Muslimsk forfølgelse af kristne: September 2016
'Halvmånen skal stå over korset'
Af Raymond Ibrahim
Oversættelse af: Muslim Persecution of Christians: September, 2016
Kilde: RaymondIbrahim.com, 18. december 2016
Udgivet på myIslam.dk: 28. december 2016

Oprindeligt udgivet af Gatestone Institute


Kayla Mueller før hendes slavebinding og under hendes fangenskab (til højre fra en IS-propagandavideo). Læs mere om Kayla Mueller her.

I september 2016 afslørede en gruppe flygtede IS sexslaver endelig den sande skæbne for Kayla Mueller - den 26-årige amerikanske nødhjælpsarbejder i Syrien, som IS meldte død for mere end et år siden. Hendes tidligere medfanger sagde, at Mueller havde "nægtet at afsværge Jesus Kristus på trods af, at hun gentagne gange blev voldtaget og tortureret." I februar 2015 hævdede IS, at deres fange var blevet dræbt under et jordansk luftangreb og udsendte billeder af hendes døde krop svøbt i et hvidt ligklæde, tilsyneladende som et tegn på respekt. En tidligere sexslave sagde, at Mueller "satte andre før sig selv", og engang tilmed afviste en mulighed for at flygte med de andre piger, fordi hun mente, at hendes amerikanske udseende ville træde frem til fare for de andre.

Et IS-relateret plot om at slagte kristne med motorsave ved et belgisk indkøbscenter, kom frem i lyset i september under myndighedernes afhøring af en ung muslim. Denne teenager - og søn af en mand, der beskrives som "radikal imam" - blev anholdt for at opfordre til at henrette kristne, mens han gik ned ad en gade. Theo Francken, en belgisk embedsmand, sagde: "Jeg har allerede underskrevet ordren om at fjerne imamen fra belgisk jord. Men han ankede afgørelsen, så jeg kan kun håbe på en hurtig dom. Det er tydeligt, at radikalismens åre løber i familien.”

Guy Coponet, der var øjenvidne til slagtningen af den 86-årige franske præst, Jacques Hamel, talte for første gang om, hvad der skete under terrorangrebet. Han blev selv dolket flere gange – bl.a. i nakken og forventedes ikke at overleve - og jihad-morderne tvang ham til at holde et kamera og optage dem skære halsen over på den ældre præst: "De kontrollerede tilmed kvaliteten af billedet og at jeg ikke rystede for meget. Jeg var nødt til at filme drabet på min ven, fader Jacques!" Han sagde, at overfaldsmændene planlagde at bruge videoen som propaganda, "som ville give dem mulighed for at opnå berømmelse som 'martyrer' for Allah."

I mellemtiden - som den første i Europa - åbnede den ungarnske regering et kontor, der specifikt tager sig af forfølgelsen af kristne i Mellemøsten og Europa. Zoltan Balog, Ungarns minister for Menneskelige Ressourcer, sagde: "I dag er kristendommen blevet den mest forfulgte religion, hvor fire ud af fem mennesker, der dræbes [af] religiøse grunde, er kristne. I 81 lande rundt om i verden, bliver kristne forfulgt, og 200 millioner kristne lever i områder, hvor de diskrimineres. Millioner af kristne liv er truet af tilhængere af radikale religiøse ideologier." Dette tiltag kom uger efter, at premierminister Viktor Orbán tiltrak sig kritik i EU ved at sige: "Hvis vi virkelig ønsker at hjælpe, bør vi hjælpe, hvor det virkelige problem er (...). Vi bør først hjælpe de kristne folk, før islamiske folk."

Omkring den samme tid - og på trods af de mange tilfælde af muslimske indvandrere, der voldtager, myrder og terroriserer europæere - opfordrede pave Frans europæerne til at tage imod flere muslimske flygtninge, også ind i deres egne hjem. Han forklarede, at den bedste måde at bekæmpe terrorisme på, er ved at byde indvandrerne varmt velkommen og hjælpe dem med at blive integreret i den "europæiske sammenhæng".

Resten af den blodige september måneds verdensomspændende muslimske forfølgelse af kristne omfatter, men er ikke begrænset til, følgende:


Muslimske angreb på kristne kirker

Kosovo: Den 10. september satte albanske muslimer i Pristina ild til Kristus Frelserens Katedral, og "umiddelbart efter branden," bemærker rapporten, "begyndte de at bruge den [kirken] som toilet (...). Siden de albanske muslimer tog dette ortodokse land i besiddelse, er hundredvis af kirker og klostre blevet brændt ned til grunden."

Spanien: Den 8. september "angreb og brændte" en muslimsk flygtning fra Afrika "flere billeder af Jomfruen i Fontellas' Kirke." Et af sidekapellerne blev fuldstændig ødelagt og adskillige statuer blev brændt. En del af udsmykningen på kapellets loft faldt ned, og skibet blev sværtet til af sod. To dage senere udstedte en dommer en kendelse, der forbød nordafrikaneren at opholde sig indenfor en afstand af ti meter fra alle katolske religiøse tilbedelsescentre. Ifølge rapporten er manden stadig uden anger, og hævder at have fået adgang til Himlen for sine handlinger. Politiet mistænker, at han kan være ansvarlig for "andre angreb på nærliggende kirker i Ribera de Navarra, hvor der er gjort skade på katolske religiøse symboler, såsom skamfering af hellige bøger." [Ifølge en kanonisk hadith tilskrevet Muhammed: "Efterlad ikke noget billede uden at skamfere det, eller noget opbygget gravsted uden at jævne det med jorden."]

Iran: Tre kristne blev dømt til piskning, for at have nippet til vin under en messe-kommunion [altergang, nadver]. Men "i et choktræk har undertrykkende embedsmænd i Teheran anklaget de tre for at 'handle imod den nationale sikkerhed', fordi de deltog i det kristne ritual," hedder det i rapporten. "[S]akramental vin bliver brugt af milliarder af kristne verden over under Eukaristien [led af messen som bl.a. omfatter kommunionen, o.a.]. Den er ofte blandet op med vand og anvendes under Den Hellige Kommunion sammen små stykker brød [oblater, hostier]." Men fordi retssystemet i Den Islamiske Republik Iran er baseret på sharia (islamisk lov), der forbyder indtagelse af alkohol, risikerer alle kristne, som søger at tage del i kommunionen, at blive arresteret og pisket.

Indonesien: Muslimer afbrød en begravelsesceremoni i en katolsk kirke i Purwosari, hvor 200 kristne var samlet. Under en bibellæsning over den døde, begyndte to muslimer, som havde blandet sig med menigheden, at afbryde og forbande præsten og forsamlingen. Politiet var i stand til at fjerne dem, men de kom tilbage med en muslimsk pøbelflok, som derefter truede og skubbede rundt med præsten og hans assistent til det punkt, hvor de flygtede fra kirken og suspenderede begravelsesceremonien.

I en separat hændelse omringede en vred muslimsk menneskemængde, ledet af Den Islamiske Forsvarsfront, en protestantisk kirke og protesterede mod dens eksistens på en falsk anklage om, at den ikke havde de rette papirer til en forlængelse af dens tilladelse. "Tilstedeværelsen af kirken i dette område har ikke hovedparten af den muslimske befolknings godkendelse," forklarede en lokal muslimsk talsmand. "Beboere sagde, at de aldrig gav tilladelse til fornyelse af projektet." Men som kirkens præst forklarede: "... efter at vi lagde den første sten til kirken, besøgte borgmesteren stedet og anerkendte projektet officielt."

Syrien: I september blev en betydningsfuld syrisk katolsk kirke i Aleppo kraftigt beskadiget pga. beskydning. Mindst 20 andre kristne kirker i Aleppo er blevet ødelagt af IS og andre "frihedskæmpere". Mange af de ødelagte kirker var historisk vigtige - såsom St. Maria Kirke, som IS sprængte påskedag, 2015. Før krigen var der et godt stykke over en million kristne i Aleppo; dag er der kun omkring 30.000 tilbage.

Pakistan: Om morgenen den 2. september stormede fire Taleban-forbundne islamiske terrorister iført selvmordsveste kirken tilhørende et lille kristent samfund på ca. 30 familier i Peshawar. Ifølge rapporten: "Takket være indgreb af en kirke-sikkerhedsvagt [der døde under skyderiet] og lokale sikkerhedsstyrker, blev en massakre på kristne afværget."

Yemen: Uidentificerede og bevæbnede militante angreb Banjasar Kirke i Aden. En lokal kilde sagde: "Væbnede militante ledsaget af unge fra landsbyen brød ind i kirken efter morgenbønnen og plyndrede kirken for dens indhold." Selvom kristne kirker i Yemen er få i antal, har angreb på dem været stigende. For ikke så længe siden stormede Houthi-militser St. Antoni Kirke i al-Tawahi, ligeledes i Aden. Også den blev plyndret. Senere bombede saudiske styrker kirken - angiveligt for at bekæmpe militante - og beskadigede den alvorligt.

Egypten: På trods af den nyligt vedtagne lov om opførelse af kirker - som angiveligt blev designet for at lindre spændinger ved at gøre kirkebygning juridisk mere acceptabel - har myndighederne i realiteten "sendt det budskab, at kristne kan angribes ustraffet," anklagede Joe Stork fra Human Rights Watch. Den nye lov tillader stadig guvernører at nægte kirke-byggetilladelser; kræver, at kirkerne bygges, så de "står mål med" antallet af kristne i et område; og indeholder sikkerhedsbestemmelser, der gør, at beslutninger, om hvorvidt en kirke kan bygges, overlades til voldelige pøbelflokkes luner. Selvom den diplomatiske koptiske kirke offentligt hilste loven velkommen, "kritiserede mange andre kristne præster, aktivister, lokale menneskerettighedsgrupper samt kristne medlemmer af parlamentet loven for at opretholde restriktioner, der fortsat diskriminerer kristne." Situationen for hundredvis af kirker, der blev brugt i årevis, men derefter nægtet nye tilladelser, er stadig uløst under den nye lov.


Vold, fængsel og død for kristne "bespottere" og "apostater"

Jordan: Nahed Hattar, en kristen forfatter og aktivist, blev dræbt den 25. september udenfor en retsbygning i Amman. Den 56-årige mand blev tidligere anholdt for at dele en "blasfemisk" tegneserie om profeten Muhammed. Da han gik ind i retten for at stå anklaget for "foragt for religion" og "at opildne sekteriske stridigheder," blev han skudt og dræbt af en mand klædt i traditionel muslimsk klædedragt. Rapporten tilføjer: "Omkring 70 procent af de overvejende muslimske lande i Mellemøsten og Nordafrika har blasfemilove, der gør det ulovligt at kritisere eller vanære religiøse symboler og lærdomme. I praksis gælder mange af disse love udelukkende for islam."

Uganda: En muslimsk konvertit til kristendommen blev dræbt og to andre slået i tre separate hændelser:

  • Det blodige lig af den 32-årige Enoch Shaban - en muslimsk konvertit til kristendommen og medlem af Ugandas Kirke - blev fundet hængende i et træ. En lokal beboer i landsbyen sagde, at han hørte Shaban råbe om hjælp, efter at en anden mand havde sagt: "Vi har advaret dig flere gange om at være en skændsel for vores religion, og du ikke har taget vore advarsler alvorligt." Vidnet tilføjede: "To uger før han mødte sin død, havde han omtalt flere beskeder på sin telefon, der advarende forlangte, at han skulle afsværge den kristne tro og vende tilbage til islam." Den dræbte apostat så ud til at være blevet slået i hovedet med en metalgenstand. Morgenen før hans død, blev muslimer angiveligt set luske påfaldende omkring hans værksted, et par kilometer fra mordstedet. Selvom Uganda er overvejende kristent, er området, hvor Enoch blev dræbt, overvejende muslimsk.

  • Samme dag, hvor blev Shaban dræbt, blev Aisha Twanza, 25 - en anden muslimsk konvertit til kristendommen i Uganda - forgiftet af muslimske familiemedlemmer, der puttede insektgift i hendes mad. Efter deres konvertering i januar sidste år, blev Aisha og hendes mand tvunget til at flygte fra deres landsby, fordi pårørende truede med at dræbe dem. Den 10. august meddelte familiemedlemmer Aisha, at hendes mor var døende; hun skyndte sig tilbage til landsbyen, kun for at finde, at det var en løgn for at lokke hende tilbage. Adspurgt om hendes konversion til kristendommen, afviste hun at fornægte sin nye tro. "De var meget skuffede over mig for at have svigtet islam." Hendes familie serverede derefter mad for hende og tillod hende at vende hjem: "Da jeg var kommet hjem, begyndte jeg at få maveproblemer, der fortsatte (...). Snart blev smerten værre, og min mand bragte mig i al hast til Mbale-hospitalet; derefter blev jeg bragt til Pallisa, hvor forgiftning blev opdaget efter flere tests. Jeg kunne aldrig tro, at mine forældre ville gøre sådan noget imod mig, men jeg takker Gud for at redde mig."

  • En muslimsk mand bankede brutalt sin kone, efter hun havde været i kirke. Naboer fandt Fatuma Baluka, 21, bevidstløs og bragte hende hurtigt til et hospital: "Da jeg kom hjem [fra kirke den dag], råbte min mand ad mig som en "vantro" og begyndte på stedet at slå mig med en metalgenstand. Jeg faldt omkuld, blot for at finde mig selv i en hospitalsseng." Hun er siden blevet forladt af sin mand og udvidede muslimske familie.

Etiopien: Seks uger efter at en muslimsk mand opdagede, at hans kone og mor til hans tre børn var konverteret til kristendommen, låste han hende inde i huset og slog hende med kæppe; under hendes prøvelser, hørte naboer ham bl.a. råbe, at hun "skulle dø for at forlade islam." Naboer fandt hende smurt ind i blod fra en dyb flænge i panden og bragte hende hurtigt til hospitalet.

Pakistan: En 16-årig kristen blev anholdt og kunne blive henrettet for forbrydelsen "blasfemi". Han skulle angiveligt have slået et billede op på Facebook, der forestillede Kabaen, islams hellige tempel i Mekka, med en gris på toppen. Rasende muslimer, der så billedet, meldte det straks til myndighederne, hvilket førte til hans arrestation. Myndighederne fjernede også billedet i et forsøg på at dæmpe de lokale muslimer og forhindre dem i at lave optøjer. Den anholdte unges familie flygtede fra deres hjem af frygt for repressalier. Beskyldninger for blasfemi mod Pakistans mindretal er almindelige og ofte falske. Religiøst had, personlige opgør og økonomisk gevinst er blot nogle af motiverne bag de falske beskyldninger for blasfemi.

Malaysia: Tre muslimer, som søgte lovligt at konvertere til kristendommen, blev nægtet konvertering af retssystemet som følge af indførelsen af sharia eller islamisk lov, som fastholder, at enhver, der er født ind i islam - dvs. hvis far er muslim - skal forblive muslim. Ifølge en kilde, der diskuterer denne rapport, bliver de, der forsøger at konvertere, ofte sendt til et "renselsescenter", hvor de sættes til at recitere forskellige islamiske trosbekendelser, så de igen kan betragtes som muslimer. "Dette renselsescenter bruger tortur, prygl og psykologiske angreb til at skræmme nye troende til at afsværge deres tro på Jesus Kristus."

Muslimsk nedslagtning af kristne i Nigeria

Den igangværende jihad mod kristne, ført af både Boko Haram, en islamisk jihad-gruppe, og allierede muslimske hyrdefolk, har efterladt mange døde i sit kølvand:

  • Mindst otte kristne blev vilkårligt skudt og dræbt af militante på motorcykler, da de var på vej ud fra en søndagsgudstjeneste. Nogle uger forinden havde Boko Haram sagt, at den ville begynde "at minere med bombefælder [booby-trapping] og sprænge enhver kirke i luften, som vi er i stand til at nå, og dræbte alle dem, vi finder blandt korsets borgere."

  • En anden højtstående præst blev kidnappet, efter hans bil var blevet overfaldet af muslimske hyrder; under angrebet slog de voldsomt og forsøgte at dræbe to andre præster i bilen, bl.a. ved at skyde én i hovedet. Samme dag blev en Vincent-præst kidnappet sammen med sin bror. Under en diskussion af disse og andre angreb på kristne præster i de seneste uger og måneder, hvoraf flere dødbringende, sagde kommunikationsdirektøren for det lokale bispedømme: "Man begynder at spekulere på, om katolske præster er blevet en truet art."

  • Boko Haram-oprørere dræbte mindst to mennesker under angreb på kristne landsbyer. De bandt en mand med et reb og slagtede ham foran hans kone og børn. De nedbrændte også hjem og satte torvet i en landsby i brand.

  • En gruppe muslimske fulani stammefolk angreb en 60-årig kristen landmand, mens han arbejdede på sin jord, og hakkede ham ihjel med macheter. Han er "det seneste offer for angreb af muslimske fulani-hyrder i Nassarawa, der gennem de seneste fire år har brændt kirkebygninger og hjem, og ødelagt afgrøder," hedder det i rapporten.

  • Ifølge en særskilt rapport dræbte muslimske fulani stammefolk også en anden kristen præst; de overfaldt landsbyen Ningon - hvor de myrdede to kristne, mens de sov i deres hjem og alvorligt sårede en pige med skud; og de plyndrede den kristne landsby Ungwar Mada, hvor de tvang sig vej ind i et ægtepars hjem og dræbte dem.


Dhimmitude: Muslimsk foragt for og mishandling af kristne

Saudi-Arabien: Tjenestemænd anholdt 27 kristne - heriblandt flere kvinder og børn - for den forbrydelse at "bede kristne bønner" og være "i besiddelse af bibler". Gruppen af kristne, hvoraf de fleste, hvis ikke alle, var libanesiske statsborgere, fejrede en festdag for Jomfru Maria, da myndighederne stormede deres opholdssted og anholdt dem. Myndighederne, det frygtede "religiøse politi", gik videre med at fratage dem deres visa og deportere dem tilbage til Libanon. Ironisk nok, er dette en langt bedre skæbne end den, der er blevet tilmålt andre kristne, som er "taget på fersk gerning i kristendom". I 2012 blev 35 kristne etiopiere arresteret og mishandlet i fængslet gennem næsten et år for blot at holde bøn i et privat hus. En af dem sagde efter at være blevet løsladt: "De [saudierne] er fulde af had til ikke-muslimer."

Iran: Mindst 25 kristne blev arresteret i Kerman af ukendte grunde. Sikkerhedsstyrker brød ind i kristne hjem, gennemsøgte dem, beslaglagde forskellige genstande og tog derefter de kristne med. Embedsmænd gav hverken oplysninger om årsagen til anholdelsen eller om hvor de kristne blev ført hen, hvilket har efterladt familie og venner i stor uro.

I en anden episode ransagede myndighederne en familie-havefest, efter at de havde bemærket, at den ikke strengt overholdt konservative islamiske normer; uden dommerkendelse anholdt de fem mænd, tidligere muslimer, som var konverteret til kristendommen. Dernæst gennemsøgte de lokalerne og konfiskerede flere genstande, herunder tre bibler. De anholdte mænd blev ført til et ukendt sted, men senere rapporter tyder på, de blev sendt til Evin-fængslet, hvor Irans værste kriminelle er buret inde.

Usbekistan: Otte kristne blev arresteret og idømt bøder for besiddelse af kristen litteratur, hvilket er ulovligt i det overvejende muslimske land. En baptist, Stanislav Kim, blev idømt to år i en forbedrings- og arbejdslejr for at være blevet taget med kristen litteratur for anden gang indenfor et år. Den kristne litteratur blev beordret overdraget til det statsstøttede Muslimske Råd.

Malaysia: Efter at Ben-Hur, oprindeligt en roman, blev nybearbejdet som film og ramte det store lærred i 2016, blev biografgængere efterladt skuffede og forvirrede, fordi myndighederne havde skåret alle scener ud, der portrætterede Kristus eller havde noget at gøre med kristendommen, hvilket gjorde filmen uforståelig. "Jeg følte mig snydt," sagde en biografgænger: "Romanen, som denne film er bearbejdet efter, er Ben-Hur: En fortælling fra Kristi tid. Det betyder, at Jesus er central for plottet. Den blev censureret så meget, at historien ikke havde mening! Hvordan blev Judas' mor og søster helbredt for spedalskhed? De optrådte bare i slutningen af filmen helbredte." Sådanne anti-kristne redigeringer er i overensstemmelse med regeringens forbud mod og konfiskation af bibler i dette overvejende muslimske land.

Egypten: Efter uger med usædvanligt mange angreb på det kristne mindretal i Minya, Øvre Egypten, reagerede regeringen ved at udpege en muslimsk gejstlig, Mahmoud Gomaa, til at undersøge situationen. Gomaa optrådte derefter i et tv-interview, hvor han insisterede på, at "Alt var godt (...). Ingen er blevet dræbt. Ingen er endda blevet såret. Der er ingen konflikt. Problemet er i virkeligheden journalisterne, der skriver om det." Biskop Makarios af Minya reagerede ved at sige: "Jeg har intet med Mahmoud Gomaa at gøre. Vi er på sammenbruddets rand. Folk kan ikke klare mere af dette." Han forklarede, hvordan kristne i de seneste uger faktisk er blevet dræbt - herunder en præst, der blev skudt ned ved indgangen til sin kirke, og en mand, der blev stukket ihjel af en vred menneskehob - samt nævnte talrige tilfælde af pøbelvold mod kristne, der har efterladt mange sårede og deres ejendomme plyndrede og/eller brændt.

USA: I september, da koptiske kristne i Egypten blev ramt af overgreb "hver anden eller tredje dag", lavede en egyptisk muslimsk kvinde, bosat i Amerika, en video, der opfordrede til mere muslimsk fjendtlighed mod Egyptens kristne mindretal, i skikkelse af en økonomisk boykot. I en video kaldte Ayat Oraby - en sympatisør med Det Muslimske Broderskab, der har næsten 1,5 millioner følgere på Facebook - den koptiske kirke en "flok gangstere", en "total mafia", der "styrer [Egypten] bag kulisserne." Kopterne siges at "oplagre våben i kirker" og "stræbe efter at skabe en koptisk småstat" for at fortsætte med at føre "krig mod islam". At Oraby hader koptere, simpelthen fordi de er kristne, kom klart frem i slutningen af hendes tirade, da hun sagde: "De [koptere] må lære meget grundigt, at halvmånen [islam] skal stå over korset [kristendommen]." Faktisk udgør koptere ingen fare for Egyptens muslimer - men de vover at ønske lige rettigheder, når de burde være tilfredse med andenklasses status.

Pakistan: Kristne udsættes for had, voldtægt og mord

"Kristne piger bliver 'systematisk' kidnappet og misbrug[t] i Pakistan," ifølge en september-rapport, der endda fik "en højesteretsdommer at råbe vagt i gevær. Men hvad pakistansk politi og regering angår, så sker dette ikke. De påstår, at de mere end 1.000 børn, der blev meldt savnet sidste år i blot en enkelt provins, i Punjab, forlod deres hjem af egen fri vilje."

Nogle er drenge. Kristne ledere i Faisalabad beskyldte det lokale politi for at dække over det seksuelle overfald og mord på Zeeshan Masih. Den 14-årige kristne dreng blev seksuelt forulempet, myrdet og derefter efterladt hængende i et træ. Politiet oprettede modvilligt en klagesag, før det erklærede, at der var tale om en "naturlig" død - til trods for, at obduktionsrapporter klart udtrykte tegn på seksuelt misbrug og vidner pegede på uidentificerede muslimske mænd. Ifølge en lokal menneskerettighedsgruppe:

Vi ved nu, at andre børn klager over seksuelt misbrug, og det menes, at Zeeshan blev dræbt, fordi han truede med at fortælle det til sine forældre (...). Den måde, hvorpå politiet har forsøgt at camouflere denne forbrydelse, har krænket dem og gjort dem vrede. De kræver en uafhængig undersøgelse af håndteringen af deres søns død (...). (Tilfældene) af voldtægt, homoseksuelt misbrug og mord i Pakistan (har) nået hidtil usete højder. Kristne og andre minoriteter er naturlige mål, da de er holdt udenfor af landets love og vedtægter, som giver dem andenklasses borgerskab.

I en anden sag havde muslimer tidligere kidnappet, voldtaget og holdt en 27-årig kristen kvinde fanget i fire måneder, indtil det lykkedes hende at flygte. Da hendes far nægtede at droppe anklagerne mod dem, blev han skudt og kritisk såret af muslimerne. Dette skete tre dage efter at politiet havde nægtet at efterkomme en retskendelse om at arrestere de fire skyldige muslimske mænd. Gulzar Masih, faderen, opholdt sig på et tomt jordstykke, da angrebet kom:

Jeg var fordybet i tanker om sagen, da jeg så Ghulam Hussain og Akram [to af voldtægtsforbryderne] komme løbende imod mig, mens de slyngede om sig med trusler og skældsord. Så snart de kom i nærheden af mig, trak Hussain en pistol frem og affyrede et skud mod mit bryst. Så affyrede han to kugler mere mod mine ben, hvorefter jeg faldt om på vejen. Dernæst bad han Akram om at knuse mit kranie med en metalgenstand, han havde med. Jeg blev ramt i hovedet, hvorefter jeg mistede bevidstheden (...). De vil måske prøve at dræbe mig igen, men jeg vil ikke holde op med at løbe retfærdigheden på dørene for at hævne min datters vanære. Hussain og hans venner truer også mine tre sønner med alvorlige konsekvenser, men vi har besluttet ikke at sidde passive og lade dem slippe godt fra sådan en afskyelig forbrydelse.

I en anden sag stormede en beruset muslimsk menneskemængde kristnes hjem og slog deres beboere brutalt, efter at en kristen kvinde havde bedt de berusede svirebrødre - der var højrøstede og råbte sjofelheder til forbipasserende piger - om at dæmpe sig ned. Muslimerne blev øjeblikkeligt rasende over, at "de 'rituelt urene' kristne havde tilladt sig den frækhed at stille krav til dem," hedder det i rapporten: "De berusede muslimske mænd indkaldte mindst et dusin af deres venner, og fik fat i stokke, metalstænger og forskellige andre våben." Hoben stormede kristne hjem og angreb mænd, kvinder og børn i flæng. Ifølge et kristent vidne: "De sagde, at alle kristne skulle dræbes. De sagde, at vi var onde dæmoner og gjorde Pakistan urent. Jeg troede, at jeg og min familie ville blive dræbt. Det var meget skræmmende." Syv kristne blev såret, hvoraf fem måtte på hospitalet for at blive behandlet for deres skader.




Om denne serie

Selv om ikke alle, og slet ikke de fleste, muslimer er involveret, er forfølgelsen af kristne i den islamiske verden på vej til at nå pandemiske proportioner. Derfor blev "Muslimsk forfølgelse af kristne" til for at opsamle nogle - på ingen måde alle - af de tilfælde af forfølgelse, der kommer op til overfladen hver måned. Den tjener to formål:

  1. At dokumentere det, som mainstream-medierne ikke fortæller om: Den vanemæssige, hvis ikke kroniske, muslimske forfølgelse af kristne.

  2. At vise, at denne forfølgelse ikke er "tilfældig", men systematisk og sammenhængende - at den er rodfæstet i et verdenssyn, der er inspireret af sharia.

Derfor - uanset hvad forfølgelsen handler om, kan den typisk indpasses et bestemt tema, herunder:
- had til kirker og andre kristne symboler;
- seksuelt misbrug af kristne kvinder;
- tvangskonvertering til islam;
- apostasi- og blasfemilove, der kriminaliserer og dødsdømmer dem, der "fornærmer" islam;
- tyveri og plyndring som erstatning for jizya (skat, der forventes betalt af ikke-muslimer);
- den almindelige forventning om, at kristne opfører sig som underkuede dhimmier eller andenklasses "tålte" borgere; og
- simpel vold og mord.
Undertiden er det en kombination.

Fordi disse beretninger om forfølgelse spænder over forskellige etniske grupper, sprog og lokaliteter - fra Marokko i vest til Indien i øst - må det være klart, at én ting alene binder dem sammen: Islam - hvad enten der er tale om streng håndhævelse af den islamiske sharialov eller den herrefolkskultur [supremacist culture], der er affødt af den.




Raymond Ibrahim, specialist i Mellemøsten og islam, er en Shillman Fellow ved David Horowitz Freedom Center og en Associate Fellow ved Middle East Forum.
Hans skrifter publiceres over hele verden og han er bedst kendt for The Al Qaeda Reader (Doubleday, 2007).
Han gæsteforelæser på universiteter, herunder National Defense Intelligence College; giver briefinger til statslige organer, såsom U.S. Strategic Command og Defense Intelligence Agency; og giver ekspertudsagn i islam-relaterede retssager.
Han har også vidnet for Kongressen om de begrebsmæssige fejl, der dominerer den amerikanske debat om islam og om den forværrede situation for Egyptens kristne koptere.
Blandt andre medier, har han optrådt på MSNBC, Fox News, C-SPAN, PBS, Reuters, Al-Jazeera, CBN og NPR.

Han er desuden forfatter til: Crucified Again: Exposing Islam's New War on Christians
og den nyeste bog: Sword and Scimitar, Fourteen Centuries of War between Islam and the West.

(Denne korte biografi er hovedsagelig taget fra Ibrahims egen hjemmeside: RaymondIbrahim.com)






Alle rapporter:

December, 2020
November, 2020
Oktober, 2020
September, 2020
August, 2020
Juli, 2020
Juni, 2020
Maj, 2020
April, 2020
Marts, 2020
Februar, 2020
Januar, 2020
December, 2019
November, 2019
Oktober, 2019
September, 2019
August, 2019
Juli, 2019
Juni, 2019
Maj, 2019
April, 2019
Marts, 2019
Februar, 2019
Januar, 2019
December, 2018
November, 2018
Oktober, 2018
September, 2018
August, 2018
Juli, 2018
Juni, 2018
Maj, 2018
April, 2018
Marts, 2018
Februar, 2018
Januar, 2018
December, 2017
November, 2017
Oktober, 2017
September, 2017
August, 2017
Juli, 2017
Juni, 2017
Maj, 2017
April, 2017
Marts, 2017
Februar, 2017
Januar, 2017
December, 2016
November, 2016
Oktober, 2016
September, 2016
August, 2016
Juli, 2016
Juni, 2016
Maj, 2016
April, 2016
Marts, 2016
Februar, 2016
Januar, 2016
December, 2015
November, 2015
Oktober, 2015
September, 2015
August, 2015
Juli, 2015
Juni, 2015
Maj, 2015
April, 2015
Marts, 2015
Februar, 2015
Januar, 2015
December, 2014
November, 2014
Oktober, 2014
September, 2014
August, 2014
Juli, 2014
Juni, 2014
Maj, 2014
April, 2014
Marts, 2014
Februar, 2014
Januar, 2014
December, 2013
November, 2013
Oktober, 2013
September, 2013
August, 2013
Juli, 2013
Juni, 2013
Maj, 2013
April, 2013
Marts, 2013
Februar, 2013
Januar, 2013
December, 2012
November, 2012
Oktober, 2012
September, 2012
August, 2012
Juli, 2012
Juni, 2012
Maj, 2012
April, 2012
Marts, 2012
Februar, 2012
Januar, 2012
December, 2011
November, 2011
Oktober, 2011
September, 2011
August, 2011
Juli, 2011




Oversættelse: Bombadillo