Muslimsk forfølgelse af kristne: Maj 2017
"Vore liv er blevet et helvede"
Af Raymond Ibrahim
Oversættelse af: Muslim Persecution of Christians: May, 2017
Kilde: RaymondIbrahim.com, 18. oktober 2017
Udgivet på myIslam.dk: 7. november 2017

Oprindeligt udgivet af Gatestone Institute

Hvis intet andet er nævnt, er alle Koran-citater i det følgende taget fra Ellen Wulffs danske oversættelse (Forlaget Vandkunsten, 2006), dog således, at "Gud" er erstattet med "Allah".

En måned efter at islamiske militante - palmesøndag i april 2017 - bombede to egyptiske kirker og dræbte næsten 50 mennesker, stoppede flere SUV'ere – fredag den 26. maj - to busser, med snesevis af kristne, der var på vej for at bede ved det gamle koptiske kloster St. Samuel Bekenderen i ørkenen syd for Cairo. Ifølge de indledende rapporter krævede omkring 10 islamiske militante, der var stærkt bevæbnede og klædt i militære arbejdsuniformer, at "passagererne reciterede den muslimske trosbekendelse" - hvilket er ensbetydende med at konvertere til islam. Da de nægtede, åbnede jihadisterne ild mod dem og dræbte 29 kristne, hvoraf mindst 10 var små børn (herunder to piger i alderen 2 og 4 år). Mohsen Morkous - en amerikansk statsborger, der blev betegnet som "en enfoldig mand", som "alle elskede" - hans to sønner og hans to børnebørn var blandt de dræbte.

Ifølge mere detaljerede forklaringer baseret på øjenvidne-beretninger, beordrede terroristerne passagererne til at stige ud af bussen i grupper. "Når pilgrimmene kom ud af bussen, blev de bedt om at afsværge deres kristne tro og bekende tro på islam, men de alle - selv børnene - nægtede. Enhver af dem blev dræbt med koldt blod med et skud i hovedet eller halsen."

"Da de havde dræbt halvdelen af passagererne, så terroristerne biler komme kørende i det fjerne og vi tror, at dette var, hvad der reddede resten," sagde en kilde. "De havde ikke tid til at dræbe dem alle. De skød bare tilfældigt mod dem og derefter flygtede."

Ifølge en anden rapport: "De døde og døende lå i ørkensandet blandt islamiske løbesedler - efterladt af angriberne - der forherligede dyderne ved at faste under ramadanen og tilgivelsen givet til dem, som undlader at spise under det islamiske ritual. Ramadanen (...) ses ofte som den værste tid for forfølgelsen af kristne, der lever i Mellemøsten."

En video af den umiddelbare eftervirkning "viste mindst fire eller fem lig af voksne mænd liggende i ørkensandet ved siden af bussen; kvinder og andre mænd skreg og græd, mens de stod eller sad på hug ved siden af ligene." De blev efterladt i denne tilstand i nogen tid. Ifølge en mand, der talte med hospitalsindlagte pårørende, tog det myndighederne et sted mellem to og tre timer for at nå frem til stedet." Manden "spurgte, om hans onkel og andre kunne have levet, hvis reaktionen havde været hurtigere.

Angrebet fandt sted i midten af en tre måneders undtagelsestilstand, der begyndte 47 dage tidligere, søndag den 9. april, da to angreb på koptiske kristne kirker efterlod omkring 49 kristne døde. I december måned inden da, blev yderligere 29 kristne dræbt under et andet sæt tvillingeangreb på kirker. Og før og efter klosterangrebet er dusinvis af kristne - hovedsageligt i Sinai, men også i det egentlige Egypten - blevet dræbt med koldt blod, ofte halshugget eller brændt levende. For eksempel, ifølge en rapport fra 9. maj: "En [kristen] far og hans to sønner blev for nylig kidnappet af IS, og deres lig blev fundet i løbet af weekenden. De halshuggede lig blev bragt til hospitalet og gjort klar til begravelse. Rapporter tyder på, at sønnernes mor blev dræbt under det angreb, hvorunder de tre mænd blev kidnappet."

Som i tilfældet med de islamiske militante, der halshuggede 21 koptiske kristne, reagerede præsident Sisi med at beskylde dem, der forfølger landets kristne mindretal, for at være "udenlandske terrorister", der kom for at ødelægge den egyptiske enhed og bombardere libyske mål. Ayman Ezzat fangede den stadig stærkere holdning blandt koptere: "Vore liv er blevet et helvede. Jeg er kopter, og jeg forbander mig selv hver dag for at have bragt [Sisi] til magten. Han svigtede os. Han solgte os."

Mohamed Elibiary, en aktivist for Det muslimske Broderskab og tidligere embedsmand i Obama-administrationen ved Department of Homeland Security, reagerede på de islamiske radikales igangværende nedslagtning af Egyptens kristne ved at tweete: "Man høster, hvad man sår" ["what goes around, comes around"]. Hans pointe var, at eftersom kopterne havde fordømt Det muslimske Broderskab under Muhammad Morsis præsidentskab, så gør jihads sværd nu tilsyneladende "gengæld" på samme måde.

På samme måde: dage før dette sidste angreb på Mellemøstens kristne annoncerede journalist Shannon Bream et kommende afsnit om stigningen i forfølgelsen af kristne rundt om i verden. Som svar tweetede Matthew Dowd fra ABC News: "Måske kan du tale om det større problem, som er forfølgelse af muslimer i Amerika og rundt om i verden. Større problem." Men i den virkelige verden er kristne den mest forfulgte gruppe: 90.000 døde for deres tro i 2016; og islamisk ekstremisme er den primære kilde til denne forfølgelse.

Resten af maj måneds samling af eksempler på muslimsk forfølgelse af kristne rundt om i verden omfatter (men er ikke begrænset til) følgende:


Muslimsk nedslagtning af kristne

Mexico: Den 15. maj blev en katolsk præst forsøgt halshugget af en muslim med en kniv, mens han tjente ved alteret i landets største katedral, Den Metropolitanske Kirke Vor Frue af Assumptionen. Angriberen, tilsyneladende ved navn John Rene Rockschiil og muligvis af fransk oprindelse, formåede at stikke kniven i halsen på fader Miguel Angel Machorro, 55, før han blev holdt tilbage af sognebørnene. Fader Miguel døde senere af sine sår.

Tyskland: En muslimsk mand og asylansøger dolkede og dræbte en kristen kvinde med en køkkenkniv for øjnene af hendes to børn nær en offentlig markedsplads. De, der kendte den dræbte kvinde - en afghaner, der konverterede til kristendommen otte år tidligere - sagde, at hun var indbegrebet af assimilation og et "integrationseksempel". "En religiøs motivation undersøges" sagde embedsmænd - apostasi fra islam straffes med døden - "selvom vi ikke kan bekræfte dette endnu," forklarede politiets talsmand, Stefan Sonntag.

Filippinerne: I slutningen af maj udbrød en jihad-opstand - udført af både filippinske og ikke-filippinske muslimske militante, herunder IS-forbundne indonesere og malayere - i den islamiske by Marawi. I det indledende blodbad blev en civil bus stoppet af de muslimske militante, og da de opdagede, at de ni passagerer var kristne, blev de bundet sammen og skudt som ved en henrettelse. "Jeg er helt færdig med den slags mennesker," sagde en lokal. "De dræber forsvarsløse mennesker. Dem, der blev dræbt, var kristne." De militante nedbrændte også en skole og en kirke. En embedsmand kaldte volden for en "invasion af udenlandske terrorister, der fulgte Islamisk Stats opfordring til at tage til Filippinerne, hvis de havde svært ved at komme til Irak og Syrien." Det tog militæret mere end tre dage at slå opstanden ned; 15 medlemmer af sikkerhedsstyrkerne og 31 militante blev dræbt.

Kenya: Den 12. maj blev to ikke-muslimer skudt og dræbt af to militante muslimer, der råbte "Allahu Akbar". Morderne er mistænkt for at være forbundet med nabolandet Somalias Al Shabaab-terrorgruppe, og det ene af deres to ofre tilhørte Pinsekirken. Ifølge rapporten: "Overvejende kristne arbejdere fra det indre af Kenya har været mål for en række Al Shabaab-angreb, der har rystet de kristne samfund i det nordøstlige Kenya." "Disse Al Shabbab-militante har gjort nogle af vore kristne til deres syndebukke," sagde en lokal kristen leder, "da de ser Kenya som et kristent land, der kæmper for at fjerne Al Shabaab fra Somalia."


Muslimske angreb på kirker og kors

Sudan: Søndag morgen den 7. maj, mens kristne forberedte sig til gudstjenesten i Sudans Kristne Kirke i Khartoum, ankom myndighederne med bulldozere og rev kirken ned. Ifølge rapporten hævder regeringen, at kirken er "bygget på jord, der er udlagt til boliger eller andre formål, eller ligger på statslig jord; men kirkeledere siger, at det er en del af et bredere indgreb mod kristendommen", hvilket er tydeligt derved, at regeringen endnu ikke har lukket eller nedrevet en eneste moské med samme begrundelse. Efter at have forklaret, at Sudan befinder sig i alvorlig konflikt med forfatningsmæssige og internationale menneskerettighedskonventioner, tilføjede advokat Demas James, at bygningens nedrivning på en søndag viser regeringens manglende respekt for kristne hellige steder: "Du kan se, at der ikke er noget sted tilbage nu, hvor de troende kan tilbede. Den nedrevne kirke var én ud af 25 kirkebygninger, der var bestemt til nedrivning med den begrundelse, at kirkerne var bygget ulovligt.

Østrig: Hvad der blev beskrevet som en "mørkhudet indvandrer", blev videofilmet på en tilskuers mobiltelefon, mens han kastede ting mod og med en lang stang slog på det store kors foran St. Marein Kirke og derved ødelagde for 15.000 euro på ejendommen. Politiet standsede til sidst den "tilsyneladende vanvittige mand" og tog ham "til et hospital". Der har været mange tilfælde af muslimske flygtninge, der angriber kirker og andre kristne symboler - især korset, men også statuer og ikoner - i alle europæiske lande, der har modtaget muslimske indvandrere.

Bangladesh: Om aftenen den 10. maj trængte en muslimsk hob ind i og vandaliserede Syvende Dags Adventistkirken i Khagrachhari-distriktet. Ifølge kirkens præst, Stephen Tripura: "De stormede ind i kirken efter at have sparket og banket døren ind. De forsøgte at voldtage min søster og niece, der bor der, ved at rive deres tøj af. Efter at have hørt deres skrig, kom de lokale kristne farende til hjælp og angriberne flygtede. Min søster og niece flyttede hertil for at få en uddannelse, men nu er de traumatiserede (...). Vi anmeldte ikke sagen af frygt for at ophidse de lokale muslimer yderligere og fremkalde mere vold."


Islamiske angreb på kristen frihed

Indonesien: Længe udråbt som et lysende eksempel på muslimsk tolerance og moderation, sluttede Indonesien sig til andre undertrykkende muslimske lande i maj, da den dømte den kristne guvernør i Jakarta, kendt som "Ahok", til et toårigt fængselsophold på beskyldningen om, at han havde bespottet islam. Ifølge en rapport: "Blasfemien-anklagen var hovedårsagen til Ahoks nederlag i hans forsøg på at blive genvalgt som guvernør i Jakarta." En anden årsag var, at "islamiske ekstremistiske grupper, der var imod at have en ikke-muslim til at lede byen, organiserede massive demonstrationer mod Ahok." Blasphemy-anklagen er baseret på en video, som Ahok lavede, hvori han fortalte vælgere, at de blev bedraget, hvis de troede, at Koranen 5:51 kræver, at muslimer ikke må stemme på en ikke-muslim, hvis der er muslimske kandidater til rådighed, hvilket hans modstandere påstod. Den pågældende koran-passage erklærer: "I, der tror! Tag jer ikke jøder eller kristne til venner! De er venner indbyrdes. Den af jer, der slutter venskab med dem, bliver én af dem." Et panel på fem dommere konkluderede, at Ahok var "overbevisende fundet skyldig i blasfemi".

Pakistan: En kristen præst, der er blevet "tortureret hver dag i sit fængsel" siden juli 2012, da han først blev indespærret, blev i maj idømt fængsel på livstid. Zafar Bhatti, 51, blev fundet skyldig i at have sendt "blasfemiske" [1] tekstbeskeder fra sin mobiltelefon; men menneskerettighedsaktivister hævder, at anklagen "blev fabrikeret for at fjerne ham fra hans rolle som præst." Hans kone, Nawab Bibi, siger: "Mange muslimer hadede at se, hvor hurtigt hans kirke voksede; de har grebet til denne handling for at underminere hans arbejde (...). Jeg ville ønske, at vore forfølgere kunne se, at kristne ikke er onde skabninger. Vi er mennesker skabt af Gud, den samme Gud, der skabte dem, selv om de ikke ved dette endnu." Hun tilføjer: "Der har været mange forsøg på at dræbe min mand - han bliver mobbet hver eneste dag, og han er ikke i sikkerhed fra hverken de indsatte eller fængselspersonalet." I 2014 "undgik han med nød og næppe at blive myrdet, efter at en uregerlig fængselsbetjent" gik amok i et skudorgie "for at dræbe alle indsatte, der var anklaget for blasfemi mod islam." Bhatti er en af de utallige kristne, der lider under Pakistans blasfemilov, som har bidraget til at gøre landet til det fjerde værste land i verden at være kristen i. Asia Bibi, en kristen hustru og mor, har været på dødsgangen siden 2010 på beskyldningen om, at hun har fornærmet Muhammed.

Mens Bhatti blev idømt livstid i Pakistan, blev alle anklager mod Noreen Leghari - en 20-årig lægestuderende, der blev arresteret i forbindelse med et planlagt selvmordsangreb mod en kirke, der var pakket med mennesker til påskefejringerne - droppet og hun blev løsladt. Under en offentlig erklæring på TV lagde generalmajor Asif Ghafoor stemme til en almindelig bekymring for og medfølelse med den unge muslimske kvinde ved at sige, at det ville være en skam at ødelægge den unge kvindes karriere. Men som Wilson Chowdhry, en menneskerettighedsaktivist, bemærkede: "Hvor mange af disse selv samme pakistanske borgere ville være så tilgivende, hvis frøken Legahri havde planlagt at bombe en muslimsk skole? (...). Hvis det var muslimer, der havde været Legahris mål, er jeg sikker på, at mange af kampagnedeltagerne ville have fundet hendes forbrydelse for alvorlig til at blive tilgivet - kristne liv er tilsyneladende mindre værd i Pakistan (...). Det er svært at tro, at det dybt rodfæstede had, som frøken Leghari nærede mod kristne, og som førte til, at hun blev selvmordskandidat, bare er forsvundet. For de kommende år beder jeg for, at vi ikke opdager en række "Shipman"-agtige dødsfald af kristne på de hospitaler, hun er ansat på. Jeg spurgte adskillige pakistanske kristne, om de tillidsfuldt ville lægge deres liv og pleje i hænderne på en læge, der tidligere havde forsøgt at bombe en kirke på en påskedag. Det var ingen overraskelse for mig, at det enstemmige svar var et rungende nej."

Marokko: Konvertitter til kristendommen i dette 99,6 procent muslimske land er på vej ud af skabet med klager over behandlingen af dem, og med "krav om retten til at give vore børn kristne navne, at bede i kirker, at blive begravet på kristne kirkegårde og at gifte os i overensstemmelse med vores religion", sagde Mustapha. Han er en konvertit fra 1994, der, sammen med med andre konvertitter, skrev en anmodning til det officielle Nationale Menneskerettighedsråd for at få stoppet forfølgelsen af kristne i Marokko. Rapporten siger, at "selv om statsreligionen er islam, så giver Marokkos forfatning fra 2011 mulighed for religionsfrihed. Myndighederne hævder kun at praktisere en moderat form for islam, der giver plads til religiøs tolerance. Men i virkeligheden udsættes marokkanske kristne stadig for forfølgelse." Derfor "holdt Mustapha sin tro på Kristus hemmelig i to årtier." Da han endelig for mindre end to år siden trådte offentligt frem med sin konversion, vendte alle hans venner og familiemedlemmer "ryggen til mig", sagde han: "Jeg blev skyet som pesten på arbejdet. Mine børn blev mobbet i skolen."


Muslimsk foragt for og had mod kristne

Irak: En af dette overvejende shia-muslimske lands ledende shia-gejstlige, sheik Alaa Al-Mousawi - som leder det regeringsorgan, der varetager alle iraks shia-muslimske helligesteder, herunder moskeer og skoler - beskrev i en video kristne som "vantro og polyteister", og understregede behovet for "jihad" imod dem.

Pakistan: Mian Mir Hospital, der drives af Lahores Bydistrict, blev afsløret i at tvinge kristne sygepassere og medarbejdere "til enten at recitere vers fra Den hellige Koran ved morgenmødet eller at blive registreret som fraværende for dagen", siger en rapport. Nyheden om dette kom ud, da den medicinske inspektør, dr. Muhammad Sarfraz, "slog en kristen sygepasser for ikke at deltage i mødet", hvilket førte til personaleprotester mod dr. Muhammad og andre inspektører. "Eksperter sagde, at ekstremisme var i færd med at krybe ind på de offentlige hospitaler og var til massiv bekymring for de retshåndhævende myndigheder," fortsætter rapporten. "En ledende retshåndhæver, der anmoder om anonymitet, sagde, at fænomenet ekstremisme blandt læger og andet plejepersonale ikke var noget nyt. Han opfordrede sundhedsministeriet til at udforme en adfærdskodeks for at undgå enhver sådan hændelse i fremtiden."

En anden sag: Da en kristen pige i det pakistanske offentlige skolesystem søgte at "studere Etik i stedet for Islamiske Studier på grund af hendes kristne tro," meddelte hendes muslimske lærer hende - ifølge en rapport - at "hvis hun nægtede at deltage i Islamiske Studier, måtte hun forlade stedet (...). Læreren beordrede også hendes muslimske klassekammerater til at lade være med at spise sammen med den kristne pige på grund af hendes tro." Ifølge den kristne teenagepige, Muqadas Sukhraj, startede hendes problemer i begyndelsen af april, "da klasselæreren, Zahida Parveen, unødigt begyndte at skabe problemer for mig og udtrykke sin utilfredshed med mig, fordi jeg valgte Etik. Først argumenterede læreren mod etik-klassens lærebog. Så sendte hun mig ud af klassen som straf. Senere sagde hun til mig, at hvis jeg ikke kunne deltage i islamisk uddannelse, hvorfor gik jeg så overhovedet på en muslimsk skole? Hun fortalte mig endda, at når hun kom ind i klassen, så skulle jeg gå ud." Meget af dette er i tråd med vedvarende afsløringer, herunder også i en 2016-rapport fra Pakistans Nationale Kommission for Retfærdighed og Fred, som fandt, at regeringen fortsætter at udsende lærebøger, der fremmer religiøst had mod ikke-muslimer.

Endnu en anden sag: Efter at en muslimsk teenager havde snuppet en kristen teenagers telefon og der var udbrudt slagsmål, reagerede en hob af bevæbnede muslimer med at angribe kristne i Phul Nagar, i Kasur-distriktet i Punjab-provinsen. Ifølge rapporten: "De bevæbnede mænd bankede nådeløst enhver person, der kom inden for deres synsvidde på gaden. Derudover stormede de ind i kristnes huse og begyndte at slå de kristne. De greb også til at skyde op i luften, hvilket skabte skræk og rædsel i hele kvarteret. Angriberne skånede ikke de kristne kvinder og bankede dem også." Kristne informerede det lokale politi, som ikke arresterede nogen af de skyldige, selv om de er kendt af politiet med navn og ansigt.

Uganda: Lokale muslimer fortsætter med at jage pastor Christopher James Kalaja, fordi han lagde sag an mod sværd-svingende, "Allahu Akbar"-råbende muslimer, der tidligere var stormet gennem og havde ødelagt hans gård, hjem og kirke. "Vi vil bare informere dig om, at slaget nu er i gang, og at du risikerer at miste hele familien" lød en tekstbesked, han modtog efter formelt at have indgivet sagen til politiet. Ifølge hans kone, som lever i skjul et andet sted, "gør han kun korte ophold i vores nuværende bolig, fordi muslimerne eftersporer ham. De kan gøre alt for at dræbe ham for at forhindre retssagen i at fortsætte, fordi han er hovedvidne." Parrets syv børn er også "meget bange" og spørger hele tiden: "Hvorfor er vi her? Hvad har vi gjort, siden vi skal lide så meget?" "Disse er spørgsmål, jeg ikke kan besvare," siger moderen. "Jeg kan kun sige til børnene, at de skal bede."

Nigeria: Janet Habila, en 16-årig kristen ungdomsleder og datter af "en selvopofrende kirkeleder ved United Mountain of Grace i landsbyen Shundna", blev tvunget til at konvertere til islam og gifte sig med en muslimsk mand mod sin vilje. Ifølge rapporten blev den kristne pige "indskrevet i instituttet for skræddersyning af hendes forældre i 2016 (...), men snarere end at lære erhvervet, blev forældrene chokerede over at modtage en meddelelse fra en sharia-domstol om hendes ægteskab." Ifølge kilder organiserede en muslimsk mand ved navn Nasiru "snedigt nogle muslimske mænd og kvinder fra området til at optræde som Janets forældre i retten for at gøre det muligt at få ægteskabet bragt i stand."


Noter

[1] Ifølge Sektion 295-C i Pakistans straffelov: "Den, som ved ord, enten talt eller skrevet eller ved synlig gengivelse, eller ved enhver beskyldning, antydning eller insinuation, direkte eller indirekte besudler Den hellige Profet Muhammeds hellige navn (fvmh) straffes med døden eller fængsel på livstid, og skal også idømmes bøde."




Om denne serie

Selv om ikke alle, og slet ikke de fleste, muslimer er involveret, er forfølgelsen af kristne i den islamiske verden på vej til at nå pandemiske proportioner. Derfor blev "Muslimsk forfølgelse af kristne" til for at opsamle nogle - på ingen måde alle - af de tilfælde af forfølgelse, der kommer op til overfladen hver måned. Den tjener to formål:

  1. At dokumentere det, som mainstream-medierne ikke fortæller om: Den vanemæssige, hvis ikke kroniske, muslimske forfølgelse af kristne.

  2. At vise, at denne forfølgelse ikke er "tilfældig", men systematisk og sammenhængende - at den er rodfæstet i et verdenssyn, der er inspireret af sharia.

Derfor - uanset hvad forfølgelsen handler om, kan den typisk indpasses et bestemt tema, herunder:
- had til kirker og andre kristne symboler;
- seksuelt misbrug af kristne kvinder;
- tvangskonvertering til islam;
- apostasi- og blasfemilove, der kriminaliserer og dødsdømmer dem, der "fornærmer" islam;
- tyveri og plyndring som erstatning for jizya (skat, der forventes betalt af ikke-muslimer);
- den almindelige forventning om, at kristne opfører sig som underkuede dhimmier eller andenklasses "tålte" borgere; og
- simpel vold og mord.
Undertiden er det en kombination.

Fordi disse beretninger om forfølgelse spænder over forskellige etniske grupper, sprog og lokaliteter - fra Marokko i vest til Indien i øst - må det være klart, at én ting alene binder dem sammen: Islam - hvad enten der er tale om streng håndhævelse af den islamiske sharialov eller den herrefolkskultur [supremacist culture], der er affødt af den.




Raymond Ibrahim, specialist i Mellemøsten og islam, er en Shillman Fellow ved David Horowitz Freedom Center og en Associate Fellow ved Middle East Forum.
Hans skrifter publiceres over hele verden og han er bedst kendt for The Al Qaeda Reader (Doubleday, 2007).
Han gæsteforelæser på universiteter, herunder National Defense Intelligence College; giver briefinger til statslige organer, såsom U.S. Strategic Command og Defense Intelligence Agency; og giver ekspertudsagn i islam-relaterede retssager.
Han har også vidnet for Kongressen om de begrebsmæssige fejl, der dominerer den amerikanske debat om islam og om den forværrede situation for Egyptens kristne koptere.
Blandt andre medier, har han optrådt på MSNBC, Fox News, C-SPAN, PBS, Reuters, Al-Jazeera, CBN og NPR.

Han er forfatter til den nye bog: Crucified Again: Exposing Islam's New War on Christians

(Denne korte biografi er taget fra Ibrahims egen hjemmeside: RaymondIbrahim.com)






Alle rapporter:

Maj, 2017
April, 2017
Marts, 2017
Februar, 2017
Januar, 2017
December, 2016
November, 2016
Oktober, 2016
September, 2016
August, 2016
Juli, 2016
Juni, 2016
Maj, 2016
April, 2016
Marts, 2016
Februar, 2016
Januar, 2016
December, 2015
November, 2015
Oktober, 2015
September, 2015
August, 2015
Juli, 2015
Juni, 2015
Maj, 2015
April, 2015
Marts, 2015
Februar, 2015
Januar, 2015
December, 2014
November, 2014
Oktober, 2014
September, 2014
August, 2014
Juli, 2014
Juni, 2014
Maj, 2014
April, 2014
Marts, 2014
Februar, 2014
Januar, 2014
December, 2013
November, 2013
Oktober, 2013
September, 2013
August, 2013
Juli, 2013
Juni, 2013
Maj, 2013
April, 2013
Marts, 2013
Februar, 2013
Januar, 2013
December, 2012
November, 2012
Oktober, 2012
September, 2012
August, 2012
Juli, 2012
Juni, 2012
Maj, 2012
April, 2012
Marts, 2012
Februar, 2012
Januar, 2012
December, 2011
November, 2011
Oktober, 2011
September, 2011
August, 2011
Juli, 2011




Oversættelse: Bombadillo