Juleslagtning
Af
Kilde: RaymondIbrahim.com, 1. februar 2015
Udgivet på myIslam.dk : 20. februar 2015
Igen var julemåneden vidne nogle af de mest barbariske angreb på kristne overalt i den islamiske verden.
Efter at Andrew White, en anglikansk præst kendt som "Vikaren fra Bagdad," havde fortalt om, hvordan Islamisk Stat (IS) "huggede [kristne] børn midt over; de huggede deres hoveder af", gav han følgende beretning:
IS dukkede op og sagde til de [kristne] børn: "I siger ordene [shahada - den islamiske trosbekendelse - for at konvertere til islam], at I vil følge Muhammed." Og børnene, alle under 15 år, fire af dem sagde: "Nej, vi elsker Jesus [Yesua]. Vi har altid elsket Jesus. Vi har altid fulgt Jesus. Jesus har altid været med os." De [IS] sagde: "Sig ordene!" De [børnene] sagde: "Nej, det kan vi ikke." [White begynder at hulke]: "De huggede alle deres hoveder af. Hvordan reagerer man på det? Man græder bare. De er mine børn. Det er, hvad vi har været igennem. Det er, hvad vi går igennem."
Julefester var, som sædvanlig, anspændte og til tider blodige:
Somalia: Islamiske terrorister pralede af, at var lykkedes dem at slagte kristne, mens "de fejrede jul". Otte islamiske revolvermænd infiltrerede hovedbasen for Den Afrikanske Union i Mogadishu og dræbte tre fredsbevarende soldater og en civil entreprenør. Senere tog den islamiske gruppe Al Shabaab ansvaret for angrebet og sagde, at den havde dræbt 14 fredsbevarende soldater, som den beskrev som "kristne fjender": "Vi slog til mod fjenderne på det tidspunkt, de fejrede jul," sagde sheik Abdiasis Abu Musab, talsmand for Al Shabaab. Vestlige diplomater, som fejrede jul i Mogadishu, blev evakueret til sikkerhedsbunkere, indtil angrebet var ovre. Vidner fortæller, at de hørte bombesprængninger og skudsalver hele dagen igennem.
Irak: I midten af december, mens folk i Vesten gjorde deres sidste øjebliks juleindkøb, blev kirker under IS-kontrol forvandlet til torturkamre for kristne. Ifølge et vidne: "... kirker bliver brugt som fængsler og til tortur. Tre af de kristne fanger døde, fordi de var syge og ingen tog sig af dem." Vidnet, kendt som Abu Aasi, sagde, at de kristne fanger i kirkerne bliver tvunget til at konvertere, og at IS-medlemmer har knust alle kors og statuer af Maria. Andre rapporter fortalte om, hvordan kristne - med bind for øjnene og i håndjern - blev holdt som fanger i den gamle kaldæiske kirke, Den Ubesmittede Undfangelse, i det østlige Mosul, og at St. Georg Kloster var nu et kvindefængsel.
Pakistan: Kristne minoriteter fejrede jul "med religiøs glød og under bøn i forskellige kirker under tæt sikkerhedskontrol," rapporterede Dawn: "... svære kontingenter af politi blev indsat i og omkring kirkerne i kanton- og byområder, hvor bevægelser af andre mennesker var indskrænket og borgere kun blev tilladt at færdes efter grundig kropsvisitation."
Alene i Peshawar, var ca. "2.000 politifolk (...) indsat foruden civilklædt personale (...) mens indgange, der fører til kirkerne, var blevet lukket ved at anbringe cementblokke og pigtråd." Som det huskes var Peshawar stedet, hvor islamiske selvmordsbombere angreb Allehelgens Kirke i september 2013, hvilket efterlod næsten 90 kirkegængere døde - heriblandt mange søndagsskolebørn, kvinder og kormedlemmer - og ca. 120 sårede.
Også i Pakistan, blev Elisabeth Bibi, en 28-årig gravid kristen mor til fire, "slået, hånet og ydmyget, berøvet sin værdighed [og] tvunget til at gå nøgen gennem byen" af to muslimske brødre, den gravide kvindes arbejdsgivere, som hun havde haft et skænderi med. Under prøvelserne mistede hun sit barn. En anden rapport fortæller, at hun blev slået med "rør" og derefter bestjålet af de to muslimske mænd. Rettighedsaktivister siger, at angrebet "var motiveret af Bibis [kristne] religiøse overbevisning." Bibi selv sagde, at den muslimske familie ofte havde forsøgt at overtale hende til at konvertere til islam. Politiet - som det ofte sker, når muslimer angriber kristne - undlod at arrestere de to brødre, og kristne aktivister modtog trusler for at få dem til at droppe anklagerne.
Egypten: Da juletiden nærmede sig, advarede islamiske gejstlige og hjemmesider muslimer mod at deltage i enhver form for kristen festlighed og fordømte muslimer, der lykønskede deres kristne naboer i julen. Der var også dødstrusler og tilskyndelse til vold mod kirker, med særlig henvisning til kristne samfund i provinserne Minya, Alexandria og Fayyum, hvor salafister og Det Muslimske Broderskab har en stærk tilstedeværelse.
Og den 24. december, eller juleaften, anholdt sikkerhedsstyrker faktisk "syv medlemmer af en terrorcelle ledet af en 50-årig vicerektor af et gymnasium i Minya-provincen, som er anklaget for at have planlagt voldshandlinger under den koptiske julefest", rapporterer Zawya. De arresterede "blev pågrebet i besiddelse af molotovcocktails, billeder af den afsatte egyptiske præsident [Morsi fra Det Muslimske Broderskab] og kredsløb tilsluttet mobiltelefoner til at fjerndetonere bomber, som led i en plan om at skabe kaos i julefester."
Andre steder i Egypten måtte kristne "bede udendørs på trods af den kolde luft og den kommende jul, fordi politiet var ude af stand til at beskytte dem mod islamisternes angreb", med ordene af præsidenten for den egyptiske Union for Menneskerettigheder, og fordi mange af deres kirker, på trods af militære løfter, stadig er delvist ødelagte efter Broderskabets opstande i 2013. (læs mere i kirke-afsnittet nedenfor)
Iran: Juledag i Teheran blev ni kristne arresteret, efter at en paramilitær styrke og bevæbnede civilklædte agenter ransagede en huskirke, hvor de fejrede jul. De kristne blev overført til et ukendt sted. NCR-Iran tilføjer: "Det gejstlige regime i Iran fortsatte med at krænke menneskerettighederne i Iran gennem hele julen. Ved daggry den 25. december, på juledag, hvor hundreder af millioner mennesker over hele verden fejrede Kristi fødsel, hængte det barbariske regime i Iran 7 mennesker under en massehenrettelse i Shiraz."
Nigeria: Det katolske stift i Maiduguri, hovedstaden i delstaten Borno i det overvejende muslimske nordlige Nigeria - som er belejret af den islamiske organisation Boko Haram, og hvor gader blev ladt fri for køretøjer den 25. december for at undgå selvmordsangreb - oplevede endnu en anspændt jul. De fleste af de 5.000 fordrevne, som blev modtaget i Maiduguri, er faktisk flygtninge fra andre regioner, der er faldet i hænderne på Boko Haram.
Disse mennesker, sagde fader Gideon Obasogie, "har ingen hjem, kan ikke fejre jul som sædvanlig med deres slægtninge og venner og er tvunget til at leve i en tilstand af håbløshed". Trods frygt for terrorangreb - herunder udbredte rygter om selvmordsbombere forklædt som nonner - "gik de katolske troende til julemesse (...) for at udtrykke deres tro på en formfuldendt måde," sagde præsten.
På grund af den fortsatte forværring af de kristnes situation i Mellemøsten, sagde selv Det Forenede Kongeriges prins Charles, der ofte kritiseres for at være alt for sympatisk og undskyldende i forhold til islam:
Det forekommer mig, at vi ikke kan se bort fra, at de kristne i Mellemøsten i stigende grad bevidst gøres til mål for fundamentalistiske islamistiske militantes angreb (...). Kristendommen blev bogstaveligt født i Mellemøsten, og vi må ikke glemme vore mellemøstlige brødre og søstre i Kristus (...). Men i dag har Mellemøsten og Nordafrika den laveste koncentration af kristne i verden, bare fire procent af befolkningen, og det er klart, at den kristne befolkning er faldet dramatisk i det sidste århundrede, og falder yderligere (...). Vi mister alle noget uhyre og uerstatteligt dyrebart, når en sådan rig tradition, der går 2000 år tilbage, begynder at forsvinde.
Resten af december måneds samling af muslimsk forfølgelse af kristne rundt om i verden omfatter (men er ikke begrænset til) følgende opgørelser, der er opført efter tema og land i alfabetisk orden og ikke nødvendigvis efter sværhedsgrad.
Jihad-slagtning af kristne
Kenya: Bevæbnede mænd fra den islamiske organisation, Al Shabaab, angreb en tidlig morgen stenbrudsarbejdere, mens de sov i deres arbejdspladstelte i nærheden af byen Mandera ved grænsen til Somalia. Kristne og muslimer blev adskilt, før de kristne, 36 i alt, blev halshugget eller skudt. Bagefter udsendte Al Shabaab en erklæring, der fordømte "korsfarerne" - en standard jihad-henvisning til kristne - og tilføjede: "Vi er kompromisløse i vores tro, ubøjelige i vores jagt, hensynsløse mod de vantro, og vi vil gøre hvad som helst nødvendigt for at forsvare vore muslimske brødre, der lider under Kenyas aggression." Drabene fandt sted 10 dage efter Al Shabaabs angreb på en bus og massakren på 28 af dens ikke-muslimske (primært kristne) passagerer. Igen blev muslimske passagerer taget fra og efterladt uskadte.
Libyen: Uidentificerede mænd brød ind i en kristen husstand midt om natten. De lagde faderen i håndjern og dræbte ham, ifølge hans svoger under et interview. Så gik de ind i børnenes soveværelse. Moderen var der, råbte op, forsøgte at kæmpe imod og blev dræbt. De tog den ældste datter, Katherine, og flygtede med hende. Pigens lig blev senere fundet i ørkenen, skudt tre gange (uhyggelige billeder her). De andre to yngre døtre blev efterladt i to en halv time i deres soveværelse med liget af deres dræbte mor. I de tidlige morgentimer flygtede de fra huset og løb mod deres skole, hvor de blev opfanget af skolelederen, som spurgte dem: "Hvorfor kommer I alene i skole i dag? Hvor er jeres far?" De svarede: "Far i himlen." Ansar al-Sharia - "Sharias hjælpere" - en islamistisk organisation, der fik øget magt under Libyens "arabiske forår", menes at være ansvarlig for angrebene på denne og andre kristne familier. I februar 2014 efter at Ansar al-Sharia havde tilbudt en belønning til enhver Benghazi-borger, der hjalp med at indfange og henrette landets koptiske kristne beboere, blev syv kristne med magt taget fra deres hjem af "ukendte bevæbnede mænd", ført ud i ørkenen og henrettet omkring 35 km vest for Benghazi (grafiske billeder her).
Nigeria: I delstaten Taraba slagtede over 100 muslimske fulani-hyrder 16 kristne, heriblandt et 1-årigt barn og hans mor, og brændte flere kirker og kristne hjem under to separate landsby-angreb. En beboer fra en af landsbyerne sagde: "Vi har begravet de dræbte fra angrebet, og det sørgelige er, at det ikke er første gang, et sådant angreb bliver udført mod de kristne samfund her. Ingen bekymrer sig om os. Liv og ejendom går tabt dagligt, og regeringen gør intet for at stoppe drabet på vore folk." Den katolske præst Clement Mkperaga, hvis kirkebygning blev ødelagt og som kun lige akkurat undslap med livet i behold, sagde: "Landsbyen er blevet ødelagt og alle mine sognebørn er blevet fordrevet. Ti af mine sognebørn blev dræbt under angrebet på vort samfund. Jeg er blevet tvunget til at flygte fra landsbyen, hvor både kirkebygningen og sognehuset er blevet ødelagt." Mange lignende angreb på kristne landsbyer er blevet udført af muslimske fulani-hyrder, der "altid arbejder sammen med bevæbnede muslimske terrorister [Boko Haram]," sagde en anden kristen lokal: "Når de invaderer et kristent samfund, dræber de og afbrænder huse som det passer dem, og det foregår uantastet. Det var netop på den måde, de angreb vores landsby."
Kristne kirker under islam
Egypten: Selvom militæret lovede at genopbygge de snesevis af kirker, der blev beskadiget eller ødelagt af islamiske pøbelflokke – på grund af vrede over revolutionen i juni 2013, der afsatte Det Muslimske Broderskab - venter sognebørn stadig. Ifølge Global Post: "Hærens arbejde med at genopbygge kirkerne har været langsomt. Selv den hjælp de giver, er delvis", hvilket betyder, at menigheden selv må betale for størstedelen af reparationerne. Nogle kirker modtager ikke engang delvis støtte; det gælder f.eks. den forkullede skal, der er Anba Moussa Kirke: "Intet er blevet rørt siden den dag en hob brændte og plyndrede kirken og præstens lejlighed. De tog alt, helt ned til dørkarme og toiletsæder, efter at en bil var kørt gennem fordørene. Kun et stadigt tykkere lag af støv vidner om tidens gang." Ifølge denne kirkes vicevært: "De siger, at hæren vil komme, men indtil nu har vi ikke set noget." Islamisk lov siger, at nye kirker aldrig må bygges i muslimske lande og eksisterende aldrig repareres. Alligevel er mange af disse delvis ødelagte kirker fortsat i brug og tilmed pakket med mennesker under gudstjenester. (Klik her for at se mange billeder af disse ødelagte kirker.)
Irak: Islamisk Stat sprængte endnu en kristen kirke i Mosul. Ifølge Pastor Behnam Raad: "Medlemmer af den ekstremistiske organisation ryddede [den katolske] Jomfru Maria Kirke i al-Arabi-området, nord for Mosul for dens indhold, og sprængte den i luften nogle timer efter." Det nærliggende kloster for de kaldæiske Søstre af Det Hellige Hjerte siges også at være blevet bombet af IS. Mosul, der tidligere var en overvejende kristen by, er nu en IS-højborg.
Sudan: Den 2. december slog og arresterede politi 38 kristne fra Bahri Evangeliske Kirke i Nord Khartoum, fordi de stadig brugte den kirke, som myndighederne havde dømt til ødelæggelse, og som allerede var blevet plyndret og delvist nedrevet de foregående to uger. "Vi har tilbedt og lovprist Gud i fængsel," sagde en af de arresterede kristne: "Guds kraft var til stede iblandt os; lad Guds navn være lovet og priset fra nu og altid. Ifølge Morning Star News, har Sudans sikkerhedsagenter og politi "vide beføjelser til at anholde kristne og andre lavt ansete folk uden grund, for at skabe en offentlig uro. De kristne blev løsladt efter at være blevet dømt til at betale en bøde på $ 250 hver." Og den 21. december arresterede og tilbageholdt sikkerhedsagenter pastor Yat Michael fra den sydsudanske Presbyterianske Evangeliske Kirke umiddelbart efter at havde holdt en prædiken om at stå fast mod forfølgelsen af kirken i Nord Khartoum. "Niveauet for forfølgelse er blevet for meget for os i Sudan," sagde en anden kirkeleder. "Men Gud er altid god; Han vil hjælpe sin kirke til at udholde denne forfølgelse."
Muslimske angreb på kristen frihed: Apostasi, blasfemi og missionsvirksomhed
Kenya: En præst af somalisk afstamning, som islamiske militante fra Al Shabaab har truet, fordi han har forladt islam, lever i frygt og rædsel. Den islamiske gruppe har tilbudt en belønning til alle, der dræber pastor Mahad H. Birik. Dette sker efter at en video af den frafaldne, der beskriver hans konvertering fra islam, begyndte at sive ud i de somaliske medier to måneder tidligere. Siden da er foruroligende tegn - såsom kendte lejemordere, der følger efter ham i kirke, og maskerede mænd, der spørger rundt omkring efter en "somalisk præst" - dukket op. "Min familie lever nu i en søvnløs tilstand," sagde denne far til to børn - én på 15 år fra en kone, der ifølge islamisk lov blev taget fra ham, da han forlod islam, og en 2-årig fra et nyt ægteskab. "Mit og min families liv er i overhængende fare. Det er meget alvorligt og virkeligt, fordi muslimske ekstremister lægger planer om at tage mit hoved." Den 1. december, efter at to af Biriks somaliske slægtninge havde skændtes med ham over hans omvendelse til kristendommen, sagde en af dem: "Jeg ville ønske, jeg kunne få en mulighed at dræbe denne vantro - bare ramme ham lige i ansigtet." I Somalia bliver konvertitter til kristendommen, der afsløres, regelmæssigt halshugget af islamister.
Pakistan: Elleve kristne indbyggere i Islamabad, heriblandt en præst, blev kollektivt anklaget for blasfemi af Naseem Bibi, en tidligere kristen kvinde, der konverterede til islam for 20 år siden og giftede sig med en muslimsk mand. Hun hævder, at pastor Karamat Masih og 50 andre kristne stormede ind i hendes hjem, hvor de chikanerede og truede hende. Andre siger imidlertid, at den muslimske kvinde udnytter blasfemiloven for at hævne sig på nogle af de kristne, som hun har personlige mellemværender med. Om denne sag sagde den pakistanske kristne aktivist og advokat Sardar Mushtaq Gill: "Der er hele tiden flere og hyppigere tilfælde, hvor blasfemiloven bruges til at ramme religiøse mindretal eller til at afregne tvister og private stridigheder, eller blot som et redskab til afpresning."
Tyrkiet: Ca. 10.000 eksemplarer af Det Nye Testamente og andre kristne bøger blev ødelagt under en brand, der blev startet ved et formodet brandstiftelsesangreb på kontorerne for Bible Correspondence Course in Turkey (BCC-Turkey), som ligger i Kadikoy-kvarteret i Istanbul, i en fleretages bygning, der også huser en kirke. Der var ingen tilskadekomne eller bygningsskader. Med hensyn til brandstifterens/brandstifternes identitet sagde David byle, medstifter af BBC-Turkey: "Vores fornemmelse er at det er folk, der ikke kan lide folk, der gør de ting, vi gør her, som hovedsagelig er at uddele gratis eksemplarer af Det Nye Testamente og forklare den kristne tro for folk." Angående politiets reaktion sagde Byle: "Vi var skuffede over hvor lidt interesse, der tilsyneladende blev udvist af de myndigheder, der undersøger dette. Hvis et depot i Tyskland eller England, beliggende lige over en moské og fyldt med tusinder af koraner, blev udsat for en brand lige netop, hvor koranerne var opbevaret - og hvis politifolkene fra England og Tyskland ankom til scenen, kastede et hurtigt blik omkring sig og sagde: 'Ja, det er tydeligvist et uheld', og dernæst prøvede at overbevise tilskuerne om, at det var et uheld - uden at genere sig med at tilkalde yderligere assistance - så ville de folk meget hurtigt være uden job." (I april 2007 angreb flere terrorister et forlag i Malatya, Tyrkiet, fordi det distribuerede bibler. De bandt, torturerede og slagtede tre kristne medarbejdere. En mistænkt sagde senere: "Vi gjorde ikke dette for os selv, men for vores religion [islam] (...). Lad dette være en lærestreg for fjender af vores religion.")
Egyptisk dhimmitude
Ifølge Retfærdighedsorganisationen for Udvikling og Menneskerettigheder [Justice Organization for Development and Human Rights], eksisterer der en salafi-plan i Egypten om at fordrive de kristne koptere fra provinserne Minya, Asyut og Beni Suef i Øvre Egypten, hvor den islamistiske tilstedeværelse er stærk. I overensstemmelse hermed stak uidentificerede mennesker ild til fire koptisk ejede butikker i Minya. Brandmænd var knap nok i stand til at slukke branden. Politiet sagde senere, branden var forårsaget af en elektrisk kortslutning, selvom de fleste koptere er skeptiske.
I en anden sag udtalte Mina Thabet, grundlægger af Folkets Initiativparti, at antallet af sager om bortførelse af koptere for løsepenge er voksende i Minya, og viser sig at være en lukrativ "business" for "banditter og terrorister" af den islamiske overbevisning i et område, der er "på et historisk lavt niveau og hærget af korruption." Thabet siger, at disse bortførelser siden den 25. januar 2011 - datoen for Egyptens oprindelige "arabiske forår" - har kostet det koptiske kristne mindretal over 120 millioner egyptiske pund. Ifølge Thabet hersker der en "uforståelig slaphed" angående det kristne mindretals sikkerhed, hvilket gør dem ekstremt sårbare over for de profitable kidnapninger.
Om denne serie
Selv om ikke alle, og slet ikke de fleste, muslimer er involveret, er forfølgelsen af kristne i den islamiske verden på vej til at nå pandemiske proportioner. Derfor blev "Muslimsk forfølgelse af kristne" til for at opsamle nogle - på ingen måde alle - af de tilfælde af forfølgelse, der kommer op til overfladen hver måned. Den tjener to formål:
-
At dokumentere det, som mainstream-medierne ikke fortæller om: Den vanemæssige, hvis ikke kroniske, muslimske forfølgelse af kristne.
-
At vise, at denne forfølgelse ikke er "tilfældig", men systematisk og sammenhængende - at den er rodfæstet i et verdenssyn, der er inspireret af sharia.
Derfor - uanset hvad forfølgelsen handler om, kan den typisk indpasses
et bestemt tema, herunder:
- had til kirker og andre kristne symboler;
- seksuelt misbrug af kristne kvinder;
- tvangskonvertering til islam;
- apostasi- og blasfemilove, der kriminaliserer og dødsdømmer dem, der
"fornærmer" islam;
- tyveri og plyndring som erstatning for jizya (skat, der forventes
betalt af ikke-muslimer);
- den almindelige forventning om, at kristne opfører sig som underkuede
dhimmier eller andenklasses "tålte" borgere; og
- simpel vold og mord.
Undertiden er det en kombination.
Fordi disse beretninger om forfølgelse spænder over forskellige etniske grupper, sprog og lokaliteter - fra Marokko i vest til Indien i øst - må det være klart, at én ting alene binder dem sammen: Islam - hvad enten der er tale om streng håndhævelse af den islamiske sharialov eller den herrefolkskultur [supremacist culture], der er affødt af den.

Raymond Ibrahim, specialist i Mellemøsten og islam,
er en Shillman Fellow ved David Horowitz Freedom Center og en Associate Fellow
ved Middle East Forum.
Hans skrifter publiceres over hele verden og han er bedst kendt for The
Al Qaeda Reader (Doubleday, 2007).
Han gæsteforelæser på universiteter, herunder National Defense
Intelligence College; giver briefinger til statslige organer, såsom U.S.
Strategic Command og Defense Intelligence Agency; og giver ekspertudsagn i islam-relaterede
retssager.
Han har også vidnet for Kongressen om de begrebsmæssige fejl, der
dominerer den amerikanske debat om islam og om den forværrede situation
for Egyptens kristne koptere.
Blandt andre medier, har han optrådt på MSNBC, Fox News, C-SPAN,
PBS, Reuters, Al-Jazeera, CBN og NPR.
Han er desuden forfatter til: Crucified
Again: Exposing Islam's New War on Christians
og den nyeste bog: Sword
and Scimitar, Fourteen Centuries of War between Islam and the West.
(Denne korte biografi er hovedsagelig taget fra Ibrahims egen hjemmeside: RaymondIbrahim.com)
Alle rapporter:
December,
2020
November,
2020
Oktober,
2020
September,
2020
August,
2020
Juli,
2020
Juni,
2020
Maj,
2020
April,
2020
Marts,
2020
Februar,
2020
Januar,
2020
December,
2019
November,
2019
Oktober,
2019
September,
2019
August,
2019
Juli,
2019
Juni,
2019
Maj,
2019
April,
2019
Marts,
2019
Februar,
2019
Januar,
2019
December,
2018
November,
2018
Oktober,
2018
September,
2018
August,
2018
Juli,
2018
Juni,
2018
Maj,
2018
April,
2018
Marts,
2018
Februar,
2018
Januar,
2018
December,
2017
November,
2017
Oktober,
2017
September,
2017
August,
2017
Juli,
2017
Juni,
2017
Maj,
2017
April,
2017
Marts,
2017
Februar,
2017
Januar,
2017
December,
2016
November,
2016
Oktober,
2016
September,
2016
August,
2016
Juli,
2016
Juni,
2016
Maj,
2016
April,
2016
Marts,
2016
Februar,
2016
Januar,
2016
December,
2015
November,
2015
Oktober,
2015
September,
2015
August,
2015
Juli,
2015
Juni,
2015
Maj,
2015
April,
2015
Marts,
2015
Februar,
2015
Januar,
2015
December,
2014
November,
2014
Oktober,
2014
September,
2014
August,
2014
Juli,
2014
Juni,
2014
Maj,
2014
April,
2014
Marts,
2014
Februar,
2014
Januar,
2014
December,
2013
November,
2013
Oktober,
2013
September,
2013
August,
2013
Juli,
2013
Juni,
2013
Maj,
2013
April,
2013
Marts,
2013
Februar,
2013
Januar,
2013
December,
2012
November,
2012
Oktober,
2012
September,
2012
August,
2012
Juli,
2012
Juni,
2012
Maj,
2012
April,
2012
Marts,
2012
Februar,
2012
Januar,
2012
December,
2011
November,
2011
Oktober,
2011
September,
2011
August,
2011
Juli,
2011
Oversættelse: Bombadillo