Muslimsk forfølgelse af kristne: April 2017
"Det er en krig mod kristne"
Af Raymond Ibrahim
Oversættelse af: Muslim Persecution of Christians: April, 2017
Kilde: RaymondIbrahim.com, 28. august 2017
Udgivet på myIslam.dk: 1. september 2017

Oprindeligt udgivet af Gatestone Institute

Som i de tidligere år, var påsken under angreb i flere muslimske lande, mest spektakulært i Egypten. Den 9. april blev to koptisk-ortodokse kristne kirker, der var fyldt med kirkegængere til palmesøndags messe, som indleder den hellige påskeuge, angrebet af islamiske selvmordsbombere. 27 mennesker - mest børn - blev dræbt i St. Georges i Tanta i det nordlige Egypten. "Hvor er regeringen?" sagde en vred kristen til AP-journalister. "Der er ingen regering! Der var en klar forsømmelse af sikkerheden, som fra nu af må strammes for at redde liv." Mindre end to timer senere blev 17 mennesker dræbt i St. Markus Katedral i Alexandria. Siden den oprindelige bygning, der blev grundlagt af evangelisten Markus i det første århundrede og blev brændt ned i det syvende århundrede under de muslimske invasioner af Egypten, har kirken været det historiske sæde for koptisk kristendom. Pave Tawadros, som var til stede - og tilsyneladende var målet - slap uskadt. Op mod 50 kristne blev dræbt i de to bombninger, 126 blev såret og mange lemlæstet. (Uhyggelige billeder samt video af eftervirkningerne her.)

Et par dage tidligere, den 1. april, blev 3.000 fatwaer [juridiske udtalelser af islamiske autoriteter], der opfordrede til ødelæggelse af kirker i Egypten, sat i omløb over hele Egypten. En række egyptiske kristne, der blev interviewet efter de to bombeattentater, sagde, at regeringsfinansierede moskeer regelmæssigt ophidser til had og vold mod kristne over deres højttalere. I andre moskeer - ifølge Michael, som er en midaldrende kristen - "er der bønner om at skade kristne. De ansporer til vold, ungdommen bliver fyldt med had mod os og handler på basis af det. Det angår os alle. Det fører til terrorisme og til at kristne bliver mål." I en anden sammenhæng sagde en kristen kvinde: "Problemet starter i skolen, hvor børn behandles forskelligt. I skolen var der nogle, der nægtede at tale med mig, fordi jeg var kristen."

I Nigeria åbnede muslimske fulani-hyrder vilkårligt ild mod en kristen landsby. Ifølge biskop Bagobiri: "Angrebet kom, da folk var i kirke til påskevigilien." De muslimske bevæbnede mænd dræbte "mindst 12 mennesker på stedet, mens mange blev såret" herunder kvinder og børn. I stedet for at fejre påskesøndag måtte biskoppen og en lokal præst forestå begravelsen af "mindst 10 katolikker". Biskoppen anklagede offentligt den lokale guvernør, en muslim, for at stå i ledtog med gerningsmændene og være imod deres ofre.

I Pakistan blev et "stort terrorangreb" afværget, som skulle have ramt de kristne under påskefejringerne, ifølge landets militær. En islamisk militant blev dræbt og fire soldater såret under razziaen. Blandt de arresterede muslimske terrorister, var en kvindelig andetårs medicin-studerende, der sagde, at hun forberedte sig på at "martyre" sig selv som en del af et selvmordsangreb på en kirke påskesøndag. Sidste år i Lahore efterlod et islamisk angreb påskedag mere end 70 mennesker døde.

I Indonesien fejrede 300 kristne fra to kirker i Vestjava, der blev forseglet af myndighederne, deres femte påske ved at protestere udenfor præsidentpaladset i håb om, at præsidenten ville ophæve et forbud, der forhindrer dem i at holde gudstjenester i deres kirker. Begge kirker er lovligt registreret, men "de forfølges af lokale myndigheder, der nægter at tillade dem at tilbede i deres egne kirker, med henvisning til modstand fra lokale muslimer", ifølge rapporten. Én kirke var nødt til - for at kunne åbnes - at indvillige i, at en moské kunne bygges ved siden af den. Kirkens ledere gik med til det og moskeen blev bygget, men kirken er stadig lukket.

I Sevilla, Spanien, måtte 17 mennesker hospitalsindlægges efter at mænd, der råbte "Allah er stor" under en langfredagsprocession, havde udløst massepanik. Rapporten bemærker, at "ingen af de otte anholdte personer er af arabisk oprindelse"; men da mange muslimer er ikke-arabere, efterlader det andre muligheder - for ikke at nævne, at denne hændelse fremhæver, hvor udbredt og velkendt islams historiske krigsråb er blevet i de europæiske lande.

Resten af april måneds samling af eksempler på muslimsk forfølgelse af kristne rundt om i verden omfatter (men er ikke begrænset til) følgende:


Muslimsk nedslagtning af kristne

Egypten: En kristen dreng blev myrdet "af islamiske ekstremister i håbet om at kunne skræmme kristne" ifølge en rapport. Gamal, 16, der blev beskrevet som "elsket af alle sine venner og lærere i skolen" og "en meget fredelig og høflig person", blev fundet af sin familie i en landsby i Øvre Egypten "med halsen skåret over og liggende i en blodpøl" fire dage efter palmesøndagens kirkebombninger. Ifølge den dræbte drengs far var Islamisk Stat ansvarlig: "De er de eneste, der dræber folk på den måde. De dræbte min søn på grund af hans tro på Jesus Kristus. Det er en krig mod kristne, og alle retskafne mennesker bør rejse sig mod dem, der fører denne krig."

En anden rapport, der er baseret på øjenvidne-attester, giver detaljerne - herunder krav om omvendelse til islam - bag drabet på en af flere kristne, som blev dræbt af IS-forbundne muslimer i El-Arish, Egypten i februar måned:

To bevæbnede IS-krigere, nærmede sig deres mål. Bahgat Zakhar, 58, var en egyptisk kopter på en "dødsliste" og terroristerne havde været på sporet af ham i dagevis. Forvirret rejste den høflige dyrlæge sig for at give hånd til jihadisterne. De tvang ham ind på betonterrassen. "Omvend dig, vantro. Konverter og red dig selv," sagde en af mændene og pressede pistolløbet mod Zakhars tinding, mens han tvang ham ned på knæ. Faderen til to rystede på hovedet, fortalte et øjenvidne senere familien. Så skød de ham og slentrede væk. De umagede sig end ikke med at løbe."

Sudan: Som reaktion på den islamistiske regerings igangværende forsøg på at rense landet for alle spor efter kristne - forsøg, som omfatter en nylig beslutning om at nedrive 25 kirker på påstanden om, at de blev bygget på jord bestemt til anden brug - samledes kristne minoriteter den 3. april omkring Den Evangeliske Skole i Omdurman for at protestere fredeligt mod en muslimsk forretningsmands ulovlige tilegnelse af den. Politiet kom og arresterede mændene, mens en menneskehob bevæbnet med knive og andre våben angreb og slog kvinderne. Et antal kristne mænd fra den nærliggende Bahri Evangeliske Skole skyndte sig til for at hjælpe kvinderne. En kirkeældste blev dolket til døde under sammenstødet, en anden blev såret, hospitalsindlagt og senere udskrevet.

Pakistan: Da den 45-årige Ameen, en fattig kristen mand og far, ikke kunne betale sine afdrag til muslimske butiksejere, plyndrede de og deres medskyldige den kristne mands hjem, slog ham med stokke og kricketbats og truede med at dræbe ham, hvis han ikke øjeblikkeligt betalte (Ameen var ikke i besiddelse af noget og havde allerede solgt nogle af sine ejendele for at få økonomien til at hænge sammen). Tidligt næste morgen, den 4. april, "vendte butiksejerne tilbage, fangede ham i hans hjem, satte ild til rummet og låste det," siger rapporten. "De stod udenfor lokalet og tillod ikke nogen af familiemedlemmerne eller de lokale beboere at låse rummet op og redde Ameens liv." Manden blev brændt levende. Hans tre børn, der var til stede under prøvelsen, blev efterladt "traumatiserede" og "chokerede efter at have været vidne deres fars brutale død", sagde hans enke.


Muslimske angreb på kristne steder og symboler

Egypten: En uge efter at de to tidligere nævnte kirker blev bombet på palmesøndag, angreb militante muslimer politiets kontrolpost, der bevogtede indgangen til St. Katarina Kloster i det sydlige Sinai, en af verdens vigtigste kristne lokaliteter. Mindst en politibetjent blev dræbt og fire andre såret ved angrebet. St. Katarina er et af verdens ældste klostre og blev grundlagt i det 6. århundrede. Det er et UNESCO-verdensarvssted. Muslimske militante grupper rundt omkring på Sinai henviser regelmæssigt til det som et primært vantro sted, der skal rives ned.

I en separat hændelse - den 13. april, kort efter at kristne landsbyboere havde holdt en bønnetjeneste i en lokal kristens hjem - nedbrændte en muslimsk menneskemængde tre kristne hjem og sårede otte kristne, herunder to kvinder, i landsbyen Kom El-Loufy, i Egyptens Minya-guvernement. En af de tilstedeværende kristne sagde på betingelse af anonymitet: "Vi bad de lokale sikkerhedsmyndigheder om tilladelse til at holde bønner, og de indvilligede. De gav os en tilladelse til at holde disse bønner, og sikkerhedsstyrkerne kom for at sikre messen. Klokken 10 om formiddagen, efter at gudstjeneste var slut, begav vi os på vej hjem. Derefter samledes en hob af muslimer, som begyndte angribe os og vore hjem. De kastede sten mod vore hjem og satte ild på tre huse ejet af kristne." Landsbyen, der rummer omkring 1.800 kristne, har ingen kirke, og lokale muslimer og guvernører nægter at tillade, at én bliver bygget. Et lignende angreb fandt sted mindre end et år tidligere: Hjemmene tilhørende fire kristne brødre blev plyndret og stukket i brand på basis af rygter om, at de forsøgte at bygge en kirke i landsbyen. Et andet tilstedeværende kristent øjenvidne sagde: "Alle disse angreb fandt sted på trods af politiets tilstedeværelse i landsbyen. Der er otte store biler fra den centrale sikkerhedstjeneste og mere end 15 politibiler. Jeg ved ikke, hvorfor politiet indtil videre ikke har arresteret nogle af dem, der [har] angrebet os."

Uganda: Muslimer bevæbnet med sværd og køller kom farende gennem en kristen præsts ejendom, mens de angreb hans kirke, gård og hjem. Præsten, Christopher Kalaja, en gift mand og far til seks, sagde: "Da de nærmede sig, råbte de 'Allah Akbar' og begyndte straks at hugge træerne på min gård ned hvorefter de nedrev kirkebygningen. Derefter tog jeg flugten for at redde livet." Han indgav et søgsmål mod vandalerne og bad politiet, der oprindeligt ikke reagerede, om at besøge stedet og stævne de mistænkte. "Siden da har jeg modtaget trusler om, at de vil komme efter mit liv, at de snart vil ødelægge mig fuldstændigt." Drevet fra deres hjem, har han og hans familie siden taget tilflugt i en stråtænkt hytte tilhørende en ven. Dette er kun det sidste angreb på ham og hans familie fra indbyggerne i den overvejende muslimske region: "Min opsøgende aktivitet mod muslimer har ført til alle disse slag, som jeg har modtaget fra dem. Disse mennesker har jagtet mig siden begyndelsen af 80'erne. Resultatet har været, at de dræbte min mor ved forgiftning, og efter min mors død gik videre til at dræbe min husdyr. De forsøger at presse mig til at forlade området."

Saudi-Arabien: En tårnhøj betonskulptur, der længe havde stået ved en regeringsbygning i byen Buraydah, blev revet ned, efter at beboerne havde klaget over, at den lignede et kristent kors. En bog om Saudi Arabien, der blev udgivet for 30 år siden, beskriver Buraydah som "en heksekedel af fundamentalisme selv under de mest normale forhold".


Muslimsk foragt for og had mod kristne

Australien: I muslimske enklaver i det sydvestlige Sydney bliver kristne regelmæssigt advaret (af både muslimer og kristne) mod at bære åbenlyst kristne symboler som f.eks. krucifikser. En australsk mand af græsk-ortodoks herkomst opdagede for sent, hvad der sker med dem, der ignorerer advarslen. Mike, 30, bar et stort kors, mens han kørte i tog fra Belmore Station, Sydney, med sin kæreste. Pludselig kom fire unge mænd af "mellemøstlig" udseende, som rev krucifikset af hans hals, kastede det på gulvet og stampede på det, mens de råbte "f*** Jesus" og henviste til "Allah". Derefter slog og sparkede de ham, herunder i ansigtet. Da hans kæreste forsøgte at forsvare ham, blev hun angrebet af to arabisktalende kvinder. Mike sagde, at fem uniformerede jernbanefunktionærer stod passivt og overværede angrebet. Ifølge en lokal ortodoks præst: "Dette er ikke en isoleret hændelse. Der er bander af disse unge fyre med muslimsk baggrund, der chikanerer folk, sm de identificerer som kristne (...). Man hører ikke om det, fordi ingen anmelder det." Han sagde, at der for nylig havde været mindst tre andre lignende overfald i det offentlige transportsystem i det sydvestlige Sydney: "Det er ligesom deres territorium; de vil ikke have kristne eller andre former for vantro dér ..."

Pakistan: På trods af flere løfter om reformer, fortsætter skolerne med at "lære deres børn at hade kristne og andre religiøse mindretal", fandt en ny undersøgelse. Pakistans Nationale Kommission for Retfærdighed og Fred sagde, at regeringen ikke har holdt sit løfte om at fjerne religiøst "had-materiale" fra lærebøger, der bruges i skolerne, hvilket den lovede at gøre efter et dødbringende Taleban-angreb på en skole i 2014, hvor islamiske bevæbnede mænd dræbte 132 elever. Men ifølge rapporten: "I stedet for at minimere det hadefulde materiale og advare mod religiøs ekstremisme ser det ud til, at det modsatte sker. Der er en voksende tendens i retning af et mere fordomsfuldt pensum og at mere religiøs ekstremisme bliver lært i Pakistans offentlige skoler."

Indonesien: Ifølge en ny undersøgelse har 59% af de indoneserne, der reagerede på en forespørgsel, udvist intolerance mod ikke-muslimske minoriteter. Den viste også, at religiøs radikalisering på vej frem. Kun 11% af indoneserne er stærkt imod et islamisk land, der regeres i henhold til streng islamisk lov, sharia. Omkring 11,5 millioner indonesere er "åndeligt" parate til at foretage radikale fundamentalistiske ændringer i det indonesiske samfund. "De vil vedtage love inspireret af sharia, og deres krav vil blive mere og mere radikale," sagde en talsmand for den statistiske undersøgelse.

Centralasien: Da en muslimsk familie i et uidentificeret centralasiatisk land fik at vide, at deres døve datter, Saida, var blevet kristen, krævede de, at hun afsvor Kristus. Hun nægtede, blev slået og måtte indlægges til intensiv behandling.

USA: Ehab Abdulmutta Jaber, en 45-årig muslimsk mand, optog sig selv på Facebook Live, mens han svingede med en pistol udenfor et kristent arrangement, og med en spottende erklæring advarede seerne om at "være bange". Fordi der i det kristne arrangement i Sioux Falls deltog en tidligere muslim, nu kristen præst, der uden smiger talte imod islam, fordømte det lokale islamiske center begivenheden som "islamofobisk". Ifølge rapporten var "Jaber blevet spottet, mens han filmede begivenheden med sin mobiltelefon bagerst i lokalet og havde af en sikkerhedsvagt fået at vide, at optagelse ikke var tilladt. I Facebook Live-videoen filmer Jaber omslaget af sin Koran, før han lader videoen glide henover de ca. 500 tilstedeværende mennesker (...). Efter at være blevet udvist fra forsamlingen, fordi han havde et skydevåben, optog Jaber en anden Facebook Live-video i sin bil, hvori han svingede med flere håndvåben og rifler, og under en strøm af skældsord advarede seerne om at 'være bange'." Han blev anklaget for at komme med terrortrusler.

Pakistan: Bevæbnede muslimske mænd brød ind i og røvede en kristen husstand, inden de med våbenmagt kidnappede familiens 14-årige datter. Selvom kontanter og smykker blev stjålet, siger familien, at Maria var det primære mål for angrebet, der fandt sted kl. 3 om natten: De hørte mænd uden for huset råbe: "Har I fået fat i pigen?" De siger, at en af kidnapperne var en muslimsk nabo ved navn Amjad, der tilsyneladende var blevet varm på Maria. Familien fik at vide, at de godt kunne glemme pigen - at de aldrig ville se hende igen - og blev truet med døden, hvis sagen blev anmeldt til politiet. Selvom forældrene straks kontaktede politiet, gjorde de kun lidt, som det er typisk i sådanne tilfælde. "Uden min datter ønsker jeg hver dag at dø," sagde Marias mor. "Jeg bad mændene tage mig, og lade mine børn være, men de stjal mit ældste barn fra mig." Op mod 700 kristne piger bliver hvert år kidnappet, voldtaget og tvunget ind i islamiske ægteskaber, siger en rapport fra 2014.

I en anden hændelse overfaldt en muslimsk kvindes far og brødre en 21-årig kristen mand, klædte ham nøgen og brændte ham med varme jernstænger, fordi han havde et romantisk forhold til hende. Selvom han overlevede, fik han alvorlige forbrændinger. Hans familie er siden af både angriberne og politiet blevet presset til at opgive sagen.

Tanzania: For to år siden ankom en 9-årig muslimsk pige for at forstyrre en gudstjeneste i Den Frie Pinsekirke. Pastor Yohana Madai, der prædikerede, gik udenfor, hvor pigen stod og bankede på døren. Han fik fat i hendes arm, før hun kunne løbe væk og bragte hende til de lokale myndighedspersoner. Næste dag gik pigens mor til politiet og indgav en beskyldning for børnemishandling. Hun sagde, at præsten havde fjernet hendes datters slør og havde berørt hendes bryster. Selvom en skyldig-dom ville have medført en straf på 30 års fængsel, blev sagen til sidst opgivet pga. manglende beviser og vidner. Men efter at betjenten, der havde ansvaret for sagen, blev overført til et andet område, indgav moderen - denne gang ledsaget af en islamisk sheik og andre muslimer - anklagen mod præsten igen. Efter en del flere retsmøder - hvor anklageren igen ikke kunne producere vidner eller bevis - afviste dommeren anklagerne. Men da præsten gik ud af retslokalet, blev han arresteret igen på basis af uspecifikke anklager og fængslet. Ifølge en erklæring fra lederne af Zanzibars Præsteforbund tog de "derhen fredag [den 7. april] for at stille spørgsmål til embedsmændene og kæmpede hårdt for at få pastor Madai frigivet, men vi fandt ud af, at det var en religiøs sag, der havde til formål at forfølge de kristne. Vi blev ikke givet et retsmøde. De, der behandler sagen, er alle muslimer (...). De er begyndt med pastor Madai, og i morgen vil de arrestere en anden (...). [H]vis sagen bliver manipuleret, vil pastor Madai - i henhold til lovene i Tanzania og på Zanzibar - blive idømt ikke mindre end de 30 års fængsel."

Europa: Ifølge Martin Kugler - en østrigsk historiker, der også fungerer som leder af en anti-diskriminationsgruppe - bliver kristne i stigende grad marginaliseret på kontinentet, mens muslimer behandles med stor respekt. Europas eliter presser de kristne til at skjule deres tro, mens de tillader muslimer at vise deres. Selvom det længe blev antaget, at det sekulære Europa ikke længere ville give særlig plads til nogen bestemt religion, har de ledende kredse gjort sig umage for at imødekomme islam. De har for eksempel fjernet kors fra offentlige steder, men tilladt det islamiske slør. "Hvis de kristne havde friheden til at følge deres samvittighed med deres skoler og deres rettigheder," sagde Kugler, "ville det være meget lettere for dem at konfrontere væksten af muslimsk kultur."




Om denne serie

Selv om ikke alle, og slet ikke de fleste, muslimer er involveret, er forfølgelsen af kristne i den islamiske verden på vej til at nå pandemiske proportioner. Derfor blev "Muslimsk forfølgelse af kristne" til for at opsamle nogle - på ingen måde alle - af de tilfælde af forfølgelse, der kommer op til overfladen hver måned. Den tjener to formål:

  1. At dokumentere det, som mainstream-medierne ikke fortæller om: Den vanemæssige, hvis ikke kroniske, muslimske forfølgelse af kristne.

  2. At vise, at denne forfølgelse ikke er "tilfældig", men systematisk og sammenhængende - at den er rodfæstet i et verdenssyn, der er inspireret af sharia.

Derfor - uanset hvad forfølgelsen handler om, kan den typisk indpasses et bestemt tema, herunder:
- had til kirker og andre kristne symboler;
- seksuelt misbrug af kristne kvinder;
- tvangskonvertering til islam;
- apostasi- og blasfemilove, der kriminaliserer og dødsdømmer dem, der "fornærmer" islam;
- tyveri og plyndring som erstatning for jizya (skat, der forventes betalt af ikke-muslimer);
- den almindelige forventning om, at kristne opfører sig som underkuede dhimmier eller andenklasses "tålte" borgere; og
- simpel vold og mord.
Undertiden er det en kombination.

Fordi disse beretninger om forfølgelse spænder over forskellige etniske grupper, sprog og lokaliteter - fra Marokko i vest til Indien i øst - må det være klart, at én ting alene binder dem sammen: Islam - hvad enten der er tale om streng håndhævelse af den islamiske sharialov eller den herrefolkskultur [supremacist culture], der er affødt af den.




Raymond Ibrahim, specialist i Mellemøsten og islam, er en Shillman Fellow ved David Horowitz Freedom Center og en Associate Fellow ved Middle East Forum.
Hans skrifter publiceres over hele verden og han er bedst kendt for The Al Qaeda Reader (Doubleday, 2007).
Han gæsteforelæser på universiteter, herunder National Defense Intelligence College; giver briefinger til statslige organer, såsom U.S. Strategic Command og Defense Intelligence Agency; og giver ekspertudsagn i islam-relaterede retssager.
Han har også vidnet for Kongressen om de begrebsmæssige fejl, der dominerer den amerikanske debat om islam og om den forværrede situation for Egyptens kristne koptere.
Blandt andre medier, har han optrådt på MSNBC, Fox News, C-SPAN, PBS, Reuters, Al-Jazeera, CBN og NPR.

Han er desuden forfatter til: Crucified Again: Exposing Islam's New War on Christians
og den nyeste bog: Sword and Scimitar, Fourteen Centuries of War between Islam and the West.

(Denne korte biografi er hovedsagelig taget fra Ibrahims egen hjemmeside: RaymondIbrahim.com)






Alle rapporter:

December, 2020
November, 2020
Oktober, 2020
September, 2020
August, 2020
Juli, 2020
Juni, 2020
Maj, 2020
April, 2020
Marts, 2020
Februar, 2020
Januar, 2020
December, 2019
November, 2019
Oktober, 2019
September, 2019
August, 2019
Juli, 2019
Juni, 2019
Maj, 2019
April, 2019
Marts, 2019
Februar, 2019
Januar, 2019
December, 2018
November, 2018
Oktober, 2018
September, 2018
August, 2018
Juli, 2018
Juni, 2018
Maj, 2018
April, 2018
Marts, 2018
Februar, 2018
Januar, 2018
December, 2017
November, 2017
Oktober, 2017
September, 2017
August, 2017
Juli, 2017
Juni, 2017
Maj, 2017
April, 2017
Marts, 2017
Februar, 2017
Januar, 2017
December, 2016
November, 2016
Oktober, 2016
September, 2016
August, 2016
Juli, 2016
Juni, 2016
Maj, 2016
April, 2016
Marts, 2016
Februar, 2016
Januar, 2016
December, 2015
November, 2015
Oktober, 2015
September, 2015
August, 2015
Juli, 2015
Juni, 2015
Maj, 2015
April, 2015
Marts, 2015
Februar, 2015
Januar, 2015
December, 2014
November, 2014
Oktober, 2014
September, 2014
August, 2014
Juli, 2014
Juni, 2014
Maj, 2014
April, 2014
Marts, 2014
Februar, 2014
Januar, 2014
December, 2013
November, 2013
Oktober, 2013
September, 2013
August, 2013
Juli, 2013
Juni, 2013
Maj, 2013
April, 2013
Marts, 2013
Februar, 2013
Januar, 2013
December, 2012
November, 2012
Oktober, 2012
September, 2012
August, 2012
Juli, 2012
Juni, 2012
Maj, 2012
April, 2012
Marts, 2012
Februar, 2012
Januar, 2012
December, 2011
November, 2011
Oktober, 2011
September, 2011
August, 2011
Juli, 2011




Oversættelse: Bombadillo