Muslimsk forfølgelse af kristne: Maj 2015
Det amerikanske udenrigsministerium forhindrer kristne i at vidne om forfølgelse
Af Raymond Ibrahim
Oversættelse af: Muslim Persecution of Christians: May, 2015
Kilde: RaymondIbrahim.com, 24. juli 2015
Udgivet på myIslam.dk: 16. august 2015

På højden af en af de mest brutale måneder af muslimsk forfølgelse af kristne, udstillede det amerikanske udenrigsministerium sin dobbeltmoral angående forfulgte kristne mindretal.

St. Catherine of Siena Church og dens Kristus-statue i Mississauga, Ontario blev vandaliseret af Iqbal Hessan, en 22-årig muslimsk mand.

Søster Diana, en indflydelsesrig irakisk kristen leder, som skulle på besøg i USA for at slå til lyd for de forfulgte kristne i Mellemøsten, blev nægtet visum af det amerikanske udenrigsministerium, selv om hun havde besøgt USA før, senest i 2012.

Hun skulle have været med i en delegation af religiøse ledere fra Irak - heriblandt sunnitter, shiitter og yazidier og andre - der besøgte Washington, D.C. for at beskrive situationen for deres folk. Enhver af de religiøse ledere fra denne delegation til Washington D.C. fik visum - undtagen den eneste kristne repræsentant, søster Diana.

Efter at denne afvisning blev offentligt kendt, protesterede mange amerikanere, nogle ved at skrive til deres kongresmedlemmer. Under en diskussion af nonnens visum-afslag, sagde tidligere formand for Repræsentanternes Hus, Newt Gingrich:

Dette er en administration, der aldrig synes at finde en undskyldning, der er god nok til at hjælpe de kristne, men altid finder en undskyldning til at forsvare terrorister (...). Jeg håber at udenrigsminister Kerry, når det får opmærksomhed, vil lave om på det. Hvis han ikke gør det, bliver Kongressen nødt til at starte en undersøgelse, og den person, der har truffet denne beslutning, bør fyres.

Udenrigsministeriet gav til sidst søster Diana et visum.

Det er ikke første gang, det amerikanske udenrigsministerium har afvist at give visum til en kristen leder, der kommer fra et muslimsk område. Sidste år, da United States Institute for Peace samlede lederne af Nigerias overvejende muslimske nordlige stater til en konference i USA, blokerede udenrigsministeriet for et visum til regionens eneste kristne leder, Jonah David Jang.

Ifølge en nigeriansk menneskerettighedsadvokat med base i Washington D.C., Emmanuel Ogebe, skyldtes den kristne leders "visum-problemer" anti-kristen bias i den amerikanske regering:

USA insisterer på, at muslimer er de primære ofre for Boko Haram. Det hævder også, at kristne diskriminerer muslimer i Plateau, som er en af de få stater med kristent flertal i nord. Efter at den [kristne guvernør] fortalte dem [de amerikanske myndigheder], at de ignorerer de 12 sharia-stater, som har institutionaliseret forfølgelse (...) fik han pludselig visum-problemer (...). Spørgsmålet er - hvorfor nedtoner eller benægter USA angrebene på kristne?

Vidnesbyrdet fra anden nonne, søster Hatune Dogan, der også blev aflagt i maj, viser, hvorfor udenrigsministeriet ikke ønsker at høre sådanne udsagn: De går imod paradigmet om, at "islam er fred". Ifølge søster Hatune:

Hvad der foregår dér [i Islamisk Stats territorier], er, efter hvad jeg hørte, det største barbari på jorden i hele historien frem til i dag (...). Islamisk Stats leder, Baghdadis mission er at konvertere verden fuldstændigt til den islamiske religion og bringe den ind under Dar Al Salaam [Fredens Hus, o.a.], som de kalder det. Og islam er ikke fred, tak. Enhver der siger, at IS ikke har noget at gøre med islam eller andet i den retning, er en løgner. IS er islam; islam er IS (...). Vi ved, at der intet demokrati findes i islam. Islam og demokrati er modsætninger, ligesom sort og hvid. Og jeg håber, Amerika vil forstå. Amerika i dag har magt til at stoppe denne katastrofe på jorden, sammen med andre vestlige lande.

Resten af maj måneds samling af muslimsk forfølgelse af kristne rundt om i verden omfatter (men er ikke begrænset til) følgende opgørelser, der er opført efter tema.


Muslimske angreb på kristne kirker

Pakistan: Tre separate hændelser involverede angreb på kirker:

1) Den 28. maj i byen Chakwal, syd for Lahore, ødelagde muslimske mænd en protestantisk kirke og bankede seks kristne, heriblandt præsten. Nogle af disse sårede måtte indlægges. Få dage tidligere var pastor Suhail Masih og hans ledsagere blevet beskyldt af lokale muslimer for at "missionere blandt og konvertere muslimer", ifølge en foreløbig rapport.

2) Javed David, leder af Hope for the Light Ministries i Lahore, og hans medarbejdere, har modtaget dødstrusler siden februar. Den seneste hændelse fandt sted i april, men blev først offentligt kendt i maj. Ifølge David:

Jeg havde været i kirken i Sheikhupura for at deltage i et møde med kolleger. Klokken var 8 om aftenen, da vi forlod den for at vende tilbage til Lahore. Vi var ved at nå hovedvejen, da en motorcykel kørte op og blokerede vejen. Måske var de fulgt efter os. De to motorcyklister var iført en hjelm (sic). Én af dem kom hen til mit vindue og talte til mig. "Vi ved, hvad du laver her," sagde han. "Hold op med at bygge kirker. Konverter til islam, som er den sande religion. Ellers vil vi gøre et frygteligt eksempel ud af dig." (...) Også [ved en anden] lejlighed, var jeg på vej hjem, da en motorcykel stoppede foran mig. Chaufføren bankede på vinduet og kastede i et stykke papir ind. Jeg åbnede det ikke, før jeg kom hjem. Der var skrevet: "Dette er en islamisk nation. Vi kan ikke tillade kirkebygning. Enten konverterer du til islam, eller du forlader dette land! Hold op med at bygge kirker eller du må tage konsekvenserne!"

3) Den 29. maj i Faisalabad, omkring kl. 2 om natten, angreb en gruppe muslimer på motorcykler en kirke i nærheden af Sadar politistation. De åbnede ild mod kirken og sætte dens hovedport i brand, hvilket beskadigede dens vinduer. Ifølge kirkens præst Dilawar Masih: "Selvom intet menneskeliv gik tabt i denne hændelse, gav angriberne en klar besked om, at kristne og deres tilbedelsessteder ikke er sikre, og at de kan blive angrebet når som helst af terroristerne."

Egypten: To kirker blev angrebet:

1) Den 16. maj omkring solnedgang, blev en hjemmelavet bombe, der var anbragt ved siden af en koptisk kristen kirke, detoneret. Da St. Georg Kirke i Tamiya (Fayum-guvernementet) var næsten tom på det pågældende tidspunkt, var der ingen tilskadekomne. Men kirkens administrative kontorer og anden sals vinduer blev smadret, og der opstod kaos og panik i området. Kirkens overvågningskameraer indfangede to mænd på en motorcykel, der stoppede ved kirken. En af mændene steg af og placerede en taske indeholdende bomben ved siden af kirken, hvorefter de kørte hurtigt væk.

2) Søndag morgen den 31. maj i byen Senoras, Fayum, åbnede maskerede mænd på motorcykler ild mod en evangelisk kirke. Sikkerhedsstyrker, der bevogtede kirken, havde en kort skududveksling med de maskerede mænd, inden de flygtede på deres motorcykler. Ingen blev rapporteret såret.

Canada: Den 26. maj blev en 22-årig mand med muslimsk baggrund sigtet for påståede hadforbrydelser begået mod St. Catherine of Siena Church og dens nabo-grundskole i Mississauga, Ontario. Iqbal Hessan står over for fem anklager for hærværk, og over 5.000 dollars i bøde. Den 20. maj blev Jesu Hellige Hjerte-statuen, der står foran kirken, oversmurt med sort maling og fingrene på dens udstrakte arme brækket af. Bag kirken var graffiti med ordene: "Der er ingen jøde-gud" smurt over teglstensmuren sammen med en tegning af et ansigt betegnet "Jewsus" [Jødesus]. Dette er fjerde gang kirken er blevet angrebet. Den 9. april indfangede overvågningskameraer en ung mand, der brød ind i kirken, rev sider ud af messebogen på alteret, smed dem ved tabernaklet og derefter stjal en af højttalere fra kirkens lydsystem. Den 17. maj blev en tegning af en hånd med en gestikulerende langfinger fundet spray-malet på trappen foran kirken. Og den 25. maj blev graffiti sprøjtet på skolens vægge.

Algeriet: Ifølge Abdel Fattah Zarawi, den muslimske leder af salafi-partiet også kendt som Algeriets Frie Front, skal hver eneste af de kristne kirker, der er tilbage i det nordafrikanske land, lukkes og genåbnes som moskeer. Selvom omdannelsen af kristne kirker til muslimske moskeer er næsten lige så gammel som islam selv - Algeriet var kristent og gav tilmed verden St. Augustin før islam invaderede og erobrede det i det 7. århundrede - så forsøgte salafi-lederen at skildre sit forslag som en "klage" over den stigende anti-muslimske stemning i Europa, især Frankrig. Salafi-kampagnen mod algeriske kirker, igangsat på sociale medier og netværk, kræver endda omdannelsen af landets vigtigste kirker til moskéer - herunder Vor Frue af Afrika Kirke i Algier, St. Augustin Kirke i Annaba og Hellig Kors Kirke i Oran - fordi "de ikke har nogen relation overhovedet til algeriske muslimers religion", med ordene af den Frie Front.

Saudi-Arabien: Sheik Adel al-Kalbani, tidligere imam i Den Store Moske i Mekka og nuværende bønneleder i Muhaisin-moskeen i Riyadh, udsendte en tweet fra sin personlige Twitter-konto, der lød: "Mit elskede land: Det er nok for mig, at du skåner mig for at høre kirkeklokker ringe i dig." På grund af hans betydning, udgav New York Times engang en hel dobbeltside om al-Kalbani. Det "håbefulde" tema var, hvordan al-Kalbani formåede at stige til tops i Saudi-Arabien ved at blive den første sorte imam i Den Store Moske i Mekka. Men intet ord i noget engelsksproget medie om hans afsky for kristne kirker og deres klokker.

Tyrkiet: En 900 år gammel kristen kirke i Tyrkiet, skal renoveres til at blive en fungerende moské - trods tidligere statslige forsikringer om, at den ville blive renoveret til et museum. Enez's Hagia Sophia, som er navnet på den gamle kirke, står inde i byen Ainos langs grænsen til Grækenland, på toppen af en bakke, synlig for alle. En anden århundreder gammel kirke, Hagia Sophia i Trabzon ved Sortehavet, blev genåbnet i 2013 som en moské, selv om den var et museum i mange år. I mellemtiden afventer et flertal af tyrkerne genforvandlingen af den største Hagia Sophia (Konstantinopels) til en moské.

Yemen: En katolsk kirke blev alvorligt beskadiget under et saudisk bombeangreb omkring midten af maj. Den Ubesmittede Undfangelses Kirke i Aden havde tidligere været besat af houthi-oprørere, der havde vandaliseret dens indre. Luftangrebet af de saudiske bombefly - til støtte for den yemenitiske regering i dens kamp med oprørerne - gjorde yderligere skade på bygningen. Kun en enkelt katolsk præst er tilbage i Yemen. To præster flygtede fra landet for at undslippe volden, mens en anden, der var ude af landet da kampene begyndte, ikke har kunnet vende tilbage. Tyve medlemmer af Missionaries of Charities har valgt at blive i det krigshærgede land for at pleje de syge og de fattige.


Muslimske angreb på kristen frihed

Pakistan: Søndag den 24. maj blev en ung kristen mand i Sanda-kvarteret i Lahore beskyldt for blasfemi, da nogle muslimer så ham brændende aviser, der efter sigende indeholdt arabiske vers fra Koranen. Efter beskyldningen, fangede en muslimsk hob den kristne, bankede ham alvorligt og endda forsøgte at sætte ild til ham. Nogle måneder tidligere, brændte en anden muslimsk hob et kristent par levende inde i en ovn, efter at de også var blevet anklaget for at have fornærmet islam. Den kristne unge - ved navn Humayun Masih og efter sigende "mentalt ustabil" - blev fængslet og sigtet efter § 295-B i Pakistans straffelov, der forbyder vanhelligelse af Koranen. Efter angrebet på den kristne unge, vandrede den muslimske hob, efter sigende tusinder, hærgende gennem kvarteret og satte ild til kristne hjem og en kirke. Kristne i regionen blev angrebet, og de fleste flygtede fra regionen; nogle i hoben var bevæbnet og skud blev hørt.

Egypten: Den 5. maj blev en anden koptisk kristen dømt for blasfemi mod islam: "at latterliggøre eller fornærme en himmelsk religion" i strid med artikel 98 (f) i den egyptiske straffelov. En dommer i Daqahliya idømte Michael Munir Beshay et års fængsel og en bøde på tusind egyptiske pund. Som International Christian Concern udtrykker det: "På trods af skridt taget af den Sisi-ledede regering for at skabe større tolerance og reformer, er domfældelsen af Beshay blot endnu en af de mange nylige hændelser, der fremhæver den fortsatte forfølgelse af landets kristne mindretal." [1] Og Bishoy Armia Boulous - tidligere kendt som Mohammed Hegazy, en apostat fra islam til kristendommen - er fortsat fængslet, nu i cirka et år, langt ud over den lovbestemte seks måneders undersøgelsesperiode. I al denne tid har han været udsat for fysisk og verbal mishandling, fra både fængselsbetjente og medfanger, på grund af hans "apostasi" fra og "blasfemi" mod islam. Han er blevet nægtet en bibel, og har ikke haft briller siden de bevidst blev knust for nogen tid siden. [2]

Iran: Ibrahim Firouzi, en muslimsk konvertit til kristendommen, blev idømt de maksimale fem års fængsel for "aktivitet mod den nationale sikkerhed gennem hemmelige aftaler og møder". Efter at Firouzi var konverteret til kristendommen, blev han arresteret den 25. august 2013 og dømt for evangelisering, hemmelige aftaler med "anti-regime" udenlandske netværk, oprettelse af en kristen hjemmeside samt arbejde mod Den Islamiske Republik Iran. Selv om hans fængselsperiode skulle slutte den 13. januar 2015, fortsatte myndighederne ulovligt med at holde på ham, og den 8. marts blev han idømt yderligere fem års fængsel "under meget vanskelige forhold".


Dhimmitude

Syrien: Efter mislykkede forhandlinger afviste Islamisk Stat (IS) at frigive 242 kristne gidsler, der blev fanget under et fremstød langs Khabur-floden sidst i februar. Den 1. maj krævede IS 242 millioner US-dollars for at frigive de 93 kvinder, 51 børn og 98 mænd, de havde taget til fange. Den assyriske kirke, familie og venner, ude af stand til at rejse et så stort beløb, afgav et mindre, ikke-offentliggjort tilbud, som IS afviste med den besked, at den ikke længere ville forhandle om de fangne kristnes skæbne. Baseret på islamisk lov, vil deres skæbne nu sandsynligvis blive slaveri (især kvinder og børn) eller henrettelse (især mænd). [3]

Etiopien: En muslimsk hob i Deder angreb en kristen mand og tvang ham ud af hans hjem under trusler om døden i et forsøg på at tilegne sig hans jord og bygge en moské på den - trods nylige domstolsafgørelser, der bekræfter den kristne mands ejendomsret. "Deres første plan var at dræbe min mand," sagde Fikere Mengistus kone. "Nu er han sluppet væk fra området. Vi faster og beder om, at Gud vil redde os fra denne magtbrynde." Hun befinder sig stadig på ejendommen, hvor hun beder sammen med sine fem børn, en ældre svigermor og 30 andre kristne. "Vi gjorde vores bedste for at forsvare vores tro på basis af landets lov (...). Muslimer er udenfor regeringens og lovens kontrol. Hvad kan vi gøre?", sagde Mengistu. [4]

Irak: Juliana George, en 16-årig kristen pige fra Bagdad, blev bortført fra sit hjem. Ifølge hendes familie, bankede en person på døren til deres hjem, og da hun åbnede, blev hun grebet af fire mænd, der tvang hende ind i en ventende taxa, der kørte hurtigt væk. Hendes bedstefar, Joseph, en præst, forfulgte taxa'en til fods og greb i dens dør, men blev til sidst slynget til siden, da køretøjet satte farten op. Hun blev til sidst løsladt efter at hendes familie betalte bortførerne en løsesum på 55.000 dollars for hendes tilbagevenden. Julianas far, George, sagde, at hun er blevet traumatiseret af oplevelsen: "Jeg frygter for hende og mine to andre døtre (...). Der er ingen grund til at tro, at vi ikke vil blive ramt igen. Jeg kan ikke se, hvordan vi kan blive i Bagdad efter dette."

Tyrkiet: Samme år som millioner verden over mindedes hundredåret for det armenske folkemord, begyndte tyrkiske myndigheder nedrivningen af Kamp Armen, et armensk børnehjem i hovedstadsdistriktet Tuzla, trods nogle politiske repræsentanters forsøg på til at gribe ind. Børnehjemmet blev opført i 1962 på initiativ af det armenske protestantiske samfund. Et kort historisk rids om børnehjemmet følger:

Takket være sine aktiviteter, har institutionen hjulpet 1.500 børn med at vokse op i et miljø baseret på armensk kristendoms spiritualitet og kultur. Blandt dets elever var også Hrant Dink, den armensk-tyrkiske journalist og grundlægger af det tosprogede magasin Agos, der blev dræbt i 2007 efter gentagne gange at være blevet truet med døden for sine holdninger til det armenske folkemord. Den tyrkiske stat havde eksproprieret børnehjemmet i 1987, og alle juridiske forsøg fra det armenske protestantiske samfunds side på at genvinde kontrollen med bygningen faldt for døve øren.

Italiensk Dhimmitude

Antallet af beretninger om muslimske indvandrere, der håner og selv overfalder kristne i Italien, er stigende. Tidligere i år blev et krucifiks voldsomt ødelagt i umiddelbar nærhed af en befolket moské, og en statue af Jomfru Maria blev ødelagt og urineret på af en gruppe nordafrikanere i Italien. Desuden:

  • I en skole slog en muslimsk skoledreng af afrikansk oprindelse en 12-årig pige, fordi hun bar et krucifiks om halsen. Drengen, der først var startet på skolen et par uger tidligere, begyndte at mobbe den kristne pige - "fornærmende hende og var efter hende på andre måder, alt sammen fordi hun bar krucifikset" - inden han endelig overfaldt hende. Italiensk politi sigtede ikke drengen for nogen strafbar handling; de sagde, han var mindreårig.

  • Søndag den 10. maj efter messen i en kirke, afbrød en gruppe unge muslimske indvandrere fra et islamisk center en katolsk procession til ære for Jomfru Maria. De råbte fornærmelser og trusler, da gruppen passerede foran Det Islamiske Kulturcenter i Conselice, en lille by i det nedre Romagna. Ca. 100 katolske kristne, herunder flere små børn, forberedte sig til at modtage deres første hellige kommunion. De blev efter sigende lamslåede og forvirrede og standsede processionen, inden de samlede sig og skyndte sig forbi centret.


Egyptisk dhimmitude

Søndag den 24. maj i landsbyen Kafr Darwish, lige syd for Cairo, angreb en muslimsk menneskemængde koptiske kristne hjem ved at kaste sten og Molotov-cocktails mod dem. Mere end 10 huse blev brændt og beskadiget. Dette angreb var tilsyneladende udløst af en velkendt historie: En af de koptiske landsbyboere, Ayman Youssef, blev beskyldt for at lægge tegninger, krænkende for Muhammed, på sin Facebook-side. Youssef er analfabet og siger, at han mistede sin mobiltelefon et par dage før de påståede tegninger på Facebook. Landsbyens ældste og sikkerhedsrepræsentanter afholdt et "forligsmøde" og dekreterede, at hele Youssefs familie - herunder hans 80-årige far og 75-årige mor - skulle forlade landsbyen, for at få de vrede muslimer til at falde til ro. Den kristne familie fik at vide af landsbyens borgmester, Ahmed Maher, at politiet "ikke kunne garantere deres sikkerhed, hvis de blev i landsbyen."

Dr. Khaled Montaser, en egyptisk intellektuel og hyppig kritiker af islamiseringen af landet, diskuterede, hvordan diskrimination mod koptiske kristne er udbredt i visse medicinske professioner. Han sagde i et tv-program, at selv om pioneren inden for Obstetrik og Gynækologi i Egypten var en koptisk kristen (dr. Naguib Mahfouz), er hans barnebarn forbudt at komme ind i disse erhverv, fordi han er kristen. Montaser bekræftede, at denne politik, selv om den ikke er formel lov, har fået kristne studerende til i stigende grad at fortsætte deres studier i udlandet. Han påpegede, at denne "politik" er blevet en norm - én ud af mange, der diskriminerer kopterne.

I et 25 minutters interview på arabisk satellit-tv, udført af [værtinden] dr. Mona Roman, udstillede den koptiske kristne biskop Agathon til fulde situationen for sin kristne flok i Minya, Egypten - en region, som har et stort koptisk mindretal, der til stadighed er under angreb. Det blev påpeget, at det ofte er den egyptiske stat selv, der står bag forfølgelsen og diskriminationen af kristne. Ifølge biskoppen, bliver angrebene på koptere ikke alene ignoreret af lokale statslige myndigheder - herunder statens sikkerhedsapparat - men det er ofte netop dem, der står bag. [5]

Under et nyligt interview på egyptisk tv, insisterede dr. Yunis Makioun - leder af Al-Nour-partiet, salafisternes politiske fløj - på, at islam befaler muslimer at "beskytte" landets kristne mindretal - en henvisning til deres status som "dhimmier" - og behandle dem ordentligt. Alligevel sagde den salafistiske talsmand, at muslimer, ifølge islam, er forbudt at give hilsener eller lykønskninger til koptere på enhver kristen helligdag.


Kidnapning af koptere

Siden det "arabiske forår" kom til Ægypten, har kidnapningen af koptiske kristne været stigende. I Nag Hammadi alene, er 77 mennesker blevet bortført og 2 dræbt.

Makram Nazir, en 55-årig koptisk kristen mand, blev kidnappet og dræbt. Nazir var på vej hjem fra sit andet job midt om natten den 26. april, da han blev pågrebet. Hans bortførere ringede til hans bror og forlangte en million egyptiske pund (svarende til ca. 850.000 kr.). Da det var en umulig sum at rejse, forhandlede den koptiske mands familie sig frem til en væsentligt reduceret pris med bortførerne over telefonen. Broderen tog til den lokale politistation og gav dem alle oplysningerne, herunder optagelser af telefonsamtalerne, men ifølge Watan News: "Ingen gjorde det mindste eller tog sagen alvorligt." Efter at have betalt løsesummen gik der tre dage, så fandt Nazirs familie den koptiske mands lig i en kanal. At dræbe kristne gidsler, selv efter at være blevet betalt løsesummen, er ikke ualmindeligt i Egypten. Det samme skete for 6-årige Cyril Joseph: I maj 2013 blev det rapporteret, at hans "familie er i ruiner efter at have betalt 30.000 pund [omkring 25.000 kr.] til bortføreren, som alligevel dræbte det uskyldige barn og kastede dets lig i kloaksystemet, hvor det, opsvulmet og forrådnet, blev gravet frem."

Bevæbnede mænd pågreb et 8-årigt koptisk kristent barn, Antonious Zaki Hani, der gik med sin mor på vej til skole i Nag Hammadi. Fire bevæbnede mænd dukkede op, tvang barnet fra dets mor under trusler om døden og stak af i en bil. Kidnapperne forlangte to millioner egyptiske pund [ca. 1.700.000 kr.] i løsesum. Politiet befriede til sidst drengen, 17 dage efter at han blev kidnappet, selv om nogle aktivister siger, at politiet vidste tidligere, hvor drengen blev holdt fanget.

Den 2. maj forsvandt en anden koptisk kristen pige, Marina Magdi Fahim, 17, efter ved middagstid at have forladt sit hjem i Hanofil-området i Alexandria. Hendes familie meldte hendes forsvinden til myndighederne. Menneskerettighedsaktivister siger, pigen ikke er blevet indskrevet som såret på noget hospital - et tegn på, at hun er kidnappet. Hun er ikke blevet set siden.

Nogle få dage tidligere, blev en anden 17-årig koptisk kristen kidnappet i landsbyen al-Kom al-Qibliyya i Samalout. Et øjenvidne sagde, at han så en muslimsk nabo ved navn Ahmed Khalifa gribe pigen. Selvom familien planlagde at organisere en protest, rådede landsbyens ældste til at lade være, for at det ikke skulle give bagslag ved at provokere flere af områdets muslimer til at gøre gengæld mod det kristne mindretal i regionen, hvilket ofte sker, når kopterne hævder deres menneskerettigheder.


Noter

[1] Beshays sag er kun en af flere vedrørende kristne, der er anklaget og straffet for at fornærme islam. I april blev Gad Yunan, en koptisk kristen lærer, og nogle af hans koptiske elever arresteret på anklagen om at fornærme islam. Deres forbrydelse var at have lavet en 30-sekunders video på Yunans iPhone, der spottende Islamisk Stat - hvilket Egyptens muslimer og myndigheder tilsyneladende sidestiller med at spotte islam, selvom muslimer i Vesten insisterer på, at IS "intet har at gøre med islam". Sidste år blev Kerolos Shouky Attallah - en ung koptisk kristen mand, der var anklaget for at bespotte islam blot for at have "liket" en arabisk-sproget Facebook-side administreret af en anonym gruppe konvertitter til kristendommen - idømt seks års fængsel. Kopteren skrev ingen kommentarer på siden, delte ingen af posteringerne eller uploadede noget til den - og fjernede sit navn fra siden, da han indså, at det kunne fornærme muslimer. I timerne forud for strafudmåling, nedbrændte en oprørsk hob flere kristen-ejede butikker. Han forbliver i skjul.

[2] Ifølge advokat Karam Ghobrial, har grunden til at hans klient bliver indespærret og tortureret i fængslet at gøre med det samme, der i første omgang gjorde Bishoy berygtet for nogle år tilbage: Hans frækhed ikke blot at konvertere til kristendommen, men at forsøge formelt at ændre sin religiøse identitet fra muslim til kristen på sit ID-kort - hvilket udløste megen offentlig fjendtlighed og dødstrusler mod ham på det tidspunkt.

[3] Ifølge biskop Mar Mellis:

Vi forsøgte mange gange at forhandle med de folk, der fangede dem, for deres løsladelse.
Vi tilbød dem en sum penge i overensstemmelse med jizya-loven, men efter en uge kom forhandleren mellem os desværre tilbage og fortalte os, at IS ønskede 100.000 dollars for hver person. De kræver mere end 23 millioner dollars.
Vi er en fattig nation. Disse mennesker [de kristne tilfangetagne] har ikke gjort noget forkert og vil ikke skade nogen. Vi som assyrere har ikke det beløb, I beder om. Vi tilbød et beløb, som vi ikke kan afsløre på nuværende tidspunkt. Det beløb, vi tilbød, troede vi var acceptabelt for at få de 230 mennesker tilbage.
Efter to dage fortalte de [Islamisk Stat] os: "Beløbet kirken tilbød, var ikke acceptabelt. Fra nu af vil vi ikke længere forhandle med jer." Så mente vi, at vi måtte vente i håbet om, at de ville komme tilbage for at tale. Desværre fik vi at vide, at de 230 kidnappede vil blive sendt til sharia-domstolen i Raqqa, hvor en muslimsk dommer fra Mosul vil afgøre deres skæbne.

I forbindelse med disse igangværende angreb, som det ældgamle assyriske kristne samfund har været udsat for, især fra IS's side, erklærede Archimandrite Emanuel Youkhana fra den assyriske kirke i øst for en europæisk forsamling om menneskerettigheder, at "assyriske kristne står over en fare, der truer deres eksistens i deres historiske områder."

[4] Ifølge International Christian Concern:

Fikere Mengistus familie har ejet deres jord i mere end 90 år, men en hob på over 20 muslimer i landsbyen Kufanzik er fortsat opsat på med magt at bygge en moské på Mengistus gård i strid med loven. Muslimer udgør det religiøse flertal i området. De har ødelagt hans hegn og har plyndret hans ejendele. Desuden er det lokale politi medskyldigt i disse forsøg på at stjæle hans jord (...). Myndighederne lader det ske. Tidligere har han modtaget trusler fra lokale politifolk, er blevet tvunget til at betale bestikkelse og har været fængslet, blot fordi han er kristen.

[5] For eksempel, da kopterne havde et seriøst rådsmøde med statsembedsmænd om muligheden for at bygge en kirke, kontaktede en myndighedsperson faktisk de islamiske sheiker i landsbyen og spurgte, om de "står på den koptiske kirkes side eller på statens?" Hvis de stod på statens side, blev hver muslimsk husstand instrueret om at sende et familiemedlem for at protestere mod den foreslåede bygning af kirken - så sikkerhedstjenesten derefter kunne pege på menneskemængden og som sædvanlig bare fortælle kopterne: "Desværre, umuligt."

Andre gange er statens sikkerhedstjeneste medskyldig: Mindreårige kristne drenge og piger - i øjeblikket 21 fra Minya alene, sagde den koptiske leder - bliver sædvanligvis bortført af omgivende muslimer. Den i øjeblikket yngste kristne bortførte pige var netop begyndt i grundskolen. Når ét af disse angreb sker, udarbejder koptere, der arbejder med kirken, bundter af dokumenter med bl.a. billeder og andre beviser, der belaster de skyldige. Derefter bliver de givet til topembedsmænd for at sikre, at de ikke går "tabt" eller "fejlplaceres" af underordnede. Biskoppen navngav mange af disse topfolk - med ikke ringe risiko for sig selv - og sagde, at han tilmed havde lagt sådanne beviser og dokumenter i hænderne på efterretningsdirektøren selv. "Absolut intet blev gjort," sagde den fortvivlede kristne.

Han diskuterede de vanskeligheder, kopterne møder, når de ønsker at bygge en kirke - manglen på dem betyder, at nogle af de nuværende kirker betjener titusinder af kristne - eller endda udføre enkle reparationer. Som eksempel beskrev han, hvordan Jomfru Maria Kirke i byen Safaniya er uden badeværelser eller rindende vand. Kristne "forsøgte gang på gang at få godkendelse til at bygge badeværelser, til ingen nytte." Biskoppen klagede over, hvordan ældre og syge mennesker til tider tisser i bukserne under gudstjenesten, mens mødre må skifte deres grædende spædbørn på kirkebænkene.

Som svar fortalte myndighederne biskoppen: "Gå hen og spørg muslimerne i dit område om de vil godkende bygningen af en kirke eller et badeværelse eller hvad som helst - og hvis de gør, vil vi også."

Det skal bemærkes, at islamisk lov udtrykkeligt forbyder opførelse eller reparation af kirker.

Klart frustreret, tilføjede biskoppen: "Vi koptere er mennesker. Og vi gribes af misundelse, når vi ser vore muslimske brødre bygge moskeer, hvor de vil, hvordan de vil, på ethvert sted og til enhver tid. Og staten hjælper dem! Men hvad os angår, kan vi ikke bygge noget, og det, der allerede er åbent, lukkes (...). Vi, kopterne, er borgere med rettigheder; og vi ser muslimer få, hvad de vil, mens vi altid forhindres."

Den koptiske biskop sagde også, at kristne nogle gange bliver straffet, når de kommer og "besværer" myndighederne med behandlingen af dem. Da for eksempel en koptisk delegation tog hen for at indbringe en formel klage, blev én af dem øjeblikkeligt kidnappet. Hans kidnappere forlangte og modtog 120.000 egyptiske pund for hans løsladelse. Politiet blev informeret - fik endda at vide, hvor udvekslingen af løsesummen skulle finde sted - men gjorde absolut intet. Biskoppen henviste til denne hændelse som en "straf", mens dr. Roman, den koptiske værtinde, kaldte Minya, Egypten en "Gengældelsesstat" mod de kopterne, der tør nægte at lide i stilhed," og tilføjede: "Al-Minya er tilsyneladende ikke en egyptisk provins; den styres af IS."

Endelig gav biskop Agathon klart udtryk for den modløshed, som han og den gennemsnitlige kristne i Egypten føler, ved gentagne gange at sige, at uanset hvilken embedsmand de taler med, "intet vil ændre sig". Om noget, er situationen for Egyptens kristne gået "fra slemt til værre," sagde biskoppen: "Vi hører smukke ord, men ingen løsning."

Dr. Roman afsluttede med at bønfalde den egyptiske præsident Sisi og sagde: "Jeg har sagt det før: Præsident Sisi er meget omhyggelig og opmærksom på landets problemer. Hvordan kan det så være, at situationen for kopterne i Minya bliver ignoreret? Hvorfor vender han det blinde øje til den?"

Biskop Agathon afsluttede med at sige, at "koptere befinder sig mellem en statsambolt og aggressive hamre", hvilket betyder, at staten kun tjener til at holde sine kristne borgere på plads, mens radikale islamister tæsker løs på dem.




Om denne serie

Selv om ikke alle, og slet ikke de fleste, muslimer er involveret, er forfølgelsen af kristne i den islamiske verden på vej til at nå pandemiske proportioner. Derfor blev "Muslimsk forfølgelse af kristne" til for at opsamle nogle - på ingen måde alle - af de tilfælde af forfølgelse, der kommer op til overfladen hver måned. Den tjener to formål:

  1. At dokumentere det, som mainstream-medierne ikke fortæller om: Den vanemæssige, hvis ikke kroniske, muslimske forfølgelse af kristne.

  2. At vise, at denne forfølgelse ikke er "tilfældig", men systematisk og sammenhængende - at den er rodfæstet i et verdenssyn, der er inspireret af sharia.

Derfor - uanset hvad forfølgelsen handler om, kan den typisk indpasses et bestemt tema, herunder:
- had til kirker og andre kristne symboler;
- seksuelt misbrug af kristne kvinder;
- tvangskonvertering til islam;
- apostasi- og blasfemilove, der kriminaliserer og dødsdømmer dem, der "fornærmer" islam;
- tyveri og plyndring som erstatning for jizya (skat, der forventes betalt af ikke-muslimer);
- den almindelige forventning om, at kristne opfører sig som underkuede dhimmier eller andenklasses "tålte" borgere; og
- simpel vold og mord.
Undertiden er det en kombination.

Fordi disse beretninger om forfølgelse spænder over forskellige etniske grupper, sprog og lokaliteter - fra Marokko i vest til Indien i øst - må det være klart, at én ting alene binder dem sammen: Islam - hvad enten der er tale om streng håndhævelse af den islamiske sharialov eller den herrefolkskultur [supremacist culture], der er affødt af den.




Raymond Ibrahim, specialist i Mellemøsten og islam, er en Shillman Fellow ved David Horowitz Freedom Center og en Associate Fellow ved Middle East Forum.
Hans skrifter publiceres over hele verden og han er bedst kendt for The Al Qaeda Reader (Doubleday, 2007).
Han gæsteforelæser på universiteter, herunder National Defense Intelligence College; giver briefinger til statslige organer, såsom U.S. Strategic Command og Defense Intelligence Agency; og giver ekspertudsagn i islam-relaterede retssager.
Han har også vidnet for Kongressen om de begrebsmæssige fejl, der dominerer den amerikanske debat om islam og om den forværrede situation for Egyptens kristne koptere.
Blandt andre medier, har han optrådt på MSNBC, Fox News, C-SPAN, PBS, Reuters, Al-Jazeera, CBN og NPR.

Han er desuden forfatter til: Crucified Again: Exposing Islam's New War on Christians
og den nyeste bog: Sword and Scimitar, Fourteen Centuries of War between Islam and the West.

(Denne korte biografi er hovedsagelig taget fra Ibrahims egen hjemmeside: RaymondIbrahim.com)






Alle rapporter:

April, 2019
Marts, 2019
Februar, 2019
Januar, 2019
December, 2018
November, 2018
Oktober, 2018
September, 2018
August, 2018
Juli, 2018
Juni, 2018
Maj, 2018
April, 2018
Marts, 2018
Februar, 2018
Januar, 2018
December, 2017
November, 2017
Oktober, 2017
September, 2017
August, 2017
Juli, 2017
Juni, 2017
Maj, 2017
April, 2017
Marts, 2017
Februar, 2017
Januar, 2017
December, 2016
November, 2016
Oktober, 2016
September, 2016
August, 2016
Juli, 2016
Juni, 2016
Maj, 2016
April, 2016
Marts, 2016
Februar, 2016
Januar, 2016
December, 2015
November, 2015
Oktober, 2015
September, 2015
August, 2015
Juli, 2015
Juni, 2015
Maj, 2015
April, 2015
Marts, 2015
Februar, 2015
Januar, 2015
December, 2014
November, 2014
Oktober, 2014
September, 2014
August, 2014
Juli, 2014
Juni, 2014
Maj, 2014
April, 2014
Marts, 2014
Februar, 2014
Januar, 2014
December, 2013
November, 2013
Oktober, 2013
September, 2013
August, 2013
Juli, 2013
Juni, 2013
Maj, 2013
April, 2013
Marts, 2013
Februar, 2013
Januar, 2013
December, 2012
November, 2012
Oktober, 2012
September, 2012
August, 2012
Juli, 2012
Juni, 2012
Maj, 2012
April, 2012
Marts, 2012
Februar, 2012
Januar, 2012
December, 2011
November, 2011
Oktober, 2011
September, 2011
August, 2011
Juli, 2011




Oversættelse: Bombadillo