Muslimsk forfølgelse af kristne: Juni 2017
"Vi vil brænde dig levende"
Af Raymond Ibrahim
Oversættelse af: Muslim Persecution of Christians: June, 2017
Kilde: RaymondIbrahim.com, 6. november 2017
Udgivet på myIslam.dk: 28. november 2017

Oprindeligt udgivet af Gatestone Institute

Jesuit-pater Henri Boulad, en islam-forsker tilhørende Den katolsk-græske Melkitiske Kirke i Egypten, lagde ikke fingrene imellem i et interview om motiverne bag islamisk terror og vestlige reaktioner på den. "Islam er en erklæring af ubegrænset krig mod ikke-muslimer", erklærede præsten, og de, der udfører voldshandlingerne og intolerancen, gør kun, hvad deres religion kræver. Rapporten fortsætter:

"De, der ikke erkender den virkelige trussel, som islam udgør, er naive og uvidende om historien, sagde han, og desværre tilhørerer mange i Kirken denne kategori. Idet han citerede et brev, som han sidste august skrev til pave Frans, sagde fader Boulad, at 'under påskud om åbenhed, tolerance og kristen næstekærlighed - er Den katolske Kirke faldet i venstrefløjsideologiens fælde, der vil ødelægge Vesten.' 'Alt, hvad der ikke støtter denne ideologi, bliver straks stigmatiseret i den "politiske korrektheds" navn,' sagde han. Præsten gik så vidt som til at kritisere pave Frans selv - en med-jesuit - og antydede, at han også var faldet i denne fælde. 'Mange mener, at visse af dine holdninger er på linje med denne ideologi, og at du, af selvtilfredshed, bevæger dig fra indrømmelse til indrømmelse og kompromis til kompromis på sandhedens bekostning,' skrev præsten til Frans. Kristne i Vesten og i Østen, skrev han til paven, 'forventer noget andet af dig end vage og harmløse erklæringer, som kan skjule virkeligheden.' 'Det er på høje tid at komme ud af den skammelige og pinlige tavshed overfor denne islamisme, der angriber Vesten og resten af verden. En systematisk forsonende holdning tolkes af de fleste muslimer som tegn på frygt og svaghed,' sagde han. 'Jesus sagde til os: Salige er de, der stifter fred. Han sagde ikke: Salige er pacifisterne. Fred betyder ikke fred for enhver pris. En sådan holdning er ren og skær forræderi mod sandheden,' sagde han. Præsten udtrykte også sin opfattelse af, at Vesten befinder sig i etisk og moralsk opløsning, og at dens forsvar for islam er en fornægtelse af sandheden. 'Ved at forsvare islam for enhver pris og forsøge at frifinde den for de rædsler, der hver dag begås i dens navn, ender man med at forråde sandheden,' skrev han."

Juni måneds samling af eksempler på muslimsk forfølgelse af kristne rundt om i verden omfatter (men er ikke begrænset til) følgende:


Muslimske angreb på og vanhelligelse af kristne kirker

Filippinerne: Den 21. juni i landsbyen Malagakit blev en katolsk kirke vandaliseret af gruppen Bangsamoro Islamiske Frihedskæmpere (BIFF), som tidligere erklærede sig loyale mod Islamisk Stat. Under sin beskrivelse af vanhelligelsen som "ond" sagde chefpolitiinspektøren: "Krucifikset og billeder af Jomfru Maria og Jesus Kristus blev ødelagt, mens de hellige hostier blev smidt ud over hele gulvet." Kardinal Quevedo, der fordømte helligbrøden i de stærkest mulige termer, opfordrede BIFF's ledere til at straffe de mænd, der vanhelligede kapellet: "Hvis BIFF ønsker at have et billede af sig selv som en gruppe, der respekterer alle religioner, så må den straffe de medlemmer, der begik denne afskyelige vanhelligelse og uddanne alle dets medlemmer til strengt at respektere andre religioner," sagde prælaten. "I sidste måned vanhelligede bevæbnede terrorister også St. Marias Katedral i Marawi, omkring 150 kilometer fra Cotabato," bemærker rapporten. "På en video [her] ses de bevæbnede mænd ødelægge religiøse billeder og sætte ild til katedralen."

Egypten: En islamisk terrorcelle bestående af seks medlemmer, hvoraf to blev beskrevet som "selvmordsbombere", planlagde at bombe endnu en koptisk kristen kirke i Alexandria, men blev opdaget og anholdt af politiet, før de kunne indlede deres angreb. Ifølge en erklæring fra det egyptiske indenrigsministerium "havde en af bombemændene planlagt at detonere en bombevest inde i kirken og den anden at sprænge sig selv i luften, når politiet ankom til stedet." Flere lignende og vellykkede angreb på kristne kirker i Egypten i månederne før, havde efterladt omkring 100 kirkegængere døde og yderligere hundreder alvorligt sårede.

I en anden sag foretog myndighederne en razzia mod en kirke-ejet bygning, der blev brugt af det lokale koptiske kristne samfund til gudstjeneste; efter at politiet havde fjernet møbler, kristne ikoner og andre ting fra bygningen, afspærrede de dørene for at forhindre kristne i at komme ind i bygningen. De kristne havde i nogen tid forsøgt at få bygningen lovligt godkendt som en kirke, kun for at møde tilbageslag fra både lokale muslimer og myndighederne. Ifølge en lokal kristen: "I de tidlige timer fredag den 16. juni blev vi [kristne] overraskede over at opdage, at møbler, tæpper, ikoner, billeder og liturgiske genstande (...) var blevet smidt udenfor og bygningen lukket med forsegling og kæder. Vi tog genstandene med hjem. Vi ved ikke, hvorfor politiet gjorde det." Da snesevis af kirkeledere mødtes med den lokale guvernør og insisterede på, at de havde brug for et sted til at holde gudstjeneste, svarede han med at sige, at bygningen, de havde brugt, var forfalden og måtte rives ned.

Algeriet: Den 9. juni overvågede staten nedrivningen af den katolske kirke i Sidi Moussa, små 25 km fra Algier. Ifølge Kamel Abderrahmani - en arabisk journalist, der dækkede hændelsen - "fandt de algeriske myndigheder et meget spinkelt argument for at retfærdiggøre denne anti-kristne handling. Ifølge de berørte myndigheder havde den tekniske inspektionstjeneste registreret kirken i den røde kategori. Det legitime spørgsmål, der opstår i denne forbindelse, er, hvorfor bygningen - når den blev anset for at være i fare for at falde sammen - ikke blev sat istand og registreret som en del af den nationale kulturarv? Erklæringen fra borgmesteren var af uhørt klarhed. Han annoncerede opførelsen af en moské og en koranskole på det samme sted. Disse udtalelser skabte forargelse, da mange betragtede nedrivningen som en form for vandalisme." Kamel bemærkede også, hvordan den algeriske stat havde nedrevet andre kirker på andre påskud, og sluttede med at kalde muslimske regeringer og aktivister for "hyklere": "Hvis borgmesteren i Paris eller Rom havde ødelagt en moské for at bygge en kirke, hvad ville der så være sket? Sunni-muslimer ville have råbt skandale og islamofobi! Dette spørgsmål viser islamisternes hykleri og deres dobbelte standarder. De forsvarer tilbedelsesfriheden i Vesten for at forbyde den i deres hjemland. De kæmper for at bygge moskeer i andres hjemlande, mens de ødelægger kirker og synagoger, hvor de har magten."

Irak: I juni 2015, da Mosul var under Islamisk Stats kontrol, havde gruppen meddelt, at den omdannede St. Ephraim Kirke til en "Mujahedeen-krigernes Moské". Korset på kuplen blev derfor brækket af, og det indre af kirken blev renset for alle kristne symboler. Nu, måneder efter at Mosul blev befriet, kommer det frem, at den besatte kirke var blevet brugt som et sexslave-kammer, hvor ca. 200 yazidi-piger og -kvinder blev misbrugt af Islamisk Stat. En rapport fortæller om "IS's nedrighed over for yazidi-kvinder og -piger. På gulvet i den ikoniske kirke ligger små stykker af lyserødt og gult undertøj og blomsterbøjler, der tilhørte de meget unge yazidi-sexslaver, som den barbariske terroristgruppe havde taget til fange." Denne rapport fra den 14. juni bemærker også, at "I sidste uge - ifølge lokale aktivister - spærrede IS offentligt 19 yazidi-piger inde i et bur og brændte dem levende, fordi de nægtede at have sex med IS-krigerne. Yazidi-ledere viste sidste år, til Fox News, fotografier af islamiske jihadister, der brænder babyer til døde på en metalplade, billeder, der viser små ristede kroppe sammen med flammer, der slår op om dem (...). Den smadrede kristne bygning med dens yazidi-rester er et rystende minde om det folkemord, som de to religiøse minoriteter blev udsat for."

Spanien: En muslimsk mand stormede en kristen kirke under en bryllupsceremoni, mens han råbte "Allahu Akbar" - "Allah er større" - og "forsøgte at kaste rundt med liturgiske genstande for at angribe præsten og kirkegængerne", siger en rapport. Det lykkedes et antal bryllupsgæster at pågribe den 22-årige marokkaner og overlevere ham til politiet, der angiveligt anklagede ham for "forstyrrelse af den offentlige orden, krænkelse af religiøse følelser og trusler". Politiet undersøgte også kirken for mulige sprængstoffer, inden de tillod bryllupsceremonien at fortsætte. Ifølge præsten, der forrettede vielsen, startede episoden, da en "gruppe unge ballademagere" begyndte at lave anstødelige lyde bagerst i kirken. "Pludselig begyndte nogen at råbe og storme alteret. Mange mennesker, herunder brudens mor, græd, og der var folk, som allerede havde forladt bænkerækkerne, fordi vi ikke vidste, om denne mand var alene eller ikke, eller om han var bevæbnet."

Tyrkiet: Erdogan-regeringen beslaglagde mindst 50 syriske kirker, klostre og kristne kirkegårde i Mardin-provinsen, hvoraf mange stadig var aktive, og erklærede dem for statsejendom. Ifølge rapporten: "Syrerne har appelleret til retten for at få annulleret beslutningen." Lederen af Fonden for Mor Gabriel Klosteret - et 1.600 år gammelt kloster, der stadig var i brug og som også blev beslaglagt - sagde: "Vi begyndte at indgive søgsmål og i mellemtiden fortsatte vore undersøgelser."


Den muslimske nedslagtning af kristne

Pakistan: Et kinesisk kristent par - Lee Zing Yang, 24, og hans kone Meng Lisi, 26 - blev bortført i Quetta og henrettet på beskyldningen om, at de prædikede Kristus for muslimer; Islamisk Stat tog ansvaret for deres drab og frigav "videooptagelser, der viste den blodige krop af den kinesiske mand, Lee Zing Yang, mens han trak sit sidste åndedrag," siger en rapport. Den pakistanske regering nævnte det myrdede pars "misbrug af vilkårene for et forretningsvisum", som noget, der spillede en stor rolle for deres død: "I stedet for at drive forretning tog de til Quetta og, under dække af at lære urdu (...), gik i gang med at prædike."

Kenya: Bevæbnede muslimer forbundet med nabolandet Somalias islamiske terrorgruppe, Al Shabaab, gik ind i en grundskole i Garissa og skød en kristen lærer til døde. Da en muslimsk lærer prøvede at forhindre deres forsøg på at bortføre en anden kristen lærer, "blev Al Shabaab vred," sagde en anden anonym lærer, "og fortalte denne lærer: 'Vi skal lære dig at beskytte de vantro,' og straks blev de to blev ført væk til et ukendt bestemmelsessted" - men ikke uden at de somaliske militante "slog muslimer af somalisk afstamning på skolen for at huse kenyanske kristne."

Filippinerne: Flere nyheder og afsløringer om jihad-opstanden, der brød ud i slutningen af maj i den islamiske by Marawi, dukkede op i juni. De otte eller ni kristne, der oprindelig blev rapporteret som bundet sammen og skudt, som ved en henrettelse, var tilsyneladende først blevet beordret til at recitere den islamiske trosbekendelse, og da de nægtede, var blevet henrettet. "Deres lig blev efter sigende smidt i grøften, og et skilt blev anbragt ved siden af dem, hvorpå der stod 'Munafik', hvilket betyder forræder eller løgner," siger en rapport. "Angriberne sagde også til politimester Freddie Solar, at han skulle fremsige den muslimske trosbekendelse, og som en ikke-muslimsk kristen nægtede også han, og blev dræbt." 17 andre blev fundet rituelt halshugget eller slagtet af de Islamisk Stat-tilknyttede militante. En præst og 13 sognebørn fra St. Mary-katedralen blev også kidnappet; præsten "optrådte i en propagandavideo tirsdag den 30. maj, hvori han bad for sit liv."

Egypten: Flere øjenvidneberetninger om Islamisk Stats massakre på 29 kristne pilgrimme på vej til et koptisk kloster i den egyptiske ørken i maj 2017 dukkede op. En tiårig dreng, der var vidne til drabet på sin far, fortalte om hvordan "Vi [han og hans 14-årige bror] så døde mennesker, bare smidt på jorden. De bad min far om identifikation og fortalte ham derefter, at han skulle recitere den muslimske trosbekendelse. Han nægtede og sagde, at han var kristen. De skød ham og alle andre med os i bilen. Hver gang de skød nogen, råbte de Gud er stor [Allahu Akbar]." Selvom præsident Sisi havde beskrevet terroristerne som "udlændinge", sagde den 10-årige, at de femten angribere "havde egyptiske accenter som os, og at de alle var maskerede bortset fra to af dem (...). De så ud som os og havde ikke skæg.” I samme rapport hedder det, at den egyptiske regering en måned efter massakren ikke havde skabt sikkerhed for beboerne i Dayr Jarnous, en kristen landsby, der var hjemsted for flere af de dræbte, "og ikke har gjort noget for at hjælpe ofrenes familier."


Muslimske angreb på kristen religionsfrihed

Pakistan: En ny blasfemisag blev rejst mod endnu en kristen. Efter at Mohammad Irfan havde nægtet at betale en reparationsregning til Ishfaq Masih, en kristen, der reparerede hans cykel, anklagede muslimen den kristne for blasfemi mod den islamiske profet Muhammed, hvilket førte til den kristnes anholdelse. Ifølge Masihs fætter: "Under skænderiet sagde Irfan, at han kun adlød én herre, profeten Muhammed, hvortil Ishfaq sagde, at han var en kristen, og at hans tro endte med Kristus. Efter at have hørt dette, udstødte Irfan et højt skrig om, at Ishfaq havde bespottet Muhammed. Snart samledes en masse mennesker på stedet, og en person ringede til politiet, som tog Ishfaq i forvaring." Mohammad Irfan samlede også en række andre muslimer - herunder Mohammad Irfan, Mohammad Nawaz, Mohammad Naveed og Mohammad Tahir - som hævdede, at de "hørte Ishfaq Masih sige nedsættende ord om den muslimske profet." Ifølge den kristnes advokat var kun en af de fire "vidner" til stede under skænderiet. I stedet "havde Irfan samlet de andre mænd, herunder sagsøgeren Mohammad Ishfaq, og de udklækkede derefter beskyldningen mod Ishfaq Masih og fik ham anholdt (...). FIR-rapporten [First Information Report] er ret svag, da den ikke indeholder specifikke blasfemiske ord, som min klient skulle have sagt. Den viser også, at politiet end ikke umagede sig med at undersøge anklagen, før der blev registreret en sag mod den stakkels mand. Dette er rutinemæssig praksis hos politiet i blasfemisager, og det er en skændsel, at der ikke gøres noget for at stoppe det."

En anden sag: Efter at et kristent par var blevet dræbt for at prædike Kristus blandt muslimer (se afsnittet om nedslagtning af kristne), blev en sydkoreansk kristen arresteret for angiveligt også at være engageret i "ulovlige prædikeaktiviteter". Myndighederne tilbagekaldte hans visum og gav ham ordre til at forlade det muslimske land.

Filippinerne: En muslimsk lærer på den overvejende muslimske ø, Mindanao, tvang Jen-Jen, en ung kristen skolepige, tilsyneladende af islamisk oprindelse, til at bede islamiske bønner i klassen eller dumpe. Ifølge rapporten: "Selvom det var ubehageligt, lærte Jen-Jen bønnens ord, så hun kunne recitere den for læreren. Men i stedet for at bede Jen-Jen om at sige ordene under en mundtlig overhøring, meddelte læreren senere, at eleverne skulle gå til en moské og bede bønnen højt." Da pigen og en anden kristen klassekammerat fortalte læreren, at det at bede i en moské var imod deres tro på Kristus, "ignorerede (den muslimske lærer) anmodningen og fortalte dem, at de skulle vende sig bort fra Kristus," samt tilføjede: "Du skal gøre det, ellers vil du dumpe i dette emne. Du bør vende tilbage til din islamiske tro." Pigen blev så "tvunget til at gennemføre den lange gåtur til moskeen, mens hun var iført traditionel muslimsk klædedragt og tilsløring på trods af, at hun brændte af feber." Hun "blev imidlertid så syg, at hun mistede bevidstheden og besvimede. Selv da hun kom tilbage til skolen, nægtede læreren at undtage hende fra at lytte til hele den muslimske imams budskab. Siden den dag i moskeen er Jen-Jen blevet presset til at overholde mange andre muslimske praksisser, såsom at faste i ramadanen. (...) [A]ndre elever har også plaget og mobbet Jen-Jen på grund af hendes tro, nogle gange kastet ting efter hende, når hun gik til og fra skolen, og skubbet til eller fornærmet hende."

Malaysia: Center for Forskning i og Udbredelse af Menneskerettigheder - hvis erklærede formål er at definere og fremme "Menneskerettigheder set fra det muslimske perspektiv" - hævdede, at alle former for kristen evangelisering bør forbydes. Ifølge centrets administrerende direktør, Azril Mohd Amin: "Det er en kendsgerning, at de grupper, der spreder kristen propaganda til malayer, især muslimer, vil fortsætte deres bestræbelser, så længe de mener, at der ikke findes nogen effektiv lov, der kan stoppe dem." Jo-Anna Henley Rampas, et ledende medlem af et mere progressivt og inklusivt parti, reagerede ved at sige, at dette skridt "afspejler erosionen af religionsfriheden i landet", takket være den "føderale regerings manglende indsats for at fremme den rette forståelse, tolerance og harmoni mellem borgerne."


Muslimsk foragt for og mishandling af kristne

Pakistan: En kristen sanitetsarbejder døde efter at fromme muslimske læger, der fastede i ramadanen, havde nægtet at røre ved den "urene" vantros krop. Den 30-årige Irfan Masih var faldet bevidstløs om sammen med tre andre sanitetsarbejdere, da han rensede et mandehul den 1. juni. Han blev hurtigt bragt til et statshospital, hvor lægerne nægtede at behandle ham; han døde timer senere. "Lægerne nægtede at behandle ham, fordi de fastede, og sagde, at min søn var napaak [uren]", sagde moderen til den afdøde. Et par uger senere - efter klager fra hospitalets ansatte over at Irfans familie og venner terroriserede hospitalet - gav en domstol politiet ordre til at notere en klage mod dem. "Hospitalet har rejst en falsk anklage mod os for at redde sig selv", forklarede en fætter til den afdøde, som også arbejder i sanitetsbranchen. "Lægerne var ansvarlige for Irfans død, for han ville have levet i dag, hvis de ikke havde nægtet at behandle ham straks. Vort udfald mod lægerne var naturligt, men vi beskadigede eller stjal ikke noget fra hospitalet. Det er en løgn, og selv politiet ved det." En ledende politibetjent indrømmede, at "vi tror, at hospitalet kommer med indholdsløse beskyldninger mod disse mennesker (...). Hospitalet forsøger tilsyneladende at presse familien til at trække deres sag tilbage."

Egypten: Suzan Ashraf Rawy, en 22-årig kristen kvinde, blev angiveligt kidnappet om morgenen den 5. juni, mens hun gående var på vej til den koptisk-ortodokse kirke, hvor hun arbejdede. "Da hun ikke kom hjem om aftenen, ringede moderen til kirken," forklarede en kristent leder i området. "Da var det, at hun opdagede, at Suzan ikke var ankommet til kirken om morgenen. Det forventes, at hun er blevet bortført." Hun er den tredje kristne kvinde fra Al Khosous-området, en overvejende kristen by i udkanten af Cairo, der er forsvundet siden den 30. maj, da en kopter ved et uheld skød og dræbte en muslimsk tilskuer under et skænderi med en anden. "Derefter begyndte muslimerne at lave hævnangreb mod det kristne samfund, der lever dér, især kvinderne," sagde den kristne leder. Ifølge rapporten: "To andre unge koptiske kristne kvinder forsvandt sporløst efter episoden den 30. maj. Familierne til kvinderne, der formodes at være blevet kidnappet, har ikke modtaget nogen meddelelse fra påståede kidnappere, siger kilderne. Områdets muslimer har længe vansiret kristne kvinder for ikke at bære slør ved at kaste syre på dem, men der har været en stigning i sådanne angreb i de sidste par uger, siger kilder (...). Frygt har grebet de koptiske kristne i området, hvor kvinder er bange for at forlade deres hjem. Et af kirkens kvindemøder, som Rawy deltog i, er blevet suspenderet indtil videre af frygt for deltagernes sikkerhed."

Bangladesh: Tre muslimske mænd overfaldt seksuelt en 20-årig katolsk kvinde i landsbyen Madarpur den 18. juni. Hendes høje skrig tiltrak opmærksomheden af landsbyboerne, som kom hende til hjælp og fik voldtægtsmændene til at flygte. Efter at hendes forældre havde indgivet en klage, begyndte de at modtage truende beskeder om enten at trække klagen tilbage eller ...! "Sidste år var hendes familie involveret i en jordstrid," tilføjer rapporten. "Volden - et planlagt angreb, som også politiet var vidne til - blev udført af de muslimer, der ønskede at tilegne sig jorden. Den unge kvinde blev sammen med sine forældre tvunget til at forlade huset og slå sig ned i et slumkvarter."

Pakistan: Hjemmet tilhørende en journalist, der omfattende dækkker situationen for religiøse mindretal i det muslimske land, blev vandaliseret. Da Rana Tanveer, ledende journalist ved The Express Tribune, gik til politiet, ville de ikke registrere en formel klage. Dage senere, fredag den 9. juni, blev Tanveer forsætligt kørt ned af et uidentificeret køretøj, mens han kørte på sin motorcykel i Lahore. Ifølge rapporten: "Tanveer blev lørdag opereret for et brud på sit bækkenben. Hans helbredelse kan tage måneder, og han har udtrykt frygt for sin egen såvel som for sin families sikkerhed (...). Tanveer siger, at hans arbejde med at udstille den dårlige behandling, der gives landets religiøse minoriteter som f.eks. ahmadierne og de kristne, har gjort ham til et mål for ekstremister."

Sudan: En domstol i El Gedaref gav bøder til en række kristne for at sælge mad og te under ramadanen, den muslimske fastemåned: ”Dette er klar diskrimination af de kristne og i strid med parolerne om religiøs sameksistens udsendt af Sudans regering til det internationale samfund," hævdede en forsvarsadvokat. Omkring et dusin mennesker fik hver en bøde på 2000 sudanesiske dollars (lidt under 2000 kr.).

Irak: "Bekymrende sager om diskrimination og endda vold mod etniske og religiøse mindretal" forekommer overalt i de kurdisk beherskede områder, fandt en rapport, som tilføjede: "Kristne borgere fra KRI [Kurdiske Region i Irak] har klaget over og holdt protester mod kurdiske indbyggere, der har angrebet og beslaglagt deres jord og landsbyer i provinserne Dohuk og Erbil (...). Nogle assyriske kristne beskylder tjenestemænd fra den kurdiske regering og det kurdiske parti for at tilrane sig jord til personlig brug eller økonomisk gevinst. Disse kristne mener, at de er specifikt målrettede som led i en politik om at kurdificere historisk kristne områder (...). Minoriteter frygter fortsat en voksende ekstremisme i flertalsbefolkningen, som de mener kan true dem på lang sigt." De fleste kurdere er sunni-muslimer.

Nigeria: En præsidentiel ordre erstattede kristen uddannelse med islamiske studier i mellemskoler. Mens emnet "Kristen Religiøs Viden" ikke længere eksisterer, er islamiske, arabiske og franske studier blevet introduceret i den nye læseplan. Nigerias Kristne Sammenslutning (CAN), som protesterede mod de nye ændringer foran præsidentpaladset, der for tiden bebos af en muslim, beskrev ændringen som "en tidsindstillet bombe, afskyelig, splittende og ugudelig (...). For os i CAN er introduktionen en dårlig udvikling, der af så mange grunde ikke vil bringe nogen noget godt." Ifølge rapporten "er slutresultatet [af disse ændringer], at en kristen elev ikke vil have anden mulighed end at vælge Islamiske Arabiske Studier, da fransk-lærere er mere eller mindre ikke-eksisterende i mellemskolen," hvilket alt sammen "vil fratage eleverne den moralske oplæring, som CRK (Kristen Religiøs Viden) giver". Nigerias Kristne Sammenslutning fordømte yderligere dette skridt mod "at tvinge islamiske studier ned i halsen på ikke-medlemmer af denne religion" som en "dagsorden, der bevidst har til hensigt at islamisere".

I en anden sag fortalte en kristen præst og hans ledsagere, der blev bortført af islamiske militante i april, om deres oplevelser, da de blev løsladt i juni. Fader Sam Okwuidegbe identificerede sine "kidnappere som fulani-hyrder, en islamisk radikal gruppe, der i de sidste par årtier har dræbt tusinder af mennesker i Nigeria, herunder mange kristne", bemærker rapporten. Det forhold, at han ikke kunne huske noget telefonnummer, som de islamiske terrorister kunne ringe til for at forhandle en løsesum for hans frigivelse, "udløste en serie af gennembankninger," sagde fader Sam. "De bandt mig med hænder og fødder på ryggen som en ged før slagtning. De fjernede min præstekjole, derefter min skjorte, kastede mig i støvet på jorden og begyndte at slå mig med bagsiden af deres våben; de sparkede mig hårdt i siderne, slog mig i ansigtet og skubbede og trak mig hårdt henover jorden (...) en af dem sagde: "Vi vil brænde dig levende!" Det lykkedes for en anden mand i fangenskabet at huske et telefonnummer, en løsesum blev aftalt og mændene blev til sidst løsladt.

På grund af den igangværende åreladning af Nigerias kristne befolkning - i stigende grad i hænderne på muslimske fulani-hyrder og ikke kun den islamiske terrorgruppe, Boko Haram - udsendte en række ledende nigerianske kirker en erklæring, der opfordrede regeringen til "ikke at opgive sit ansvar for at beskytte alle nigerianske borgere." Ifølge erklæringen: "Vi er alarmerede over, at fulani-hyrdernes morderiske aktiviteter fortsætter uformindsket og ukontrolleret. De tilbagevendende og orkestrerede drab på kristne i det sydlige Kaduna, massemordene i dele af staten Benue og andre over hele landet har øget mistanken om, at de såkaldte hyrder er en udvidelse af terrorgrupper, der udfører en ond dagsorden om etnisk og religiøs udrensning. Karakteristisk er disse hovedløse angreb ofte uprovokerede." Tidligere i januar sagde biskop Diamond Emuobor, formand for Nigerias Kristne Sammenslutning, at kristne - fordi de står over for stigende farer fra ekstremister - "bør forsvare sig selv, og at den, der ikke har noget sværd, bør sælge sin kappe og købe ét til at forsvare sig med. Vi er alle mennesker, ingen skal have lov til at fange dig som en snegl og slagte dig, fordi du tror på Jesus Kristus."




Om denne serie

Selv om ikke alle, og slet ikke de fleste, muslimer er involveret, er forfølgelsen af kristne i den islamiske verden på vej til at nå pandemiske proportioner. Derfor blev "Muslimsk forfølgelse af kristne" til for at opsamle nogle - på ingen måde alle - af de tilfælde af forfølgelse, der kommer op til overfladen hver måned. Den tjener to formål:

  1. At dokumentere det, som mainstream-medierne ikke fortæller om: Den vanemæssige, hvis ikke kroniske, muslimske forfølgelse af kristne.

  2. At vise, at denne forfølgelse ikke er "tilfældig", men systematisk og sammenhængende - at den er rodfæstet i et verdenssyn, der er inspireret af sharia.

Derfor - uanset hvad forfølgelsen handler om, kan den typisk indpasses et bestemt tema, herunder:
- had til kirker og andre kristne symboler;
- seksuelt misbrug af kristne kvinder;
- tvangskonvertering til islam;
- apostasi- og blasfemilove, der kriminaliserer og dødsdømmer dem, der "fornærmer" islam;
- tyveri og plyndring som erstatning for jizya (skat, der forventes betalt af ikke-muslimer);
- den almindelige forventning om, at kristne opfører sig som underkuede dhimmier eller andenklasses "tålte" borgere; og
- simpel vold og mord.
Undertiden er det en kombination.

Fordi disse beretninger om forfølgelse spænder over forskellige etniske grupper, sprog og lokaliteter - fra Marokko i vest til Indien i øst - må det være klart, at én ting alene binder dem sammen: Islam - hvad enten der er tale om streng håndhævelse af den islamiske sharialov eller den herrefolkskultur [supremacist culture], der er affødt af den.




Raymond Ibrahim, specialist i Mellemøsten og islam, er en Shillman Fellow ved David Horowitz Freedom Center og en Associate Fellow ved Middle East Forum.
Hans skrifter publiceres over hele verden og han er bedst kendt for The Al Qaeda Reader (Doubleday, 2007).
Han gæsteforelæser på universiteter, herunder National Defense Intelligence College; giver briefinger til statslige organer, såsom U.S. Strategic Command og Defense Intelligence Agency; og giver ekspertudsagn i islam-relaterede retssager.
Han har også vidnet for Kongressen om de begrebsmæssige fejl, der dominerer den amerikanske debat om islam og om den forværrede situation for Egyptens kristne koptere.
Blandt andre medier, har han optrådt på MSNBC, Fox News, C-SPAN, PBS, Reuters, Al-Jazeera, CBN og NPR.

Han er desuden forfatter til: Crucified Again: Exposing Islam's New War on Christians
og den nyeste bog: Sword and Scimitar, Fourteen Centuries of War between Islam and the West.

(Denne korte biografi er hovedsagelig taget fra Ibrahims egen hjemmeside: RaymondIbrahim.com)






Alle rapporter:

Januar, 2019
December, 2018
November, 2018
Oktober, 2018
September, 2018
August, 2018
Juli, 2018
Juni, 2018
Maj, 2018
April, 2018
Marts, 2018
Februar, 2018
Januar, 2018
December, 2017
November, 2017
Oktober, 2017
September, 2017
August, 2017
Juli, 2017
Juni, 2017
Maj, 2017
April, 2017
Marts, 2017
Februar, 2017
Januar, 2017
December, 2016
November, 2016
Oktober, 2016
September, 2016
August, 2016
Juli, 2016
Juni, 2016
Maj, 2016
April, 2016
Marts, 2016
Februar, 2016
Januar, 2016
December, 2015
November, 2015
Oktober, 2015
September, 2015
August, 2015
Juli, 2015
Juni, 2015
Maj, 2015
April, 2015
Marts, 2015
Februar, 2015
Januar, 2015
December, 2014
November, 2014
Oktober, 2014
September, 2014
August, 2014
Juli, 2014
Juni, 2014
Maj, 2014
April, 2014
Marts, 2014
Februar, 2014
Januar, 2014
December, 2013
November, 2013
Oktober, 2013
September, 2013
August, 2013
Juli, 2013
Juni, 2013
Maj, 2013
April, 2013
Marts, 2013
Februar, 2013
Januar, 2013
December, 2012
November, 2012
Oktober, 2012
September, 2012
August, 2012
Juli, 2012
Juni, 2012
Maj, 2012
April, 2012
Marts, 2012
Februar, 2012
Januar, 2012
December, 2011
November, 2011
Oktober, 2011
September, 2011
August, 2011
Juli, 2011




Oversættelse: Bombadillo