'Nu er det tid til at halshugge vantro'
Af
Kilde: RaymondIbrahim.com, 2. januar 2017
Udgivet på myIslam.dk: 10. januar 2017
Rapporter om muslimers tortur, voldtægt og tvangskonvertering af kristne fortsatte med at hobe sig op gennem hele oktober måned. Alice Assaf, en kristen kvinde, berettede om de kristnes prøvelser - heriblandt hendes søns henrettelse for at afvise at fornægte sin tro - i en landsby nær Damaskus i hænderne på Islamisk Stat. Hun fortalte også, hvordan Islamisk Stat massakrerer børn på grusomme og udspekulerede måder - herunder ved at kaste dem ned i en stor industriel dej-blander: "[V]i hørte, at de militante greb seks stærke mænd, der arbejdede i bageriet, og brændte dem i ovnen. Derefter tog de omkring 250 børn og æltede dem som dej i bageriets dej-maskine (...). Medlemmer af 200 forskellige familier blev dræbt lige for øjnene af os." Nogle kristne og yazidi kvinder, der var fanget af IS-militante, blev solgt på auktioner i Saudi-Arabien, Amerikas nære ven, der angiveligt er en del af koalitionen mod IS.
I Pakistan kidnappede en gruppe bevæbnede muslimer en teenagepige og voldtog hende på skift, efter at hendes kristne familie havde nægtet at konvertere til islam. De brød ind i det kristne hjem midt om natten, mens alle sov, hvorefter - ifølge rapporten:
Seks mænd og en kvinde, lokalkendte af familien, der var bevæbnet med pistoler, stokke og metalstænger, begyndte at slå løs på familien og sagde, at de måtte konvertere til islam eller dø. På trods af smerten og truslerne mod deres liv, holdt familien fast i deres kristne tro og nægtede at konvertere. Dette ophidsede kun de muslimske angribere endnu mere. Alle familiemedlemmerne blev bundet og fik bind for øjnene, og to af dem, den 20-årige Arif [mand] og 17-årige Jameela [kvinde], blev kidnappet og slæbt ind i en varevogn udenfor. Begge blev ført en ukendt bygning og tortureret, men Arif nægtede at konvertere til islam. Han kunne høre hende skrige og fik af sine bortførere at vide, at de på skift voldtog hans søster, og at alt, hvad han behøvede at gøre for at redde hende, var at konvertere til islam, men han nægtede trods hendes store kval.
Til sidst lykkedes det Arif at flygte, men hans søsters skæbne er ukendt.
Gaza har i de seneste år været "vidne til en voldsom stigning i anti-kristen aktivitet," sagde en arabisksproget rapport, offentliggjort i oktober. De lokale myndigheder har angiveligt overladt den lille kristne minoritet - 2.500 mennesker omgivet af cirka 1,5 million muslimer - til dens egen skæbne. "Nogle gange hører vi om bombningen af en kristen boghandel og angreb på kirker og andre kristne institutioner; andre gange hører vi om kidnapningen af kristne og hvordan de tvinges til at antage Muhammeds religion," bemærker rapporten.
Kristne i Gaza anførte en protest, der opfordrede til tilbagelevering af deres kidnappede børn og kære. Biskop Alexios fra regionen "bekræftede, at de kristne, der konverterede til islam, gjorde det under brug af trusler, tvang og magt." Hans kirke indbragte også et formelt andragende til regionens guvernør, Ismail Haniyeh, der opfordrede ham til at undersøge forholdene, men fik intet svar. Rapporten tilføjer, at Gazas kristne opfordrer den kristne verden til at gribe ind. Biskoppen sagde, at han forsøger at viderebringe alt dette til Vatikanet, De Forenede Nationer og USA.
I oktober udkom også en statistik over den globale jihad mod kristne. Mellem 2003 og den 9. juni 2014 dræbte Islamisk Stat mindst 1.131 kristne og ødelagde eller beskadigede mindst 125 kristne kirker. "Mord på kristne er hverdagskost" i Irak, Syrien og Libyen, hedder det i rapporten. "Mange er blevet dræbt for øjnene af deres egne familier."
Mellem januar 2013 og maj 2016 og i én nigeriansk region alene - Mellembæltet, Nasarawa - blev 826 kristne dræbt og 878 såret, 102 kirker og 787 kristne huse ødelagt, og 21.000 mennesker fordrevet af muslimer, der ofte var forbundet med den islamiske terrorgruppe, Boko Haram.
Resten af oktober måneds verdensomspændende muslimske forfølgelse af kristne omfatter, men er ikke begrænset til, følgende:
Muslimske angreb på kristne kirker
Etiopien: Tre separate angreb på den samme kirke fandt sted i løbet af én måned, afslørede en rapport i oktober. Én kristen blev dræbt. Den 30. august angreb en muslimsk menneskehob kirken under gudstjenesten. De smadrede døre, vinduer og stole; de slog mænd, kvinder og børn med deres næver og med stokke - 30 blev alvorligt såret - og de hakkede et 55-årigt stiftende medlem med macheter. En far til otte døde af sine sår. Dagen efter den dræbte kristnes begravelse, strangulerede en gruppe muslimske mænd et kvindeligt medlem af menigheden og efterlod hende for død. Den 27. september angreb en muslimsk pøbel flere kirkemedlemmer, da de var på vej hjem efter kirke.
USA: Wendell Buchanan, en nylig konvertit til islam, skød på tre landkirker i Shelbyville. Den ene, Horse Mountain Church of Christ, blev ramt tre gange, og kuglerne ødelagde for tusindvis af dollars. Før Facebook slettede det, havde Buchanan skrevet på sin konto: "Jeg gør bare mit job som budbringer for min Herre, jeg skylder Allah absolut alt, fordi han har sat mig fri fra min åndelige bur." Den muslimske konvertit står overfor fire anklager for ødelæggelse af nytteudstyr, fem anklager for vanhelligelse af en æret genstand, og ni anklager for alvorligt hærværk.
Adskilt herfra i San Antonio, skæmmede ukendte vandaler to kirker - Gethsemane Lutheran Church og Saint Gregory Catholic Church - ved at sprøjtemale "Nej til mur" og "Islam eller dø" ved siden af indgangen til kirken. Islamiske terrorceller vides at være aktive på den anden side af grænsen i Mexico.
Italien: En muslimsk flygtning fra Ghana vandaliserede alvorligt fire kirker i Rom (video af vildskaben her). Først trængte han ind i kirken San Martino ai Monti og smadrede en statue. Dernæst tog han til den gamle Basilica di Santa Prassede, hvor han ødelagde flere helgen-statuer af ved målrettet at smadre dem mod gulvet og trampe på dem. Så rev han et stort krucifiks ned fra væggen og var klar til at ødelægge det, da han blev stoppet af en præst, der greb ham i benet. Flygtningen fortsatte sin hærgen og vandaliserede to andre kirker, San Vitale og San Giovanni dei Fiorentini i Piazza d’Oro, hvor han ødelagde flere andre værdifulde statuer. Til sidst blev han anholdt af politiet i Roms historiske bydel og sigtet for hærværk og religiøst had.
Storbritannien: En katolsk skole blev truet af en meddelelse på de sociale medier, der lød: "Vi holder øje med jer, og ved Allah, vi vil dræbe hver eneste vantro elev på denne skole #McAuleySchoolMassacre". Meddelelsen, der var rettet mod McAuley Catholic High School, Doncaster, dukkede op på Instagram, Facebook og Snapchat, og skabte udbredt frygt. Skolen nedtonede tilsyneladende hændelsen og sagde, at myndighederne og politiet var alarmeret og undersøgte sagen. Men ikke alle var beroligede. Forælder Shanie Varley tog sin 15-årige datter ud af skolen og sagde, at selv om mange kendte til meddelelsen, så "fik forældrene ikke noget at vide". Da moderen kontaktede skolen, fik hun at vide, at politiet var der, og at det "ikke var noget at bekymre sig om".
Kosovo: Muslimer gjorde et kristent kapel og en kirkegård til offentligt toilet og losseplads. Tidligere havde en lokal kristen præst repareret og renset kapellet, kun for at vende tilbage og se det blive brugt som toilet igen. Den lokale muslimske borgmesters eneste indsats har været at forhindre kristne i at få adgang til kapellet og kirkegården for at gøre det rent til besøg af familiemedlemmer til dem, der er begravet dér; men han har intet gjort for at forhindre, at stedet bliver skændet, trods kristne bønskrivelser. Ligeledes den 10. september, satte muslimer i Pristina ild til Kristus Frelserens Katedral. "Umiddelbart efter branden," bemærkede rapporten, "begyndte de at bruge den [kirken] som toilet (...). Siden de albanske muslimer overtog dette ortodokse land, er hundredvis af kirker og klostre blevet brændt ned til grunden."
Pakistan: Myndighederne beordrede lukning af husmenigheder i byen Bahawalpur, efter at muslimer havde klaget over, at de blev forstyrret af kristne bønner. De kristne blev beordret til kun at holde gudstjenester og bøn i én af fire officielle kirker i byen. Fordi opførelsen af nye kirker i Pakistan er stærkt reguleret og med utallige forhindringer at overvinde - som i de fleste muslimske lande - er det blevet mere almindeligt at holde møder og kristne gudstjenester i private hjem. Lukningen af disse husmenigheder ses som regeringens metode til at slå ned på dem.
Indonesien: Efter lokale muslimske protester, lukkede borgmesteren i Syd Jakarta en protestantisk kirke, ved at hævde, at den manglede en tilladelse. Da han blev gået nærmere på klingen, sagde han, at menigheden havde en tilladelse, men kun til at bygge en "administration [home-office] og ikke til at opføre en kirke." Rapporten tilføjer: "Processen til opførelse af en kirke i Indonesien - katolsk eller protestantisk - er kompliceret, og det kan tage fem til ti år at få alle de påkrævede tilladelser."
Brunei: I overensstemmelse med islamisk lov, har den lille stat på nordkysten af øen Borneo forbudt opførelse af kirker. Der er i øjeblikket tre kirker dér; flere kan ikke tilføjes. Selvom nationen har muslimsk flertal, er ca. 10% af befolkningen kristen. Ifølge rapporten: "Kristne i Brunei føler presset fra den splittende lov."
Tyrkiet: Mens regeringen fortsætter med at bygge moskeer - næsten 9.000 blev bygget mellem 2005 og 2015 - har den forbudt ortodoks kristen liturgi i Sumela Kloster, et historisk sted, der blev indviet i 386 e.Kr., omkring 1000 år før muslimske tyrkere begyndte erobringen af Lilleasien. Ifølge rapporten: "Forbuddet har fremkaldt stor skuffelse for tusindvis af folk fra Pontien verden over, og folk fra Grækenland, der havde planlagt at rejse til regionen i disse dage for at fejre Jomfru Marias optagelse i Himlen. Kilder inden for Konstantinopels Patriarkat (...) frygter, at kristen messe aldrig vil blive tilladt i det historiske kloster igen. Dette vilkårlige forbud synes at være endnu en demonstration af kristnes 'uofficielle' andenklasses status i Tyrkiet (...). Hvilken sekulær, demokratisk republik bygger tusindvis af moskeer med statslige midler - for skatteydernes penge - mens den lukker Den Østlige Ortodokse Kirkes Halki Seminarium og konfiskerer utallige kristne ejendomme?"
Muslimsk nedslagtning af kristne
Australien: En 42-årig muslimsk mand i Sydney dolkede sin 35-årige kone ihjel for at konvertere til kristendommen. Det iranske par havde levet på visa i fire år. Forud for kvindens apostasi, havde der ikke været nogen kendt historie om vold i hjemmet mellem de to. Rapporten tilføjer, at "kristendommen har spredt sig hastigt blandt iranere i de seneste år. Dette har tvunget mange af dem til at forlade Iran, da styret ikke tolererer konvertering fra islam."
Pakistan: En 24-årig muslimsk mand fra Lahore myrdede sin 18-årige søster for at gifte sig med en kristen, en handling, der er forbudt under islamisk lov. Han skød hende i hovedet med en pistol. Den anholdte mand sagde senere: "Jeg fortalte hende, at jeg ville miste min ære på møllen [hvor han arbejdede], blandt mine naboer, så gør det ikke. Gør det ikke. Men hun ville ikke lytte. Jeg kunne ikke lade det ske. Det var alt, hvad jeg kunne tænke på. Jeg var nødt til at dræbe hende. Der var ikke noget valg."
Kenya: Militante islamister angreb en landsby i dette overvejende kristne land kl. 2 om natten mens alle sov og dræbte seks mennesker. Den islamiske terrorgruppe Al Shabaab - "Ungdommen" - med hovedkvarter i nabolandet Somalia, tog ansvar for dette angreb på "kristendommens magt i regionen". Den udsendte en erklæring: "Vi står bag Mandera-angrebet, hvor vi dræbte seks kristne." Et vidne sagde, at de dræbte "blev skudt ned ubarmhjertigt, og deres hoveder blev hugget af og smadret af granater. Jeg ved ikke, hvordan jeg kan sige det bedre. Jeg er helt ødelagt psykisk."
Nigeria: Muslimske fulani-hyrder dræbte mere end 40 mennesker under en massakre på en kristen landsby. Fulanierne har været ansvarlige for adskillige andre brutale angreb rettet mod kristne, der skildres som "vantro", der skal drives væk fra landbrugsjorden.
Muslimsk foragt for og mishandling af kristne
Tyskland: En menneskerettighedsgruppe udsendte en rapport i oktober, der kastede mere lys over den fortsatte vold og diskrimination, som det kristne mindretal udsættes for i flygtningelejrene. Næsten 750 kristne rapporterede, at de havde oplevet religiøst motiveret vold, herunder dødstrusler og "domfældelse" fra uofficielle sharia-domstole. I ét tilfælde vendte kristne flygtninge tilbage fra et kirkemøde for at finde en meddelelse i et af værelserne, der lød: "Til alle muslimer: Nu er det tid til at halshugge de vantro." En kvindelig iransk flygtning sagde, at en gruppe mænd en nat råbte: "Den, der finder en iransk kvinde i dag, kan voldtage og dræbe hende. Dræb dem alle. Du kan dræbe og voldtage dem. Du kan gøre det, overalt. Uanset hvor du finder dem, kan du gøre det." Iranere er skydeskiver, fordi de er shia-muslimer og/eller er konverteret til kristendommen. Kvinden tilføjede: "Vi kom her for at leve et frit liv, men nu bliver vi undertrykt kraftigt. Det er ligesom Daesh [Islamisk Stat]: vi føler os meget undertrykte (...). Jeg lever her under konstant pres, og kan ikke klare det mere. Ingen må vide, at jeg er kristen, for jeg er bange for, at de vil finde ud af det i Iran. Jeg lever under konstant frygt og undertrykkelse."
Nigeria: En 40-årig muslimsk gejstlig, Saheed Gbadamosi, blev anholdt, efter at han havde truet med at bade en lokal kristen præst i syre og ødelægge hans kirke. Anklageren sagde, at den "anklagede konspirerede med andre, stadig på fri fod, og stormede den sagsøgtes kirke bevæbnet med forskellige typer af farlige våben, mens de bankede præsten, identificeret som Emmanuel Ugbo, ødelagde kirkens ejendom og truede med at hælde syre på ham."
Etiopien: Timer efter at have løsladt en 18-årig kristen, kun kendt som Deborah, mod kaution, arresterede politiet hende igen. Hun og tre yngre teenagepiger (to på 14 år, én på 15) blev oprindeligt arresteret for at uddele en pjece med titlen: "Lad os sige sandheden i kærlighed: Svar på spørgsmål fra Ahmed Deedat", som gendrev beskyldninger mod den kristne tro, fremsat af den nævnte og fremtrædende muslimske gejstlige. Dette ophidsede nogle lokale muslimer, der sagde, at bogen var en fornærmelse mod islam. De gik videre med at lave optøjer og angribe en kirke, hvor de beskadigede dens vinduer og døre; dette stormløb førte til anholdelsen af de fire kristne teenagepiger. "Det er endnu ikke klart, hvorfor Deborah blev arresteret igen. En politiundersøgelse kunne ikke finde formelle anklager mod hende og de tre andre piger. Deres kautionsansøgning blev godkendt af en dommer, og de fire teenagere blev løsladt efter at have betalt 3000 birr (ca. 1000 kr.)," hedder det i rapporten.
Sudan: Yderligere seks kristne, hvoraf tre er præster, blev fængslet for at nægte at overlevere en skole, drevet af deres evangeliske kirke, til regeringen. De blev senere løsladt mod kaution. Ifølge rapporten: "Anholdelserne følger en række andre arrestationer af kristne i landet, hvor kristne står over for forfølgelse (...). Fem andre menigheder - tre tilhørende Sudan Kristi Kirke, én tilhørende Den presbyterianske Kirke og den sidste tilhørende Den episkopale Kirke - har fået at vide, at deres bygninger vil blive revet ned."
Kirgisistan: En familie med blandet religiøs baggrund blev tvunget til at begrave og opgrave deres 76-årige mor tre gange grundet religiøse restriktioner. Familien - datteren er kristen, faderen er muslim - fortalte, at de ikke kunne begrave deres mor, fordi hun "havde været en praktiserende kristen i en landsby, der var overvældende muslimsk, og fordi lokale religiøse ledere forbeholdt kirkegården til muslimer alene," sagde rapporten. Myndigheder blev sagt at undersøge sagen. En af anklagerne var "vanhelligelse af den døde."
Pakistan: En muslimsk menneskehob bankede Michael Robert, præst i Syvende Dags Adventistkirken i Farooqabad, og hans familie, før den med magt satte dem ud af deres hjem. Ifølge de muslimske angribere er huset, som de kristne købte for to år siden, muslimsk ejendom. Roberts familie rejste en sag for bedrageri og dommeren udstedte et tilhold, der forhindrede nogen i med magt at sætte dem ud, indtil ejerskabet var afgjort. Ikke desto mindre stormede 50 bevæbnede muslimske mænd huset, og, ifølge en advokat, "efterlod pastor Robert, hans far Robert Masih og hans kone alvorligt såret. Gerningsmændene ankom i nattens mørke og begyndte at skyde i luften med deres våben for at sætte en skræk i livet på de lokale. Derefter tvang de sig gennem pastor Roberts port og angreb familien, pryglede dem voldsomt, mens de kastede husholdningsartikler ud i det fri."
I en anden sag lukkede myndighederne 11 kristne tv-stationer, som de beskrev som "illegale sendestationer". Fader Mushtaq Anjum, en pakistansk præst involveret i medierne, reagerede ved at sige: "Forkyndelsen af den gode nyhed er nu ulovlig. Kristne har ingen plads blandt de offentlige tv-kanaler."
I Khanewal-distriktet har de lokale myndigheder over de sidste tredive år ladet den eneste kristne kirkegård forfalde, og har ikke taget initiativ til restaurering trods kristne bønner. En mand sagde, at den lokale ansvarlige embedsmand, Muhammad Khan Daha, er blevet kontaktet flere gange, men har ladet sagen ligge, på trods af løfter om at afsætte midler til at genoprette den omkransende mur og installere elektricitet og vand. Han sagde også, at kirkegården var så fuld, at der om to år ikke ville være plads til at begrave deres døde.
Niger: Jeff Woodke, en 55-årig amerikansk kristen missionær, som havde levet i og tjent sit samfund gennem 24 år, blev bortført fra sit hjem af islamiske militante, efter at de havde dræbt to sikkerhedsvagter. Borgmesteren i regionen sagde, at det var en "frygtelig tragedie", og at de lokale "græd af sorg og klagede over tabet af en ven" dagen efter hans bortførelse: "Denne mand har levet blandt os i årevis, selv når det har været vanskeligt at stå sammen med sårbare befolkningsgrupper (...). Alle kender til hans godhed."
Egypten: Bevæbnede muslimske mænd bortførte fra baghold tre kristne mænd og den ene af mændenes 9-årige søn, da de kom kørende i deres bil nær Assyut. Da familien ikke kunne opfylde det indledende krav om en løsesum på 500.000 egyptiske pund, blev der aftalt en løsesum på 150.000 egyptiske pund (ca. 60.000 kr.), og de kidnappede ofre blev løsladt.
Tyskland: En børnehave i Kassel aflyste alle julefestligheder og forbød julesange, juletræer og enhver omtale af Jesu fødsel for at tilgodese deres børns "forskellige kulturer". Ca. 12% af befolkningen på 200.000 mennesker er "udlændinge eller har udenlandske rødder". Rapporten tilføjer: "På grund af den høje procentdel af muslimske børn i Sara-Nussbaum Børnehave, skal pædagogerne på stedet være særligt på vagt, så børnene ikke bytter mad til frokost. Dette vil sikre, at de muslimske børn ikke kommer til at spise svinekød. Svinekød tilbydes ikke på skolens menu."
Om denne serie
Selv om ikke alle, og slet ikke de fleste, muslimer er involveret, er forfølgelsen af kristne i den islamiske verden på vej til at nå pandemiske proportioner. Derfor blev "Muslimsk forfølgelse af kristne" til for at opsamle nogle - på ingen måde alle - af de tilfælde af forfølgelse, der kommer op til overfladen hver måned. Den tjener to formål:
-
At dokumentere det, som mainstream-medierne ikke fortæller om: Den vanemæssige, hvis ikke kroniske, muslimske forfølgelse af kristne.
-
At vise, at denne forfølgelse ikke er "tilfældig", men systematisk og sammenhængende - at den er rodfæstet i et verdenssyn, der er inspireret af sharia.
Derfor - uanset hvad forfølgelsen handler om, kan den typisk indpasses
et bestemt tema, herunder:
- had til kirker og andre kristne symboler;
- seksuelt misbrug af kristne kvinder;
- tvangskonvertering til islam;
- apostasi- og blasfemilove, der kriminaliserer og dødsdømmer dem, der
"fornærmer" islam;
- tyveri og plyndring som erstatning for jizya (skat, der forventes
betalt af ikke-muslimer);
- den almindelige forventning om, at kristne opfører sig som underkuede
dhimmier eller andenklasses "tålte" borgere; og
- simpel vold og mord.
Undertiden er det en kombination.
Fordi disse beretninger om forfølgelse spænder over forskellige etniske grupper, sprog og lokaliteter - fra Marokko i vest til Indien i øst - må det være klart, at én ting alene binder dem sammen: Islam - hvad enten der er tale om streng håndhævelse af den islamiske sharialov eller den herrefolkskultur [supremacist culture], der er affødt af den.

Raymond Ibrahim, specialist i Mellemøsten og islam,
er en Shillman Fellow ved David Horowitz Freedom Center og en Associate Fellow
ved Middle East Forum.
Hans skrifter publiceres over hele verden og han er bedst kendt for The
Al Qaeda Reader (Doubleday, 2007).
Han gæsteforelæser på universiteter, herunder National Defense
Intelligence College; giver briefinger til statslige organer, såsom U.S.
Strategic Command og Defense Intelligence Agency; og giver ekspertudsagn i islam-relaterede
retssager.
Han har også vidnet for Kongressen om de begrebsmæssige fejl, der
dominerer den amerikanske debat om islam og om den forværrede situation
for Egyptens kristne koptere.
Blandt andre medier, har han optrådt på MSNBC, Fox News, C-SPAN,
PBS, Reuters, Al-Jazeera, CBN og NPR.
Han er desuden forfatter til: Crucified
Again: Exposing Islam's New War on Christians
og den nyeste bog: Sword
and Scimitar, Fourteen Centuries of War between Islam and the West.
(Denne korte biografi er hovedsagelig taget fra Ibrahims egen hjemmeside: RaymondIbrahim.com)
Alle rapporter:
December,
2020
November,
2020
Oktober,
2020
September,
2020
August,
2020
Juli,
2020
Juni,
2020
Maj,
2020
April,
2020
Marts,
2020
Februar,
2020
Januar,
2020
December,
2019
November,
2019
Oktober,
2019
September,
2019
August,
2019
Juli,
2019
Juni,
2019
Maj,
2019
April,
2019
Marts,
2019
Februar,
2019
Januar,
2019
December,
2018
November,
2018
Oktober,
2018
September,
2018
August,
2018
Juli,
2018
Juni,
2018
Maj,
2018
April,
2018
Marts,
2018
Februar,
2018
Januar,
2018
December,
2017
November,
2017
Oktober,
2017
September,
2017
August,
2017
Juli,
2017
Juni,
2017
Maj,
2017
April,
2017
Marts,
2017
Februar,
2017
Januar,
2017
December,
2016
November,
2016
Oktober,
2016
September,
2016
August,
2016
Juli,
2016
Juni,
2016
Maj,
2016
April,
2016
Marts,
2016
Februar,
2016
Januar,
2016
December,
2015
November,
2015
Oktober,
2015
September,
2015
August,
2015
Juli,
2015
Juni,
2015
Maj,
2015
April,
2015
Marts,
2015
Februar,
2015
Januar,
2015
December,
2014
November,
2014
Oktober,
2014
September,
2014
August,
2014
Juli,
2014
Juni,
2014
Maj,
2014
April,
2014
Marts,
2014
Februar,
2014
Januar,
2014
December,
2013
November,
2013
Oktober,
2013
September,
2013
August,
2013
Juli,
2013
Juni,
2013
Maj,
2013
April,
2013
Marts,
2013
Februar,
2013
Januar,
2013
December,
2012
November,
2012
Oktober,
2012
September,
2012
August,
2012
Juli,
2012
Juni,
2012
Maj,
2012
April,
2012
Marts,
2012
Februar,
2012
Januar,
2012
December,
2011
November,
2011
Oktober,
2011
September,
2011
August,
2011
Juli,
2011
Oversættelse: Bombadillo