Muslimsk forfølgelse af kristne: November 2016
'Hvis du elsker Jesus, så dø som Jesus!'
Af Raymond Ibrahim
Oversættelse af: Muslim Persecution of Christians: November, 2016
Kilde: RaymondIbrahim.com, 6. februar 2017
Udgivet på myIslam.dk: 22. februar 2017

Oprindeligt udgivet af Gatestone Institute

Rapporter om kristent liv under Islamisk Stat (IS) strømmede ind gennem hele november måned. Mange af disse kom fra de gamle kristne byer omkring Mosul, såsom Batnaya og Qaraqosh, der blev erobret af IS i august 2014 og befriet i slutningen af oktober 2016.

En kristen mand, Esam fra Qaraqosh, fortalte, hvad IS gjorde, efter at hans søsters mand nægtede at konvertere til islam: "Han blev korsfæstet og tortureret foran sin kone og sine børn, der blev tvunget til at se på. De [IS] fortalte ham, at hvis han elskede Jesus så meget, så måtte han dø som Jesus." De islamiske militante torturerede hans svoger fra kl. 6 om aftenen til kl. 11: "[D]e skar maven op på ham og skød ham, og efterlod ham derefter hængende, korsfæstet." To andre medlemmer af Esams familie, et kristent par, blev bortført og adskilt af IS. Til denne dag ved manden ikke, hvor hans kone er; han ved kun, at hun blev gjort til konkubine, sex-slave.

Karlus, en 29-årig kristen, fortalte, hvordan IS-medlemmer brød ind i hans ældre fars hjem i Batnaya og begyndte at ødelægge kors og rive et billede af Kristus i stykker. Da Karlus forsøgte at stoppe dem, blev han ført bort og tortureret: De "hængte ham fra loftet af det fængsel, han blev holdt fanget i, med et reb fastgjort om hans venstre fod. Mens blod strømmede fra foden, slog og sparkede de ham, og gned salt i hans sår. Han blev seksuelt misbrugt i fængslet af tre kvinder iført niqab [sorte slør]. Han fik at vide, at han ville blive skudt," hedder det i rapporten. Syv uger senere blev han løsladt.

En anden lille gruppe kristne fortalte, hvordan de "blev truet, tvunget til at spytte på et krucifiks eller konvertere til islam," men de "overlevede mirakuløst mere end to år under Islamisk Stats styre."

Ismail, en anden ung kristen fra Qaraqosh, fortalte, hvordan han med våbenmagt blev tvunget til at konvertere til islam to år tidligere, da han var 14: "De sagde, at jeg skulle sige 'der er ingen anden gud end Allah', og du vil blive muslim. Jeg sagde: 'Der er ingen anden gud end Jesus', så han slog mig. Jeg var stadig ung. Han slog mig og rettede pistolen mod mit hoved. Han sagde til min mor: 'Hvis du ikke konverterer til islam, vil vi dræbe din søn.'"

Inden de blev drevet ud af disse nu befriede kristne byer omkring Mosul, anbragte IS eksplosiver i bamser og legetøj, der ville detonere, når børn samlede dem op, for således at "dræbe intetanende familier".

De, der overlevede IS, beskyldte den tidligere amerikanske præsident Barack Hussein Obama for ikke at gøre noget, da Iraks største kristne by, Qaraqosh, faldt til de islamiske terrorister for mere end to år siden, da dens kristne befolkning var på over 50.000. En mand sagde: "Obama har aldrig hjulpet de kristne. Faktisk foragter han dem. I de sidste 26 måneder, har han vist, at han foragter dem alle. Men vi nærer håb til den nye præsident, Trump." En katolsk præst sagde: "Den amerikanske regering under ledelse af præsident Obama kunne have beskyttet os - eller i det mindste hjulpet os med at beskytte os selv. Men desværre svigtede Obama os." En ung pige iført et kors tilføjede: "Vi håber, at denne nye fyr, kaldet Trump, vil hjælpe os mere end Obama gjorde."

Resten af november måneds verdensomspændende muslimske forfølgelse af kristne omfatter, men er ikke begrænset til, følgende:


Muslimske angreb på (og på grund af) kristne kirker

Indonesien: En mand ved navn Jo Bin Muhammad, som var iført en T-shirt dekoreret med ordet "jihad", brandbombede en kirke i Samarida. Han gik forbi kirken, mens den var i brug, og kastede en Molotov-cocktail mod den, hvorved bygningen brød i brand. En 2-årig pige døde af sine forbrændinger; tre andre børn blev såret. Et medlem af kirken beskrev hændelsen: "Pludselig, omkring kl. 10 om formiddagen, hørte vi [en] eksplosion udefra. Folk løb ud gennem kirkens for- og bagdøre. Kvinder græd og var rædselsslagne. Vi så, at fire børn var slemt forbrændt, mens et barn kun blev lettere såret."

Filippinerne: En hjemmelavet bombe blev fjern-detoneret udenfor en katolsk kirke i Mindanao, mens kirkegængere forlod kirken efter en tidlig morgenmesse søndag den 27. november. Selvom bomben var designet til at gøre maksimal skade, blev meget af eksplosionen afbøjet af en bil, der var parkeret mellem bomben og indgangen til kirken. To mennesker blev såret. Ifølge den lokale ærkebiskop, var hændelsen "et angreb på religionsfriheden og friheden til at tilbede." Han tilføjede, at bombningen af Vor Frue af Håbets Kirke "i slutningen af vores 5:30-messe den 1. søndag i advent, er ren terror, gjort værre på grund af stedets hellighed, dagens hellighed og helligheden af den begivenhed, der netop havde fundet sted."

Egypten: Kort efter at rygter var begyndt at svirre om, at de kristne i Sohag forsøgte at bygge en kirke, blev der uddelt løbesedler, som opfordrede de lokale muslimer til at angribe de "vantro". To dage senere, den 25. november, efter de muslimske bønner, "angreb en gruppe unge fanatiske muslimske mænd - nogle af dem med gasbeholdere og sten, andre bevæbnet med automatiske rifler, køller, macheter og knive - koptere og koptisk-ejede huse," fortalte Samir Nashed, en kristen beboer. Muslimerne brændte og plyndrede 11 kristne hjem, afbrød vand- og strømforsyningen til landsbyen og blokerede vejene, så brandbiler ikke kunne komme ind og skaden på den kristne ejendom ville blive total. Fire kristne blev også slået og såret.

Bangladesh: Mindst 20 mænd plyndrede den katolske kirke i nærheden af Dhaka i dette overvejende muslimske land. Lørdag at den 26. november brød de kniv-svingende angribere igennem til indelukket, og bandt vagterne og præsten, fader Vincent Bimal Rozario. "Tyvene advarede mig om at tie," sagde han. "De ønskede at dræbe mig med deres skarpe våben. De spurgte mig, hvor penge og værdigenstande var. Jeg var tvunget til at fortælle dem det." Derefter plyndrede de kirken, tog et kamera, en bærbar computer, penge afsat til reparation af grave og andre ting til en værdi af lidt under 10.000 kr. Kirkens indelukke har været angrebet mindst to gange før, heriblandt også i 2014, hvor to kristne nonner blev voldtaget og slået.

En særskilt rapport offentliggjort i november fortæller, at kristne og andre religiøse mindretal i Bangladesh gennem de seneste tre år har oplevet forfølgelse "næsten dagligt" i hænderne på både professionelle islamiske terrorgrupper og deres egne muslimske naboer.


Muslimsk nedslagtning af kristne

Nigeria: Muslimske hyrder slagtede 45 kristne under koordinerede angreb mod fem overvejende kristne landsbyer. "De fleste af ofrene for de seneste grusomheder var kvinder, børn og ældre mennesker, der ikke kunne slippe væk fra angribernes skyderi. Mere end 120 bygninger, herunder 8 kirker, blev også jævnet med jorden," hedder det i rapporten. I en anden hændelse blev en kristen præst og otte andre dræbt i et selvmordsangreb, der var rettet mod et flygtningecenter. De kvindelige selvmordsbombere var sendt af den islamiske gruppe, Boko Haram; de kan have været blandt de mange nigerianske piger, der blev kidnappet, voldtaget og indoktrineret til at tro, at døden under jihad er deres eneste frelse. Hjælpearbejdere, som besøgte disse flygtningelejre, beskrev dem: "Livet er blevet et helvede for de mere end 3.000 mennesker, der lever her (...). Folk er allerede begyndt at spise blade. Børn dør af sult. Hvis der ikke gøres noget for disse mennesker, vil dette føre til en enorm tragedie. Folk kan ikke tage hjem, fordi Boko Haram konstant omgrupperer og fortsætter angrebene."

Frankrig: En maskeret mand med en kniv og oversavet gevær trængte ind i et missionær-plejehjem i Montpellier, der huser 60 pensionerede missionærer samt flere nonner, og dolkede ved gentagne stik en ældre fransk kvinde til døde. "Angrebet vækker minder om mordet på den katolske præst, Jacques Hamel, der blev dolket ved alteret af sin kirke i juli. Men embedsmænd holder et åbent sind om forbrydelsen," bemærkede rapporten. En ældre rapport fra januar 2015 beskriver området omkring Montpellier, hvor angrebet fandt sted, som "et center for jihad-rekruttering".

Egypten: Efter at den 54-årige Magdy Makeen - en fattig kristen landsbyboer, der forsørgede sin familie ved at sælge fisk - ved et uheld ramte en politibil med sin hestevogn, blev han arresteret af vrede betjente, der satte ham i fængsel, hvor de torturerede og til sidst dræbte ham. Som det altid sker, når myndighederne dræber anholdte kristne, gav de den dræbte mands familie en usandsynlig historie om, hvordan han døde, i hvilken politiet blev frikendt for enhver forseelse. Men før myndighederne kunne begrave liget, kunne familiemedlemmerne se, at det havde mange blå mærker og andre tegn på vold.


Muslimske angreb på kristen frihed: Nej til apostasi, blasfemi og evangelisering

Liberia: Efter at være konverteret fra islam til kristendommen, blev 17 unge mennesker forfulgt af deres muslimske familier. "De er blevet truet, slået og beordret til at holde op med at gå i kirke og lytte til kristen musik, og mange er flygtet til nærliggende landsbyer for at komme i sikkerhed," hedder det i rapporten. "De unge troende gav deres tro til Kristus efter at have hørt evangeliet fra besøgende kristne præster, som også gav hver af dem en lomme-bibel. Selvom de oprindeligt var bange for at lytte til præsterne af frygt for forfølgelse, fortsatte de med at besøge med dem og andre troende om natten. Efterhånden bemærkede de nye kristnes slægtninge, at de var holdt op med at komme i moskeen og fik kendskab til deres omvendelse til kristendommen."

Uganda: Efter at to drenge i alderen 16 og 17 var konverteret fra islam til kristendommen, erklærede deres forældre dem som frafaldne og fortjent til døden. Da de var løbet for deres liv, blev hjemmet af en kristen mand, der gav dem ly, brændt ned og raseret af muslimer. Manden lever stadig i frygt for sit liv; brandstifterne efterlod løbesedler, der lovede flere angreb: "Du skal vide, at vi endnu ikke er færdige med dig. Forvent mere, værre ting er på vej." Nu er også han og hans familie på flugt.

Europa: Kristne i flygtningelejre med muslimer over hele Europa, især muslimske konvertitter til kristendommen, bliver fortsat forfulgt. Med ordene af iranere, der lever i et flygtningecenter i Tyskland:

"Vi, de iranske flygtninge med base i byen Rotenburg, er flygtet fra Den Islamiske Republik Iran, fordi blev beskyldt for at være kristne, og derfor gentagne gange blev truet med tortur, fængsling og dødsstraf. Her, hvor vi i øjeblikket er indkvarteret, bliver vi udsat for de samme slags trusler som før, denne gang i hænderne på afghanske muslimer, og vi frygter for vore liv (...). De afghanske flygtninge (...) kalder os iranske kristne for 'apostater' og 'vantro' på grund af vores beslutning om at forlade islam og de opfatter udgydelse af vort blod som legitimt (eller endog nødvendigt)."

I et andet tilfælde sagde en kurdisk kirkeleder, at han modtog dødstrusler for at have forladt islam til fordel for kristendommen, mens han levede i lejre uden for de franske byer i Calais og Dunkerque. I begge lejre var muslimer fjendtlige mod ham: "I Calais [så] smuglerne mit kors [omkring min hals] og sagde: 'Du er kurdisk og du er en kristen? Skam dig.' Jeg sagde: 'Hvorfor? Jeg er i Europa, jeg er fri, jeg er i et frit land.' De sagde: 'Nej, du er ikke fri, du er i Junglen. Junglen har kurdiske regler her - forlad denne lejr.' Smuglerne var inde fra lejren, og var kurdiske. De sagde til mig: 'Vi vil bede algerierne og marokkanerne om at dræbe dig.'"

Pakistan: Mens han var i skole, blev en 9-årig kristen dreng falskt anklaget for at brænde en koran. Han og hans mor blev fængslet, tiltalt for blasfemi. De blev til sidst løsladt fra fængslet, fordi politiet ikke kunne finde beviser for anklagen. Men "på trods af deres uskyld, afslørede de to fængslede kristne ved deres løsladelse, blev de afhørt og tortureret under deres fire dages ophold i fængslet, og sagde, at deres forhørsledere forsøgte at tvinge dem til at tilstå en forbrydelse, de ikke havde begået. Men forhørslederne kunne ikke få nogen tilståelse ud af dem," hedder det i rapporten.

I en anden sag fra Pakistan - et land, hvor snesevis af islamiske stationer er frie til at udsende deres programmer på tv, herunder dem, der forherliger jihad mod "vantro" - blev alle kristne tv-stationer beordret lukket, på trods af, hvilket de kristne mindretal påpeger, at artikel 25 i den pakistanske forfatning siger, at "alle borgere er lige for loven og har lige ret til lovens beskyttelse." "Hvad er fremtiden for kirkens medier i Pakistan? Det er en meget vanskelig tid for os. Vi prøver bare at nå ud til vort eget samfund, som generelt bliver ignoreret af andre TV-kanaler," sagde fader Morris Jalal, grundlægger og administrerende direktør for Katolsk TV, til journalister, mens hans team pakkede sit udstyr.

Etiopien: I oktober sidste år uddelte fire unge kristne piger - i alderen 18, 15, 14 og 14 - en pjece med titlen "Lad os sige sandheden i kærlighed". Fordi den udfordrede islamiske beskyldninger mod kristendommen, gjorde lokale muslimer oprør. De angreb en kirke og overfaldt kristne. Pigerne blev anholdt, og, efter et kort retsmøde den 15. november, idømt en måneds fængsel. Alle fire piger skal afsone deres straf blandt almindelige kriminelle, selv om tre af dem er under 18.

Afghanistan: En rapport offentliggjort i november fremhævede de store farer, som afghanere, der konverterer til kristendommen, møder dagligt: "Den kristne tilstedeværelse i Afghanistan er så svag, at dette at være kristen betyder sikker forfølgelse. Med hovedparten af befolkningen muslimsk, beslutter disse nye kristne ikke bare at følge Kristus. De opgiver en gammel tro og den sikkerhed, der følger med den. Ifølge Joshua Project følger 99,8 procent af befolkningen islam. Kun 0,03 procent af befolkningen kan beskrives som evangeliske kristne." Bob Blincoe fra Frontiers USA tilføjer: "Den islamiske doktrin er klar og uomtvistelig, at en person, der kommer til [den kristne] tro og forlader islam, skal dræbes. Dette står ikke til diskussion i islam."


Dhimmitude: Muslimsk foragt for og mishandling af kristne

Egypten: I alle landets forskellige offentlige skoledistrikter, og på trods af dets forfatningsmæssige garanti for religionsfrihed, bliver kristne piger, der nægter at bære det islamiske slør eller hijab, og kristne af begge køn, der nægter at recitere Koranen - herunder vers, der direkte modsiger den kristne tro - smidt ud af skolen. Nogle fortæller, at de bliver slået før de bliver smidt ud.

Algeriet: Silmane Bouhafs, en kristen mand, der i øjeblikket afsoner en dom på tre års fængsel for "at angribe islam", oplever jævnligt forfølgelse fra de andre indsattes side. I november, efter at fangerne var blevet vist et islamisk religiøst program, hvori den gejstlige opildnede mod alle ikke-muslimer i Algeriet, diskuterede den kristne med de andre seere på religionsfrihedens vegne. De indsatte reagerede ved fysisk at angribe ham. En anden fange fik i tide advaret vagterne, der opløste angrebet. I en besked til sin datter siger den kristne, at han opfattes som "en fjende af islam" og lever i daglig fare.

Marokko: En muslimsk mand i Casablanca forsøgte at dræbe en anden mand med et sværd. I starten tog politiet sagen alvorligt, indtil de opdagede, at offeret, Saeed Zoa, var en fremtrædende kristen, der arbejder for at fremme lige rettigheder for kristne i Marokko. Politiet opgav derefter undersøgelsen med den begrundelse, at den kristne var en "ballademager", der selv havde været ude om det. Zoa frygter at han nu, hvor politiet offentligt har demonstreret sin ligegyldighed angående hans rettigheder, vil blive endnu mere aggressivt forfulgt.

Algeriet: Da familiemedlemmer (flest kristne) ville begrave deres 70-årige far, også en kristen, med kristne ritualer - snarere end med islamiske dødsritualer, hvor muslimer samles i den afdødes hjem og bønfalder Allah og Muhammed om at byde deres kære velkommen - truede landsbyens imam og andre muslimer med "udstødelse fra resten af landsbyen, hvis de ikke ændrede deres beslutning, og opfordrede andre landsbyboere til at lægge pres på familien," ifølge en rapport. Den muslimske sheik tilføjede: "Vi er muslimer, og vi vil forblive sådan. Begravelsen af vore døde vil foregå, som den altid er foregået, og vi vil ikke gå på kompromis med vore skikke og vores religion. Hvis nogen ønsker at begrave deres døde på vores kirkegård, må han gøre det i overensstemmelse med vore traditioner."

Pakistan: I et land, hvor en helt usandsynlig beskyldning om, at en kristen har fornærmet Muhammed på de sociale medier, kan udløse optøjer samt angreb på og anholdelser af kristne, har kristne lært, hvad der sker, når muslimer håner Jesus. I november dukkede et antal poster op på en række sociale medier, der angreb Jesus og hans disciple; på trods af at de kristne appellerede til myndighederne om at gribe ind mod de ansvarlige, blev intet gjort - selvom landets lov om "blasfemi" er skrevet på en måde, så den teknisk set også beskytter kristendommen.

Tyrkiet: Ifølge en rapport, der fremhæver den forfølgelse, som kristne udsættes for i Tyrkiet, er denne forfølgelse "så intens, at selv døde assyrere [kristne fra gammel tid] og deres kirkegårde ikke kan undslippe den." Dernæst gives eksemplet med Miho Irak: Denne 77-årige eksilerede kristne mand døde for nylig i Belgien; som betalende medlem af begravelsesfonden i Tyrkiets Præsidentskab for Religiøse Anliggender, havde staten garanteret at overføre hans lig til og begrave det i hans fædrene hjemland i Tyrkiet. Men da embedsmænd erfarede, at han var kristen, løb de straks fra garantien.




Om denne serie

Selv om ikke alle, og slet ikke de fleste, muslimer er involveret, er forfølgelsen af kristne i den islamiske verden på vej til at nå pandemiske proportioner. Derfor blev "Muslimsk forfølgelse af kristne" til for at opsamle nogle - på ingen måde alle - af de tilfælde af forfølgelse, der kommer op til overfladen hver måned. Den tjener to formål:

  1. At dokumentere det, som mainstream-medierne ikke fortæller om: Den vanemæssige, hvis ikke kroniske, muslimske forfølgelse af kristne.

  2. At vise, at denne forfølgelse ikke er "tilfældig", men systematisk og sammenhængende - at den er rodfæstet i et verdenssyn, der er inspireret af sharia.

Derfor - uanset hvad forfølgelsen handler om, kan den typisk indpasses et bestemt tema, herunder:
- had til kirker og andre kristne symboler;
- seksuelt misbrug af kristne kvinder;
- tvangskonvertering til islam;
- apostasi- og blasfemilove, der kriminaliserer og dødsdømmer dem, der "fornærmer" islam;
- tyveri og plyndring som erstatning for jizya (skat, der forventes betalt af ikke-muslimer);
- den almindelige forventning om, at kristne opfører sig som underkuede dhimmier eller andenklasses "tålte" borgere; og
- simpel vold og mord.
Undertiden er det en kombination.

Fordi disse beretninger om forfølgelse spænder over forskellige etniske grupper, sprog og lokaliteter - fra Marokko i vest til Indien i øst - må det være klart, at én ting alene binder dem sammen: Islam - hvad enten der er tale om streng håndhævelse af den islamiske sharialov eller den herrefolkskultur [supremacist culture], der er affødt af den.




Raymond Ibrahim, specialist i Mellemøsten og islam, er en Shillman Fellow ved David Horowitz Freedom Center og en Associate Fellow ved Middle East Forum.
Hans skrifter publiceres over hele verden og han er bedst kendt for The Al Qaeda Reader (Doubleday, 2007).
Han gæsteforelæser på universiteter, herunder National Defense Intelligence College; giver briefinger til statslige organer, såsom U.S. Strategic Command og Defense Intelligence Agency; og giver ekspertudsagn i islam-relaterede retssager.
Han har også vidnet for Kongressen om de begrebsmæssige fejl, der dominerer den amerikanske debat om islam og om den forværrede situation for Egyptens kristne koptere.
Blandt andre medier, har han optrådt på MSNBC, Fox News, C-SPAN, PBS, Reuters, Al-Jazeera, CBN og NPR.

Han er desuden forfatter til: Crucified Again: Exposing Islam's New War on Christians
og den nyeste bog: Sword and Scimitar, Fourteen Centuries of War between Islam and the West.

(Denne korte biografi er hovedsagelig taget fra Ibrahims egen hjemmeside: RaymondIbrahim.com)






Alle rapporter:

Januar, 2019
December, 2018
November, 2018
Oktober, 2018
September, 2018
August, 2018
Juli, 2018
Juni, 2018
Maj, 2018
April, 2018
Marts, 2018
Februar, 2018
Januar, 2018
December, 2017
November, 2017
Oktober, 2017
September, 2017
August, 2017
Juli, 2017
Juni, 2017
Maj, 2017
April, 2017
Marts, 2017
Februar, 2017
Januar, 2017
December, 2016
November, 2016
Oktober, 2016
September, 2016
August, 2016
Juli, 2016
Juni, 2016
Maj, 2016
April, 2016
Marts, 2016
Februar, 2016
Januar, 2016
December, 2015
November, 2015
Oktober, 2015
September, 2015
August, 2015
Juli, 2015
Juni, 2015
Maj, 2015
April, 2015
Marts, 2015
Februar, 2015
Januar, 2015
December, 2014
November, 2014
Oktober, 2014
September, 2014
August, 2014
Juli, 2014
Juni, 2014
Maj, 2014
April, 2014
Marts, 2014
Februar, 2014
Januar, 2014
December, 2013
November, 2013
Oktober, 2013
September, 2013
August, 2013
Juli, 2013
Juni, 2013
Maj, 2013
April, 2013
Marts, 2013
Februar, 2013
Januar, 2013
December, 2012
November, 2012
Oktober, 2012
September, 2012
August, 2012
Juli, 2012
Juni, 2012
Maj, 2012
April, 2012
Marts, 2012
Februar, 2012
Januar, 2012
December, 2011
November, 2011
Oktober, 2011
September, 2011
August, 2011
Juli, 2011




Oversættelse: Bombadillo