Frikendt: Muslimsk ødelæggelse af Joseph Colony, et kristent område i Pakistan, 2013

Islamisk Stat kører videre. Nye historier om grusomheder mod kristne fortsatte med at dukke op. I én af dem fortalte en kristen mand, Meghrik, at han i Syrien kørte i en bus, der blev stoppet ved, hvad der viste sig at være en IS-kontrolpost. Tre mænd klædt i sort trådte ind og begyndte at tjekke alle passagerernes identifikationspapirer. ”Er du kristen?” spurgte de ham. ”Nej,” sagde han. Han forklarede, at han var opfostret af kristne forældre og at hans familienavn var kristent, men at han ikke var det. "Du lyver," sagde krigeren. ”Dit navn siger, at du er kristen. Kom med mig." Han blev ført til en IS-dommer, som "konkluderede, at han var en kristen" og sagde: "Du er dømt til døden." Derefter blev Meghrik pisket og tortureret hårdt. På et tidspunkt blev han smidt i et hul i jorden og omgivet af en henrettelsespeloton, der var parat til at skyde. Efter 10 dage med denne behandling og af ukendte grunde - Meghrik anfører et mirakel og er nu en troende kristen - blev han løsladt.

Mens store dele af verden anerkender, at Islamisk Stat er involveret i folkemord på religiøse mindretal som kristne og yazidier, oplever kristne og ikke-muslimske minoriteter i andre muslimske stater, som f.eks. Pakistan, et ”dryp-dryp folkemord”, sagde den kendte forfatter, journalist og pakistanske politiker Farahnaz Ispahani: "Lige før delingen til Indien og Pakistan, havde vi en meget sund balance af andre religioner end islam. Hinduer, sikher, kristne, zoroastrianere. Pakistan gået fra 23 procent [ikke-muslimer], hvilket er næsten en fjerdedel af landets befolkning, til 3 procent i dag. Jeg kalder det et 'dryp-dryp folkemord', fordi det er den farligste form for udslettelse af religiøse samfund (...). Det sker ikke på én dag. Det sker ikke i løbet af et par måneder. Lidt efter lidt efter lidt, ved hjælp af love og institutioner og bureaukratier og straffelove, lærebøger, der taler ondt om andre fællesskaber, indtil du når frem til denne form for jihad kultur, der går grassat."

Andre beretninger om muslimsk forfølgelse af kristne, der dukkede op i februar 2017, omfatter, men er ikke begrænset til, følgende:

Nedslagtningen af kristne i Egypten

Som i januar, hvor fem forskellige kristne blev dræbt ved fire separate hadforbrydelser rundt omkring i landet, blev de ikke-muslimske mindretal endnu en gang taget med storm af endnu en bølge mord, denne gang i al-Arish, Sinai. Mordene kan have været forbundet med en video, der i februar blev udsendt af ”Islamisk Stat i Egypten.” I videoen lover maskerede militante flere angreb på ”korsets tilbedere” - en henvisning til de koptiske kristne i Egypten, som de også kalder deres ”favorit-bytte” og ”vantro, der styrker Vesten mod muslimske lande." En af de militante, der bar et AK-47 stormgevær, tilføjede: ”Allah gav ordre til at dræbe alle vantro.” Her er en liste over kristne myrdet i al-Arish:

• 30. januar: En 35-årig kristen mand arbejdede i sin lille butik sammen med sin kone og lille søn, da tre maskerede mænd kom ind, åbnede ild og dræbte ham. De maskerede mænd satte sig derefter ved bordet i hans butik, hvor de spiste chips og drak sodavand, mens liget lå i en blodpøl foran konen og barnet, som var skrækslagne.

• 13. februar: En 57-årig kristen arbejdsmand blev skudt og dræbt, da han kæmpede imod maskerede mænd, der forsøgte at kidnappe hans unge søn på en befærdet gade i fuldt dagslys. Efter at have myrdet faderen, greb mændene hans unge søn og førte ham til et ukendt sted (hvor han sandsynligvis, hvis det går som i tidligere tilfælde, vil blive tortureret eller muligvis dræbt, hvis en heftig løsesum ikke bliver betalt).

• 16. februar: En 45-årig kristen skolelærer arbejdede sort med sin kone i sin skoforretning, da maskerede mænd trådte ind i den overfyldte butik og dræbte ham med skud.

• 17. februar: En 40-årig læge blev dræbt af maskerede mænd, der, efter at have tvunget ham til at stoppe sin bil, åbnede ild og dræbte ham. Også han efterlader sig en enke og to børn.

• 22. februar: Folk tilknyttet Islamisk Stat dræbte en 65-årig kristen mand ved at skyde ham i hovedet. Derefter bortførte og torturerede de hans 45-årige søn, inden de brændte ham levende og smed hans forkullede rester i nærheden af en skolegård.

• 23. februar: En kristen blikkenslager blev skudt og dræbt foran kone og børn i deres hjem.

Efter drabene flygtede mindst 300 kristne, der levede i al-Arish, fra deres hjem, med intet andet end deres tøj på ryggen og deres børn i hænderne. I en video af disse koptere, kan en mand høres sige: ”De brænder os levende! De søger at udrydde de kristne helt! Hvor er [det egyptiske] militær?” En anden råber til kameraet: ”Fortæl hele verden, se - vi har forladt vore hjem, og hvorfor? Fordi de dræber vore børn, de dræber vore kvinder, de dræber vore uskyldige mennesker! Hvorfor? Vore børn er skrækslagne for at gå i skole. Hvorfor? Hvorfor al denne uretfærdighed?! Hvorfor går præsidenten ikke i aktion og gør noget for os? Vi kan ikke engang åbne vore døre uden at være rædselsslagne!” "Vi elskede vort land, men vort land elsker ikke os," sagde bror til en af de dræbte.

Muslimsk bortførelse, voldtægt, mord og lemlæstelse af kristne kvinder

Pakistan: Timer efter at hendes bror havde sat hende af ved skolen tilhørende Jesu og Mariæ Kloster i Punjab, blev Tania Mariyam, en 12-årig kristen pige, fundet død i en kanal. Trods alle beviserne på det modsatte, herunder at hendes tøj var blevet flået af og tegn på forgiftning - konkluderede politiets efterforskning, at hun havde begået selvmord. Efter tre ugers pres fra Tanias familie og menneskerettighedsgrupper, der insisterede på, at pigen var blevet voldtaget og myrdet - som så mange andre kristne piger (og drenge) i Pakistan er blevet det før hende - indrømmede politiet endeligt, at hun ikke havde dræbt sig selv. Men "de alvorlige forsinkelser,” siger British Pakistani Christian Association, ”betyder, at meget af bevismaterialet er gået tabt." "Der foregik en modbydelig politi-tilsløring,” sagde den myrdede piges far, ”og jeg er bange for, at de har lavet en aftale med morderen og ved mere, end de giver udseende af. De er ligeglade med kristne.”

Vestafrika: Ifølge en rapport, "straffede muslimske radikale datteren [på 14 år] af en kristen missionær for hendes tro ved at udsætte hende for brutal kvindelig omskæring. I øjeblikket er den unge kvinde fortsat i koma og kæmper for sit liv." Lydias far, Yoonus, en tidligere muslimsk lærd, var konverteret til kristendommen. Da det lokale muslimske samfund hørte om dette - og at han "nu førte muslimer til Kristus” - ”opfordrede (de) ham til at vende tilbage til islam og lovede at give ham gaver, hvis han afviste kristendommen. Men Yoonus og hans familie nægtede at afsværge deres tro, hvilket resulterede i øget forfølgelse,” herunder overfaldet på hans datter.

Egypten: To nye tilfælde dukkede op af bortførelse af unge kristne piger med myndighedernes medvirken eller ligegyldighed. Da Rania Eid Fawzy, 17, ikke var kommet hjem, sagde hendes forældre og advokat, at det var ”et tilfælde af kidnapning og tvangskonvertering til islam." De "indgav en klage til det lokale politi om, at en muslimsk mand ved navn Rabee Radi Naghi havde taget deres datter mod hendes vilje." Da familiens advokat kontaktede den egyptiske rigsadvokat, Nabil Ahmed Sadek, og bad om at "fjerne Rania fra skjulestedet og anbringe hende på et af de ortodokse kristne krisecentre for unge hjemløse" - eftersom "de lokale myndigheder i sådanne tilfælde normalt ved, hvor det kidnappede offer holdes fanget” - nægtede rigsadvokaten at gøre det og sagde: "Pigen har antaget islam, hvad vil du?" Som rapporten forklarer: Selv hvis hun var konverteret frivilligt, ville konversionen ikke være gyldig. "Et barn i Egypten betragtes som mindreårigt indtil en alder af 21 år. Inden da, er konvertering fra én religion til en anden ulovlig."

"I sådanne kidnapningstilfælde løser myndighederne imidlertid altid problemet ved at acceptere den mindreårige kristne piges 'konvertering' til islam (...) aldrig den anden vej rundt. I klager om konvertering fra islam til kristendommen overgår politiet sig selv, for at få pigen tilbage, og advarer hende om døden for apostasi. Sådanne tilfælde tjener formålet med ideologisk jihad. At fjerne en ikke-muslimsk ung kvinde i den fødedygtige alder fra det kristne samfund og føje hende til den muslimske pige-befolkning, så hun kan føde muslimske børn, vil øge den muslimske befolkning og samtidig mindske det kristne antal."

I en anden sag forsvandt en 18-årig kristen pige, Hanan Adly, fra familiens gård, efter et tilsyneladende kneb en nat fik hende ældre bror til at træde ud af huset. Familien og deres advokat indgav en formel klage til politiet, der beskyldte en nabo, Mohamed Ahmed Nubi Soliman, 27, for at have kidnappet hende. Anklagere indkaldte manden og ”han indrømmede en forbindelse med hændelsen. Han blev dog løsladt på grund af manglende fysiske beviser,” hedder det i rapporten. "En national sikkerhedsundersøgelse blev sat i værk, men (...) der har ikke været fremgang i sagen, trods protester uden for politistationen af venner og familie til Hanan."

Mali: En kristen nonne blev kidnappet i dette overvejende muslimske afrikanske land ”uden forlangender eller krav om løsepenge”, sagde en lokal kristen leder. Søster Cecilia Narváez Argoti, af colombiansk baggrund, tilhørte De Franciskanske Søstre af den Uplettede Jomfru. ”Kidnapperne ankom den 7. februar fra et afsides beliggende sted et stykke vej fra den landsby, hvor søster Cecilia og hendes medsøstre var. De brød ind i missionscentret og plyndrede det for penge og computerudstyr. Derefter tog de nonnen med under flugten i det medicinske centers ambulance.”

Muslimske Angreb på kristne kirker

Den Centralafrikanske Republik: Tilhængere af en muslimsk oprørsgruppe ødelagde to kirker og dræbte en præst i det, der er beskrevet som ”hævnangreb”. Efter at landets styrker, bakket op af FN-soldater, havde indledt en militær operation for at afhøre Youssouf Malinga, en lokal muslimsk milits-leder kendt som ”Den Store Mand”, åbnede han og hans mænd ild mod sikkerhedsstyrkerne og dræbte to forbipasserende. Sikkerhedsstyrkerne besvarede ilden og dræbte Malinga og en af hans mænd; tre af sikkerhedsstyrkens soldater blev også såret i skudopgøret. Malingas tilhængere reagerede ved at omringe en apostolsk kirke og dolke dens præst til døde. "Mere end to dusin mennesker blev såret. Mindst to kirker blev ødelagt foruden en skole" under "hævnangrebet". Rapporten tilføjer: "Den Centralafrikanske Republik blev kastet ud i borgerkrig i 2013 efter omstyrtelsen af den tidligere præsident Francois Bozize, en kristen, af muslimske oprørere fra Seleka-militsen."

Congo: Kirker "bliver skændet og kristne nonner terroriseret af 'voldelige bøller' midt i en bølge af øget fjendtlighed mod kristne," ifølge rapporter. Andetsteds er ”bøllerne” beskrevet som "islamistiske ekstremister”. I februar alene, brændte ”ekstremisterne” et stort præsteseminarium og "spredte rædsel blandt Karmelit-søstrene i den nærliggende by Kananga (...). Ekstremisterne angreb også St. Dominic Kirke i byen Limete. De 'væltede tabernaklet, plyndrede alteret, smadrede nogle af bænkene og forsøgte at sætte ild til kirken,' sagde ærkebiskoppen."

Iran: "Historiske kirker i Iran bliver ødelagt, mens UNESCO ser til," er titlen på en rapport. Efter at have forklaret, at ”ødelæggelse af kirkebygninger har en længere tradition i det iranske islamiske regimes historie," giver den flere eksempler fra nyere tid. Sommetider bliver kirker angrebet af "ekstremistiske muslimer", der ødelægger kors, statuer og ikoner med forhammere og økser; andre gange er regeringen ansvarlig. I ét tilfælde, ”udstedte de retslige myndigheder i Kerman en kendelse om, at en historisk kirkebygning i deres by skulle rives ned, selv om kirken et par år tidligere var blevet registreret som national kulturarv”; i et andet tilfælde "blev en historisk evangelisk kirkebygning i Mashhad, der i 2005 var blevet registreret som national kulturarv, ødelagt." Der "er omkring fem hundrede registrerede kirkebygninger i Iran, hvoraf mange er opgivet eller på randen af ødelæggelse."

Sudan: Regeringen beordrede "nedrivning af mindst 25 kirkebygninger" i Khartoum-området, fortæller en rapport. Regeringen hævdede, at kirkerne var bygget på jord udlagt til andre formål, selv om moskeer beliggende i det samme område blev skånet for nedrivningsordren. Kristne ledere sagde, at dette ”ikke er en enkeltstående handling”, men snarere er en del af et større "indgreb" mod kristendommen, som ”skal ses i et bredere perspektiv.” De Sudanske Kirkers Råd fordømte ordren og opfordrede regeringen til at genoverveje beslutningen eller give alternative placeringer for kirkerne. Men Mohamad el Sheikh Mohamad, generaldirektør for Khartoum Stats arealkontor i Ministeriet for Fysisk Planlægning, sagde, at ordren skulle gennemføres straks. "Sudan har siden 2012 jævnet kirkebygninger med jorden og chikaneret og fordrevet udenlandske kristne,” konkluderer rapporten.

Nigeria: Nigerias Kristne Sammenslutning opfordrer landets regering til at hjælpe med at genopbygge ødelagte kirker i de overvejende muslimske regioner i landets nordøstlige stater. Dette sker efter "en rapport afslørede, at mindst 900 kristne tilbedelsessteder er blevet ødelagt af Boko Haram, siden [den militante islamiske] gruppe begyndte sine voldelige aktiviteter." Amerikanske lovgivere sagde, at Nigeria er det værste land at være i, hvis man er kristen. Christopher Smith, formand for USA's Repræsentanternes Hus' Underudvalg om Afrika, sagde, at både hans personale og han selv har "undersøgt de kristnes krise i Nigeria i dag" og har ”været på adskillige besøg i Nigeria, talt med kristne og muslimske religiøse ledere over hele landet og besøgt brand-bombede kirker, som f.eks. i Jos (...). Desværre er Nigeria blevet nævnt som det farligste sted for kristne i verden, og straffrihed for de ansvarlige for drabene på kristne synes at være udbredt.” Hvad der gør det afrikanske land så fjendtligt over for kristne, er Boko Haram, en militant muslimsk gruppe, der har ”tvunget kristne til at konvertere og tvunget muslimer til at tilslutte sig dens ekstreme fortolkning af islam.”

Pakistan: Katolske kirker og skoler i Lahore-området blev lukket efter at en Taleban udbrydergruppe - der påskedag 2016 dræbte 70 kristne - gennemførte et selvmordsbombeangreb mod et stævne og dræbte mindst 14 mennesker. Gruppen havde for et år siden erklæret, at den planlagde at lancere ”flere ødelæggende angreb, der ville ramme kristne og andre religiøse mindretal samt offentlige anlæg.”

Pakistansk retfærdighed

Samme dag, som regeringen anholdt en ældre kristen mand på anklagen om blasfemi - hvor maksimumstraffen er døden - frikendte den 106 muslimer for at have nedbrændt en hel kristen landsby. Den 28. januar beskyldte en moské-leder Mukhtar Masih, 70, for at have skrevet to breve med nedsættende bemærkninger om Koranen og Muhammed. Rapporten citerer en kilde, der sagde, at ”anklagerne mod Masih blev fabrikeret af lokale muslimer, der søgte at overtage hans ejendom.” Ikke desto mindre ransagede politiet samme dag den ældre mands hjem og tog hele hans familie i forvaring. Hans familie blev løsladt, men han blev noteret for blasfemi og slået i et forsøg på at tvinge ham til at indrømme det. Samme dag han blev anholdt, den 28. januar 2017, frikendte en Lahore-domstol alle 106 muslimer, der var anklaget for at nedbrænde en kristen landsby - herunder 150 huse og tre kirker - i 2013, efter at en af dens beboere, Sawan Masih, var blevet anklaget for blasfemi. Mere end 80 af anklagerens vidner - 63 af dem med erklæringer registreret om angrebet - sagde, at de ikke genkendte nogen af de 106 anklagede. Så alle blev løsladt.

I en anden sag benægtede den pakistanske regering, at ”kristne mindretal er skydeskive for landets kontroversielle blasfemilove,” siger en anden rapport - på trods af det velkendte faktum, at religiøse mindretal, blandt dem hovedsageligt kristne, er den demografiske gruppe, der er mest udsat for at blive anklaget og dømt for blasfemi, for ikke at tale om at blive slået, lynchet og brændt levende under pøbel-angreb. Efter at have påstået, at 99 ud af 129 blasfemi-sager blev rejst mod muslimer, sagde indenrigsminister Nisar Ali Khan, at ”religiøse mindretal ikke er mere involveret i blasfemi-sager end muslimer.” Men ”flere forskellige grupper, der holder øje med forfølgelse, har påpeget, at kristne ofte bliver hårdt ramt af blasfemilove." Den pakistanske menneskerettighedsaktivist Wilson Chowdhry sagde, at embedsmænd "forvrider statistikken": "Desværre, har Mr. Khans kommentarer" og ”konstruerede resultater ikke anerkendt, at kristne i de seneste år er blevet mål nummer ét for blasfemi-anklager. Det er vores overbevisning, at en stor del af de 26 procent af blasfemi-dommene, der er registreret mod mindretal, vil have kristne som dømte; men vi bidrager kun med 1,6 procent af hele landets befolkning.”

Muslimsk had til og diskrimination mod kristne

Egypten: Fadi, en 15-årig kristen dreng, blev idømt 15 års fængsel efter at være fundet skyldig i, hvad menneskerettighedsaktivister siger er en falsk anklage. Sidste sommer beskyldte en muslimsk nabo ham for at have forgrebet sig seksuelt på en 8-årig muslimsk dreng. Udforskninger og retsmedicinske undersøgelser blev udført, men viste ingen tegn på seksuel aktivitet. Familien blev alligevel beordret til at forlade landsbyen og anklagen blev fastholdt. Ifølge Fadis mor, Hana, blev han gjort til mål alene fordi deres muslimske naboer, hvis bedstefar er en indflydelsesrig imam ved den lokale moské, ”ikke kan lide kristne.” Hun tilføjer: ”Dommeren dømte min søn til 15 år, fordi han er kristen. Hvis han havde været en muslimsk dreng, ville dommeren have frikendt ham, efter at have set den retsmedicinske rapport, fordi den retsmedicinske rapport frikendte min søn," men "fordi min søn er kristen," troede dommeren på, hvad faderen [til den muslimske dreng] sagde i stedet for på den retsmedicinske rapport.”

Tyrkiet: Den islamiske terrorist, der åbnede ild mod en natklub i Istanbul under nytårsfestlighederne, indrømmede: "Jeg ønskede at lave et angreb på kristne som en hævn for de handlinger, de begår over hele verden. Mit mål var at dræbe kristne." Men af en række forskellige grunde, der gjorde det vanskeligt for ham at udføre et spektakulært angreb på kristne, endte Abdulkadir Masharipov, af usbekisk oprindelse, med at dræbe 39 mennesker og såre 65 andre i en natklub. Han beklager, at han ikke døde på stedet dengang som en ”martyr”: ”Da jeg var løbet tør for kugler, kastede jeg to flash-granater. Jeg satte den tredje nær mit ansigt for at begå selvmord, men jeg døde ikke. Jeg overlevede, men jeg trådte ind i Reina [natklubben] for at dø.” Tilsyneladende for at komme hurtigt frem til det, han søgte på dagen for angrebet, nemlig det islamiske paradis, sagde Abdulkadir, at "det ville være godt, hvis han fik dødsstraf."

Irak: Kurdiske Peshmerga-styrker fortsætter med at være fjendtligt indstillede over for en kristen militsgruppe, der også kæmper mod Islamisk Stat. Efter at William J. Murray, formand for den Washington DC-baserede Religious Freedom Coalition, havde besøgt den kristne by Qaraqosh på Nineve-sletten, skrev han, at den ”har andre fjender end den hensynsløse Islamisk Stat, eller IS, der efterlod den i ruiner. I øjeblikket blokerer den kurdiske milits, Peshmerga, hjælpen til NPU [Nineve Protection Unit], der bevogter byen, fordi NPU er den assyriske kristne milits. Den er den eneste bevæbnede kristne gruppe i Irak (...). Skønt kurderne i øjeblikket støtter kristne interesser - for udseendets skyld og for at blive finansieret fra Washington - så har det historiske forhold mellem de to grupper omfattet kurdernes deltagelse i slagtning af kristne i titusindvis. Der er ikke plads til en kristen enklave - især ikke én, der er bevæbnet - i fremtiden for en uafhængig stat, Kurdistan (...)." Kurderne er sunni-muslimer.

Frankrig: En ny undersøgelse viste, at i dette vesteuropæiske land med den største muslimske befolkning, er det overvældende flertal af ”religiøse angreb” rettet mod kristne. ”Aktioner rettet mod kristne lokaliteter tegnede sig for 90% af alle angreb på tilbedelsessteder (kristne, jødiske eller muslimske).” Selv om regeringen reagerede på disse statistikker ved at sige, at ”alle disse handlinger ikke har religiøs motivation”, og at der ud af 949 angreb på kirker, "var en mulig 'satanisk motivation' i 14 tilfælde og en 'anarkistisk' motivation i 25," så afslørede den ikke kilden bag de andre 910 angreb. Men en anden rapport fra nabolandet Tyskland giver et vink: "Sidste år i Dülmen, efter ankomsten af langt over en million [overvejende muslimske] indvandrere til Tyskland, sagde lokale medier, at der 'ikke går en dag' uden angreb på kristne religiøse statuer."

---

Om denne serie

Selv om ikke alle, og slet ikke de fleste, muslimer er involveret, er forfølgelsen af kristne i den islamiske verden på vej til at nå pandemiske proportioner. Derfor blev "Muslimsk forfølgelse af kristne" til for at opsamle nogle - på ingen måde alle - af de tilfælde af forfølgelse, der kommer op til overfladen hver måned. Den tjener to formål:

1. At dokumentere det, som mainstream-medierne ikke fortæller om: Den vanemæssige, hvis ikke kroniske, muslimske forfølgelse af kristne.

2. At vise, at denne forfølgelse ikke er "tilfældig", men systematisk og sammenhængende - at den er rodfæstet i et verdenssyn, der er inspireret af sharia.

Derfor - uanset hvad forfølgelsen handler om, kan den typisk indpasses et bestemt tema, herunder:
- had til kirker og andre kristne symboler;
- seksuelt misbrug af kristne kvinder;
- tvangskonvertering til islam;
- apostasi- og blasfemilove, der kriminaliserer og dødsdømmer dem, der "fornærmer" islam;
- tyveri og plyndring som erstatning for jizya (skat, der forventes betalt af ikke-muslimer);
- den almindelige forventning om, at kristne opfører sig som underkuede dhimmier eller andenklasses "tålte" borgere; og
- simpel vold og mord.
Undertiden er det en kombination.

Fordi disse beretninger om forfølgelse spænder over forskellige etniske grupper, sprog og lokaliteter - fra Marokko i vest til Indien i øst - må det være klart, at én ting alene binder dem sammen: Islam - hvad enten der er tale om streng håndhævelse af den islamiske sharialov eller den herrefolkskultur [supremacist culture], der er affødt af den.

---

Raymond Ibrahim, specialist i Mellemøsten og islam, er en Shillman Fellow ved David Horowitz Freedom Center og en Associate Fellow ved Middle East Forum.
Hans skrifter publiceres over hele verden og han er bedst kendt for The Al Qaeda Reader (Doubleday, 2007).
Han gæsteforelæser på universiteter, herunder National Defense Intelligence College; giver briefinger til statslige organer, såsom U.S. Strategic Command og Defense Intelligence Agency; og giver ekspertudsagn i islam-relaterede retssager.
Han har også vidnet for Kongressen om de begrebsmæssige fejl, der dominerer den amerikanske debat om islam og om den forværrede situation for Egyptens kristne koptere.
Blandt andre medier, har han optrådt på MSNBC, Fox News, C-SPAN, PBS, Reuters, Al-Jazeera, CBN og NPR.

Han er desuden forfatter til: Crucified Again: Exposing Islam's New War on Christians
og den nyeste bog: Sword and Scimitar, Fourteen Centuries of War between Islam and the West.

(Denne korte biografi er hovedsagelig taget fra Ibrahims egen hjemmeside: RaymondIbrahim.com)

---

Alle rapporter:

December, 2020
November, 2020
Oktober, 2020
September, 2020
August, 2020
Juli, 2020
Juni, 2020
Maj, 2020
April, 2020
Marts, 2020
Februar, 2020
Januar, 2020
December, 2019
November, 2019
Oktober, 2019
September, 2019
August, 2019
Juli, 2019
Juni, 2019
Maj, 2019
April, 2019
Marts, 2019
Februar, 2019
Januar, 2019
December, 2018
November, 2018
Oktober, 2018
September, 2018
August, 2018
Juli, 2018
Juni, 2018
Maj, 2018
April, 2018
Marts, 2018
Februar, 2018
Januar, 2018
December, 2017
November, 2017
Oktober, 2017
September, 2017
August, 2017
Juli, 2017
Juni, 2017
Maj, 2017
April, 2017
Marts, 2017
Februar, 2017
Januar, 2017
December, 2016
November, 2016
Oktober, 2016
September, 2016
August, 2016
Juli, 2016
Juni, 2016
Maj, 2016
April, 2016
Marts, 2016
Februar, 2016
Januar, 2016
December, 2015
November, 2015
Oktober, 2015
September, 2015
August, 2015
Juli, 2015
Juni, 2015
Maj, 2015
April, 2015
Marts, 2015
Februar, 2015
Januar, 2015
December, 2014
November, 2014
Oktober, 2014
September, 2014
August, 2014
Juli, 2014
Juni, 2014
Maj, 2014
April, 2014
Marts, 2014
Februar, 2014
Januar, 2014
December, 2013
November, 2013
Oktober, 2013
September, 2013
August, 2013
Juli, 2013
Juni, 2013
Maj, 2013
April, 2013
Marts, 2013
Februar, 2013
Januar, 2013
December, 2012
November, 2012
Oktober, 2012
September, 2012
August, 2012
Juli, 2012
Juni, 2012
Maj, 2012
April, 2012
Marts, 2012
Februar, 2012
Januar, 2012
December, 2011
November, 2011
Oktober, 2011
September, 2011
August, 2011
Juli, 2011

---

Oversættelse: Bombadillo