IS slagter kristne "i deres senge"
Af
Kilde: RaymondIbrahim.com, 28. december 2015
Udgivet på myIslam.dk: 14. januar 2016
Hold af trænede mordere forklædt som flygtninge blev af Islamisk Stat (IS) sendt ind i FN-flygtningelejre for at dræbe kristne, bl.a. "i deres senge", og at kidnappe unge piger for at sælge dem eller bruge dem som slaver. Dette kom frem - ifølge en rapport - den 24. oktober, kort efter at en IS-aktivist "fik kolde fødder og fornægtede jihad, da han blev vidne til, hvordan kristne hjalp andre flygtninge i lejren. Så afslørede han, at han var blevet udsendt i en islamistisk mordergruppe for at eliminere kristne som en del af had-gruppens ideologiske stræben efter at udslette denne religion fra verdenskortet." Rapporten citerede også en nødhjælpsarbejder for at sige:
De er som en mafia. Folk bliver endda dræbt inde i lejrene, og flygtningene er bange for at sige det, hvis de så nogen blive dræbt. Hvis du spørger dem, vil de sige: "Jeg ved det ikke, jeg sov." (...) Lejrene er farlige, fordi de rummer IS, irakiske militser og syriske militser. Det er blot endnu et territorium for bander (...). De dræber inde i lejrene, og de køber og sælger kvinder og endda piger.
Resten af oktober måneds samling af muslimsk forfølgelse af kristne rundt om i verden omfatter (men er ikke begrænset til) følgende opgørelser:
Islamisk Stats nedslagtning af kristne
Syrien: Islamisk Stat henrettede tre kristne mænd, der, sammen med 250-300 andre kristne, var blevet bortført under et tidligere angreb på en assyrisk kristen landsby. I videoen af henrettelsen var de tre kristne anbragt på deres knæ og iklædt de sædvanlige orangefarvede kedeldragter; så blev de skudt af tre maskerede bødler. Før de blev dræbt, identificerede hver af de kristne sig selv ved navn og landsbyen, de kom fra. Formanden for Den Kirkelige Alliance i Syrien beskrev en af de dræbte som "en stor mand af Gud, som løb en risiko ved at blive i sin landsby for at tage sig af sit folk og opmuntre dem i Herren". I den samme video, truede IS med at henrette de resterende kristne gidsler, medmindre en løsesum - på så meget som 100.000 US-dollars pr. gidsel - blev betalt.
Libyen: En gruppe med påstået tilknytning til Islamisk Stat annoncerede halshugningen af en kristen mand af sydsudanesisk oprindelse, der havde boet og arbejdet i Libyen siden 1989. Det er uklart, hvornår henrettelsen fandt sted. En maskeret IS-skikkelse optræder i videoen, og beskylder Sydsudan for at mishandle muslimer. Dette gør han på trods af, at Sydsudan har en midlertidig forfatning, der definerer landet som en sekulær stat - i modsætning til Sudan, der styrer ved hjælp af sharia og undertrykker ikke-muslimer: "Oh kristne i syd ... [der er] ingen sikkerhed eller ly for jer, undtagen den, der kommer fra Islamisk Stat," siger den maskerede jihadist. Den kristne bliver derefter tvunget ned på knæ, hans hals skåret over og hans hoved hugget af.
Muslimske angreb på kristne kirker
Indonesien: Adskillige kirker blev ødelagt af muslimske uromagere og lokale myndigheder i Aceh. Den 9. oktober marcherede hundreder af muslimer til de lokale myndigheders kontor og krævede, at alle ikke-registrerede kirker i Aceh skulle lukkes. Selv om myndighederne indvilligede, så blev en lokal kirke, den 13. oktober, stukket i brand af en hob på ca. 700 muslimer, hvoraf nogle var bevæbnet med økser og macheter. Da hoben bevægede sig hen mod en anden kirke, kom det til voldelige sammenstød med kristne, der forsøgte at beskytte deres kirker. Én person, der menes at være en kristen, blev dræbt og flere såret. Omkring 8.000 kristne blev fordrevet. Ekstremistiske islamiske ledere udsendte bagefter budskabet: "Vi vil ikke stoppe jagten på kristne og afbrændingen af kirker. Kristne er Allahs fjender!" Som svar nedrev de lokale myndigheder tre kirker (én katolsk, to protestantiske) den 19. oktober, og svor at ødelægge mange flere i de kommende måneder.
Sudan: To kirker blev ødelagt under separate hændelser. Den 17. oktober blev en luthersk kirke nedbrændt i Gadaref. Bygningen blev fuldstændig ødelagt inklusive møbler og bibler indenfor. Den 22. oktober i Omdurman, efter at have givet menigheden kun 72 timers varsel, og med henvisning til "sanering", nedrev myndighederne Sudans Evangelisk-Lutherske Kirke. Kirken havde stået på det samme sted i over 30 år. Ifølge lokale kilder, satte muslimer ild til bygningen, før embedsmænd beordrede bulldozere til at rive resten af den ned. "Det mærkelige er, at kirken blev ødelagt, men moskeen stod stadig på sin plads! Dette viser os mange ting (...). Vi spørger dem: 'Hvor er vores rettigheder?'", sagde en luthersk kirkeleder.
Syrien: Om natten den 25. oktober ramte en mortergranat den latinske kirke i Aleppo, viet til Sankt Frans, mens der blev fejret messe. Granaten, der kom fra områder holdt af anti-Assad-styrker, ramte taget og eksploderede udenfor. Syv mennesker blev såret. Ifølge biskop Georges, den apostolske sognepræst i Aleppo: "Det var omkring kl. 10 minutter i 6 om aftenen, der var omkring 400 mennesker i kirken, og tiden var kommet til kommunionen (...). Hvis granaten var eksploderet indenfor, ville der være blevet en massakre. I stedet blev kun syv kirkegængere såret, ikke alvorligt, da murbrokker faldt ned og taget blev beskadiget."
Irak: Mindst otte historiske og ældgamle kristne kirker i Mosul blev brugt som dyreslagterier af Islamisk Stat under Bakr-Eid, den islamiske Offerfest. Den syrisk-ortodokse St. Ephrem Kirke, som blev beslaglagt af Islamisk Stat (IS) for et år siden, var én af dem. I juni havde IS meddelt, at kirken ville blive genåbnet som en "moské for mujahideen", men det lader til, at den gamle kirke senere kun blev anset for passende til slagtning af dyr.
Tyskland: Den 20. oktober i Köln blev otte unge mænd stillet for retten anklaget for at stjæle fra kirker og skoler for at finansiere Islamisk Stats jihad i Syrien. Den centrale figur i banden, med marokkansk baggrund, havde også uploadet en YouTube-video, der tilskyndede muslimer til at tilslutte sig IS. Når de otte unge mænd tidligere var brudt ind i kirker, havde de stjålet indsamlingsbøsser, kors og andre genstande, "viet til gudstjeneste og til at vise religiøs ærefrygt", påstod anklagerne. Hvor mange af pengene, der faktisk nåede frem til Islamisk Stat, er ukendt.
Slagtning og forfølgelse af muslimske konvertitter til kristendommen
Uganda: Muslimer, der var vrede på en tidligere muslim, fordi han var konverteret til kristendommen, dræbte hans kone, som var mor til otte, hvoraf fem i alderen fra 9 til 17. Den 19. oktober var mænd kommet og havde banket på familiens dør på udkig efter den frafaldne. Hans kone fortalte dem, at han var væk, ifølge hendes børn, som var til stede. En af mændene sagde: "Din mand har fulgt sin brors religion [kristendommen], og vi havde advaret jer folk om at stoppe disse aktiviteter, men vort budskab er faldet for døve øren." Dernæst "trak [a]ngriberne vores mor udenfor huset, mens hun skreg og råbte om hjælp", sagde hendes 13-årige. Den kristne kvinde blev senere fundet i en pøl af sit eget blod 100 meter væk. Selvom hun hurtigt kom til et hospital, blev hun erklæret død ved ankomsten. Et par uger tidligere var hendes mands bror også blevet dræbt, efter at hidsighed havde afbrudt en religiøs debat med islamiske lærde.
Nigeria: En tidligere muslim, der konverterede til kristendommen, fortalte om sine alt for typiske erfaringer, heriblandt om hvordan jihad-organisationen Boko Haram forsøgte at dræbe ham, havde brændt hans butikker og hans fars hjem, og dræbt én af hans fætre, en college-studerende:
Et par måneder efter min omvendelse til kristendommen modtog jeg flere trusler og advarsler fra oprørerne, der fortalte, at jeg skulle vende tilbage til min tidligere religion eller tage de alvorlige konsekvenser. Jeg modtog skriftlige trusler, der sagde, at jeg kun kunne løbe, men ikke skjule mig. Jeg bragte truslerne til politiet, og de fortalte mig, at de ville gøre noget ved det, men intet blev gjort (...). Jeg lavede mine egne undersøgelser. En af mine naboer, hvis bror fik de samme beskeder på grund af hans omvendelse for et par år siden, blev dræbt af en ukendt morder (...). Min familie og jeg er blevet mærket for død, og alle i samfundet nægtede nogensinde at have kendt mig eller min familie ...
Kasakhstan: Den 9. oktober indledte en domstol en sag mod en muslimsk konvertit til kristendommen, der står overfor så meget som ti års fængsel på anklager om "anstiftelse af religiøst had". Som medlem af Syvende Dags Adventistkirken, blev den 54-årige mand ført til retssalen i håndjern. Flere vidner i sagen siges at have bevidnet, at han under møder i en bibelkreds havde udtrykt ideer, der lød "fornærmende for muslimer og Profeten Muhammed". Hans sag er en del af, hvad kristne støttegrupper ser som et påskud til at forfølge kristne mindretal, især konvertitter eller "frafaldne", i den overvejende muslimske nation.
Dhimmitude i Egypten
En egyptisk lærer i arabisk piskede en 10-årig koptisk kristen dreng med 40 piskeslag i en Cairo-skole. Lægerne, der senere undersøgt drengens sår, "kunne ikke tro, at en lærer kunne gøre dette", sagde drengens far. Den 21. oktober under dagens sidste time for den koptiske elev, som var arabisk, bad læreren eleverne om at være tavse, indtil de havde kopieret alle de arabiske sætninger på tavlen, som sandsynligvis stammede fra Koranen. Da Babawi, den kristne dreng, bad eleven foran ham om at flytte sit hoved, så han kunne se tavlen, låste læreren døren og piskede ham 40 gange over hele kroppen med en stor elektrisk ledning. Drengen besvimede og blev fundet smurt ind i sit eget blod. Senere blev det fundet, at have alvorlige skader på knogler og nyre. Drengens far indgav en politianmeldelse og talte med skolemyndighederne, men, som han sagde: "Indtil nu, er der ikke taget juridiske skridt mod læreren."
I slutningen af oktober blev en kristen mand bortført og tortureret for at nægte at konvertere til islam. Fayiz Fouad, en kristen, blev kidnappet, da han var på vej hjem fra et besøg i St. George koptiske ortodokse kloster i Qena. Han blev holdt som gidsel i tre dage. I denne tid, blev han tortureret på en "grim måde", ifølge en rettighedsaktivist: "Historien handler ikke bare om kidnapning; der er også en IS-komponent ved den." Hans familie formåede at få ham løsladt ved hjælp af en indflydelsesrig landsbyældste - og betaling af 50.000 egyptiske pund, eller ca. 43.000 kr. Ifølge rettighedsaktivisten: "Sagen om kidnappede koptere fortsætter i Nag Hammadi på trods af, at den egyptiske sikkerhedstjeneste ved, hvor disse bortførerne opholder sig og kender deres identitet; alligevel forbliver den tavs om deres forbrydelser."
I Minya, den 21. oktober, brød en stadig ukendt gruppe ind i en kristen husstand, og snuppede et 5-årigt barn fra dets seng. De truede med at dræbe barnet, medmindre en løsesum på 200.000 egyptiske pund (ca. 175.000 kr.) blev betalt. Barnets far gik til politiet, men de nægtede at hjælpe: "Selvom jeg gav politiet alle detaljerne om opkaldet - nummeret på den mobiltelefon, som ringede mig op - hjalp de os alligevel ikke; de fulgte ikke engang op på telefonopkaldet, forsøgte ikke at identificere den, der ringede, eller arrestere kidnapperne." Ude af stand til at rejse store beløb, de forlangte, bønfaldt han kidnapperne, og de enedes om at frigive barnet for 45.000 egyptiske pund (ca. 40.000 kr.).
Den 5. oktober, efter at en kristen student havde gjort modstand mod en muslimsk tyran, gjorde omkring 200 muslimer oprør i byen Samalout, i Minya-guvernementet. Mindst ti kristne blev indlagt; flere butikker og hjem blev angrebet og ødelagt. Angrebene fortsatte indtil politiet ankom og tvang de muslimske oprørere til at trække sig tilbage. Selvom mange af angribernes identitet var kendt af politiet, blev der ikke foretaget anholdelser.
Dhimmitude i Bangladesh
En kristen præst overlevede tre muslimers forsøg på at tage hans liv. De havde foregivet at være interesseret i kristendommen for at få adgang til hans hus. Luke Sarker, den 52-årige præst i Faith Bible Church, blev såret, da mændene i alderen 25-30 år, forsøgte at skære hans hals over med en kniv i hans hjem i bydelen Pabna. Historien var begyndt en måned tidligere, da én af angriberne kontaktede præsten og sagde, at han ønskede at konvertere. "Jeg kan ikke konvertere dig," havde Sarker sagt, "men du kan komme til mig for at lære om kristendommen." Den følgende dag kom to mænd og han prædikede evangeliet for dem, mens hans kone serverede te. "De sagde, at de kunne lide, hvad jeg havde fortalt dem. Da de forlod mit hjem, sagde de, at de gerne ville komme tilbage til mit hus. Jeg værdsatte det og hilste deres kommende besøg velkommen, fordi dette at fortælle om Jesus er mit arbejde." Snart kom de uanmeldt tilbage i selskab med en tredje. Præsten bød dem indenfor: "Jeg brugte omkring en halv time med dem, hvor vi diskuterede kristendom. Pludselig greb én af dem mig i halsen lige under hagen. Jeg forsøgte at råbe, men kunne ikke. Jeg stønnede og forsøgte at bide angriberens fingre. De andre to forsøgte at skære min hals over med en kniv." Sarker familie stormede til for at hjælpe deres far i kampen mod muslimerne; hans kone råbte om hjælp, og da en nabo kom ind, flygtede snigmorderne fra scenen.
Den 15. oktober, i en anden sag, angreb omkring 100 muslimer en kristen familie i Dhaka, og tvang dem til at opgive deres tre-værelsers hus. "De ønskede at skyde mig. De fortalte os, at de ville dræbe os, hvis vi havde sat os imod ekspropriationen af vores hus," sagde én af dem. De indtrængende var ledsaget af politiet, "der var vidne til ekspropriationen og intet gjorde for at stoppe den. Vi mistede vores ejendele, penge, og vi er sat ud af huset". "Jeg besøgte stedet, der nu er overtaget af muslimer," sagde Nirmal Rozario, generalsekretær for Bangladesh Kristne Association: "De begår en alvorlig uretfærdighed mod det kristne samfund. I Bangladesh er kristne en svag minoritet, og dette er grunden til, at muslimerne angriber os."
Om denne serie
Selv om ikke alle, og slet ikke de fleste, muslimer er involveret, er forfølgelsen af kristne i den islamiske verden på vej til at nå pandemiske proportioner. Derfor blev "Muslimsk forfølgelse af kristne" til for at opsamle nogle - på ingen måde alle - af de tilfælde af forfølgelse, der kommer op til overfladen hver måned. Den tjener to formål:
-
At dokumentere det, som mainstream-medierne ikke fortæller om: Den vanemæssige, hvis ikke kroniske, muslimske forfølgelse af kristne.
-
At vise, at denne forfølgelse ikke er "tilfældig", men systematisk og sammenhængende - at den er rodfæstet i et verdenssyn, der er inspireret af sharia.
Derfor - uanset hvad forfølgelsen handler om, kan den typisk indpasses
et bestemt tema, herunder:
- had til kirker og andre kristne symboler;
- seksuelt misbrug af kristne kvinder;
- tvangskonvertering til islam;
- apostasi- og blasfemilove, der kriminaliserer og dødsdømmer dem, der
"fornærmer" islam;
- tyveri og plyndring som erstatning for jizya (skat, der forventes
betalt af ikke-muslimer);
- den almindelige forventning om, at kristne opfører sig som underkuede
dhimmier eller andenklasses "tålte" borgere; og
- simpel vold og mord.
Undertiden er det en kombination.
Fordi disse beretninger om forfølgelse spænder over forskellige etniske grupper, sprog og lokaliteter - fra Marokko i vest til Indien i øst - må det være klart, at én ting alene binder dem sammen: Islam - hvad enten der er tale om streng håndhævelse af den islamiske sharialov eller den herrefolkskultur [supremacist culture], der er affødt af den.

Raymond Ibrahim, specialist i Mellemøsten og islam,
er en Shillman Fellow ved David Horowitz Freedom Center og en Associate Fellow
ved Middle East Forum.
Hans skrifter publiceres over hele verden og han er bedst kendt for The
Al Qaeda Reader (Doubleday, 2007).
Han gæsteforelæser på universiteter, herunder National Defense
Intelligence College; giver briefinger til statslige organer, såsom U.S.
Strategic Command og Defense Intelligence Agency; og giver ekspertudsagn i islam-relaterede
retssager.
Han har også vidnet for Kongressen om de begrebsmæssige fejl, der
dominerer den amerikanske debat om islam og om den forværrede situation
for Egyptens kristne koptere.
Blandt andre medier, har han optrådt på MSNBC, Fox News, C-SPAN,
PBS, Reuters, Al-Jazeera, CBN og NPR.
Han er desuden forfatter til: Crucified
Again: Exposing Islam's New War on Christians
og den nyeste bog: Sword
and Scimitar, Fourteen Centuries of War between Islam and the West.
(Denne korte biografi er hovedsagelig taget fra Ibrahims egen hjemmeside: RaymondIbrahim.com)
Alle rapporter:
December,
2020
November,
2020
Oktober,
2020
September,
2020
August,
2020
Juli,
2020
Juni,
2020
Maj,
2020
April,
2020
Marts,
2020
Februar,
2020
Januar,
2020
December,
2019
November,
2019
Oktober,
2019
September,
2019
August,
2019
Juli,
2019
Juni,
2019
Maj,
2019
April,
2019
Marts,
2019
Februar,
2019
Januar,
2019
December,
2018
November,
2018
Oktober,
2018
September,
2018
August,
2018
Juli,
2018
Juni,
2018
Maj,
2018
April,
2018
Marts,
2018
Februar,
2018
Januar,
2018
December,
2017
November,
2017
Oktober,
2017
September,
2017
August,
2017
Juli,
2017
Juni,
2017
Maj,
2017
April,
2017
Marts,
2017
Februar,
2017
Januar,
2017
December,
2016
November,
2016
Oktober,
2016
September,
2016
August,
2016
Juli,
2016
Juni,
2016
Maj,
2016
April,
2016
Marts,
2016
Februar,
2016
Januar,
2016
December,
2015
November,
2015
Oktober,
2015
September,
2015
August,
2015
Juli,
2015
Juni,
2015
Maj,
2015
April,
2015
Marts,
2015
Februar,
2015
Januar,
2015
December,
2014
November,
2014
Oktober,
2014
September,
2014
August,
2014
Juli,
2014
Juni,
2014
Maj,
2014
April,
2014
Marts,
2014
Februar,
2014
Januar,
2014
December,
2013
November,
2013
Oktober,
2013
September,
2013
August,
2013
Juli,
2013
Juni,
2013
Maj,
2013
April,
2013
Marts,
2013
Februar,
2013
Januar,
2013
December,
2012
November,
2012
Oktober,
2012
September,
2012
August,
2012
Juli,
2012
Juni,
2012
Maj,
2012
April,
2012
Marts,
2012
Februar,
2012
Januar,
2012
December,
2011
November,
2011
Oktober,
2011
September,
2011
August,
2011
Juli,
2011
Oversættelse: Bombadillo