, og permanent skamferede hendes anatomi. Ifølge rapporten: "En dag - da Catherine Bibi [pigens mor] og hendes ældste søn, Altaf Masih, 21, var på arbejde, og hendes 10-årige søn, Daud, passede sin yngre søster - kom Altafs muslimske ven, Muhammed Abbas, forbi hjemmet. Manden bad Daud om at købe cigaretter til sig fra et nærliggende marked. Da Daud kom tilbage fra en butik, lod Abbas ham vente uden for huset, mens han voldtog hans søster. Til sidst åbnede Abbas døren for Daud, tændte sig en cigaret og forlod stedet. Da Daud kom indenfor, fandt han sin søster nøgen, dækket af blod og skrigende." Selvom voldtægten fandt sted for måneder siden, siger Catherine, pigens mor, at "hun er følelsesmæssigt og økonomisk udmattet, men at hun fortsætter med at kæmpe for retfærdighed for sin datter, der aldrig vil være i stand til at føde børn på grund af de alvorlige skader." Men moderen er fast besluttet: "Min datter er uskyldig i enhver forbrydelse; i en så ung og sårbar alder blev hun udsat for dette yderst brutale og onde angreb fra en mand uden moral. (Selv) hvis denne onde voldtægtsmand bliver fængslet, vil det ikke ophæve den nederdrægtige behandling, min datter blev udsat for. Jeg opfordrer til bøn fra alle, der er bevæget af min datters situation. Bed venligst for, at hun kan blive fuldstændig helbredt og en dag kan få børn, som er en naturlig proces bestemt af Gud og en virkelig velsignelse for kvinder." Politiet nægtede først at undersøge voldtægten, indtil en lokal lovgiver lagde pres på myndighederne.

En anden kristen kvinde "blev slået og voldtaget foran sine fem børn af en muslimsk mand, der søgte at hævne sin families ære, fordi kvindens søster var blevet forelsket i og flygtet sammen med mandens bror," siger en separat rapport. Den muslimske bror og nogle ledsagere tog til hjemmet af den kristne kvinde, Samrah Badal, og forlangte nyheder om det flygtede par. Da kvinden nægtede at tale, "blev hun klædt nøgen og trukket ud på gaden, hvor hun blev (gruppe-)voldtaget for øjnene af sine fem børn."

Sudan: Khartoum-regeringen udstedte en ordre, der befalede alle kirkeskoler til at begynde at fungere i overensstemmelse med den muslimske arbejdsuge, der behandler fredag (moské-dag) og lørdag som weekend og søndag som starten på arbejdsugen. En rapport siger, at dette skridt er en del af "en løbende kampagne for at skaffe landet af med kristendommen." I et brev sendt til kristne skoler skrev undervisningsministeriet: "For ikke at påvirke uddannelsesprocessen og den igangværende plan, beder vi jer om ikke at holde søndag fri," selvom kristne skoler har gjort dette i årtier. En sudanesisk kristen lærer sagde: "Regeringens beslutning om at afskaffe søndagen for kristne skoler er diskrimination af kristne i Sudan." Han er ikke alene, fordi "initiativet vakte udbredt forargelse og fik mange kristne i Sudan og rundt om i verden til at opfatte det som endnu et middel til chikane og diskrimination mod de sudanesiske kristne."

Tanzania: Tre kristne blev arresteret for at lave mad i deres boligs køkken under ramadanen. Et kristent par og en kvindelig ven stegte fisk, da politiet kom og informerede dem om, at de havde "brudt loven ved at lave mad under ramadanen", siger en rapport. Politiet "krænkede dem (også) verbalt" og fortalte dem, at "i dag vil I lære, hvordan man faster", da de slæbte dem væk. Efter lokale kirkelederes intervention blev de tre løsladt tre dage senere.

Eritrea: I dette østafrikanske land, der betragtes som det 10. værste land for en kristen at leve i, til dels på grund af "islamisk undertrykkelse", blev 200 kristne - herunder småbørn og en baby, der "kunne tilbringe deres barndom i en fængselscelle" - arresteret under en række vilkårlige hus-til-hus-razziaer. Ifølge pastor dr. Berhane Asmelash: "Folk plejede at blive arresteret for at holde uautoriserede møder, såsom bibelstudier eller bønner. Men det er nyt for os, når de går fra hus til hus. De arresterer folk for deres tro, ikke for deres handlinger. Dette bliver værre. Mange kristne er gået i skjul." "Disse seneste arrestationer," fortsætter rapporten, "har bragt frygt til det kristne samfund (...). I 2002 forbød Eritrea mange kristne kirkesamfund og lukkede evangeliske kirker og pinsekirker. Kristne, som nægtede at afsværge deres tro, blev fængslet på ubestemt tid uden retssag. 173 religiøse langtidsfanger er stadig bag tremmer under brutale forhold. De omfatter mange kirkeledere."

Mali: Ifølge en rapport: I juli "optrådte tre kristne missionærer (...) i en video, udgivet af en koalition af jihadistiske grupper tilknyttet al-Qaeda, hvori de indtrængende opfordrer deres respektive regeringer til at 'gøre hvad de kan' for at forhandle deres løsladelse." Gruppen, kendt som Nusrat al-Islam wal Muslimeen - eller "Sejr for Islam og Muslimer" - siger i videoen, at "ingen ægte forhandlinger er begyndt for at redde jeres børn." Seks udenlandske gidsler, "herunder tre missionærer fra hhv. Colombia, Schweiz og Australien, bliver vist tiggende det internationale samfund om hjælp" i videoen. Et af gidslerne er en nonne, et andet er en 82-årig australsk kirurg, Ken Elliott, der siger: "Denne video er for at bede forskellige regeringer, især Australiens og Burkina Fasos, om at gøre hvad de kan for at hjælpe med at forhandle min løsladelse." Henvendt til sin familie tilføjede han: "Jeg vil bare sige igen, at jeg elsker jer alle, og at jeg sætter pris på alle jeres bønner og al jeres omsorg. Jeg glæder mig til en dag blive genforenet med jer." Frigivelsen af videoen faldt sammen med den franske præsident Emmanuel Macrons besøg i Mali, hvor han sagde, at "han var glad for at en af hans borgere stadig var i live efter at være blevet kidnappet af militante," og tilføjede: "Disse mennesker er intet. De er terrorister, slyngler og mordere. Og vi vil sætte al vor energi ind på at udrydde dem."

---

Om denne serie

Selv om ikke alle, og slet ikke de fleste, muslimer er involveret, er forfølgelsen af kristne i den islamiske verden på vej til at nå pandemiske proportioner. Derfor blev "Muslimsk forfølgelse af kristne" til for at opsamle nogle - på ingen måde alle - af de tilfælde af forfølgelse, der kommer op til overfladen hver måned. Den tjener to formål:

1. At dokumentere det, som mainstream-medierne ikke fortæller om: Den vanemæssige, hvis ikke kroniske, muslimske forfølgelse af kristne.

2. At vise, at denne forfølgelse ikke er "tilfældig", men systematisk og sammenhængende - at den er rodfæstet i et verdenssyn, der er inspireret af sharia.

Derfor - uanset hvad forfølgelsen handler om, kan den typisk indpasses et bestemt tema, herunder:
- had til kirker og andre kristne symboler;
- seksuelt misbrug af kristne kvinder;
- tvangskonvertering til islam;
- apostasi- og blasfemilove, der kriminaliserer og dødsdømmer dem, der "fornærmer" islam;
- tyveri og plyndring som erstatning for jizya (skat, der forventes betalt af ikke-muslimer);
- den almindelige forventning om, at kristne opfører sig som underkuede dhimmier eller andenklasses "tålte" borgere; og
- simpel vold og mord.
Undertiden er det en kombination.

Fordi disse beretninger om forfølgelse spænder over forskellige etniske grupper, sprog og lokaliteter - fra Marokko i vest til Indien i øst - må det være klart, at én ting alene binder dem sammen: Islam - hvad enten der er tale om streng håndhævelse af den islamiske sharialov eller den herrefolkskultur [supremacist culture], der er affødt af den.

---

Raymond Ibrahim, specialist i Mellemøsten og islam, er en Shillman Fellow ved David Horowitz Freedom Center og en Associate Fellow ved Middle East Forum.
Hans skrifter publiceres over hele verden og han er bedst kendt for The Al Qaeda Reader (Doubleday, 2007).
Han gæsteforelæser på universiteter, herunder National Defense Intelligence College; giver briefinger til statslige organer, såsom U.S. Strategic Command og Defense Intelligence Agency; og giver ekspertudsagn i islam-relaterede retssager.
Han har også vidnet for Kongressen om de begrebsmæssige fejl, der dominerer den amerikanske debat om islam og om den forværrede situation for Egyptens kristne koptere.
Blandt andre medier, har han optrådt på MSNBC, Fox News, C-SPAN, PBS, Reuters, Al-Jazeera, CBN og NPR.

Han er desuden forfatter til: Crucified Again: Exposing Islam's New War on Christians
og den nyeste bog: Sword and Scimitar, Fourteen Centuries of War between Islam and the West.

(Denne korte biografi er hovedsagelig taget fra Ibrahims egen hjemmeside: RaymondIbrahim.com)

---

Alle rapporter:

December, 2020
November, 2020
Oktober, 2020
September, 2020
August, 2020
Juli, 2020
Juni, 2020
Maj, 2020
April, 2020
Marts, 2020
Februar, 2020
Januar, 2020
December, 2019
November, 2019
Oktober, 2019
September, 2019
August, 2019
Juli, 2019
Juni, 2019
Maj, 2019
April, 2019
Marts, 2019
Februar, 2019
Januar, 2019
December, 2018
November, 2018
Oktober, 2018
September, 2018
August, 2018
Juli, 2018
Juni, 2018
Maj, 2018
April, 2018
Marts, 2018
Februar, 2018
Januar, 2018
December, 2017
November, 2017
Oktober, 2017
September, 2017
August, 2017
Juli, 2017
Juni, 2017
Maj, 2017
April, 2017
Marts, 2017
Februar, 2017
Januar, 2017
December, 2016
November, 2016
Oktober, 2016
September, 2016
August, 2016
Juli, 2016
Juni, 2016
Maj, 2016
April, 2016
Marts, 2016
Februar, 2016
Januar, 2016
December, 2015
November, 2015
Oktober, 2015
September, 2015
August, 2015
Juli, 2015
Juni, 2015
Maj, 2015
April, 2015
Marts, 2015
Februar, 2015
Januar, 2015
December, 2014
November, 2014
Oktober, 2014
September, 2014
August, 2014
Juli, 2014
Juni, 2014
Maj, 2014
April, 2014
Marts, 2014
Februar, 2014
Januar, 2014
December, 2013
November, 2013
Oktober, 2013
September, 2013
August, 2013
Juli, 2013
Juni, 2013
Maj, 2013
April, 2013
Marts, 2013
Februar, 2013
Januar, 2013
December, 2012
November, 2012
Oktober, 2012
September, 2012
August, 2012
Juli, 2012
Juni, 2012
Maj, 2012
April, 2012
Marts, 2012
Februar, 2012
Januar, 2012
December, 2011
November, 2011
Oktober, 2011
September, 2011
August, 2011
Juli, 2011

---

Oversættelse: Bombadillo