Muslimsk forfølgelse af kristne: December 2015
Islams sværd kommer efter de kristne
Af Raymond Ibrahim
Oversættelse af: Muslim Persecution of Christians: December, 2015
Kilde: RaymondIbrahim.com, 8. februar 2016
Udgivet på myIslam.dk: 13. februar 2016

Islamisk fjendtlighed overfor julen blev stillet klart til skue, som dokumenteret her: Juledag stak muslimer i Betlehem et juletræ i brand og mødte den latinske patriark af Jerusalem med en regn af sten; muslimske "flygtninge" satte ild til et offentligt juletræ i Belgien; muslimske jihadister angreb kirker under julemessen og dræbte mindst 16 i Nigeria; muslimske jihadister i Filippinerne dræbte 10 kristne juleaften "som en markering"; tre muslimske lande - Somalia, Tadsjikistan og Brunei - forbød formelt enhver julefestlighed; grundet mordforsøg på præster og dødstrusler mod kristne, sprang kirker julemessen over i Bangladesh, mens de var i "alarmberedskab" i Indonesien, hvor 150.000 sikkerhedsfolk patruljerede; i Iran blev kristne, der fejrede jul i hjemmet, anholdt.

Bortset fra julevolden, blev kristne jagtet af sværd-svingende muslimer og i to tilfælde dræbt. I USA trak en muslimsk mand et sværd og jagede sin nabo, en kristen af mellemøstlig afstamning, mens han sagde, at han ville "dø og dræbe for Allah". Hændelsen fandt sted i San Bernardino, Californien. Offeret flygtede og ringede til politiet i San Bernardino, der efterfølgende anholdt Mohamed Ahmed Elrawi, 57, fra Victorville, under mistanke for mordforsøg. Politiet fandt også beviser i hans lejlighed, der tyder på, at han er en "radikaliseret muslim". Da han blev ført ud af sit hjem af politiet, sagde Elrawi på arabisk til Mark Tashamneh, en kristen med jordansk baggrund og nabo til Elrawi, at han ville dræbe ham. "Jeg er en kristen, jeg er glad (...) og jeg tror, hvad jeg tror," sagde Tashamneh til journalister. "Jeg er ikke imod, hvad han tror, men han har åbenbart et problem med mig og kom og truede mig." Om denne nat sagde en kvindelig nabo: "Mine børn sov, da jeg hørte en masse støj. Jeg gik udenfor og så, at (Elrawi) havde et stort sværd, som han svingede frem og tilbage. Jeg gik ind igen, men jeg kunne stadig høre råben og skænderi, og jeg hørte (Elrawi) sige til nogen, at han ville dræbe ham."

Muslimer slagtede to kristne ledere med sværd i to separate hændelser i Uganda. Patrick Ojangole, en 43-årig kristen far til fem, som også støttede flere børn, hvis familier havde fornægtet dem for at have forladt islam, blev hakket til døde. Ifølge den dræbte mands ven, der overlevede og kunne fortælle historien, var de på vej til deres landsby, da de så muslimske kvinder dækket i burkaer siddende på vejen: "Fordi det var sent på aftenen, troede vi, at de havde brug for hjælp fra os, så vi stoppede, og mens vi stadig talte med dem, ankom en mand [efterfulgt af endnu to mænd] (...). De to kvinder trak straks sværd ud fra deres burkaer og gav dem til mændene." Én af de tre muslimske mænd bebrejdede Patrick for at nægte at indstille sine kristne aktiviteter. Så overfaldt muslimerne ham med deres sværd. "Patrick var en meget engageret kristen og en hårdtarbejdende landmand," sagde hans ven. "Med udbyttet fra sit landbrugsarbejde, plejede han at hjælpe 10 børn fra muslimske familier, som var blevet udstødt af deres familier," foruden sine egne fem børn i alderen 7 til 16.

I en anden sag blev en præst også hakket til døde og halshugget, efter at han og andre menighedsmedlemmer gjorde modstand mod lokale muslimers bestræbelser på at beslaglægge jord tilhørende deres kirke. Da pastor Bongo Martin, 32, konfronterede og modstod dem, svarede imamen fra den muslimske gruppe: "Vi har fortalt dig mange gange, at vi ikke ønsker kirken placeret i nærheden af vores moské. Jeres kirke har taget vores medlemmer til jeres kirke." Så trak en muslim ved navn Abdulhakha Mugen et sværd og gav præsten et hug over halsen. Denne faldt øjeblikkeligt sammen, mens den sværdsvingende muslim fortsatte med at give ham hug og til sidst skar hans hoved af. Pastor Martins lig blev senere fundet flydende i floden.

Yderligere fem hemmelige kristne i en overvejende muslimsk landsby i Uganda, heriblandt en gravid mor, døde af forgiftning efter et møde i en bibelkreds.

Resten af december måneds samling af muslimsk forfølgelse af kristne rundt om i verden omfatter, men er ikke begrænset til, følgende opgørelser:


Muslimske angreb på kristne kirker og symboler

Italien: To muslimske mænd, den ene palæstinenser og den anden tuneser, angreb og forsøgte at afvæbne soldater stationeret uden for katedralen Santa Maria Maggiore i Rom, mens de skreg islams gamle krigsråb: "Allahu Akbar!" Ifølge de italienske medier: "Da politiet greb ind, opfordrede de to mænd i alderen 40 og 30 andre udlændinge i området til at komme dem til hjælp, og overfaldt og truede de arresterende betjente. Efter at de var taget med på politistationen, fortsatte de med at spotte retshåndhævelsen og Europa på både arabisk og italiensk. De blev anklaget for at modsætte sig og true en betjent og for tilskyndelse til at begå en forbrydelse i den hensigt at begå terrorhandlinger. Dernæst blev de præsenteret for en udvisningsordre og ført til et migrant-modtagelsescenter i den sydlige by Bari forud for hjemsendelsen."

Egypten: En kirke under opførelse i landsbyen Swada i Minya, blev den 10. december angrebet af en flok på mindst 400 muslimer, som var tilskyndet af lokale embedsmænd. "De ødelagde marmor, keramik, cement, træ og kirkens symboler inde i bygningerne og ødelagde, hvad der var i bygningen, og angreb og sårede nogle af arbejderne," sagde en lokal. Efter angrebet, og selv om kirken havde opnået de nødvendige tilladelser til opførelsen, var det de samme embedsmænd, som havde tilskyndet til angrebet, der angav angrebet som grund til at forbyde kirken. Befolkningen i Swada er ca. 35% kristen og disse udgør 3.000 mennesker, som ikke har en eneste koptisk ortodoks kirke til deres rådighed.

I en anden sag blev et gammelt kristent kloster, Paromeos Kloster, truet af jihadister online. Viet til Jomfru Maria blev det bygget for over 1.600 år siden - mere end to århundreder før islam løb det kristne Egypten over ende. Selvom det gamle kloster er under politibeskyttelse, opfordrer kristne aktivister til flere sikkerhedsforanstaltninger som reaktion på de voksende trusler.

Yemen: Kun nogle dage efter at Islamisk Stat ("IS") myrdede byen Adens guvernør, blev en forladt katolsk kirke sprængt i luften. Ifølge en beboer: "De bevæbnede mænd, som sandsynligvis var ekstremister, sprængte den katolske kirke [Den Ubesmittede Undfangelse] i Mualla-distriktet i Aden. Vi hørte en høj eksplosion, der sendte en stor røgsøjle i vejret, og kunne bagefter se, at bygningen var fuldstændig ødelagt.” Kirken var allerede alvorligt beskadiget efter et luftangreb af en saudi-ledet koalition i maj sidste år. Reuters konkluderer: "Aden, der engang var en kosmopolitisk by og hjemsted for blomstrende hinduistiske og kristne samfund, er gået fra at være en af verdens travleste havnebyer - et vigtigt knudepunkt for det britiske imperium - til at være en stort set lovløs ravnekrog. Dens lille kristne befolkning forlod den for længe siden. Ukendte gerningsmænd vandaliserede tidligere en kristen kirkegård og brændte en anden Aden-kirke i år.”

Irak: IS bombede et kloster, der tilhørte nonner i den kristne landsby Tel Kepe; 10 assyrisk-kristne hjem blev også bombet og flere mennesker såret. Adskilt herfra blev en kirkegård i Kirkuk, der anvendes af den assyriske kirke og den syrisk-ortodokse kirke, vandaliseret. Kors og gravsten blev slået i stykker og grave åbnet. Gerningsmændenes identitet er ukendt. Den kaldæiske patriark Louis Sako fordømte ødelæggelsen af kirkegårdene og tilføjede: "Vi lever under vanskelige forhold..."

Tyrkiet: Grupper, der menes at være forbundet med IS, udsendte dødstrusler til mindst 20 evangeliske kirker via sociale medier, e-mail og sms. De indbefattede "chokerende videoer og billeder", sagde en menneskerettighedsaktivist. Mistænkte militante fra Islamisk Stat skulle have sagt, at de "er trætte af at vente" på, at muslimer, der er konverteret til kristendommen, vender tilbage til islam. ”Koranens befalinger (...) driver os til at dræbe frafaldne som dig," sagde en besked.

Bangladesh: "Den, der prædiker kristendom, må forlade landet eller dø" - således var ordene i et anonymt brev, der blev sendt til ti ledere af protestantiske kristne kirker. Yderligere fire kirkeledere undslap med nød og næppe angreb på deres liv, hvilket fik landets kirker til at aflyse juledags gudstjenester.

Cameroun: Jihadister fra Boko Haram invaderede en kristen landsby og afbrændte en kirke samt flere boliger. Op til 1.000 kristne - mænd, kvinder og børn - blev negativt påvirket og otte dræbt under angrebet. Efter at have reduceret landsbyboernes ejendele til aske, satte jihadisterne også ild til deres forsyning af fødevarer og andre næringsmidler, så de nu må kæmpe for at overleve.


Muslimsk slagtning af kristne

Nigeria: Syv muslimske fulani-hyrder invaderede og angreb to husstande og en lejr for kristne, der tidligere var fordrevet under jihad-angreb nær Jos. 15 kristne blev slagtet, heriblandt 3 børn i alderen 1, 3 og 5, samt deres bedstemor. Ifølge den dræbte kvindes datter: "Min mor kæmpede med de bevæbnede mænd, indtil de til sidst skød hende og de tre børn. Hun døde i forsøget på at redde de tre børn. Ifølge en beboer: "De var kommet for at undersøge landsbyen den søndag formiddag, mens vi var i vore kirker. Fulani-revolvermændene bad endda vore børn om at give dem drikkevand, hvilket de gjorde, men børnene havde ikke mistanke om noget og informere os ikke om det. Det var først efter angrebet, vi fik kendskab til revolvermændenes besøg i vores landsby."

Den Centralafrikanske Republik: Bevæbnede muslimske Seleka-militante angreb en lejr for internt fordrevne og dræbte otte kristne og sårede en FN-fredsmægler. Tusindvis af mennesker er blevet dræbt siden den muslimske Seleka-bevægelse tog magten i det overvejende kristne land i 2013. Efter måneders massakrer, voldtægter og plyndringer begået af bevæbnede Seleka-folk, opstod militante anti-Balaka grupper. Selv om de ser sig selv som en kristen milits, fordømmer landets kirker deres voldelige handlinger.

Egypten: En 70-årig kristen kvinde blev fundet stukket ihjel i sit hus i dette overvejende muslimske land. Hun havde 10 stiksår i sit bryst. Politiet blev underrettet, og sagen oplyses at være under efterforskning.


Dhimmitude

Norge: Kristne lejre, tilbudt som ly for asylansøgere, blev af lokale myndigheder bedt om at fjerne alle kristne symboler. Ifølge rapporten: For at imødekomme "den store tilstrømning af asylansøgere til Norge, fandt immigrationsmyndighederne det nødvendigt at indlogere asylansøgere andre steder end i de almindelige asylcentre. Det norske Missionærsamfund tilbød flere kristne lejre, hvilke myndighederne accepterede, så længe Missionærsamfundet fjernede alle kors eller andre kristne symboler." Det gik samfundet med til. Men en talsmand for Fremskridtspartiet reagerede med at sige: "Jeg forstår, at asylcentrene skal være politisk og religiøst neutrale, men dette tolker jeg således, at lejrene ikke måtte udføre aktiv tjeneste, hvilket de sagde, at de ville respektere. Korset er imidlertid ikke blot et religiøst symbol, men også en del af vores arv og en del af vores flag (...). Hvis de frygter, at folk bliver krænkede af at være omgivet af kristne symboler, så har disse [muslimske] mennesker måske søgt asyl i det forkerte land.”

Eritrea: Efter at have fundet et nyt liv i Europa, fortalte gospelsanger Helen Berhane om sine oplevelser i Eritrea, herunder hvordan hun blev låst inde i en skibscontainer og tortureret for at være kristen. Ved en konference i Rom sagde hun: "De [muslimske myndigheder] lader dig kun gå, når de har tortureret dig til døde (...). De ønsker ikke, at du skal dø i fængsel, de vil ikke have ansvaret, så de sender dig hjem for at dø.” Berhane, som var arresteret for at evangelisere og udgive religiøs musik, blev først løsladt efter at hun blev dødeligt syg.

Syrien: En kristen præst, der undslap til Vesten efter at have været i måneders fangenskab hos Islamisk Stat i Raqqa, fortalte om sin "meget intense oplevelse, fra det åndelige synspunkt". Ifølge den syriske katolske præst Jacques Mourad: "Det var allersværest, når de sagde: 'Bliv muslim eller vi hugger dit hoved af.'"

Tyrkiet: Efter udbredt international kritik, synes landets skolebøger at være blevet forbedret på flere områder, herunder i skildringen af ikke-sunni muslimer, men indeholder stadig en del skævheder rettet mod ikke-muslimske religioner, sagde en ny undersøgelse. Den "store svaghed" er, at "lærebøgerne stadig skrives i lyset af de officielt sanktionerede fortolkninger af islam og islamisk kultur. Alle religiøse mindretals traditioner i landet skildres indenfor den muslimske kontekst snarere end som særskilte traditioner. Desuden gives der kun overfladisk, begrænset og vildledende oplysning om andre religioner end islam, såsom jødedom, kristendom, hinduisme og buddhisme." For eksempel: I stedet for at forklare, at de kristne ser Jesus som Guds Søn, skildrer en 8. klasses tekst ham som én i rækken af islamiske profeter kaldet af Allah, på linie med den islamiske historieskrivning om Muhammed: "Da Jesus blev 30 år gammel, gav Allah ham pligten til at være profet (...). Så begyndte han at invitere folk til at tro på Allah. I starten fulgte kun 12 mennesker hans kald. De kaldes 'disciplene'."

Pakistan: Mary Javaid, en kristen lærer på en pigeskole i Punjab, blev beskyldt for at have "prædiket kristendom for muslimske piger". En muslimsk mand, Muhammad Sharif, indgav en klage til Uddannelsesministeriet med beskyldninger mod Mary, hvilke - ifølge menneskerettighedsadvokat, Sardar Mushtaq Gill - er falske og snarere repræsenterer endnu en sag om diskrimination og krænkelse af en kristen, der er involveret i det følsomme uddannelsesområde. Et par måneder tidligere, blev en katolsk lærer, der var udnævnt som leder af en folkeskole, slået og tortureret af en gruppe muslimske lærere, der hånligt afviste autoriteten af en kristen "vantro".

Nigeria: Mercy, en 22-årig kristen kvinde, som blev bortført af Boko Haram i juni 2014 og reddet efter fem uger, beskrev sine prøvelser i den islamiske lejr. I juni 2014 løb medlemmer af Boko Haram byen over ende og udråbte den til at være et islamisk kalifat. Mindst 100 mennesker blev dræbt ved angrebet. Hun blev revet bort fra sit hjem midt i natten. "Alle i byen løb for at redde sig selv. Min far og jeg blev adskilt. Jeg ved ikke, hvad der skete med ham. Jeg tror, han døde på samme måde som mange andre døde, fordi de afviste at fornægte Kristus." Hun blev ført ud til en Boko Haram-lejr. ”Da vi kom til stedet, var der omkring 50 andre kvinder. Jeg genkendte mange andre kristne, som nu var blevet muslimer og blev tvunget til at gennemgå islamisk undervisning (...). Min første dag var som helvede. Jeg græd hele dagen og hele natten. Jeg bad som aldrig før, og bad Gud om at give mig mod.” Den næste morgen blev Mercy og de andre ført til en lysning, hvor de blev afhørt og bedt om at konvertere til islam.

”De fire andre piger var meget bange og samtykkede straks. Jeg tryglede om, at de ville tillade mig at forblive en kristen, men mine bønner faldt for døve øren. De slog mig og indskærpede mig aldrig at nævne kristendommen i lejren igen. Så fortalte de mig, at de ville skaffe en mand til mig (...). Vi var tvunget til at deltage i bøn kl. 5 om morgenen. Derefter blev vi sendt til en madrasa [islamisk skole]. Der var kun en kort pause. Efter at vi havde fået lidt mad, vendte vi tilbage til madrasaen. De forlangte hele tiden, at vil skulle arbejde hårdt for at fremme Boko Haram. Om eftermiddagen blev vi fordelt til vores gøremål, såsom at vaske mændenes tøj (...). Jeg var hele tiden vidne til, hvordan Boko Haram-medlemmer dræbte uskyldige mennesker. Kristne mænd, der var taget til fange og ført til lejren, blev dræbt for at afvise at fornægte deres tro. [Det var som] opfyldelsen af [ting skrevet i] Bibelen spillet ud foran mine øjne, hvor folk døde for deres tro på Kristus. Men andre, heriblandt mig, kunne ikke udholde torturen og gav efter for deres krav.”

Mercy blev til sidst "gift" med en muslimsk mand og sagde uden at gå i detaljer: "Hver eneste dag kom med tårer og frygt for det ukendte."




Om denne serie

Selv om ikke alle, og slet ikke de fleste, muslimer er involveret, er forfølgelsen af kristne i den islamiske verden på vej til at nå pandemiske proportioner. Derfor blev "Muslimsk forfølgelse af kristne" til for at opsamle nogle - på ingen måde alle - af de tilfælde af forfølgelse, der kommer op til overfladen hver måned. Den tjener to formål:

  1. At dokumentere det, som mainstream-medierne ikke fortæller om: Den vanemæssige, hvis ikke kroniske, muslimske forfølgelse af kristne.

  2. At vise, at denne forfølgelse ikke er "tilfældig", men systematisk og sammenhængende - at den er rodfæstet i et verdenssyn, der er inspireret af sharia.

Derfor - uanset hvad forfølgelsen handler om, kan den typisk indpasses et bestemt tema, herunder:
- had til kirker og andre kristne symboler;
- seksuelt misbrug af kristne kvinder;
- tvangskonvertering til islam;
- apostasi- og blasfemilove, der kriminaliserer og dødsdømmer dem, der "fornærmer" islam;
- tyveri og plyndring som erstatning for jizya (skat, der forventes betalt af ikke-muslimer);
- den almindelige forventning om, at kristne opfører sig som underkuede dhimmier eller andenklasses "tålte" borgere; og
- simpel vold og mord.
Undertiden er det en kombination.

Fordi disse beretninger om forfølgelse spænder over forskellige etniske grupper, sprog og lokaliteter - fra Marokko i vest til Indien i øst - må det være klart, at én ting alene binder dem sammen: Islam - hvad enten der er tale om streng håndhævelse af den islamiske sharialov eller den herrefolkskultur [supremacist culture], der er affødt af den.




Raymond Ibrahim, specialist i Mellemøsten og islam, er en Shillman Fellow ved David Horowitz Freedom Center og en Associate Fellow ved Middle East Forum.
Hans skrifter publiceres over hele verden og han er bedst kendt for The Al Qaeda Reader (Doubleday, 2007).
Han gæsteforelæser på universiteter, herunder National Defense Intelligence College; giver briefinger til statslige organer, såsom U.S. Strategic Command og Defense Intelligence Agency; og giver ekspertudsagn i islam-relaterede retssager.
Han har også vidnet for Kongressen om de begrebsmæssige fejl, der dominerer den amerikanske debat om islam og om den forværrede situation for Egyptens kristne koptere.
Blandt andre medier, har han optrådt på MSNBC, Fox News, C-SPAN, PBS, Reuters, Al-Jazeera, CBN og NPR.

Han er desuden forfatter til: Crucified Again: Exposing Islam's New War on Christians
og den nyeste bog: Sword and Scimitar, Fourteen Centuries of War between Islam and the West.

(Denne korte biografi er hovedsagelig taget fra Ibrahims egen hjemmeside: RaymondIbrahim.com)






Alle rapporter:

December, 2020
November, 2020
Oktober, 2020
September, 2020
August, 2020
Juli, 2020
Juni, 2020
Maj, 2020
April, 2020
Marts, 2020
Februar, 2020
Januar, 2020
December, 2019
November, 2019
Oktober, 2019
September, 2019
August, 2019
Juli, 2019
Juni, 2019
Maj, 2019
April, 2019
Marts, 2019
Februar, 2019
Januar, 2019
December, 2018
November, 2018
Oktober, 2018
September, 2018
August, 2018
Juli, 2018
Juni, 2018
Maj, 2018
April, 2018
Marts, 2018
Februar, 2018
Januar, 2018
December, 2017
November, 2017
Oktober, 2017
September, 2017
August, 2017
Juli, 2017
Juni, 2017
Maj, 2017
April, 2017
Marts, 2017
Februar, 2017
Januar, 2017
December, 2016
November, 2016
Oktober, 2016
September, 2016
August, 2016
Juli, 2016
Juni, 2016
Maj, 2016
April, 2016
Marts, 2016
Februar, 2016
Januar, 2016
December, 2015
November, 2015
Oktober, 2015
September, 2015
August, 2015
Juli, 2015
Juni, 2015
Maj, 2015
April, 2015
Marts, 2015
Februar, 2015
Januar, 2015
December, 2014
November, 2014
Oktober, 2014
September, 2014
August, 2014
Juli, 2014
Juni, 2014
Maj, 2014
April, 2014
Marts, 2014
Februar, 2014
Januar, 2014
December, 2013
November, 2013
Oktober, 2013
September, 2013
August, 2013
Juli, 2013
Juni, 2013
Maj, 2013
April, 2013
Marts, 2013
Februar, 2013
Januar, 2013
December, 2012
November, 2012
Oktober, 2012
September, 2012
August, 2012
Juli, 2012
Juni, 2012
Maj, 2012
April, 2012
Marts, 2012
Februar, 2012
Januar, 2012
December, 2011
November, 2011
Oktober, 2011
September, 2011
August, 2011
Juli, 2011




Oversættelse: Bombadillo